Anebasen — Ole Thyge Plannthin

Forside Søg Login  
Udskriv Tilføj bogmærke

Notater


Træ:  

Match 46,051 til 46,100 fra 55,947

      «Forrige «1 ... 918 919 920 921 922 923 924 925 926 ... 1119» Næste»

 #   Notater   Knyttet til 
46051 Note (Ole Thyge Plannthin)
Oprettet som far til potentielle søskende med henblik på at finde oplysninger om deres fødsel og dåb. Relationerne mellem Nils Månsson og Brita Månsdotter er baseret på oplysninger om faddere ved deres børns dåb. Det er derfor usikkert, om de er søskende. 		nn, Måns (I29267)
 
46052 Note (Ole Thyge Plannthin)
Oprindeligt tilføjet som potentiel far til Hans Larsen og Ole Larsen.
Dette var baseret på en lidt usikker antagelse med udgangspunkt i, at Hans Larsen er registreret som forlover for Ole Larsen ved dennes vielse 1766 med Maren Jacobsdatter.
Ved Hans Larsens vielse med Sidsel Hansdatter 1767 er det anført, at de er søskendebørn (fætter-kusine). Lars Mortensen af Skov Lindet er forlover. Det antages, at han er Hans Larsens far.
OBS!
Yderligere undersøgelser synes at antyde, at hypotesen om Ole Larsen som søn af Lars Mortensen ikke er korrekt. Lars Mortensen gift med (1 Birthe Bendtsdatter i Vråby og 2. Eleonora Bendtsdatter) i Store Linde er måske i stedet svoger til Ole Larsens mor Ane Bendtsdatter.
Ole Larsen er derfor fjernet som søn til Lars Mortensen. 		Mortensen, Lars (I26422)
 
46053 Note (Ole Thyge Plannthin)
Overtager sandsynligvis fødegården efter moderens død maj 1803. 		Rasmussen, Jens (I29631)
 
46054 Note (Ole Thyge Plannthin)
På grund af, at kirkebogen for Ballerup Sogn ikke er bevaret for denne periode, er der alene indirekte oplysninger om denne person. I FT-1787 er der registreret en søn af Anders Andersen med navnet Bendt, der er 2 år gammel. I den første lægsrulle 1791 for Ballerup Sogn i Københavns Amt er der registreret en søn a Ander Andersen med navnet Bendt, der er 4 år gammel. I senere lægsruller er denne søn registreret frem til han bliver kasseret 1810, f.eks. 15 år gammel i rullen 1803.
Med dette udgangspunkt vurderer jeg, at der har været 2 sønner med navnet Bendt født henholdsvis ca. 1785 og ca. 1788. 		Andersen, Bendt (I23704)
 
46055 Note (Ole Thyge Plannthin)
På nettet er der usikkerhed med hensyn til børn i forhold til Lars Madsen (1577-1663) og Lars Pedersen (1590-1634) begge gårdmænd i Snostrup.
Jeg har valgt at anvende oplysninger fr Erik Pedersen at anvende oplysninger fra Erik Pedersen ved registreringen af børn af Lars Pedersen. Oplysninger om børn af Lars Madsen er baseret på oplysninger fra andre hjemmesider, bl.a. Nittebjergslægter og Alice og Jørgen Steens Jakobsen.
Links til disse oplysninger:
https://www.myheritage.dk/member-412756131_1/erik-pedersen
http://www.hansreckweg.dk/nittebjerger/starten.htm
http://jsja.dk/genealogi 		Madsen, Lars (I23988)
 
46056 Note (Ole Thyge Plannthin)
På nettet er der usikkerhed med hensyn til børn i forhold til Lars Madsen (1577-1663) og Lars Pedersen (1590-1634) begge gårdmænd i Snostrup.
Jeg har valgt at anvende oplysninger fr Erik Pedersen at anvende oplysninger fra Erik Pedersen ved registreringen af børn af Lars Pedersen. Oplysninger om børn af Lars Madsen er baseret på oplysninger fra andre hjemmesider, bl.a. Nittebjergslægter og Alice og Jørgen Steens Jakobsen.
Links til disse oplysninger:
https://www.myheritage.dk/member-412756131_1/erik-pedersen
http://www.hansreckweg.dk/nittebjerger/starten.htm
http://jsja.dk/genealogi 		Pedersen, Lars (I24033)
 
46057 Note (Ole Thyge Plannthin)
Peder Munch er registreret i jordebøger på 16. sgd. Munkegård i Ibsker fra 1651 til 1662. I jordebog 1646 er Oluf Ibsen registreret på gården. 		Munch, Peder (I25586)
 
46058 Note (Ole Thyge Plannthin)
Registreret som fadder.
AOL-25:
1712, nr. 1. Thomas, Svend Thomasens Barn i Aal ...
1712, nr. 7. Anne, Christen Pedersens Barn i Sahl ...
AOL-26:
1713, nr. 3. Maren, Svend Thomasens Datter ..
1713, nr. 8. Anders, Michel Dalsgaards Barn ..
AOL-27:
1714, nr. 4. Johanne, Jens Erlags? Barn i Sahl ..
1714, nr. 7. Maren, Johan Thomasdatters Sleigfred Barn i Sahl .. Faddere Niels Thomas, .. Michel Povels, .. Kirsten Thomasdatter
1714, nr. 9. Birgete Christen Pedersen Smeds Barn i Sahl Bye ..
Første hustru Anne Madsdatter begravet 27. december 1716
AOL-28
Ingen
AOL-29
AOL-42
1716, nr. 9. Helvig, Madtz Slejsdatter? i Sahl ..
AOL-43
1717, nr. 4 og 5. Peder og Hans Anne Smids børn i Sael ..
1717, nr. 11. Povel, Svend Thomasens Barn i Aal .. baaret af Anne Thomasdatter i Sael .. Faddere Michel Povels ..
1717, nr. 12. Karen, Karen Nielsdatters Slegfred Barn .. 		Povelsen, Michel (I26769)
 
46059 Note (Ole Thyge Plannthin)
Registreringen af Maren Nielsdatters fødsels- og dåbsdato er sket indirekte, idet hendes navn ikke er anført i kirkebogen. De andre døtre nævnt i Niels Jensens skifte er fundet i kirkebogen, det må derfor være Maren, der bliver døbt kort efter forældrenes vielse 3. påskedag 1674. 		Nielsdatter, Maren (I20228)
 
46060 Note (Ole Thyge Plannthin)
Registreringen er lidt usikker, idet jeg ikke kan verificere den ved kontrol juni 2017 i BSLF data med affotograferede kirkebøger. 		Sommer, Edith Marie (I12765)
 
46061 Note (Ole Thyge Plannthin)
Registreringen er lidt usikker. Den er baseret på følgende:
1. I kirkebog: Bapt: Dom: Palm: Lars Hansen paa Ole Juuls grund i D. (daaben) Kirsten, Elsebye ...
2. Lars Hansen Kiøge er gift med Karen Monsdatter, jf. hendes skifte 27/2 1737. Her er datteren Kierstene Larsdatter registreret som født 1719 (18 år).
3. Den anden datter Elsebeth Larsdatter født 1715 iht. skiftet findes i kirkebogen registreret som døbt 26/1 1716 med far Lars Hansen Kiøge. 		Larsdatter, Kierstene (I28590)
 
46062 Note (Ole Thyge Plannthin)
Skulle i henhold til alder ved begravelsen være født 1741. Det passer dårligt med alder ved FT-1787 og FT-1801. Jeg har derfor justeret alder med 10 år til 1751 svarende til ofte set regnefejl ved begravelser. 		Rasmusdatter, Maren (I29692)
 
46063 Note (Ole Thyge Plannthin)
Skulle være født 1681 i følge den angivne alder ved begravelsen. Dette kan ikke være korrekt, der må være en fejl i kirkebogen. Et kvalificeret gæt er, at alderen skulle være anført som 64 svarende til fødselsår ca. 1663. Med henvisning til faderens skifte er Anna Monsdatter den midterste af de 3 piger. Jeg har derfor antaget, at fødselsåret er 1664. 		Sort, Anna Monsdatter (I24672)
 
46064 Note (Ole Thyge Plannthin)
Skønnet fødselsår. Baseret på, at det ældste barn er født 1671 samt, at faderen Jens Ibsen ikke er registreret på gården i jordebogen 1646. 		Jensen, Jens (I9933)
 
46065 Note (Ole Thyge Plannthin)
Sønnen Mogens Hansen Sommer bliver født ca. 1647. Med udgangspunkt i dette antages, af Hans Sommer er født omkring 1622. Dette er udokumenteret og spekulativt! 		Sommer, Hans (I10457)
 
46066 Note (Ole Thyge Plannthin)
Tilknytningen af Anders Andersen til slægten fra Rønneby er spekulativ. 		Bleking, Anders Andersen (I25439)
 
46067 Note (Ole Thyge Plannthin)
Usikker registrering. I Buch-puslespillet anført med fødselsår 1510. I John Helt Greens anetavle nævnt med fødselsår 1495. 		Buch, Mogens Knudsen (I24278)
 
46068 Note (Ole Thyge Plannthin)
Ved begravelsen angives, at Maria er født i Bogen. Hvis oplysningen om, at hun er datter af Pål Mattsson Mammoinen er korrekt er hun imidlertid født i Spettungen, Fryksände 		Mammoinen, Maria Påhlsdotter (I27857)
 
46069 Note (Ole Thyge Plannthin)
Ægteskab mellem Oluf Kofoed og Giertrud Nielsdatter fremgår bl.a. af skifte 1. februar 1683 efter hendes far Niels Børresen
***
Oluf Kofoeds børn fremgår af skifte efter datteren Kirstine Olufsdatter Kofoed 22/5 1708 på 31. sgd. Elisegård. Hun dør uden livsarvinger og 2 brødre og 2 søstre nævnes som arvinger. Det er
A: Mons Ollufsen Koefoed, Smørenge, Vestermarie.
B: Jens Ollufsen Koefoed, Ringebye, Vestermarie.
C: Gunnel Olsdatter, død, var gm. Jep Andersen, Nylars.
D: Karne Olufsdatter, gm. Hans Madsen, Nyker.
Jørgen Olufsen Kofoed er død på dette tidspunkt, og derfor ikke nævnt i skiftet.
*** 		Kofoed, Oluf (I10101)
 
46070 Note (Ole Thyge Plannthin) Petersen, Johan (I26046)
 
46071 Note (Ole Thyge Plannthin):
Anders Madsen får i henhold til Hollufgårds fæsteprotokol fæste på en gård i Killerup 1712. Killerup ligger i Vor Frue Landsogn, men kirkebogen for det sogn indeholder en lakune for perioden 1706 til 1744. Der er derfor ikke registreringen om Anders Madsen i kirkebogen.
Det fremgår a fæstebrevet, at han er født i Holme i Gislev Sogn.
I kirkebogen for Gislev sogn er Anders Madsen registreret som gift med Mette Pedersdatter april 1712. Her er det angivet, at han kommer fra Killerup, hvilket passer med, at han har fået fæstebrev på en gård der. Mette Pedersdatter kommer fra Sandager, der er en by i Gislev Sogn. I henhold til kirkebogen, kan hun være datter af Peder Findzen døbt 6. februar 1681 eller af Peder Engel døbt 29. marts 1693.
Anders Madsen dør 1734 i henhold til skifte fra Hollufgård. Her er han registreret som gift med Maren Nielsdatter, der er datter af Niels Jensen fra Rågelundgård i Aasum Sogn (se hans skifte). Anders Madsen må således være blevet gift 2. gang med Maren Nielsdatter, men vielsen kan ikke findes på grund af lakunen i kirkebogen fra Vor Frue Landsogn.
I skftet er det registreret, at Anders Madsen havde datteren Karen Andersdatter, der var 20 år gammel. Hun er tilsyneladende ikke datter af enken Maren Nielsdatter. 		Madsen, Anders (I20229)
 
