Anebasen — Ole Thyge Plannthin
Notater
Match 44,751 til 44,800 fra 54,686
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 44751 | Note (John Helt Green, side 120) Henrik Bertelsen Thaulow, f. 1655, d. 1717 i Moss? i Norge, g. 1. gang m. Anne Lund og 2. gang m. Maren Hansdatter (Hammer?). Han rejste som ung til Norge og blev huslærer i Trondheim. I 1682 blev han auktionsdirektør i Stavanger og Akershus stift, i 1685 tillige sorenskriver. Stamfader til den store norske patricierslægt, som bl.a. fostrede den verdenskendte maler Fritz Thaulow (dbt. Johan Frederik) (1847-1906). Fritz Thaulows far Harald Conrad Thaulow fik bevilling til at oprette Løve-apoteket i Oslo. Hjemmet blev kaldt Løven, og her mødtes den intellektuelle og radikale ungdom repræsenteret ved Bjørnstjerne Bjørnson, Henrik Ibsen, Ole Bull, Edvard Grieg, Vinje, brødrene Sars og brødrene Bergslien. Til slægten i Norge hørte også Henrik Arnold Wergeland. Henrik Ibsen brugte apoteker Thaulow som model for doktor Stockmann i En Folkefjende. | Thaulow, Henrik Bertelsen (I24372)
|
| 44752 | Note (John Helt Green, side 120) Karen Sørensdatter Anchersen, f.?. d. 19/3 1743, g. 1. gang m. sognepræst i Weirum Peder Lauritzen Vandborg, d. 1669. De fik 4 døtre. Hun g. 2. gang m. eftermanden i embedet Henrik Eilersen Garboe, f. 1669 i Bergen, d. i marts 1743 i Holstebro. Denne havde tidligere været g. m. Anna Cathrine Bruun, d. 29/1 1700. Karens og Henrik Eilersen Garbos søn Peder Severin Garbo fik sammen med Maren Mathisen sønnen Petrus Marinus Schmidt. | Anchersen, Karen Sørensdatter (I24374)
|
| 44753 | Note (John Helt Green, side 120) Maren Sørensdatter Anchersen, f. ? , d. 19/6 1698 i Ringkøbing, g. 2/10 1690 m. Johan Christopher Eilertz, først rektor ved latinskolen i Ringkøbing, dernæst rektor ved latinskolen i Kolding, så fulgte embedet som sognepræst i Bork og til sidst sognepræst i Ringkøbing. Han blev g. 2. gang m. Mette Jensdatter Baggesen, f. 1684 i Ribe. | Anchersen, Maren Sørensdatter (I24373)
|
| 44754 | Note (John Helt Green, side 170) Søren Poulsens anden søn (Ancher Sørensen) var sognepræst i Kolding og provst i Brusk herred Ancher Sørensen, f. 21/6 1608 i Egtved, d. 26/11 begr. 30/11 1682 i Kolding, g. 1. gang 23/7 1637 m. Maren Nielsdatter Bøgvad, f. 1618 i Kolding, datter af slotsskriveren på Koldinghus Niels Jepsen Bøgvad. Ancher Sørensen fik af kancelliet lov til at indbyde flere gæster til sit bryllup end forordningen tillader. Maren døde i barselsseng efter at have født Søren Anchersen Colding og blev begr. 7/11 1639. Søren Anchersen Colding blev sognepræst i Ringkøbing og provst i Hind herred og g. m. enken Maren Hansdatter Kjær (Paludan). (Se under anepar Bertel Henriksen Thaulow og Maren Hansdatter Kjær). Ancher Sørensen blev g. 2. gang 7/11 1641 m. Anne Jeremiasdatter Wulf, f. 1624, d. 21/4 1700, datter af tolder og slotsskriver på Koldinghus Jeremias Hansen Wulf og Anneke Hermansdatter Reiminck. Anne Jeremiasdatter Wulf er en søster til professor Jørgen Thaulows anden hustru Margrethe Jeremiasdatter Wulf. (Se under ane Bertel Iversen og Ellen Jørgensdatter). Sognepræst Ancher Sørensen blev således stamfader til den kendte slægt Anchersen med bl.a. to bisper i Ribe, flere professorer og andre lærde folk. Søren Poulsen er begravet med begge sine hustruer i Søren Poulsens ligstue i Egtved kirke. Stenen med dansksproget indskrift, der tidligere dækkede hans grav, står nu fastgjort op ad korets nordvæg. Et epitafium over dem, der var ophængt i kirken er gået tabt, men den latinske tekst er bevaret i afskrift og oversat til dansk af dr. phil. Fr. Moth, Kolding. Her gengivet således: Under Guds ledende hånd af mit liv ni åringer yded Kolding; til musernes kunst otte Herlovia gav, Roskilde seks, to skolen den høje, så fædrendestadens lærdomsanstalt, til sidst Leipzigerstudiet to. Hid jeg kaldtes af fromheds hverv, der ikke blev frugtløst. Vidner er fattig og rig, uven i fællig med ven. Femti solhverv og tvende dertil mit øje har skuet, medens som præst og som provst kaldet jeg røgtede her. Åringer tre gange ni jeg i ægteskab leved med Mette Stephansdatter, og børn to gange fire jeg fik. Derpå knyttet til Inger, af Niels en datter, men barnløs var jeg i åringer to, fulgt af tre gange syv. Syvti og otte åringers tal blev mig givet til herberg, livets trælsomme bo, hyllet i mørke og mulm. Herren med legeme og sjæl og i tro mine pligter at yde. Ingen at træde for nær derpå min stræben gik ud. Børn jeg mistede seks, kun tvende jeg lader tilbage. Slægten med afkom dog øget, i tallet en snes. Lev, men i Gud, min hustru, I børn og børnebørns skare. Levet uselvisk i Gud livet alene har værd. Sjælen til himlene steg for triumfer evigt at fejre. Hisset den venter en gang hylstret, der lagdes i muld. P. Eliassen meddeler, at det fortælles om Søren Poulsen, at han engang på en af sine sognerejser dræbte en ulv med en sten godt hjulpet af sin tjener med en vognkæp. En sten, der opbevaredes i præstegården, bar følgende indskrift: "Med denne Sten og Bøgegren blev dræbt Graaben i Agerren". Søren Poulsen var aflønnet med kronens part af korn- og kvægtienden af Egtved sogn. | Sørensen, Ancher (I24332)