46072 Note (Ole Thyge Plannthin):
Anders Mortensen bliver gift med Karen Andersdatter, hvor han (og måske også hende) bor i Rågelund i Åsum Sogn. Karen Andersdatter kan ikke findes som født og døbt i Åsum Sogn.
Karen Andersdatter født i Killerup 1714 som datter af Anders Madsen er registreret som hustru til Anders Mortensen. Killerup ligger sydvest for Rågelund i Vor Frue Sogn, som er nabosogn til Åsum Sogn. Vor Frue Landsogn har en lakune i kirkebogen fra 1707 til 1744. Det er derfor ikke muligt at finde oplysninger om Karen Mortensens fødsel i kirkebogen. Relationen fra Karen Andersdatter til Anders Madsen er derfor usikker, der ikke kan dokumenteres med sikkerhed.
Der er dog oplysninger, der kan indikere, at det kan være korrekt. Anders Madsen dør 1734 i Killerup. Han har fået fæste på en gård i byen 1712 og hans børn må derfor være født i Killerup. I hans skifte er nævnt en datter Karen Andersdatter, der er 20 år gammel og dermed født 1714.
Hans enke Maren Nielsdatter er født 1674 i Rågelund som datter af Niels Jensen. Det fremgår af hans skifte, at der er en datter Maren Nielsdatter gift med Anders Madsen i Killerup. 		Andersdatter, Karen (I20249)
 
46073 Note (Ole Thyge Plannthin):
Eksistensen af denne hustru kan alene begrundes indirekte med udgangspunkt i antagelsen om, at Johanna Cathrina Schwender og Maria Elisabeth Schwender var søstre. Dette underbygges af, at Johanna Cathrina Schwender søn Christian Monrad Keller bliver konfirmeret i Skørringe april 1810, sandsynligvis som plejesøn hos Morten Hansen og Maria Elisabeth Schwender. 		ægtefælle, 1. (I22621)
 
46074 Note (Ole Thyge Plannthin):
Er sandsynligvis viet i Åsum Sogn, hvor Peder Andersen sandsynligvis overtager svigerfaderens gård. Dette fremgår af, at Sidsel Pedersdatter ved begravelsen er anført som født på gaarden, hvor hun har boet hele sit liv.
Peder Andersens og Sidsel Pedersdatters vielse er ikke fundet i kirkebogen for Åsum, der er ført fra november 1662. De må derfor være viet før kirkebogens start. 		Familie: Peder Andersen / Sidsel Pedersdatter (F7728)
 
46075 Note (Ole Thyge Plannthin):
Fiktiv person oprettet for at kunne sammenknytte personer med navnet Schøjenberg/Schøinberg.
* Christine Hedevig Schoienberg blev født ca. 1751. Hun er i henhold til folketælling 1787 datter af Daniel Schøjenberg.
* Christian Schøinberg blev født ca. 1754. Han er i henhold til folketælling stedsøn af Wilhelm Knigge, datter af hans kone Inger Marie (Knigge) fra et tidligere ægteskab.
Det er nærliggende at antage, at disse 2 personer er i familie. Med udgangspunkt i oplysningerne fra folketællingen 1787 kan de ikke være søskende. Jeg har derfor valg at registrere dem som næstsøskendebørn via denne fiktive person som far til deres fædre.
Dette kan muligvis underbygges af, at Daniel Schøjenberg og Wilhelm Knigge er naboer i folketællingen 1787 - i hvert fald registreret som familie 5 og famile 6. 		Schøjenberg, nn (I22172)
 
46076 Note (Ole Thyge Plannthin):
Fødselsåret er i henhold til den angivne alder ved begravelsen (80år) 1703.
Skifteoplysninger med oplysninger om slægtsskab med søstre tyder på, at hun er helsøster til Anders Rasmussens døtre fra andet ægteskab med Mette Nielsdatter. 		Andersdatter, Mette (I18934)
 
46077 Note (Ole Thyge Plannthin):
I folketællingen 1787 er Rasmus Larsen registreret som gift med Margrethe Friderichsdatter. Hendes alder i henhold til folketællingen 1787 passer med Margrethe Thorkildsdatters alder ved folketællingen 1801. Jeg har derfor valgt at anføre de 2 personer som identiske uden belæg for dette i nogen kilder - bortset fra, at jeg ikke har kunnet finde Margrethe Friderichsdatter andre steder end i folketællingen 1787. 		Larsen, Rasmus (I23465)
 
46078 Note (Ole Thyge Plannthin):
I forbindelse med analyse af aner og familier i Ulse-Freerslev Sogne er der registreret flere personer med tilnavn Hugger. Relationerne mellem disse personer er usikker, nogle kan være brødre, men dette er ikke dokumenteret. Der kan dog også være tale om uafhængige personer, der blot har arbejdet som huggere (dvs. tømrer eller snedker).
Personerne er af praktiske årsager placeret som "søskende" uden at dette er udtryk for dokumenteret familieforbindelser. 		Dalby, Huggere i Ulse, Tureby og (I6548)
 
46079 Note (Ole Thyge Plannthin):
Jeg har tidligere fejlagtigt haft denne person registreret som Rasmus Olsen Kaasgift med Giertrud Larsdatter, død 1810. Denne fejl er nu korrigeret. 		Kaas, Rasmus Nicolai (I2484)
 
46080 Note (Ole Thyge Plannthin):
Kirkebog for Ølsted eksisterer ikke for perioden 1795-1807 og kun mangelfuldt for perioden 1807-14. Jonas Pedersens død kan derfor ikke bekræftes via kirkebogen. I skifteprotokollen er testamentet mellem ham og hustruen Marie Elisabeth Raarup gengivet og bekræftet december 1803. Her anføres Jonas Pedersen som afdød. 		Pedersen, Jonas (I30946)
 
46081 Note (Ole Thyge Plannthin):
Kirkebog med gebravede eksisterer ikke for Bagsværd (Gladsakse Sogn). Ved Peter Hansen Møllers vielse med Maren Eggertsdatter er det anført, at han er kleinsmed i Bagsværd. Det antages derfor, at hun døde i Bagsværd, sandsynligvis af barselsfeber. 		Eggertsen, Mette Marie (I32848)
 
46082 Note (Ole Thyge Plannthin):
Navn anført som Hansen svarende til anvendt efternavn for øvrige børn. I mormonbasen er datteren anført med efternavn Mortensen. 		Hansen, Anne Kirstine Friedrike (I22552)
 
46083 Note (Ole Thyge Plannthin):
Navn er ikke oplyst i kirkebogen. Karin Jørgensen har derfor gættet på, at der var tale om datteren Birgitte, der er anført i faderens skifte som gift med Iver Hansen på Illumø. Efter søgning af dette ægteskab, er hendes begravelse fundet 1777 på Illumø i Svannike Sogn. Her er hun anført som 87 år gammel og derfor født ca. 1690. Hun er i øvrigt registreret som gift med Iver Hansen 1718.
Det er derfor min antagelse, at det manglende navn i kirkebogen skyldes, at datteren døde kort efter dåben. Dette betyder til gengæld, at datteren Birgitte (Birthe) ikke er registreret som døbt, ligesom sønnen Rasmus. 		Rasmusdatter, nn (I22027)
 
46084 Note (Ole Thyge Plannthin):
Navn er ikke oplyst i kirkebogen. Karin Jørgensen har derfor gættet på, at der var tale om datteren Birgitte, der er anført i faderens skifte som gift med Iver Hansen på Illumø. Efter søgning af dette ægteskab, er hendes begravelse fundet 1777 på Illumø i Svannike Sogn. Her er hun anført som 87 år gammel og derfor født ca. 1690. Hun er i øvrigt registreret som gift med Iver Hansen 1718.
Det er derfor min antagelse, at det manglende navn i kirkebogen skyldes, at datteren døde kort efter dåben. Dette betyder til gengæld, at datteren Birgitte (Birthe) ikke er registreret som døbt, ligesom sønnen Rasmus. 		Rasmusdatter, nn (I22027)
 
46085 Note (Ole Thyge Plannthin):
Oplysningerne om Lars Pedersens 1. hustru Birthe Larsdatter er usikre, idet jeg ikke har kunnet finde sikre oplysninger om hendes død i kirkebogen for Ganløse. 		Larsdatter, Birthe (I23529)
 
46086 Note (Ole Thyge Plannthin):
Personen er registreret som far for 5 hel- og halvsøskende, der er registreret ved skiftet efter søsteren Ane Andersdatter. Yderligere forskning i kirkebøger, skifter og fæsteprotokoller vil måske kunne tilføre yderligere oplysninger. 		Knudsen, Anders (I20174)
 
46087 Note (Ole Thyge Plannthin):
Rasmus Rasmussen og Apollone Hansdatter bliver trolovet nytårsdag og viet 3. februar 1678. Hendes far var død januar 1677. Ved trolovelsen er det anført, at Rasmus Rasmussen var en ungkarl, der var kommen i Hans Lauritsens Gaard i Rågelund. Det kan betyde, at han havde overtaget fæstet på gården, men fæsteprotokollen eksisterer først fra 1688, så det kan ikke dokumenteres via denne.
Rasmus Rasmussen og Apollone Hansdatter får 2 sønner født 1678 og 1680, der er registreret uden navn i kirkebogen. Hvis de efter den gamle navneskik er opkaldt efter bedstefædrene kan de være navngivet Hans Rasmussen og Rasmus Rasmussen.
September 1681 nedkommer Apollone Hansdatter med trillinger - 3 drenge, der all dør i løbet af 3-4 dage. Herefter er der ikke fundet yderligere registreringer om familien i kirkebogen.
De har tilsyneladende forladt sognet. 		Familie: Rasmus Rasmussen / Apollone Hansdatter (F7737)
 
46088 Note (Ole Thyge Plannthin):
Registreret som far til Christian Schøinberg i ægteskab med Inger Marie, der efterfølgende blev gift med Wilhelm Knigge. Dette fremgår af folketælling 1787. 		Schiønberg, nn (I6065)
 
46089 Note (Ole Thyge Plannthin):
Relationen mellem Jens Jacobsen som far til Hans Jensen er usikker. Den er alene baseret på, at Hans Jensen overtager fæstet på Jens Jacobsens gård. 		Jensen, Hans (I21778)
 
46090 Note (Ole Thyge Plannthin):
Vielsen er ikke registreret i kirkebogen for Åsum Sogn, men de må være blevet viet efter januar 1699, hvor Mads Ibsen bliver enkemand, og i passende tid inden deres føstfødte søns fødsel februar 1700. 		Familie: Mads Ibsen / Anne Hansdatter (F7732)
 
46091 Note (Ole Thyge Plannthin): Er ikke fundet i kirkebogen Familie: Chresten Rasmussen Hemmesen / Birthe Marie Hansdatter Bonde (F11100)
 
46092 Note (Ole ThygePlannthin):
Denne person er registreret som far til søskende, der findes registreret i skiftet efter broderen Anders Pedersen Hiort. 		Hiort, Peder (I20158)
 
46093 Note (OleThyge Plannthin)
Ved begravelsen er det anført, at hun er født i Rynkeby som datter af gårdmand Hans Rasmussen. Dette kan dog ikke dokumenteres i kirkebogen for Rynkeby, antagelsen om, at hun er datter af gårdmand Hans Erichsen er derfor fastholdt. 		Hansdatter, Anna Cathrina (I23074)
 
46094 Note (om Anna Jørgensdatters far Jørgen Jørgensen i Wiberg præsteslægter)
Levede endnu 1622, da han optraadte for sin Datter Anna i en Retssag hun havde mod Anders Ringkjøbing i Henne, der efterfulgte Niels Clausen som præst i sognet. 		Jørgensdatter, Anna (I24391)
 
46095 Note (Overført juli 2019 fra Norman Lee Madsens database)

"Frimand" (Freeman) Peder Lauridsen Møller was a "Raadmand" (Alderman) in Rønne on May 14, 1646, soon after became the "Borgmester" (Mayor) of Rønne in 1646 until his death in 1674, and owner of Buskegård, 19' Slg. Knudsker, and Langedebygård, 7' Fri Vdg. Bodilsker.

From "Rønne By og Borgere", by M.K. Zahrtmann, 1927, page 92:
Borgmester Peder Lavridsen Møller døde i Jan. 1674 som Enkemand. Sit Slægtnavn bar han efter den mellemste nordre Bymølle, som hans Broder David Møller [sic, should be Daniel Møller] ejede.

The above entry translated to English:
Mayor Peder Lavridsen Møller died in January 1674 as a widower. He had his family name after the middle northern "Bymølle" (Town Mill), which his brother David Møller [sic, should be Daniel Møller] owned.

From "På spor af de første Kofod'er" by Jørn Klindt (published 1979), page 108:
Jens Fribonde: Kort Underretning om Jens Fribondes rejse til Bornholm, og ellers nogenlunde forklaring på, hvad på Bornholm kort tilforn der er passeret: - 2 uger før jul rejste landsherren fra slottet og til Rønne, og gæstede ind hos borgmester Peder Laursen, som han var van at gæste hos. Da samlede de sig omkring gården, Claus Kam, Jens Kofoed i Hasle og Niels Gumløs sammesteds, Villum Clausen i Rønne og Mads Kofoed og en hel hob gemene. Da gik Jens Kofoed ind i borgmesterens stue og satte hannem en pistol og en dragen degen på livet, og Niels Gumløs stødte hannem på livet med en bøsse, så landsherren faldt ned under bordet. Da to de hannem og sagde: Herud du blodhund, du skal herud. Da bad borgmester Peder Laursen for landsherren og sagde: Oh, I godtfolk, ikke så, ikke så, betænker Eder, gør ikke sådant. Da svarede Jens Kofoed: Det er alt betænkt. Da bad landsherren, at de for Guds skyld ville give ham kvarter. Da lovede de ham kvarter. Og som de tog fat på ham og ville lede ham ud af stuen, bad borgmester Peder Laursen og hans broder Daniel Laursen for hannem. Da stødte de borgmester Peder Laursen med en musket for brystet, og slog hans broder Daniel, så han måtte krybe fra dennem på hænder og fødder på gaden. Da gik Villum Clausen i Rønne og satte en pistol for hans venstre øje og skød hannem, så han faldt død ned på gaden. Siden har Jens Kofoed og Niels Gumløs givet ham hvert sit skud, og i lige måde forfulgt Printzenskölds landsskriver med inspektøren over tolden og en fenrik af slotsgarnisonen, gørende nogle skud imod dem, som dog var kommet væk, men til sidst måtte komme i deres hænder og med møje beholde livet.

From the Hammershus Regnskaber, 1617-1631:
Kienndes jeg Peder Laursenn, Borger och Induoner udj Rønnøe, och giør vitterligt at ieg ehr bleffuen betaldt aff Hammershus slods schriffuerstuffue for 1 schipund stang jernn, som hees mig paa Kong. Maytt. vegene, til forhne Hammershus och festnings fornødennhed ehr vdtagenn, och ehr mig derfor giffuer och betaltt 158 Dr. Slette dis thil ydermere vindesbyrd haffuer ieg trøgt mitt segnet her neden for och med egenn hand vnderschreffuer, Actum Rønnøe den 28 Aprilis Ano 1628: Peder Laursen, Ey. hanndt.

Regenschaff och Forklarrinng aff Borringholm paa dend visse och viusse Inndkompst, och wdgifftennder Emod Beregnitt fraa Philipi Jacobi daug Anno 1629 och till Aarsdaggenn igienn Ano 1630. . . . Thennd 27 Februarj Anno [16]30: . . . No. 15; Efter Holger Rosennkranndses befalning paa Konng. Maytt. wegenne ehr betaltt Peder Laursenn i Rønne for attschillige hannd haffuer indlegtt och bekostett denn madschatt som bleff annammett aff presterne efter medfølgende hanns beuises indhold, beløbsig pennding - 7-1/2 Rdr. 1 Ortt 8 Sk.

Regenschaff aff Hammersz Husz paa Boringholm som Kong. Maitt. Alenne weedkommer Beregnit fra Pfilipe Jacobi Daug Anno 1630 och til Aarszdagen Igien Ano 1631. . . . Wdgifftt Pennge till Attschillige ware och Bekostning Emod Prindsens Førwentilse och Ankompst: . . . 29; Item ehr betaltt Peder Laursenn i Rønne, for femb hundrett kramb sømb som hos hanom ehr vdtagen och annammett til attschillige fornøedennheed, huertt hundrett 16 Sk. er - 3 Ortt 8 Sk.

Kienndis ieg Peder Laursenn Borger och Indvaaner udj Rønne och giør vitterligtt, att mig er betaltt aff Hammershus Slodz schriffuer stue, for Femb Hundret Krambsømb. Huilcke hoes mig er vdtagen till Slottens fornødenheed, och er mig giffuen for huertt hundrett En Slett Mk. Dis till vindisbiurd haffuer ieg mitt zingett her neden forre trøgt och med egne haand vnderschreffuitt Actum Rønne dend 3 Maj Ao. 1631: Peder Lauridz Møller, Egen handt.

Her wd inden findis Bewiszer till behørendis Boringholm Slodz Regenschaff, Beregnidt fraa Philippj Jacobj dag, anno 1629 och till Aarsdagen 1630. . . . Kienndis ieg Peder Laursenn Borger och Induoner udj Rønnøe och giør witterlig adt ieg efter Her Stadtholders schriffuelse och Welb. Holger Rosennkrandssis foræning och befalning ehr bleffuer betalt aff Hammershus Slods schriffuer stuffue for en reise min schude forganngen aar udj Februarj och Martj maanid Anno 1629 var vdj Kiøbennhaffnn, med Kong. Mayts. madschat, och formedelst vinterens strangheed motte boede med schiff folck och schudenn offuerligge, och fortøffue en til lang end thill dj vdenn frøcht och formedelst driftis, kunde hidkomme, och er miig for same krigse giffuen och betallt tilfracht Halff Firdesinndstiuffue Slettedaller diis til vindisbyrd, haffuerieg trøgtt mit zigenet her nedenn for och med egenn haand vnderschreffued, Actum Rønnøe [obscured]: Peder Lauridsen, Eygien Hanndt.

From the Hammershus Regnskaber, 1641-1651:
Borringholmb Slodtz. Regenschab paa Indtegt och vdgifft bereignidt fra den 31 Octob. 1645 thill Philipi Jacobi Dag Anno 1646. . . . Indtegt Thold: Annammit aff Peder Lauridsen Raadmand vdj Rønne som hand berettett att vere tolden saavit paa Borringholmb var oppeborritt bereignit fra den 22 Nouemb. eftter ad den førige Tolder var bortrømbt, og til Philipi Jacobi dag net eftter, som hand med sit told regenschab schall paa Kong. Mayt. Rentecammer videre forclare, pendinge - 2-1/2 - 32-1/2 Rdlr. 1 Ort16-1/2 Sk. - Endnu annammitt aff hannem thold som der forordnede comissarier schall giores forclaring for pendinge - 56-1/2 Rdr. 1 Ort 11Sk.

Kiendis jeg Peder Lauridzen Raadmand vdj Rønne at ieg haffuer annammit af Hans Thommisen paa Hammershuus fire daller M. som ehr betalning for en halff tønde spege silld ieg haffuer sendt hannem op till forhne Hammershuus den 12 Nouemb. sidst forleden vil der for haffue hannem quiterit till vindisbyr min egen hand vnderschreffued Actum Rønne den 23 Nouemb. 1645: Peder Lauersen, Eg. hand.

Kiendis jeg Peder Lauridzen Raadmand vdj Rønne at ieg haffuer annammed betalning aff Hans Thommisen Kong. May. Renteschriffuer vdj Kiøbehauffen for 30 Tdr. smør som ieg haffuer paa hans veigne ladet farlage huor till er kommen 3 schippr 1 frg. salt schpp. bereigned till en daller ehr 14Mk. item till baand och bøchneløn 2-1/2 Mk. beløber tilsammens halffSextende Mk. som bemelte Hans Thommisen vdj saa maader mig igen betalt haffuer till vindisbyrd min egen hand vnderschreffued Actum Rønne den 13 Februarj Anno 1646: Peder Lauersenn, Eg. hand.

Anno 1646 den 16 Februuarj annambet aff Hanns Thommisen paa Hammershuus Enn Rix daler for Tho Lispund stangjern hand haffde faaes till Slotted der sammestedz at lade for bruge, vil haffue hannem forbemelte Sex Mk. quitteredt. Thil vindisbyrd vnder min egen hand. Actum Rønne Vt Supra: Peder Lauersen, Eg. hand.

Kiendis jeg Peder Lauridzen Raadmand vdj Rønne at ieg haffuer annammid aff Hans Thommisen Kong. May. Renteschriffuer betalning for Tho Tdr. oxekiød och en halff Tpne. lambkiød som ieg haffuer opschichet till Hammersnuus der sammen stedz till vlspisnings fornødenhed Fembten Daler Thre Mk. for huilche betalning jeg vill haffue bemelte Hans Thommisen quiterit till vindisbyrd min egen hand vnderschreffuit Actum Rønne den 18 Februarj Anno 1646: Peder Lauersenn, Eg. hand. - Noch betalt mig for 2 lispund jern 6 Mk.

Kiendis jeg Peder Lauridsen Raadmand vdj Rønne att ieg haffuer annammet, aff Hanns Thommisen Kong. Maytt. Renteschriffuer Tholff daler Myndt som ehr betalning for it halff schippund flesch desligeste Sex Mk. for en halff tønder ertter jeg paa hans veigne haffuer ladet indkiøbe, och opsendt eftter hans begiering til Slotted der sammenstedz er ville forspiise. Thill vindisbiurd vnder min egen hand schreffuedt Actum Rønneden 25 Februuary Ao. 1646: Peder Lauersenn, Eg. hand.

Kiendis Peder Lauridsen Raadmand vdj Rønne att ieg haffuer annammit aff Hanns Thommisen Sex Slette daler som ehr betalning for 4 lispund hamp. Jeg paa hanns veigne haffde vdtager hoes min suaager Hans Koefoed Pedersen, och forsende till Hammershus och effter berettning att schulle forbruges till en fischer vaad. Thill vindisbiurd haffuer jeg min egen hand vnderschreffuer. Actum Rønne den 14 May Ao. 1646: Peder Lauersen, Eg. hand.

Kong. Maytz. Regensckaff aff Hammershus Lehenn, paa Borrinngbholmb, bereignidt fra Phillippy Jacoby daug 1648 och thill Aarssdagen igienn 1649. . . . No. 7. Iligemaade betalt Borgemester Peder Lauridtzen udj Rønne for 2 lester 1 thønnde kalch, huer thønnde 1 Sletedr. ehr effterbeuis, pennge - 25 Sldr. - Herforuden giffued bemelte Peder Larsen for7-1/2 thylter 3 legter, @ 1-1/2 Mk. ehr effter geuis, pennge - 5-1/2 Rdr.1 Ort 6 Sk.

Borgemester Peder Laursen haffuer betaltt mig paa Hans Thomesenns vegne i Kiøbenhaffn schriffuer penge for en dom antangende Christen Laursen 14Mk. for samme deres sluttning som til forne bleff offuer sendt 20 Sk. For copie aff en Landztings aff som bleff offuer sendt 24 Sk. er til sammen penge Firre Slettedr. 12 Sk. Actum Rønne den 7 Aprilis Ao. 1649: Lauridtz Søffrensen, Eg. haand. - Anno 1649 den 16 Juny haffuer Hans Thommisen betaldt mig disse 4 Dr. 12 Sk. igen Actum Kiøbenhaffn Vt Supra: Peder Lauersenn, Egenn Hand.