|
| 44755 | Note (John Helt Green, side 234) 1/6 1468 er Iwer Nielsen og Jep Buck, brødre af Nagbil sammen med nogle væbnere tingsvidner ved salg af væbner Lawy Snobs gods i Malt herred til ridder Tellef Rewentlow. (Danmarks breve fra middelalderen). | Buch, Jep Nielsen (I24268)
|
| 44756 | Note (John Helt Green, side 234) Mogens Nielsen Lange, f. omk. 1410, ejer af Lydumgaard og bispens lensmand på Hennegaard, g. m. Sidsel Jepsdatter Juel. Beseglede 1454 til vitterlighed med biskop Jep Iversen Lange og 1462 sammen med Lage Olufsen og Gunde Nielsen Lange til vitterlighed med Erik Christiernsen Fasti. Var død 25/2 1486. Mogens Lange kunne tænkes at være opkaldt efter sin morfar Mogens Ebbesen Galt. Note (Finn Holbek, Adelsslægter) til Hennegaard, som han dog kun havde i Forlening af Bispen, og Lydum, beseglede 1454 til Vitterlighed med Biskop Jens Iversen Lange og 1462 sammen med Lage Olufsen og Gunde Nielsen til Vitterlighed med Erik Christiernsen (Fasti), var død 25 Febr. 1486. | Lange, Mogens Nielsen (I24386)
|
| 44757 | Note (John Helt Green, side 240) Tuli Mørck, væbner, selvejerbonde, f. omk. 1330, død efter 1400 i Nagbøl, boede i Tammesbøl, Skanderup sogn. Hustru kendes ikke. Kancelliets Brevbøger meddeler følgende: Nedennævnte jorder og ejendomme, som folk i fordums tid i følge de af hr. Knud Mogensen (Buch) i Nagbøl, sognepræst i Skanderup, fremlagte vidisser af Skanderup kirkes bog og gamle missale (messebog) har givet til Skanderup præstegård i Nagbøl, herefter altid skulle høre til denne præstegård, nemlig en jord vest for Vaiberg, som Knud Buch og Ancker Buch 1480 har givet til den daværende sognepræst hr. Anders Pedersens underhold. Frepe toft som Tuli Mørck har givet, for hvilken han har tre agre i Thamisbølle, to agre kaldede Kleingsmedtz toft, som Tuli Mørck 1397 har givet.... | Mørck, Tuli (I24272)
|
| 44758 | Note (John Helt Green, side 97) Jens Bertelsen Thaulow, kgl. tolder og borgmester i Varde, f. 1658 i Ringkøbing, d 30/8 og begr. 8/9 1733 i Varde, g. 1686 i Varde m. Maren Jacobsdatter Bjørn, f. omk. 1658 i Varde, d. 14/5 og begr. 22/5 1745 i Varde 87 år gammel. Maren havde tidligere været g. m. tolder Morten Christensen Friede, d. 1686 i Varde. Hun fik 10/9 1686 bevilling til at undlade skifte mod at give sin søn 533 rigsdaler og hver datter 266 rigsdaler. Under epitafiet i St. Nicolaj kirke over tolder og rådmand Jacob Bjørnsen og hans to hustruer (se under ane nr. 246) blev der 1733 påhæftet en tavle for datteren Maren og hendes anden mand: Jens Bertelsen Thaulow til Frøstrup, som var Borgmester i Warde 25 Aar og Tolder udi Warde Toldsted udi 40 Aar og Kirkeværge for Jacobi Kirke i 11 Aar og St. Nikolai Kirke i 25 Aar, døde her den 30te Augusti 1733, 75 Aar og 5 Maaneder gammel, og hans Hustrue Maren Jacobsdatter Biørn, som døde den 14de Maji 1745, gammel 87 Aar, havde tilsammen i 46 Aars Ægteskab 13 Børn, 5 Sønner og 8 Døttre, hun havde forhen været i Ægteskab med forrige Tolder Morten Friede, som døde 1686, og havde med ham 2 Sønner og 2 Døttre. Epitafierne over familien er afskrevne og nedtegnede i tegneren Abildgaards dagbøger, som findes på Nationalmuseet. ** billede af våbenmærke ** Borgmester Thaulows arvinger henlagde ifølge kirkeregnskabet 1750-51 en kapital på 13 rigsdaler og 2 mark til kirken til vedligeholdelse af tavlen over deres forfædres begravelse og til lys til den tilhørende lysearm. Den blev også kaldt den thaulowske arvebegravelse. Her blev flere familiemedlemmer gravsat. Jens Bertelsen Thaulow blev 11/3 1682 kirkeskriver i Ribe stift, en stilling han fik oprettet efter en ansøgning af 29/1 1682, som i øvrigt findes endnu. Han fik stillingen på trods af stiftamtmand og biskop, der mente, at stillingen var overflødig. 