Kienndis jeg wnderschreffuen Peder Lauridzen Borgemester udj Rønne att mig er rigtig fornøyed och betalt aff Jenns Jacobsen Schriffuer paa Hammershus Sexten Sle. dlr.; for Kongl. May. Siuff Pantter siune; som hoes mig forhne penge forterrede udj Ni dage de her laa børløs och iche kunde komme herfra landet; for huilche forhne 16 Dr. jeg hermed forhne Jenns Jacobsen will haffue quitterid och schadisløs holden, thill witterligheed haffuer jeg min egen haand hermeden vnnderschreffuitt; Datum Rønne dennd 30 September Ao. 1649: Peder Laursenn Møller, Eg. hand.

Kong. Maytz. Regenskab aff Hammershuus paa Borringholmb, beregnit fra Philippi Jacobi 1650 och till Aars Dagen igien Anno 1651. . . . Vdgifft Pendinge for vahre som er Indkiøstt: Giffuet och bethaltt Hermand Bonne Mortensen i Rønne for 500 thagsteen, som bleff lagt offuer Fruerstuen, eftter som Commissarierne hid till landet bekomme, nemblig Velb. Henrich Rommell och Velb. Christian Scheell, @ 1 Rdr. er pennge - 5 Rixdr. -Anders Rosmand bethaltt for 6 thønder kalck, @ 1 Sl. dr. er pennge - 4Rixdr. - Borgemester Peder Laursen bethaltt for 3 tyltter deeller, @1-1/2 Rixdlr er pennge - 15 Rixdr. - Noch giffuet hannem for 4 thyltter hegter @ 3 Rix Ort, er pennge - 3 Rixdr. - Bethaltt Jens Anscharsen i Rønne for 300 legte søms, @ 1 Sl. dlr. er pennge - 2 Rixdlr.

From the Hammershus Ekstraskattemandtaller, 1646-1651:
Fortegnelse paa Rentepenge som eftter Hans Kongelig Maytz. breff paabuden var at skulle vdgiffues och leffueris till den 1 December 1647. . . . Noch Eftterschreffne, ere aff kiøbsterne frembkommen, och angiffuet som følger: Peder Laursen i Rønne angaff att haffue paa rendte, 1500 Sldr. der aff pennge - 30 Sldr.

The above entry translated to English: "Peder Laursen in Rønne declares interest from 1, 500 Slettedaler, therefore pays - 30 Slettedaler."

From the Denmark's Supreme Court records:
Nr. 6658 - København 10 Juli 1651. Dombog 50, Fol. 482R-484V:
Peder Lauridsen; Christen Lauridsen (borger - Rønne; Rønne) mod Hans Pedersen landsdommer. Arv og skifte - arv (appel, myndighed, landsdommer, retspleje, byråd, erstatning, værgemål, arv) – Kongen fraværende; 8 fraværende fra rådet - 3. instans.
Udfald: Domfældelse - med tidligere dom v. Bornholms Landsting og v. Rønne Byting. Resume: Sagsøgerne tiltalte sagsøgte, fordi denne havde dømt magistraten i Rønne til at erstatte Mads og Mikkel Ravn den arv deres morfar, tidligere borgmester Mikkel Hartvig havde været værge for.

Nr. 7388 - København 17 Juli 1656. Dombog 55, Fol. 421V-424R:
Peder Lauridsen (borger - Rønne) mod Hans Pedersens hustru. Gæld (appel, myndighed, landsdommer; gæld) - 3. instans. Udfald: Domfældelse -ændring af dom v. Bornholms Landsting med tidligere dom v. herredsting. Resume: Sagsøger tiltalte sagsøgte, fordi Hans Pedersen 14 Oktober 1653 havde underkendt en herredstingsdom om, at Mads Kofoeds arvinger skulle betale til de fattige i Rønne, som Mads Kofoed havde forpligtet sig til.

From Bornholm's Jordebog of 1651:
Bolskier Sognn, Frimends paa BorringHolmb oc Andre deriss thiennere, udi Worneder: Peder Jenssønn. Hør Borgemester Peder Lauridzønn til udi Rønne. (7' Fri Vdg. Bodilsker)
Knuds Kiercke Sougn, Jordeigne eller Schatte Bønder, Nr. 18: Bondegaarden, tilhører Borgermester Peder Lauritzøn udj Rødne.

From the Hammershus Ekstraskattemandtaller, 1651-1659:
Mandtall paa den almindelige pengeschatt, som aff Bønder och Meenige Almue, paa Borringholmb, till Hammershuus liggende, er wdgiffuen och oppeboren, bedaggen till Martinj 1651. . . . Effterskreffne Befindis, Effter hoes liggennde tings vinders formelding, saa for armede och ødde, at de icke forschreffne Kongschatt, kannd, eller formaar at vdgiffue. . .. Knudscher Sogn. Skatte bønder: . . . Peder Lauredsen - 2 Rdr.

Mogns Hansen i Nylarschier Sogn, Tingfouget i Vester herridt paa Borringholm och Peder Olsen Schriffuer ibm. giør vitterligt et aar effter Guds biurd 1652 Thorsdagen den 1 Aprilis inden forschreffne Herridz ting, for os och Dannemend fleere som tilstede vaar och ting søgte for retten bekiende samptlige indschreffne Stockemend Hans Ibsen, Jens Nielsen aff Vestermarcher Sogn, Hans Nielsen, Jens Jensen aff Nylaurscher Sogn, Peder Nielsen, Jens Pedersen aff Knudscher Sogn, Laurs Andersen och Hans Mognsen aff Nycker Sogn, saa vel som och meenige Herredsmend saa mange som daa tilstede vaar, at vere sandferdigt disse effterschreffne ødegaarder at findis i en hune aff forschreffne Sogner, saa vel som forarmede der icke kand formaa dend nest paabudden Kongschat som vaar forfalden til nest forleden Martini at vdgiffue aff: . . . Knudschier: .. . Øde - Peder Laursens.

Regenskab paa huis pendinge, som er annamitt paa Borringholmb, aff Adell, Frj Mend, Borger och Bønder, aff derres fri goeds, och ellers derret formue, dj paa rentte haffuer vdestaaendis, effter derris egenn angiffuennde, bedaget til February vdganngh, Anno 1652. . . . Indtegtt: .. . Den 17 Marty: Annamet aff Borgemester Peder Lauridtzen i Rønne, som hannd paa sin egen, och en deell aff Rønne Borgeres vegne, effter offuer giffuenn fortegnelsse haffuer leffueritt, pennge - 25 Sdr. 3-1/2 Mk. 4 Sk.

Wy effterschreffne Peder Lauridtzenn och Christen Lauridtzen Borgemester evdj Rønne, Claus Kames, John Bendtzen, Herman Boen Morttensen, Hermand Boen Clausen, och Hanns Kofoed, Raadmend sammestedz, kiendis och her medt for alle vitterlig giør, at efftersom for os pa vort raadhus tuende vnderschedelige gange, nemblig den 18 Feber. och 8 Martj udj neruerindeaar 1652 er vorden aff kyndiget, Kongl. Mayst. vores allernaadigste herres missive och befalling. Belangende at der schulle vdgiffues aff huert Hundrede Rixdaller som nogen kunde haffue vdestaaendis paa rendte, En Sletdalleer, iligemaader aff huer tønde hart korn vdj jordegoedtz Otte Schiling Dansche. Da haffuer sig ohngiffuen disse effterschreffne. Huilche der haffuer bekiendt och ahngiffuedt, hues de i saa maader haffde, och ded saaledis som effter følger: Borgemester Peder Lauridtzen ahngiffuen penge som hand haffuer vdj gaarder och vnder pandt 1500 Rixdaller aff huert hundrede 1 Sldr. er 15 Sldr., noch en vornedegaardligendis vdj Boelscher sogen, schylder aarlig 6 pund smør i tey. Giffuerpenge 2-1/2 Mk. 4 Sk. effter taxsten. . . . Att Hanns Kongl. Maytx. allesvoris allernaadigse Herre och Konings naadigtt befalling saaledis paadend aller vnderdanigse er effterkommedt, dis til vidnesbiurd haffuer vjladet trycke vorres byes indseigel her nedenfore, Actum Rønne den 8 Martj Anno 1652.

Mandtall paa dend almindelige pendinge schatt, som aff bønder ochmeeninge almuffue, paa Borringholm till Hammerszhuus, liggende, ervdgiffuen och oppebaaren, bedaget till Martini Anno 1652. . . . Effter Hoszliggende Tingsvinders formelding, befindis effterschreffne saaforrende, och øde, at de dend paabudne schat iche haffuer kundet formaaat udgiffue. . . . Knudschier Sogn. Skattebønder: . . . 19. Peder Laursens - 2 Rdr.

Mogns Hansøn, i Nyelaurschier Sogn, Tingfougett i Vester herridt paa Borringholm, och Peder Oelsen Schriffuer ibm. giør vitterligt at aar effter Guds biurd 1653 Thorsdagen den 31 Marty inden forschreffne Herredzting, for os och Dannemend fleere som tillstede vaar och thing søgte, forretten bekiende samptlige indschreffne Stochemend, nemlig aff Vester Mariæ Sogn Hans Andersen, Hans Laursen, aff Nylaurschier Sogn Jens Jensen, Jacob Pedersen, aff Knudschier Sogn Jens Jensen, Jens Jensen, aff Nychier Sogn Laurs Andersen och Peder Nielsen, saa uell som och meeningeherredz mend som i dag tillstede vaar och thing søgte, at vere sandferdigt at effterschreffne forarmede och øde gaarder findes vdj enhuer aff forschreffne sagner, som iche kand formaa dend nest paabuddne Kongschatt forfalden till nest forleden Martini, at vdgiffue, aff. . .Knudskier Sogn. Skatte Bønder: . . . 19. B. Pr Larsens - Øde. . . .Vdbøggere oc Gaardmend: . . . 19. Rasmus Hendrichsen.

The above entry translated to English: "19. Mayor Peder Larsen's -deserted. . . . Tenant Farmers and Farmers: . . . 19. Rasmus Hendrichsen."

Borgemester och Raad udj Rønne paa Borringholmb, kiendis och giør viterligt, at effter som vj forgangen aar 1652 den 8 Martj haffuer giffuen beschreffuen, til fornehenne mand Lauridz Windter, hues rentepenge her aff byen, saa uell som regighedz aff hart korn, udjjorde goedtz, til Hans Kongl. Mayst. (effter der om naadigst ahnbefehl) for, forhne aar, kunde verre forfalden. Och effter som saadanne Kongl. May. naadigste befalling, melder om thrende aaringer effter huer andre, att schall continvere, och vj i saamaader, for ded første aar erquitieredt. Saa haffuer vj nu igien, om detz leilighedz och tilstand (lige som til forne) ladett til liusse och adtuare, att huem som i saamaader her i friheden, endnu haffuer jordegoedtz, eller penge paa rendte, schulle ded iche fortie, mens deraff giffue dend naadigste paabudene, rettighed. Da haffuer sig ahngiffuen: Borgemester Peder Lauridtzen, atthaffue vdegaaende paa rendte, penge - 1500 Rixdaller, giffuen aff huert hundrede 1 Sldr., er - 15 Sldr. Noch en vornede gaard i Boelscher sogen, schylder aarligen 6 pund smør, 1 teye, giffuer penge effter taxsten - 2Mk. 12 Sk. . . . Att Hans Ko. Ma. alles vores allernaadigste Herre och Konings, naadigste befalling, saa ledis paa ded allee vnder danigste ereffter kermedt, dis til viterlighedz haffuer vj ladet tryche, vores byes indseigl her neden fore, dattum Rønne den 8 Martj Anno 1653.

Mandtall paa den almindelige, pendinge skadt, kornskadt, och flesk, som aff bønder och meennige almue, paa Borringholmb till Hammers Huus liggende, er wdgiffuen, och oppeboren, paabøden till S. Mickels dag Anno 1653. . . . Effter Horlliggende, Thingsvinders formeldingh befindes effterschreffne saa forarmed och øede, alde dend paabødne schatt ichehaffuer kundet formaa at vdgiffue: . . . Knudscher Sogen. Schattebønder:. . . 19. Øede, Oluff Clausenn - 2 Rdr., 1 tønde rug, 1 td. biug, 1lispd. flesch.