16/1 1686 blev han ansat som tolder, omk. 1690 ansat som postmester og 15/10 1692 konstitueret som byfoged, da daværende byfoged blev anklaget for uregelmæssigheder. Denne blev dog frikendt og overtog atter sit embede i 1694. Fra 1692 til 1694 var han konstitueret herredsfoged i Vester Horne herred. Thaulow blev så 1/1 1696 udnævnt til kgl. tolder. I slutningen af 1600tallet flyttede toldstedet fra Varde til Hjerting, men Thaulow blev ved med at bo i Varde. Tolddistriktet gik fra Skjern Å i nord til skellet mellem Tjæreborg og Jerne sogn i syd. Det var vanskeligt at kontrollere dette store område, og smugleriet florerede både til lands og til vands. Dette tolderembede blev varetaget fra 1651 til 1674 af Jacob Bjørnsen (ane nr. 246), som afstod det til sin svigersøn kgl. lakaj Morten Christensen Friede. Han sad i embedet i 11 år. Hans enke giftede sig så med Thaulow, der så fik bestallingen. Denne gik så videre til Thaulows svigersønner Søren Sørensen Vedel og Walter Seyer, der delte embedet i 1726. Hans datter Maren medførte tolderembedet den 14/7 1759 til sin kommende mand Michael Müller, der døde i 1794. Familien sad således på dette tolderembede i omk. 150 år! Ligeledes skal det bemærkes, at Thaulows toldergerning tidsmæssigt falder sammen med skipper Søren Jessens rederivirksomhed i Hjerting. De døde begge i 1733. Thaulows foretagsomhed strakte vidt. 6/11 1700 indgav han ansøgning om privilegium på en vejrmølle, som han ville bygge på Gårdsmarken, som han ejede. Marken svarede skat af 4 tdr. og 2 skp. hartkorn, foruden en afgift på 14 slettedaler til Holstebro latinskole. 23 vardeborgere støttede ham, og 30/4 1701 fik han bevillingen, som pålagde Varde by mølletvang til Thaulows mølle. Møllen solgtes af arvingerne i 1718. Den blev flyttet til byens grund på Arnbjerg. 26/4 1708 blev han efter ansøgning borgmester, hvilket embede han bestred lige til sin død. Ejeren af Frøstrupgaard, Christoffer Hvas, havde lånt penge af Thaulow, og da han ikke kunne betale til forfaldsdagen, fik Thaulow dom over ham den 19/2 1708 og gjorde udlæg i gården. Ved auktionen blev Thaulow ejer af gården for 7200 rigsdaler, hvor han mod pant i gården lånte 3900 rigsdaler af købmand Just Arctander i Viborg. Gården var dengang på 29 tdr. hartkorn hovedgårdstakst, samt 205 tdr. bøndergods. Den solgtes af Thaulows børn til borgmester Riis i Kolding og Jens Damgaard. Thaulow boede dog altid i Kræmmergade i Varde, hvor han ejede både denne ejendom og naboejendommen på hjørnet af torvet, samt tillige fra år 1700 Kongens Gaard uden for Varde med tilhørende laksegård, agerjord og eng. Ligeledes ejede han en fjerdepart af Donslund mølle. 1/9 1712 fik han pantekrav på 200 rigsdaler fra sin svoger Morten Stephansen, vejer og måler ved Varde toldsted, mod pant i en halvgård i Hjerting. 227/ 1719 skødede han en halvgård i Tange by, Thorstrup sogn, til Stephan Ehrenfeld til Endrupholm og Lunderupgaard. 1721 fik han af Kronen skøder på Kronens korntiende i Lunde sogn, i Horn sogn ½ boel i Bonum by, ½ boel i Malleby og 5 halve boel i Transbølleby. I Ansager sogn Kvie by en gård. I Lunde sogn skøde på 6 gårde for 1347 rigsdaler. I Guldager sogn en gård. I 1728 solgte han et hus i Yderik til præstesønnen Bagge M. Friis. 1/8 1732 fik han kgl. bevilling på, at så længe han betjente borgmesterembedet måtte han fremdeles nyde og beholde de 6 tdr. sædeland i hver af byens marker, også det endnu usolgte stykke eng på Øster Skibskrog på samme måde, som det har været den forrige borgmester bevilget. Samme år forpagtede han også Varde bro. | Thaulow, Jens Bertelsen (I24369)
|
| 44759 | Note (Kenneth Alexis Bergman) "Sammandrag av Fryksdals härads domböcker 1602-1700" Gunnar Almqvist -- Finnen Henrik Henriksson får ersättning av husfinnarna Erik Samuelsson, Lars och Per Grelssöner, Anders Moilan, Anders, Mats och Hans Sigfridssöner samt Mats Matsson på Granbäcksskogen för skada som deras hästar gjort i hans rågbråte. 1696 ht 100 -- Tomas och Mats Henrikssöner i Bredsjön vill utlösa sin mellanbroder Henrik Henriksson från hemmanet men rätten anser detta kunna tåla tre åbor. Modern bor kvar hos en av dem. 1693 vt 68 -- Tomas och Henrik Henrikssöner i Bredsjön försöker komma in på Lekvattnet, som deras fader skall ha köpt av sal. Daniel Andersson i Lekvattnet, vilket bekräftas av Daniels änka Marit Mickelsdotter. Eskil Eriksson i Önneby visar dock att S. Lekvattnet vid förra tinget tilldömts bolbyn. 1687 ht 37 -- "Sammandrag av Fryksdals härads domböcker 1701-1725" Gunnar Almqvist -- 3/4 i Bredsjön, varav Henrik Henriksson i Bredsjön dels äger sin brorslott, dels 1700 köpt sin systers Anna Henriksdotters 1/8 i Bredsjön för 9 rd och sin systers Börit Henriksdotters arvslott för 9 rd samt 1701 tillbytt sig brodern Mats Henrikssons del för jord i Speke i Gillberga härad efter skrift och attest d.1 februari 1701. Upbud av Henrik 1 g. 1701 vt 89 -- Fasta för finnen Henrik Henriksson i Bredsjön på 2/3 av Bredsjön. Resten har han utan lösen avstått till brorsonen Tomas Tomasson och hans syskon. 1703 vt 29 -- Henrik Henriksson och Olof Persson i Bredsjön har enats om delningen av hemmanet. Olof, som står i Tomas Tomassons ställe, har i söder Moilanstorpet och Pyntetorpet och Henrik har i väster torpet Rösebacken. 