Peder Staale i Nychier Sogn, forordnit i dommers sted til Vester Herridzting, paa Boringholmb, och Peder Oelsen Schriffuer ibid., giør vitterligt at aar effter Gudz biurd 1654 Torsdagen dend 11 May, inden forschreffne Herridz ting, bekiende samptlige ting bude och Stochemend saa uel som ochmeenige Herridz Mend, som da tilstede var, och ting søgte, att disse effterschreffne bønder, gaardmend och vdbygere, sampt øde gaarder, varesaa vformuffuende, forarmede, och saa ringe, at de iche kunde formaae, dend nest paabuden, och forfalden Kongschatt, och madschat, at vdgiffue,nemlig aff Knudschier Sogn: . . . 19. Øde - 2 Rdr., 1 td. rug, 1 td. byg,1 lisp. flesch.

Regenschab paa huis penge som er annammedt aff Adel, Frimend, Borgere och Bynder aff deris fri goeds och ellers deris formuffue. Dee paa rentehaffuer vdstaaendis paa Boringholmb. Effter deris egen angiffuende, bedaget til February vdgang Anno 1654. . . . Indteigt. . . . Borgemester Peder Lauritzen i Rønne, haffuer leffuerit paa sin egen och med borgeres veigne, aff deres formuffue di paa bemelte haffuer vdstaaende, dette aar, pennge - 24 Sdr. 20 Sk.

Mandtall paa den almindelige pendinge skat och kornskatt, som aff bønder och menige almue paa Borringholm er vdgiffuen oc oppebaaren, paabøden till threy vggers dagen effter St. Mickelsdag 1655. . . . Effter hoesz følgende tingsvinders formelding, befindis effterschreffne saa forarmede oc øde, at dj den paabødne skatt icke haffuer kundet formaa at vdgiffue:. . . Knudschier Sogen. Skattebønder: . . . 19. Lauritz Clausen - 3Rdr., 1 td. korn.

Peder Nielsen i Knudschier Sogn, Thingfouget i Vester herridt paa Borringholm och Peder Oelsen Schriffuer ibm. giør vitterligt at aar eftter Guds biurd 1656 Thorsdagen den 22 Maii inden forschreffne Herredzting vaar schicket Erlig og Velb. Mand Her Jochum Gerstorff till Thundbyeholm, Ridder, Danmarckes Riges Raad, Rigens Hoffmester, och Kong. Ma. befallings mand her offuer Bornholm, hans thiener och fuldmechtig Lauridz Broersen som beuiste met begge tingbud i Knudschier sogn Jens Pedersen och Morten Ibsen. Huilcke ved helgens eed bekreftte at disse efterschreffne Bønder, Øde gaarde, Vdbøggere och Gaardmend ibm. ere saa vdøchtige, vformufuende och forarmede, iche tillfulde och alt at kunde formaa den nest paabudden Kongschat och madschat for fallden vdj nestforleden aar 1655 at vdgiffue. Dett samme stadfestes och beuises me tSognepræsten ibm. Hederlig och Vellert Mand Her Jens Lauritzen LandsProuist, hans haand. Knudskier Sogn: . . . 19. Formaar inttet at vdgiffue.

Mandtals Register paa di paabudene penge korn och haufre skatter. Bedaged at vdgifuis, til 14 dage effter Sk. Mickels Dag 1656 och till Paasche 1657. . . . Effterschrefne befindes effter hoeszliggende tingsvinders formelding, saa forarmede och ødde, at de iche forschreffne Kongschatt eller kornschatter, kand eller faarmaae att vdgiffue. . . .Knudschier Sogn: . . . 19. Anders Esbersen - 2 Rdr., 1 tdr. korn, 0 schp.ore.

Anders Erickszen i Nyckier Sogn, forodnet vdi dommersted till Vester herridz ting paa Borringholm, och Peder Oelsen Schriffuer ibm. Giør vitterligt at aar eftter Guds biurd 1657 Thorsdagen den 19 Februarii inden forschreffne Herridz ting vaar schicket Erlig och velforstandig Jenns Lauridzen Schriffuer och Ridefoget till Hammershus och her offuer Borringholm, som beuiste ved Jens Nielsen, Madz Hansen i Strandbye, Jens Pedersen Sandemand och Jacob Pedersen samptlige boendes i Nylarschier Sogen. Huilcke end rechtige bekreftte ved helgens eed at disse eftterschreffne i samme Sogn ere saa vformuffuende, forarmede och vdøchtige, at de ike kand formaa, till fulde, och alt dend nest paabudden Kongschat och kornschat, at vdgiffue. . . . Samme forhne 19 February 1657 fremstoed Jens Knudsen Sandemand, Morten Ibsen, Jens Pedersen och Peder Clausen aff Knudschier Sogn, bekreftte ved siels eed at disse eftterschreffne ibm. ere saa forarmede och vformuffuende, at de ey kand formaa till fulde och alt, dend nest paabudden Kongschat och kornschat atvdgiffue. Knudskier Sogn: . . . 19. Anders Esbernsen - 2 Rdr., 1 td.korn.

From Bornholm's Jordebog of 1658, compiled during the Swedish occupation of the island:
Sönder Häradh, Boelschier Sochn, Frälsechemman: Per Jensen (Borgmester i Rönne Per Larsens). . . 3 Daler, 8 Öre, 12 Penningar. [7' Fri Vdg. Bodilsker]

From the Hammershus Ekstraskattemandtaller, 1651-1659:
Regenschab offuer Wester herridtz restandtz for 1658. . . . Knudscher Sogn: . . . 19. Anders Esbersen - 5-1/2 Dr. 1 Mk.

From Bornholm's Jordebog of 1662:
Sønder Herridt, Boelschier Sogn, Vaarneder: Peder Jensen, Peder Laursensbunde i Rønne. (7' Fri Vdg. Bodilsker)
Vester Herridt, Knudschier Sogn, Bunde, Nr. 19: Borgemester Peder Laursen udi Rønde.

From the Åker-Åkirkeby kirkebog:
January 30, 1656: [Communicantes] 30 Jan. døde Christine Borgmester Peder Larsens i Rønne æ. 70.

January 21, 1674: Communicantes, den 21 Jan. Borgmester Peder Larsen begravet i Rønne.

From Bornholm's Landsting 1671-1683:
February 18, 1674, page 51a: Matthias Rask Raadmand i Rønne, her for retten i dag udi gaard tingbund offentlig lod leste it tings vidre og skøde aff Rønne byting udsted den 17 Febr. sidst forleden, biudene til mening at forhen Matthias Rask, der inden Rønne byting, for reten er fremkom og efter fore gaarde loulig louglbydelse paa s. Borgmester Christen Larsens gaard ibd., som s. B. Per Larsen hafr foræret til Rønne Kirche og Hospital, hvilche gaard ey nogen hafr verit begerndis til sig at forhandt, Kirche og de fatige til gaff og beste, som lougbiudelse i sig selff udvise, fored forhen 17 Febr. er frem stod der inden Rønne byting, Erlig og Velsforstandig Mand Henning Bohne Raadmand sammesteds, som self da svarde, at eftterdi iche nogen er fremkom, noged endnu dertil at svare, vil hand der fore legge penge eller fornøjlig betaling for bemelte gaard og holde de fatige og Kirche uden schade i alle maader. De der inden tinge schatte og affhendt forhen Matthias Rask, paa egen, de fatige og Kirches vegne forhen gaard eftter de 8 mends siue, til Velb. Henning Bone, dend ald man bruge sig nøting giøre og beholde, for it fuldkomelig kiøbt kiøb, og svare de fatige og Kirche til deris penge, ogholde dem uden skade som meldt er, og hand gaarden til arfve og eye at beholde, hvor eftter en sted tings vidre. Som dend i sig selff vidre forklarer, her for retten lest og paaskrefvet. Hvilchen forhen Matthias Rask, i allemaader stendig vor, og gaff forhen Henning Bone sin haand, soldte schøte og affhendet, forhen gaard til hannem hans hustru børn og arfver fra Kirche og de fatige, og dertil vide vere af hermed er hans fulde hiemel og til stod, for alle af hever mands paa tale. Som der paa enten ved lands loug eller i andre maader tale kunde, og her udindenholde hannem af hans arfiger, uden schade i alle maader, og des retetilligelse. Her eftter ligiede forhen Henning Bone, denne lands tingsschøde beskreffven.

May 20, 1674, page 57a: S. B. Per Larsens arfinger i Rønne stefnedt Christen Christensen Byfoged ibm., for en dom imellum dennem og Aniche s. Morten Carlsens boestedz, om 30 Dr. til de fatige skulle vere ved lofvedi Ebbe Ulfeldz tid, eftter stefninges domes og deris indhleges formelding, lest og paaskrefvet Aniche led fremstille sit indleg og vedskrifft aff de fatiges bog, saa og bogen i rette stillet byfogeden vedstod sin dom. Sagen optagen til doms.

November 25, 1674, page 66b: Sal. Borgemester Peder Larsens arfinger i Røne stefnedt Christen Christensen Byfoged ibd. for en dom imellum ham og Andreas Rosman i Knudsker Sogn. Anlangende ind førsel udi den gaard Andreas Rosman til forn i boed, eftter processes indhold. Andreas Rosman begende contra steffning til neste landzting, byfogeden ved stod sin dom.

March 10, 1675, pages 74a-74b: Dom. Effterdi Andreas Rosman med ingen nøy agtighed beviser, hvor eftter sal. B. Per Larsens arfinger, dend prætenderede summe, til hannem at betale, skulle vere skyldig, arfinger neder imod, med bevislig hed remonstrerer at s. B. for mange aar siden ved hiemtings og landztings process loulige Andreas hafr for følged, og udi hans lifs tid bort foræret dend anpart, og retighed, hannem eftter indfresel udi ibd. antvistede gaard til kom. Saa Andreas Rosman udi den s. mandz kreffes tid, hafr hostt resqrit og dilation ret, at paa mot, at paaamhe og sin rette vidre at søge, dersom hand hafde vedst sig ate vere foru-retted. Hvilched aff hannem i saa mange aar, ey er skeed, mens i allemaader forsømd. For disse aarsages schyld, understaae jeg mig iche, Byfogedens dom at bifalde, og s. B. arfinger eftter byfogedens paakiendelse, dend prætenderede hiemme, til Andres Rosman at betale. Mens finder denne aldelis fri for denne Andræs tiltale i alle maader, og Byfogedens dom kendis død og magtløs. Dog for sagens løn sederations skyld, Andreas Rosman at vere fri for processes bekostning, som afarfingerne prætenderis, og byfoged iligemaade at vere fri kendt, for den forseelse, som høyt om i rette settes, helst fordi dend iche befindes, aff nogen forseld, aff hannem at vere skeed, og til landztingst bederfundametal illustration. End som for hannem er fremkomen, og i dend øfvrige aar Andreas Rosman eftter affgangen byfogedens Morten Jensens dødførsel eftter førige landzdomers dom, sig de til lagde huse og pladz atsaa nøtig giøre som hand best vil og kand.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada. 		Møller, Peder Lauridsen (I4278)
 
46096 Note (Overført juli 2019 fra Norman Lee Madsens database)

After Boel Pedersdatter Kofoed's first husband, Claus Hartwig, died she was married for a second time to Christen Lauridsen, Mayor (Borgmester) for Rønne. Christen was the brother of Peder Lauridsen, the mayor of Rønne in 1646-1674. Christen took over Lille Kalbygård, 16' Fri Vdg. Åker, from Boel's first husband Claus Hartwig. Christen Lauridsen died sometime between 1651 and 1662, likely during the plague of 1654-55.

From the Hammershus Regnskaber, 1617-1631:
Regenschaff aff Hammersz Husz paa Boringholm som Kong. Maitt. Alenne weedkommer Beregnit fra Pfilipe Jacobi Daug Anno 1630 och til Aarszdagen Igien Ano 1631. . . . Wdgifftt Pennge till Attschillige ware och Bekostning Emod Prindsens Førwentilse och Ankompst: 27; Er betaltt Christenn Laursenn udj Rønne, for Fiire Tylte Tørre deller som hos hannom ehr hent och vdtagenn, huor aff ehr giortt att schillige for nøedennheeds arbeid, emod hanns første lige naaddes ankomst, for huer tyltt hanom giffuen Tre Slettdaller ehr pennding - 8 Rdr.

[1631] Kienndis ieg Christenn Laursenn Borger och Indvaaner udj Rønne, att mig er betalltt aff Hammershuus Slogz schriffuerstue, for Fiere Thylter tørre før deller, som hoes mig til Slottenns fornødenheed er vdtagenn, och er mig giffuenn for tyltenn Thre Slette daller. Dis till vindisbiurd haffuer ieg trøgtt mitt zignett her neden forre, och med egenn haannd vnderschreffuit Actum: Christenn Lauridtzenn, Egenn Hanndt.

From "Rasmus Pedersen Ravns Borringholms krønike 1671", Johannes Knudsen, 1926, pp. 183-184:
Anno 1641. . . . D. 29. Novbr. kom Greve Valdemar fra Rysland her til landet, og skete her prædiken for hans grevelige naade og hans ganske comitat den 1. Søndag udi Advent udi Byfogdens, Christen Laursens, hus.

The above entry translated to English:
Anno 1641. . . . On November 29th [sic, should be November 28th] Count Valdemar came from Russia here to the island, and a sermon was given for the count's pleasure, and his entire entourage, the 1st Sunday in Advent [= November 28!] in Town Bailiff Christen Laursen's house.

From the Denmark's Supreme Court records:
Nr. 6285 - København 29 Juni 1649. Dombog 48, Fol. 726R-729V:
Christen Lauridsen (borger - Rønne) mod Landsdommer Hans Pedersen (Vestergård, V. Marie S., Vester H., Bornholms A.). Militærvæsen m.v. -krigsforhold (appel, myndighed, landsdommer, retspleje, ejendom, gods, benådning; krigsforhold) - Kongen til stede; 5 fraværende fra rådet - 3.instans. Udfald: Andet: sagsøger benådet - med tidligere dom v. Bornholms Landsting og v. Rønne Byting. Retsgrundlag: Recessens kap.14. Resume: Sagsøger tiltalte sagsøgte, fordi denne havde dømt ham til at have sit gods forbrudt, fordi han havde været med til at overgive Bornholm til fjenden.

From Bornholm's Jordebog of 1651:
Aakier Sougn, Adelens oc Frimends Goedtz, med deris Huusse: . . .Christen Lauritzøn i Rødne: Jens Munch. (16' Fri Vdg. Åker)

From the Hammershus Ekstraskattemandtaller, 1651-1659:
Wy effterschreffne Peder Lauridtzenn och Christen Lauridtzen Borgemester evdj Rønne, Claus Kames, John Bendtzen, Herman Boen Morttensen, Hermand Boen Clausen, och Hanns Kofoed, Raadmend sammestedz, kiendis och her medt for alle vitterlig giør, at efftersom for os pa vort raadhus tuende vnderschedelige gange, nemblig den 18 Feber. och 8 Martj udj neruerinde aar 1652 er vorden aff kyndiget, Kongl. Mayst. vores allernaadigste herres missive och befalling. Belangende at der schulle vdgiffues aff huert Hundrede Rixdaller som nogen kunde haffue vdestaaendis paa rendte, En Sletdalleer, iligemaader aff huer tønde hart korn vdj jordegoedtz Otte Schiling Dansche. Da haffuer sig ohngiffuen disse effterschreffne. Huilche der haffuer bekiendt och ahngiffuedt, hues de i saa maader haffde, och ded saaledis som effter følger: . . . Borgemester Christen Lauridtzen, en vornedegaard ligendis i Aaker sogen, schylder aarligen femb pund smør, och 1 tey, giffuer 2-1/2 Mk. effter taxten. . . . Att Hanns Kongl. Maytx. alles voris allernaadigse Herre och Konings naadigtt befalling saaledis paa dend aller vnderdanigse er effterkommedt, dis til vidnesbiurd haffuer vj ladet trycke vorres byes indseigel her nedenfore, Actum Rønne den 8 Martj Anno 1652.

From Bornholm's Jordebog of 1658, compiled during the Swedish occupation of the island:
Sönder Häradh, Åkier Sochn, Frälsehemman: Jens Munck (Christen Larsens efterlefverske i Rönne). . . 2 Daler, 29 Öre, 16 Penningar. (16' Fri Vdg. Åker)

From Bornholm's Jordebog of 1662:
Sønder Herridt, Aakier Sogn, Vaarneder: Jens Munch, Christen Laursens bunde i Rønne. (16' Fri Vdg. Åker)

From Bornholm's Landsting 1671-1683:
February 18, 1674, page 51a: Matthias Rask Raadmand i Rønne, her for retten i dag udi gaard tingbund offentlig lod leste it tings vidre og skøde aff Rønne byting udsted den 17 Febr. sidst forleden, biudene til mening at forhen Matthias Rask, der inden Rønne byting, for reten er fremkom og efter fore gaarde loulig louglbydelse paa s. Borgmester Christen Larsens gaard ibd., som s. B. Per Larsen hafr foræret til Rønne Kirche og Hospital, hvilche gaard ey nogen hafr verit begerndis til sig at forhandt, Kirche og de fatige til gaff og beste, som lougbiudelse i sig selff udvise, fored forhen 17 Febr. er frem stod der inden Rønne byting, Erlig og Velsforstandig Mand Henning Bohne Raadmand sammesteds, som self da svarde, at eftterdi iche nogen er fremkom, noged endnu dertil at svare, vil hand der fore legge penge eller fornøjlig betaling for bemelte gaard og holde de fatige og Kirche uden schade i alle maader. De der inden tinge schatte og affhendt forhen Matthias Rask, paa egen, de fatige og Kirches vegne forhen gaard eftter de 8 mends siue, til Velb. Henning Bone, dend ald man bruge sig nøting giøre og beholde, for it fuldkomelig kiøbt kiøb, og svare de fatige og Kirche til deris penge, og holde dem uden skade som meldt er, og hand gaarden til arfve og eye at beholde, hvor eftter en sted tings vidre. Som dend i sig selff vidre forklarer, her for retten lest og paaskrefvet. Hvilchen forhen Matthias Rask, i allemaader stendig vor, og gaff forhen Henning Bone sin haand, soldte schøte og affhendet, forhen gaard til hannem hans hustru børn og arfver fra Kirche og de fatige, og dertil vide vere af hermed er hans fulde hiemel og til stod, for alle af hever mands paa tale. Som der paa enten ved lands loug eller i andre maader tale kunde, og her ud indenholde hannem af hans arfiger, uden schade i alle maader, og des retetilligelse. Her eftter ligiede forhen Henning Bone, denne lands tingsschøde beskreffven.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada. 		Lauridsen, Christen (I4266)
 
46097 Note (Overført juli 2019 fra Norman Lee Madsens database)

After Boel Pedersdatter Kofoed's first husband, Claus Hartwig, died she was married for a second time to Christen Lauridsen, Mayor (Borgmester) for Rønne. Christen was the brother of Peder Lauridsen, the mayor of Rønne in 1646-1674. Christen took over Lille Kalbygård, 16' Fri Vdg. Åker, from Boel's first husband Claus Hartwig. Christen Lauridsen died sometime between 1651 and 1662, likely during the plague of 1654-55.

From the Hammershus Regnskaber, 1617-1631:
Regenschaff aff Hammersz Husz paa Boringholm som Kong. Maitt. Alenne weedkommer Beregnit fra Pfilipe Jacobi Daug Anno 1630 och til Aarszdagen Igien Ano 1631. . . . Wdgifftt Pennge till Attschillige ware och Bekostning Emod Prindsens Førwentilse och Ankompst: 27; Er betaltt Christenn Laursenn udj Rønne, for Fiire Tylte Tørre deller som hos hannom ehr hent och vdtagenn, huor aff ehr giortt att schillige for nøedennheeds arbeid, emod hanns første lige naaddes ankomst, for huer tyltt hanom giffuen Tre Slettdaller ehr pennding - 8 Rdr.

[1631] Kienndis ieg Christenn Laursenn Borger och Indvaaner udj Rønne, att mig er betalltt aff Hammershuus Slogz schriffuerstue, for Fiere Thylter tørre før deller, som hoes mig til Slottenns fornødenheed er vdtagenn, och er mig giffuenn for tyltenn Thre Slette daller. Dis till vindisbiurd haffuer ieg trøgtt mitt zignett her neden forre, och med egenn haannd vnderschreffuit Actum: Christenn Lauridtzenn, Egenn Hanndt.

From "Rasmus Pedersen Ravns Borringholms krønike 1671", Johannes Knudsen, 1926, pp. 183-184:
Anno 1641. . . . D. 29. Novbr. kom Greve Valdemar fra Rysland her til landet, og skete her prædiken for hans grevelige naade og hans ganske comitat den 1. Søndag udi Advent udi Byfogdens, Christen Laursens, hus.

The above entry translated to English:
Anno 1641. . . . On November 29th [sic, should be November 28th] Count Valdemar came from Russia here to the island, and a sermon was given for the count's pleasure, and his entire entourage, the 1st Sunday in Advent[= November 28!] in Town Bailiff Christen Laursen's house.

From the Denmark's Supreme Court records:
Nr. 6285 - København 29 Juni 1649. Dombog 48, Fol. 726R-729V:
Christen Lauridsen (borger - Rønne) mod Landsdommer Hans Pedersen (Vestergård, V. Marie S., Vester H., Bornholms A.). Militærvæsen m.v. -krigsforhold (appel, myndighed, landsdommer, retspleje, ejendom, gods, benådning; krigsforhold) - Kongen til stede; 5 fraværende fra rådet - 3.instans. Udfald: Andet: sagsøger benådet - med tidligere dom v. Bornholms Landsting og v. Rønne Byting. Retsgrundlag: Recessens kap.14. Resume: Sagsøger tiltalte sagsøgte, fordi denne havde dømt ham til at have sit gods forbrudt, fordi han havde været med til at overgive Bornholm til fjenden.

From Bornholm's Jordebog of 1651:
Aakier Sougn, Adelens oc Frimends Goedtz, med deris Huusse: . . .Christen Lauritzøn i Rødne: Jens Munch. (16' Fri Vdg. Åker)

From the Hammershus Ekstraskattemandtaller, 1651-1659:
Wy effterschreffne Peder Lauridtzenn och Christen Lauridtzen Borgemester evdj Rønne, Claus Kames, John Bendtzen, Herman Boen Morttensen, Hermand Boen Clausen, och Hanns Kofoed, Raadmend sammestedz, kiendis och her medt for alle vitterlig giør, at efftersom for os pa vort raadhus tuende vnderschedelige gange, nemblig den 18 Feber. och 8 Martj udj neruerinde aar 1652 er vorden aff kyndiget, Kongl. Mayst. vores allernaadigste herres missive och befalling. Belangende at der schulle vdgiffues aff huert Hundrede Rixdaller som nogen kunde haffue vdestaaendis paa rendte, En Sletdalleer, iligemaader aff huer tønde hart korn vdj jordegoedtz Otte Schiling Dansche. Da haffuer sig ohngiffuen disse effterschreffne. Huilche der haffuer bekiendt och ahngiffuedt, hues de i saa maader haffde, och ded saaledis som effter følger: . . . Borgemester Christen Lauridtzen, en vornedegaard ligendis i Aaker sogen, schylder aarligen femb pund smør, och 1 tey, giffuer 2-1/2 Mk. effter taxten. . . . Att Hanns Kongl. Maytx. alles voris allernaadigse Herre och Konings naadigtt befalling saaledis paa dend aller vnderdanigse er effterkommedt, dis til vidnesbiurd haffuer vj ladet trycke vorres byes indseigel her nedenfore, Actum Rønne den 8 Martj Anno 1652.