1706 ht 14 -- Henrik Henriksson i Bredsjön begär stadsfästelse av den delning som förättas sistlidne 3-4/6 i Långetjärn, såväl som vid det västra torpen Soranstorp och Luketorp. Henrik i Bredsjön äger 1/3 i hemmanet och Henrik och Per Henrikssöner äger 2/3 efter sin far Henrik Matsson i Sorantorp. De senare har fört saken inför hovrätten. 1713 ht 24 -- Per och Henrik Henrikssöner behåller för sina 2/3 det äldre torpet Långetjärn jämte Luketorp under det att Henrik i Bredsjön för sin 1/3 i Långetjärn får Soranstorp men lämnar 20 rd i jämkning. Om Per och Henriks far ej vill flytta från Soranstorp, skall Henrik i Bredsjön i stället tillträda det äldre torpet Långetjärn men ändå betala dem 20 rd. 1714 ht 107 -- Henrik Henriksson i Bredsjön har instämt Henrik Matsson i Sorantorp och hans söner Henrik,Johan, Per och Mats vid Långetjärn och Luketorp.De har inte stått vid den förlikning som gjorts därför betalar Herik ytterligare 5 rd. 1715 ht 78 -- Ägarna till Bredsjön har tillsagt finnen Henrik Persson i Pyntetorpet på deras ägor att avflytta, varför hans och hans förfäders arbete med uppodling och husbygge skall värderas, eftersom han skall ersättas därför. 1721 vt 42 -- "Sammandrag av Fryksdals härads domböcker 1726-1740" Gunnar Almqvist -- Eftersom Kritsoffer Matsson i Långenäs 1724 (ht 179) ingått förlikning med svågern Henrik Henriksson i Sorantorp, finner rätten skäligt att vid vite av 10 rd smt förbjuda Henrik och hans huskarl Olof Olofsson i Rintetorp att för sin hälft i torpet intaga längre än norr om bäcken och nordost intill Rintetjärn eller att bruka mer än för 1/10 i skogen på 1/6 Långenäs, vilket utsalg kristoffer bör delge henrik och Olof, vilka nu uteblivit. 1727 vt 41 -- | Haikoinen, Henrik Henriksson (I34908)
|
| 44760 | Note (Kenneth Alexis Bergman) "Sammandrag av Fryksdals härads domböcker 1701-1725" Gunnar Almqvist -- Henrik Henriksson i Bredsjön anser det framgår av domen vid 1704 att hans hustru Karin Matsdotter är berättigad till arv i Ragvaldstjärn efter sin mor sal. Karin Simonsdotter "tillsammans med hennes broser Lars Simonssons barn" 1717 ht 74 -- "Sammandrag av Fryksdals härads domböcker 1726-1740" Gunnar Almqvist -- Hustru Karin Matsdotter och hennes dotter Marit Henriksdotter lagsökes av sina mågar resp. svågrar Erik Eriksson i N. Ängen och Pål Kristoffersson i Långenäs för att de vid arvskiftet efter Karins man Henrik Henriksson i Bredsjön skall ha undandolt 60 rd. Marits man Olof Johansson svarar på sin svärmors och sin hustrus vägnar, att Karin undanhållit 12 dubbla karoliner specie men utan hans hustrus vetskap. Marit frikännes, men modern döms förlusig sin andel i beloppet, som hon tillika med en lika stor summa bör betal sin mans arvingar. 1736 ht 157 | Ikoinen, Karin Matsdotter (I34909)
|
| 44761 | Note (Kopieret juli 2019 fra Norman Lee Madsens database) In Hübertz papers (no. 227) is reproduced a maritime inquiry of November 25, 1568, when pirates boarded Claus Clausen's ship, a burgher from Rønne, but let it pass because Lübeck Captain Schweder Ketting's daughter was on board. This Claus Clausen is assumed to be of the family Kames; however, other than the given name Claus, there appears to be no solid evidence to support the assumption that Claus Kamiz (-1558?-1584-) and Claus Clausen (-1568-) are in fact the same person. According to "Borgmesterslægten Hartwig på Bornholm", (by K. Thorsen, 1943, Personalhistorisk Tidsskrift), Claus Kames was a Merchant (Købmand) and ship owner (skibsreder) in Rønne in 1558 and 1568, and later Alderman (Rådmand) in Rønne in 1584 when he was one of the delegates from all over Denmark were sent to Lund, in Skåne province, to elect Prince Christian's (IV) as heir-apparent on July 20, 1584. Records from this time tell that the following delegates were sent to represent the citizens of Rønne: "Michel Herttuig, Borgemester, Esbern Kofod og Claus Kamiz, Raadmænd." Claus Kames' widow, Margrethe, died on May 10, 1593. Mention of Claus Kames in the probate of his descendant Dorothea Pedersdatter Kofoed, October 1, 1696, page 153: Anno 1696 den 1 October er efter loulig giorde tillysning, holden registering og vurdering, sampt schifte of deehling efter Peder Hansenss. hustru Dorethea Peder Koefoedz daatter, som boede, og døde paa den 22Jord Eiendoms gaard beliggende udi Nykier Sogn. . . en skee med Claus Kam paa 1584 vegtig til 6 Mk. . . . Mention of the above silver spoon (sølv ske) engraved Claus Kames in the probate for Peder Hansen, March 2, 1711, page 141: Anno 1711 dend 2 Marty, er efter loulig giorde tillysning holden rigtig registering og vurdering sampt skifte og liqvidation efter sal. Peder Hansøn som boede og døde paa den 22de Jordejendoms gaard i Aaen i Nyeker Sogn. . . sølf skee med 2 stempel paa teigned paa dend eene side paa skafted KLAUS KAM 1584 vejer 2 laad. . . . The above "Claus Kam" of 1584 must be the same man who paid for the casting of a new bell for Aae Church, the inscription on the bell reads (translated from Low German): "1584 Claus Kames asked for me to be castat Maties Benni[n]ck's at the behest of the whole of Aae Church's congregation on Bornholm". [Source: "Danmarks Kirker", volume 7 -Bornholm, Å kirke, page 172.] This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada. | Kames, Claus Clausen (I221)
|
| 44762 | Note (kopieret juli 2019 fra Norman Lee Madsens database) Jørgen Pedersen was a freeman (frimand) and land-owner (proprietær); he owned a large amount of land on Bornholm. These properties included: Frigård, 12' Vdg. Poulsker parish, and Eskesgård, in Pedersker parish, and Vellensgård, in Nyker; these last two farms are classified as "friegårds", later called "proprietair" farms, the highest of the three classes of farms: Proprietairgård (Propr.), Selvejergård (Slg.) and Vornedegård (Vdg.). Jørgen Pedersen's probate was held February 20, 1588, his three daughters were his inheritors. Kirsten received Båstedgård, 1' Vdg. (afri vornedegård) in Rø parish; the two youngest daughters Elline and Karen inherited rights to the two farms: Vellensgård proprietairgård in Nyker parish, and Eskesgård proprietairgård in Pedersker parish. On January 30, 1608, Elline's husband Esbern Kofoed, of Poulsker parish, sold his wife's portion in Vellensgård and Eskesgård to her brother-in-law Mads Hansen Kofoed; in exchange Esbern Kofoed received the deeds for 3 farms: Frigård, 12' Vdg. (a fri vornedegård) in Poulsker parish, Tuegård (in Egeby), 6' Vdg. Åker, and Frostegård (in Mæby), 1' Vdg. Nyker. This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada. | Pedersen, Jørgen (I638)
|
| 44763 | Note (Kopieret juli 2019 fra Norman Lee Madsens database) Nothing is known about the father of the siblings Claus and Elsebeth Kames, however, he must have been a man of wealth and position in order for his daughter Elsebeth to have married the Freeman Henning Gagge, however it is not known whether or not his family were of the minor nobility. It is speculated that he was a "Borger" (burgher) in Rønne, however he can not be found mentioned in any of the records naming the burghers of Rønne in the early-1500s. Possibly Claus Kames arrived on Bornholm circa 1545, along with (or followed soon after by) his sister Elsebeth, with the arrangement of her marriage (c.1551) to Henning Gagge? In "Det Gamle Rønne" (1920) and "Rønne By og Borgere" (page 38, pub. 1927) Dr. M.K. Zahrtmann speculates that the Kames family (aka Kamiz, Kams, Kamb, Camp, Kam) origins are in Scotland, where Kames was a fishing-villiage on the Clyde River in the Greenoch region. From "Det Gamle Rønne" by M.K. Zahrtmann, Bornholmske Samlinger, vol. I, book 13 (1920): En anden Rønneslægt, som igjennem Hundred Aar nævntes blandt Byens første, var Slægten Kames eller, som Bornholmerne udtalte Navnet, Kam. Det var dem fremmed; Slægten var rimeligvis indvandret fra Skotland. Elsebet Kames blev omkring Aar 1552 gift med den bornholmske Adelsmand Henning Gagge, Kongens Jurisdiktfoged paa Bornholm; Ægteparret ejede Almegaard i Knudsker Sogn, et Par Kilometre Nordøst for Rønne; her døde han 29. Juni 1562 og hun 23 Oktober 1578. Hun var, efter Tiden at dømme, Søster til eller Datter af den ældste Claus Kames i Rønne, hvis Hustru Margrete døde 10 Maj 1593. Denne havde, siger Sagnet, i en Dyrtid sat et stort Forraad Brød til Bagning i sin Ovn, da en Stodder tiggede om Brød ved hendes Dør; hun afviste ham med de Ord: "Jeg ejer selv ikke Brød i Huset." Da hun senere skulde tage sine Brød ud af Ovnen, fandt hun sit Ord gjort til Sandhed, idet alle Brødene var forvandlede til Sten. De bornholmske Stenbrød tilhøre ikke Sagnriget; Greve Christian Rantzov, som 1661 kom til Landet for at tage Bornholmerne i Ed til deres nye Arvekonge Frederik den Tredje, førte et af dem med sig over til Kongen, og Magistraten i Rønne udstedte sit Vidnesbyrd, forsynet med Stadens Segl, om at det virkeligt var blevet til paa den skildrede Maade. Endnu Hundred Aar senere saas dette vidunderlige Stenbrød paa det kongelige Kunstkammer i København. En yngre Claus Kames sad 1648 som Raadmand i, Rønne sammen med sin Søn Claus Clausen Kames, der var Byens Borgermester 1658 og 1661 og greb virksomt og kraftigt ind i Opstanden mod Svenskevældet 1658, da Landets samlede Stænder 9 December valgte ham til midlertidig Landshøvding i den dræbte Printzenskölds Sted. Efter sin Slægtning Sivert Gagges Død 30, Juli 1661 tog han ud at styre Myregaard i Aaker Sogn for hans Enke; efter hendes Død flyttede han i Slutningen af Aaret 1667 til Baasegaard i Nylarsker, hvor han døde omkring Aaret 1676. I Rønne hørtes senere kun lidet til Slægten