From Bornholm's Jordebog of 1658, compiled during the Swedish occupation of the island:
Sönder Häradh, Åkier Sochn, Frälsehemman: Jens Munck (Christen Larsens efterlefverske i Rönne). . . 2 Daler, 29 Öre, 16 Penningar. (16' Fri Vdg.Åker)

From Bornholm's Jordebog of 1662:
Sønder Herridt, Aakier Sogn, Vaarneder: Jens Munch, Christen Laursens bunde i Rønne. (16' Fri Vdg. Åker)

From Bornholm's Landsting 1671-1683:
February 18, 1674, page 51a: Matthias Rask Raadmand i Rønne, her forretten i dag udi gaard tingbund offentlig lod leste it tings vidre og skøde aff Rønne byting udsted den 17 Febr. sidst forleden, biudene til mening at forhen Matthias Rask, der inden Rønne byting, for reten er fremkom og efter fore gaarde loulig louglbydelse paa s. Borgmester Christen Larsens gaard ibd., som s. B. Per Larsen hafr foræret til Rønne Kirche og Hospital, hvilche gaard ey nogen hafr verit begerndis til sig at forhandt, Kirche og de fatige til gaff og beste, som lougbiudelse isig selff udvise, fored forhen 17 Febr. er frem stod der inden Rønne byting, Erlig og Velsforstandig Mand Henning Bohne Raadmand sammesteds, som self da svarde, at eftterdi iche nogen er fremkom, noged endnu dertil at svare, vil hand der fore legge penge eller fornøjlig betaling for bemelte gaard og holde de fatige og Kirche uden schade i alle maader. De der inden tinge schatte og affhendt forhen Matthias Rask, paa egen, de fatige og Kirches vegne forhen gaard eftter de 8 mends siue, til Velb. Henning Bone, dend ald man bruge sig nøting giøre og beholde, for it fuldkomelig kiøbt kiøb, og svare de fatige og Kirche til deris penge, ogholde dem uden skade som meldt er, og hand gaarden til arfve og eye at beholde, hvor eftter en sted tings vidre. Som dend i sig selff vidre forklarer, her for retten lest og paaskrefvet. Hvilchen forhen Matthias Rask, i allemaader stendig vor, og gaff forhen Henning Bone sin haand, soldte schøte og affhendet, forhen gaard til hannem hans hustru børn og arfver fra Kirche og de fatige, og dertil vide vere af hermed er hansfulde hiemel og til stod, for alle af hever mands paa tale. Som der paa enten ved lands loug eller i andre maader tale kunde, og her udindenholde hannem af hans arfiger, uden schade i alle maader, og des retetilligelse. Her eftter ligiede forhen Henning Bone, denne lands tingsschøde beskreffven.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada. 		Laurids (I31404)
 
46098 Note (Overført juli 2019 fra Norman Lee Madsens database)

Claus Hartwig's first wife died in 1621, afterwards he married Boel Pedersdatter Kofoed, daughter of "Frimand" Peder Kofoed. He owned Lille Kalbygård, 16' Vdg. Åker. Boel's second marriage was to Christen Laursen, Customs Officer (Tolder) and Bailiff (Byfoged) in Rønne in 1640. Christen was the brother of Peder Laursen (Møller), the mayor of Rønne in 1646-1674.

As an Alderman (Rådmand) he was among the Rønne town-council delegation that in 1608 put their signatures to the election of Prince Christian (1603-1647) as Crown Prince elect, the next in line to be king; the document regarding this reads as follows.

From the original document, in old danish:
"Wi effterschreffne Esbern Kofod, Borgemester i Rothne, Madz Raffn,Anders Jenssøn, Hermand Bohn, Jørgen Franch och Claus Hartvigh, Raadmend ibid., sambt det gandske burgerskaff her wdj Rothne, saa och det gandske gemeine burgerskaff aff Nexe, och denn menig Almue aff de andre smaabyer och fiskeleyer, Hasle, Suannicke och Aakirckebye, som ingen Kongl. Priuilegier haffuer, kiendis och giør Witterligt for alle," at da det er dem befalet at sende Fuldmægtige til Kiøbenhaffun paa Trefoldigheds Søndag, for at kaare Prins Christian; Saa haffuer nu Erlig och Velbyrdig Mand Hans Lindenov til Örslef, med allis woris guode willie oc samtycke, wdmelt och tilforordnet disse to dannemendt, som er Erlig och Welact Mend Michel Hartuig, Borgemester i Rothne, oc Mauritz Jenssen, Borgemester i Nexø", til paa alles vegne at rejse til København.

The above translated to English:
"We the undersigned Esper Kofod, Mayor in Rønne, Mads Ravn, Anders Jensen, Herman Bohn, Jørgen Franck and Claus Hartwig, Aldermen ibid., as well as the entire trade-license holders here in Rønne, and also the entire trade-license holders of Nexø, also the common folk from all the other small towns and fishing-villages: Hasle, Svaneke and Aakirkeby, which have no Royal-Privileges, we hereby declare for One and All that we have been requested to send Delegates to København on Trinity Sunday, for the election of Prince Christian; Therefore the Honest and Well-Bred Man Hans Lindenov of Örslev, has with everyones good will and consent requested these two danish men, whom are the Honest and Well-Respected Men Michel Hartwig, Mayor in Rønne, and Mauritz Jensen, Mayor in Nexø", to travel to København on behalf of all Bornholmers. Hans Lindenov was the "lienholder" (vassal) for Bornholm 1594-1610.

From the Hammershus Regnskaber, 1580-1617:
Indtegt och wdgifft paa Hamershus Slott paa Bornholm paa Kong. Maiitz. weigne fra Philippi Jacobi Dagh Anno 1609 och till Philippi Jacobi Dagh Anno 1610. . . . Indtegt pending for forbrutt guodtz aff landitt: . . . Opborridt aff Klaus Hartuig vdj Rønde som hand vdlagde for nogitt guodtz som Hans Nymandtz høstrue forbrødt i dett hun rømte fra sin hosbund och hand dis midler thidt i hendis fra verrelse bleff dødt - 70-1/2 Dr.10-1/2 Sk.

The above translated to English:
Income and expenditures for Hammershus Castle on Bornholm on His Royal Majesty's behalf from May 1, 1609 until May 1, 1610: . . . Revenue from forfeit property in the country: . . . Received from Claus Hartwig of Rønne which he paid for some property which Hans Nymand's wife forfeit because she ran away from her husband and in the meantime during her absence he died - 70-1/2 Rigsdaler, 10-1/2 Skilling.

Konngl. Maitz. regennschaffb aff Hammershus Slott och Lehnn paa Bordingholmb frann Phillippii Jacobj dag Anno 1615, och till Aarsdage Anno 1616. . . . Annammidt thill sagfaldt: . . . Annammid aff Claus Hartuigs drenng i Rynnde for slagsmaall, gaff pennge - 1/2 Dr.

The above entry translated to English:
His Royal Majesty's financial accounts for Hammershus Castle and entailed estate on Bornholm from May 1, 1615 until May 1, 1616. . . . Received from transgressions: . . . Received from Claus Hartwig's servant in Rønne for fighting, gave money - 1/2 Rigsdaler.

In 1620 he had brought from "Lybæk" (Lübeck) a large chandelier, which he gave to Rønne Church; as well as the year, it bears an inscription.

Recorded in 1630: "Med Skude og Gods udplyndret og ihjelskudt udfor Wismar" -- (As ship and goods were robbed he was shot to death – defying Wismar). Wismar is a north coastal German city.

From Bornholm's Jordebog of 1658, compiled during the Swedish occupation of the island:
Sönder Häradh, Åkier Sochn, Frälsehemman: Jens Munck (Christen Larsens efterlefverske i Rönne). . . 2 Daler, 29 Öre, 16 Penningar.

From Bornholm's Jordebog of 1662:
Sønder Herridt, Aakier Sogn, Vaarneder: Jens Munch, Christen Laursens bunde i Rønne (16 Vdg.)

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada. 		Hartwig, Claus Michelsen (I194)
 
46099 Note (Overført juli 2019 fra Norman Lee Madsens database)

Evidently the son of a highly reckoned citizen from Lübeck, one Hartwig Hagefeldt, who died on February 29, 1555. None of the Bornholmer Hartwig/Hartvig's used the surname "Hagefeldt". A son of mayor Hartwigis thought to be Cort Hartwig, who in 1572-73 was the manager of Hammershus Len.

Augustin Hartwig is the oldest known member of this Bornholmer family. He came to Bornholm during a time when Lübeck had controlled Bornholm since circa 1525. King Frederik I had forfeited the control of Bornholm to Lübeck for 50 years because of his inability to pay debts owed to the city; which had aided him in wresting the throne from his brother. The natives of Bornholm are recorded to have groaned under the Hansa's rule, and declared "they would rather be under the Turks, than under the German, Christian, imperial city." Augustin is mentioned in records as being the Mayor of Nexø (also spelled Neksø) in 1555.

A court case document from that year (1555) begins (in the original old danish):
"Wij effterne, Esbern Myre Byffogeth, Augustin Hartwick och Mickel Hansz Burgemester, Henrick Moffue och Michel .... borgere y Nexö mett menige Bymendt bekenne obenbare for alle mett dette vort offne breff, at Aaretc. MDLV .... dagen effter Catharinæ paa wort byting war skicket .... och menige man erlig man Anthonius Wiltfangh .... paa herrenes (det lybske raad) wegne war begerendes low och rett ...."

Translated to english:
"We the herein mentioned, Esbern Myre, Town-Bailiff, Augustin Hartwig and Mickel Hansen, Mayors, Henrick Moffue and Michel .... citizens of Nexø make it be known for all by our open letter that in the year of MDLV, the day after Catharinæ was sent before our council .... and the honest man Anthonius Wiltfangh .... was asking for justice on behalf of the Lübeck council ...."

This damaged document is kept by the state archives in the "Samlinger til danske Kongers Historie", also printed in "Aktstykker til Bornholms Historie", by D.J.R. Hübertz, 1851, page 251.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada. 		Hartwig, Augustin (I218)
 
46100 Note (Overført juli 2019 fra Norman Lee Madsens database)

From the earliest records on Peder Kofoed we see that he was a "Selvejerbonde" (tax-paying freehold farm-owner) without the "Frimand" (freeman) privileges his cousins around Rønne enjoyed. Peder Kofoed fathered five children in his first marriage, to Elsebeth Gagge: one son and four daughters; she and all of their children died in 1585. After Elsebeth Gagge died he inherited her property, as she left no male child to inherit her property. The properties were the 14', 16', 17' and 25'Vornedegårde (Vdg.) in Åker parish (and as well he owned a mill). As Elsebeth Gagge's status was that of a "frij Quinse" (= fri Kvinde, a free woman) it was necessary to obtain Royal permission to keep the farms. This was granted to him by Royal decree on July 3, 1598; however, this did not make Peder a Freeman, but he did obtain something equally as good: The king's decree of July 3, 1598 (see below) gave him the right to own those farms "as free as anyone else on Bornholm owned his farm".

From the "Urkunden zur Geschichte der Insel Bornholm 1327-1621: 1566 -1621", by Jens Rasmussen Hübertz, Volume 2, page 532:
Nr. 377. 1598 3 Juli. Peder Koefod skal have sit Gods frit. Chr. IV etc. Peder Koefoed har ladet andrage, at han havde ægtet en fri Quinde, og med hende faaet noget Jordegods, og efter hendes Død arvet samme med hans Børn, og siden efter deres Død arvet disse; men hans Hustrues Broder, som er en Riddermands Mand, har gjort Fordring paa samme Gods. Da der imidlertid er giort dem en Contract imellem, at han maa beholde bemeldte Gods, om Kongen vil unde ham det, saa bevilges ham dette "och hand och hands Arffuinger dett saa friit att beholde, som andre der paa Landet der frie Folch ere", etc. (Langeb. og en anden Affkr. i Diplom. i Geh. Arch. Conf. Skaanske Reg. Nr. 3 fol. 70. a.)

Christian IV's brother-in-law, the Holstein Duke Johan Adolf, a well educated and enlightened nobleman, visited Koefoedgård in 1602 together with five squires and their entourage: "as many as could be seated around four long tables". Although the affair totalled a hefty 22 Rigsdaler, Peder Kofoed could not but praise God for his good fortune in making the aquaintance of such an important and influential man. To do this he shared the cost of manufacturing a magnificient new bell dedicated to the church in Østermarie in 1604. It is one of two bells that ring for the people in Østermarie to this very day.

It was unthinkable to have Koefoedgård converted to "frigård" (free-farm) status; however, as it was now established that Peder had the right to own Freeman's property, it was possible to obtain land already designated as such. Finally in 1606 he got the opportunity to buy the Freeman's estate of Baggegård in Klemensker parish. Now "Peder Kofoed af Baggaard" could met on equal footing with the other Freemen of Bornholm.

In 1572 a meeting was held by Bornholm's Parliament to establish who had the right to the status of "frimand" on Bornholm. Of course, that meeting had a broader purpose: a war in which Lübeck and Denmark had fought side-by-side had ended two years previously, and there was another three years before the Lübeck 50 year claim to Bornholm was to expire; although Lübeck claimed that it had been given a further 50 years. In this predicament it was wise for the King to establish locally situated allies; and Bornholm's influential freemen, who normally would have been snubbed by the king and the true nobility, were now in a position to receive benevolent treatment from the Danish crown.

At the "Frimandsmødet" held on September 6, 1572 there were 17 men namedas being in attendance: 1. Jacob Iversen, Landsdommer; 2. Mester Peder W(= Peder [Mogensen] Uf); the brothers 3. Peder Hansen; and 4. BentHansen; 5. Jørgen Pedersen; 6. Peder (Madsen) Kofoed; 7. Oluf Madsen; 8.Oluf Bagge; 9. Hans Mogensen, as he was away at the king's court he wasrepresented by his father Mogens Hansen; 10. Peder (Hansen) Myre; 11.Jørgen Gagge; 12. Berent Hansen (= Berild Hansen); 13. Laurids Pedersen;14. Jens (Madsen) Kofoed; 15. Christen (Clausen) Kiøller; 16. PederHansen (Uf); and 17. Hans (Madsen) Kofoed. Three advisers to the DanishParliment (Rigsråder) had been sent to preside over the meeting, namely:Biørn Kaas of Starupgaard, Biørn Andersen of Stenholt, and Jørgen Marsvinof Dybæk. The group expressed heartfelt and solemn words about faithfulservice to the crown; and it seems they had an inkling of things to come,and therefore begged the King not to let himself be "seduced" by Lübeck'srepresentative Sveder Ketting, "because you might expect that Lübeck onlyplotted to keep our island under their yoke." This was during the periodin which Bornholm was strongly under the influence (and rulership) of theHanseatic League free-city of Lübeck; the Bornholmers felt greatly putupon by the high taxes, unfair rules, and high-handedness of theLübeckers. Contrary to the opinion of latter historians they must haveconvinced the envoys, as on the 9th of September the freemen were grantedthe right to gather shipwrecks from the beaches, hunt in the woods, aswell as given full authority over their servants - a great victory forthe freemen.

This is the first record in which we find the Kofoeds being mentioned as "frimænd". We know that they were related to Oluf Bagge and Peder Uf, and probably to several of the others. The question remains: did they already have claim to freeman status, or did they take advantage of the King's need for loyal followers - seeking acknowledgement of that status from their peers on Bornholm? It seems that they had to make certain commitments to the King in exchange for the full rights to freeman status.

Peder Kofoed, named as a "Frimand", was one of the delegates who on May 6, 1608, in København, selected and confirmed Prince Christian as the future King of Denmark. He, along with four other Bornholmers, took part in the following festivities in Lund, Skåne province (now part of Sverige/Sweden), where the nobility swore their allegiance to Prince Christian in the year 1610.

Their written authorization to attend reads as follows:
"We, the hereafter stated signatories: Jens Kofoedt of Kyndegaard, Hanns Kofoedt of Blykobbegaard, Peder Koefoedt of Bagisgaard, Matz Koefoedt of Eskiilsgaard, and Niels Beriildsen of Gadebygaard, all Freemen of Borringholm, and present here together hereby declare. . . The honest and noble man: Hanns Lindenow, Commander of Hammershus Fortress, has according to our consent, requested these two persons: the honourable Hans and Poffuill Koefoedt to travel to Kiöbenhaffn with our authorized document and be our representatives (at Prince Christian's election). . .as further documentation we have in our own handwriting signed and sealed this our open-letter."

The above letter is dated: "Borringholm, 6 Maij, Anno 1608" With the signatures of: Jenns Koefoedt, Hans Kofod, Peder Koefoedt, Matz Koefoedt, Jacob Køller, Hans Berillsenn, Niels Berendtzen.

From the Hammershus Regnskaber, 1580-1617:
Indtegtt och wdgifftt paa Hammershus Slott paa Borneholm paa Kong. May. wegne, thett aar fra Philippj Jacobj dag Ao. 1602 till Phillippj Jacobjdag Ao. 1603. . . . Penninge giffued for fremmede herrers fartering: Thend 24 December er giffuen Peder Koefoed for høgbaarne Hertug Johan Adolffs, och hans med haffuendis folckis fartering, wdj hans hus effter hans beuisis lydelse - 22 Rigs Daller.

The above entry translated to English:
Revenue and disbursements for Hammershus Castle on Bornholm on behalf of His Royal Majesty, in the year from May 1, 1602 until May 1, 1603. . . .Money given for foreign gentlemen's travel: On 24 December [1602] given by Peder Koefoed for high-born Duke Johan Adolf and his companion's travel, in his house after his proven testimony - 22 Rigsdaler.

Indtegt och wdgifft paa Hammershus Slott paa Bornholmb paa Kong. Maiitz. wegne fra Philippi dag Anno 1607 och till Philippi Jacobi dag Anno 1608.. . . Indtegt Kong. Maiitz. och Kronens sagfaldt: . . . Opborridt aff Peder Koefoedtz dreng Peder Mogensen i Østermarck sogn for hand sloug Morten Staffensen - 1-1/2 Dr.

The above entry translated to English:
Revenue and disbursements for Hammershus Castle on Bornholm on behalf of His Royal Majesty from May 1, 1607 until May 1, 1608. . . . His Royal Mayesty and the Crown's revenue for transgressions: . . . Received from Peder Kofoed's servant Peder Mogensen of Østermarie parish because he struck Morten Staffensen - 1-1/2 Rigsdaler.

Kong. Mayttz. Regenschaff, aff Hammershuus Slott och Lehn, fraa Philippi Jacobi Dag Anno 1610 och thill Aarsdagen Ao. 1611. . . . Annammidt thillsagefald: . . . Sønder Herridt: . . . Jep Buck i Boelsker sogen aff tingget for slagsmaaell med Peder Koefoedtzs bundesøehn, gaff der for - 2 RixDr., 1 Ortt.

The above entry translated to English:
His Royal Majesty's finanicial accounting, for Hammershus Castle and entailed estate, from May 1, 1610 until May 1, 1611. . . . Revenue fortransgressions: . . . Sønder District: . . . Jep Buck of Bodilsker parish fined for fighting with Peder Kofoed's tenant farmer's son, gave therefore - 2 Rigsdaler, 1 Ort.

According to Julius Bidstrup's book on the "Family B" by the altar of the now demolished Østermarie Church there was a gravestone with three copperplates, the first with the initials "P.K.", for Peder Kofoed, which depicted his emblem: the hoof or "foot" of a cow ("foden af en kue" or"et koben"). The name Kofoed comes from the older name of "KoFod" (meaning "CowFoot"). The second plate was engraved "E.H.G.D." for: Elsebeth Henning Gagge's Daughter; her vertically divided emblem depicted a half mill-wheel (halv kaggehjul) and a chevron (sparre). The third was engraved "I.P.H.D." for: Inger Peder Hansen's Daughter; her emblem depicted what looked like a cheekbone (kindben), which has otherwise been described as a half lobster claw (halv hummerklo); Sigvard Mahler Dam has identified it as a pike's jawbone (geddekæft), stating that the "geddekæft" was a symbol of speed - as knights used to fasten the jawbone into the nostrils of their horses, so that they would run fast and wild. It seems that the old Bornholm Kofoed families used the cow-foot as their emblem; from obvious association with their name, rather than through their connection to the Duchy of Holstein. Besides the gravestone of Peder Kofoed, it can be seen in the seal of his brother the Mayor Esbern Kofoed used in 1595. From then on the cow-foot was used repeatedly by this branch of the Kofoed-family; among them his grandson Poul, the mayor of Svaneke, who in 1673 used a seal with the cow-foot image in the arms, above which sat a tiny, not too martial-looking helmet sprouting three flowers, and the initials "P.K.F.M." for: Poul KoeFoed Madsen.

In May 6, 1608 he used a "lille kvist med kløveret" (small twig with a clover) as the image on his seal. It is curious that he did not make use of the cow-foot coat of arms, which was later placed upon his gravestone.

In the old Østermarie Church there was an epitaph with the inscription:
"Denne Tavle er opsat til ærlig og velagte Mands Peder Kofods Ihukommelse, som blev fød Aar efter Guds Byrd 1548 og døde 1616. Hands første Hustru ærlig og gudfrygtig Jomfru Elsebeth Henning Gagges Datter, med hvilcken hand levede i Ægteskab 10 Aar, avlede 5 Børn, 1 Søn og 4 Døttre. Hvilcke samt Moderen heden sove salig i Herren Anno 1585". (This Tablet is raised to the honest and respected man Peder Kofod's Memory, who was born in the year 1548 and died 1616. His first Wife honest and God fearing Miss Elsebeth Henning Gagge's Daughter, with whom he lived in Matrimony for 10 years, bearing 5 Children, 1 Son and 4Daughters. This same mother died in the Year of Our Lord 1585.)

On Koefoedgård's church pew in Østermarie Church was carved a "P K" with a coat-of-arms with the "kofod" image and the year "1637" - the year suggests that this was carved for a son of the same name (who died in 1637 in Malmö). Upon the women's pew was carved "I P H D" and her coat-of-arms; the inscription on the pew informs us that the elderly "Inger Peder Hansens Datter" was still alive in 1637.

In 1595 Hans Kofoed (c.1550-1623), of the "Rønne family" (Bidstrup's "Family A"), incorporated the emblem of a "gavlsparren" (a truss, otherwise known in heraldry as a chevron) in his seal; this later became the most widely incorporated image in later Kofoed seals and emblems. And that Hans Kofoed's eldest son Mads used this image in 1608.

The "Danish Coat of Arms" registry shows that 18 families carry the truss as part of their coats of arms. The image of the truss seems to have come from the Uf family of Skåne. Noblemen of the Uf family settled on Bornholm around the year 1400, and quite a few of the native Bornholmer Kofoeds married into that family, and it seems that they adopted the Uf's coat of arms with its depiction of a "sparre". Later, as the "Rønne family" and the "Østermarie family" began to inter-marry the image of the chevron can be seen together with that of the "cow-foot".

Reference: In "Familien Koefoed A og B" Julius Bidstrup (published 1886), Peder Kofoed's father was a Mads Kofoed, however according to later research done by Jørn Klindt it is proven that he was the son of Poul Kofoed; see "På spore af de første Kofod'er", by Jørn Klindt, published 1979 , page 77.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada. 		Kofoed, Peder Poulsen (I4248)
 

      «Forrige «1 ... 918 919 920 921 922 923 924 925 926 ... 1119» Næste»

 

Webstedet drives af The Next Generation of Genealogy Sitebuilding v. 14.0.3, forfattet af Darrin Lythgoe © 2001-2024.

Opdateres af Ole Thyge Plannthin.