Kames. However, Sigvard Mahler Dam points out that as the name can also be found spelled Kamitz, a similiar argument could be made that the family was originally from Saxony, as there was an estate called Kamitz (a district in the municipality of Arzberg in Northern Saxony) that belonged to Dobrilugk (aka Doberlug) monastery in the town "Cosmatitz" (aka Kosmatitz). In 1510 Kamitz belonged to Johann von Toyse, of a family that were members of the knights in Torgau. In Sweden in the 1600s there was a George (Göran) Mattsson Camitz born circa 1623 in Silesia and who died in 1687 in Sweden. Notably closer to Bornholm, there is a place called Camitz in the municipality of Semlow in Mecklenburg-Vorpommern - possibly this is the origin of the Kami[t]z/Kames/Kamb/Cam/Kam family? - Norman Lee Madsen, March 6, 2014. This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto,Ontario, Canada. | Kames, Claus (I230)
|
| 44764 | Note (Kure gårdregister) 1. sgd. Nørregård Povlsker Jens Jacobsen overtog 11. Slg. Store Vibegård efter sine svigerforældre. Han solgte den i 1771, og de flyttede her til 1. Slg. Nørregård i Poulsker, hvor han hjalp sine svigerforældre med driften af denne gård. I 1778 købte han 1. Slg. Nørregård af sine svigerforældre, som han senere solgte til sønnen i 1797, hvor de så bliver boende på aftægt på gården. | Jacobsen, Jens (I6347)
|
| 44765 | Note (Kure gårdregister) 1. vgd. Frostegård Nyker (Maren Haagensdatter) Peder Jørgensen overtog fæstet af gården efter sine forældre og fik fæstebrev på gården de 10.11.1738. Den 10.12.1744 købte han gården på Kronens auktion over bornholmske gårde. Der var skifte efter Maren Haagensdatter den 20.03.1754 her på gården. Peder Jørgensen giftede sig igen med Elsebeth Pedersdatter, se næste. .. Peder Jørgensen giftede sig efterfølgende for tredje gang med Kirsten Pedersdatter, se næste. | Jørgensen, Peder (I24980)
|
| 44766 | Note (Kure gårdregister) 1. vgd. Hjortegård, Pedersker Jens Pedersen var smed og udbygger på "Skovly", 1. Slg. Gr. - Matr.Nr. 5c.- Han købte i 1891 gården på en tvangsauktion, skøde læst den 24.09.1891. Det er tvivlsomt om Jens Pedersen har boet her på Hjortegård, hans svigersøn, Anton Sinius Jensen, var gårdbestyrer fra 1897, måske allerede fra 1891. Jens Pedersen var tidligere gift med Bodil Larsen. | Pedersen, Jens (I25995)
|
| 44767 | Note (Kure gårdregister) 1. vgd. Nørregård, Ibsker Poul Hansen er formentlig blevet ejer af Nørregård, overtagelsestidspunkt er indtil videre ukendt. Der var skifte efter Ellen Andersdatter den 16.12.1717, her på gården. Der var skifte efter Poul Hansen den 21.03.1718, her på gården. | Hansen, Poul (I26386)
|
| 44768 | Note (Kure gårdregister) 10. vgd. Brændesgård, Ibsker Christopher Andersen købte i 1747 halvdelen af gården af Jørgen Peder Kofoed for 1000 Slettedaler. I 1755 købte han den anden halvdel, og ejede dermed hele gården. De mageskiftede i 1766 med Ødber Olsen Sommer, og flyttede til 33. Slg. Sommeregård i Poulsker. 33. sgd. Sommeregård, Povlsker Christopher Andersen på 10. Vdg. i Ibsker mageskiftede med Ødber Olsen Sommer, som flyttede der til. | Andersen, Christopher (I17742)
|
| 44769 | Note (Kure gårdregister) 11. sgd. Bjergegård Pedersker Det var Kirstine Pedersdatter Munch der ejede gården som enke efter Jens Rasmussen ovenfor. Ved Jens Rasmussens død arvede deres datter Ellen Jensdatter, gift med Jesper Mortensen Munch, gården. Efter en dom om ejerskabet i 1747, hvor Ellen Jensdatter og hendes mand fik tilkendt gården, købte Hans Christophersen samme dag gården af hende for 300 Sld. - Der blev betalt kendelsespenge af begge parter den 26.06.1747. Den 08.11.1755. indgik han endelig kontrakt vedrørende ejerskabet. Efter Kirstine Pedersdatter Munchs død giftede Hans Christophersen sig igen med Karen Ibsdatter, se næste. ** Der var skifte efter Hans Christophersen den 05.02.1765. her på gården. Karen Ipsdatter giftede sig efterfølgende med Johan Diderichsen Funch, som derved sad som opsidder på gården, idet det var sønnen Christopher Hansen som arvede gården efter sin far, da han døde.. | Christophersen, Hans (I25543)
|
| 44770 | Note (Kure Gårdregister) 12. sgd. Søndergård Nyker Kirsten Hansdatter var tidligere gift med Morten Hansen ovenfor. Hun giftede sig for anden gang med Arist Andersen, som derved sikkert har siddet som opsidder på gården. De flyttede i 1648 til 11. Slg. Lillegård i Nyker. 11. sgd. Lillegård Nyker Kirsten Hansdatter var tidligere gift med Morten Hansen ovenfor. Hun giftede sig for anden gang med Arist Andersen, som derved sikkert har siddet som opsidder på gården. De flyttede i 1648 til 11. Slg. Lillegård i Nyker. | Andersen, Arist (I25411)
|
| 44771 | Note (Kure gårdregister) 12. sgd. Vellensbygård Nylars Jens Terchildsen var registreret her på gården i (BAJ) for 1680 og 1696. I 1680 er noteret at gården "tillagt Kommandant von Dahn". De flyttede senere til 32. Slg. i Nylars, hvor hun døde, og hvor der var skifte efter hende den 06.02.1711. Derefter flyttede han tilbage til sønnen på 12. Slg. hvor han døde året efter. Der var skifte efter Jens Terchildsen den 07.11.1712 her på gården. | Terchildsen, Jens (I25670)
|
| 44772 | Note (Kure gårdregister) 13. sgd. Pedersgård, Pedersker Der var skifte efter Seigne Jensdatter den 12.07.1686. & 09.11.1687. her på gården. Der var skifte efter enkemanden Anders Olsen den 03.04.1689. her på gården. Det var deres søn Oluf Andersen der overtog gården i 1689. | Olsen, Anders (I26299)
|
| 44773 | Note (Kure gårdregister) 13. vgd. Lille Kirkebogård Povlsker I fæsteprotokollen er der skrevet, at Hans Hansen får fæstebrev på 13. vgd. Povlsker den 05.09.1690. Dette er ikke rigtigt, idet han døde i 1689. Det må være Mads Ibsen som får dette fæstebrev, efter at han har giftet sig med enken Giertrud Sigvardsdatter, og Hans Hansen skal stå som forrige ejer. Der var skifte efter Mads Ibsen den 26.05.1697 på 13. vgd. Povlsker. Giertrud Sigvardsdatter giftede sig igen for tredje gang med Niels Nielsen, se næste. | Ibsen, Mads (I7892)
|
| 44774 | Note (Kure gårdregister) 14. sgd. Krykkegård Klemensker Hvornår Laurits Lauritsen overtager gården vides ikke. Han pantsætter i 1673 gården til Hans Jensen på 15. Slg. Tyndekullegård i Klemensker i 16 år. De flyttede til 4. Vdg. Kæregård i Rutsker. 4. vgd. Kæregård Rutsker Laurits Lauritsen var registreret her på gården i (BAJ) for 1680/81, 1688/89, samt i 1696. Han var fæster af gården, som var en Kongsgård, og tilhørte Kronen. De boede tidligere på 14. Slg. Krykkegård i Klemensker. Der var skifte efter Laurits Lauritsen den 29.11.1697 her på gården. | Lauritsen, Laurits (I25755)
|
| 44775 | Note (Kure gårdregister) 15. sgd. Slusegård Pedersker Det har været Anders Terkildsen og Karen Andersdatters eneste barn, datteren Sidsele Andersdatter, der har arvet gården allerede i 1708, da hendes far døde, og der var skifte efter ham den 01.10.1708. Hun var kun knap et år gammel, så hendes mor, Karen Andersdatter, har sammen med hendes to næste ægtemænd passet gården, indtil hun døde, og Sidsele Andersdatter, sammen med sin mand, Seier Hansen, selv kunne overtage den. Der var skifte efter Seier Hansen den 29.01.1759. her på gården. Her arvede deres yngste søn Didrich Seiersen gården. - (Ifølge (SK&P) 29.12.1759. sælger Poul Anthoni Müller, Vallensgård i Aaker, 15. Slg. Slusegård til Oeconomie Inspecteur Niels Birch i Nexø, men enken, Sidsele Andersdatter, beboede stadig gården frem til 1761. Hendes søn, Didrich Seiersen, som sad som "Sæde- og Adgangsberettiget" til 15. Slg. Slusegård, bortpanter gården i 16 år, fra "Midfaste 1761 til Midfaste 1777" til Jens Thorsen på 6. Slg. Bakkegård i Nylars. (SK&P) 15.06.1761.) Hvordan Poul Anthoni Müller kommer ind i billedet, vides ikke, men han har formentlig haft pant i gården. | Hansen, Sejer (I24591)
|
| 44776 | Note (Kure gårdregister) 15. vgd. Frigård Vestermarie Gudber Terkelsen var registreret her på gården i (BAJ) for 1688/89. Der var skifte efter Anne Pedersdatter den 16.03.1691 her på gården. Gudber Terkelsen giftede sig igen i 1691 med Karen Hellisdatter, se næste. *** Gudber Terkelsen var registreret her på gården i (BAJ) for 1688/89. Han havde tidligere været gift med Anne Pedersdatter ovenfor. Der var skifte efter Gudber Terkelsen den 04.12.1691 her på gården. Karen Hellisdatter giftede sig igen med Povel Aristsen på 47. Slg. Spanneregård i Rutsker. Senere overtog de hendes fødegård, 51. Slg. Pilegård i Vestermarie. | Terchildsen, Gudber (I24957)
|
| 44777 | Note (Kure gårdregister) 15. vgd. Vallegård Nyker Berild Hansen havde tidligere været gift med Gertrud ovenfor. Han ejede også Lille Halsegård i Østermare samt 24. Vdg. Bjergegård i Aaker. Han gik imidlertid fallit som den sidste frimand på Bornholm. Han havde på et tidspunkt ejet seks gårde på Bornholm, men havde sat det hele over styr ved pantsætning og salg. Han måtte i 1664 afgive Lille Halsegård til sin svoger Rasmus Andersen Bleking, Præst i Vestermarie. Se (BS) I serie nr. 16, side 138,154,156. (AaK) * Prgd. Halsegård Østermarie Berild Hansen blev den sidste ejer af en sædegård på Bornholm. I 1664 måtte han på grund af pantsætning overlade Lille Halsegård og seks andre gårde til sin svoger præsten Rasmus Anders Bleking i Vestermarie. Den gang Bornholms rigeste mand. Det var dårlige tider med misvækst. Her i 1600-tallet måtte over 100 bornholmske gårde give op, og deres gårde blev inddraget under Kongen. Gården gik herefter i 1664 over til at blive en proprietærgård. | Hansen, Berild (I25413)
|
| 44778 | Note (Kure gårdregister) 16. sgd. Rabækkegård Knudsker Poul Hansen Kofoed var også købmand i Rønne, og formentlig boet i Rønne og haft bestyrer på gården. Han ejede også 23. Slg. Tornegård i Knudsker. 23. sgd. Tornegård Knudsker Poul Hansen Kofoed var købmand i Rønne. Det er tvivlsomt om de har boet her på gården. De ejede også 16. Slg. Rabækkegård i Knudsker. | Kofoed, Poul Hansen (I10729)
|
| 44779 | Note (Kure gårdregister) 17. sgd. Bækkegård Klemensker Oluf Mogensen var registreret her på gården i (BAJ) for 1617, 1624 og 1646. (KrK) har han noteret fra 1610. | Mogensen, Oluf (I25104)
|
| 44780 | Note (Kure gårdregister) 17. sgd. Store Klintegård, Vestermarie Hans Aristen betalte kendelsespenge den 01.03.1736. iflg. (KP) 1737-1741. Han har formentlig arvet gården efter sin far da han døde (før 1729). Der var skifte efter Anna Michelsdatter den 08.04.1727 her på gården. Hans Aristen giftede sig igen med Giertrud Espersdatter, se næste. *** Hans Aristen betalte kendelsespenge den 01.03.1736. iflg. (KP) 1737-1741. Han har formentlig arvet gården efter sin far da han døde (før 1729). Der var skifte efter Hans Aristen den 07.04.1766 her på gården. | Aristsen, Hans (I25714)
|
| 44781 | Note (Kure gårdregister) 19. sgd. Hyldebrandsgård Nylars Arving og ejer af gården Mette Jensdatter Kjøller giftede sig i 1768 med Herman Pedersen Sode, som dermed giftede sig til gården. I 1774 solgte de gården til Jens Mogensen og flyttede selv til 15. Slg. Kanegård i Knudsker. Mette Jensdatter Kjøller arvede allerede i 1758 gården, men var da kun seks år gammel. 15. sgd. Kanegård Knudsker Herman Pedersen Sode købte i 1774 gården. De kom fra 19. Slg. Hyldebrandsgård i Nylars. | Sode, Herman Pedersen (I24575)
|
| 44782 | Note (Kure gårdregister) 19. vgd. Savskæregård, Åker Jens Jacobsen købte i 1785 gården af Hans Hansen Tranberg ovenfor. Han havde tidligere været udbygger i Pedersker, hvor han havde været gift med Seigne Nielsdatter (hun var døbt den 13.02.1729. i Aaker - viet den 09.01.1762. i Pedersker - hun blev begravet den 07.11.1779. i Pedersker). Der fæstede han den 20.01.1763. det 16. Udbyggersted. Den 13.10.1773. fæstede han 7. Udbyggersted med en vejrmølle, og han fæstede 22. Udbyggersted 1780-1787. Alle fæster var på Smålyngen i Pedersker. Efter Zitzele Pedersdatter Munks død giftede han sig igen med Karen Mortensdatter, se næste. *** Jens Jacobsen købte i 1785 gården af Hans Hansen Tranberg ovenfor. Han var tidligere udbygger i Sømarken i Pedersker. Han var tidligere gift med Zitzele Pedersdatter Munk ovenfor. Karen Mortensdatters havde tidligere været gift med Jesper Andersen Munch på 49. Slg. Nørre Skarpeskadegård i Klemensker. De solgte i 1791 gården og flyttede til Vestermarie, hvor han var udbygger og møller. | Jacobsen, Jens (I26122)
|
| 44783 | Note (Kure gårdregister) 19. vgd. Skottehjem, Østermarie Da Kirstine Hansdatter døde giftede Bertel Hansen sig igen med Margrethe Hansdatter, se næste. Når gården også kaldes for "Snekkedalshuset" er det et udtryk, der måske stammer helt tilbage fra vikingetiden, hvor herrederne var inddelt i skipæn, og hvor hvert skipæn skulle bygge og proviantere et skib med 24 årer. Dette kunne være en havn for et sådant ledingsskib. *** Der var skifte efter Bertel Hansen den 22.01.1705, her på gården. Der var skifte efter Margrethe Hansdatter den 19.03.1708, her på gården. | Hansen, Bertel (I25631)
|
| 44784 | Note (Kure gårdregister) 2. sgd. Kællingebygård Pedersker Jens Herlofsen giftede sig med enken Ellen Michelsdatter, og sad derved som opsidder på gården, idet det var hendes søn Niels Mogensen der havde arvet gården efter sin far, da han døde. Der var skifte efter Ellen Michelsdatter den 31.01.1743. her på gården. Jens Herlofsen giftede sig igen med Kirstine Andersdatter, se næste. Den 20.11.1743. købte han sæderettighederne til gården af sin stedsøn Niels Mogensen Barefod i København. Kendelsespenge blev betalt den 14.01.1744. | Herlufsen, Jens (I6608)
|
| 44785 | Note (Kure gårdregister) 2. sgd. Nørregård, Povlsker Jørgen Jacobsen (Gram) var registreret her på gården i Printzenskölds Jordebok for 1658, samt i (BAJ) for 1661, 1662 og 1680. Der var en bemærkning om at gården var "Udlagt til Arent Simonsen i København". Han havde tidligere været gift med Agde ovenfor. Der var skifte efter Jørgen Jacobsen Gram den 09.03.1682. | Gram, Jørgen Jacobsen (I26310)
|
| 44786 | Note (Kure gårdregister) 2. vgd. Aagård, Bodilsker Nicolai Madsen Kofoed købte i 1760 gården af sin broder Jens Madsen Kofoed. Skøde læst den 23.09.1760. Kendelsespenge blev betalt den 03.05.1757. | Kofoed, Nicolai Madsen (I26183)
|
| 44787 | Note (Kure gårdregister) 20. sgd. Store Krusegård Åker De døde muligvis begge to hos en søn, Michel Pedersen, på 11. Vdg. Grødbygård i Aaker, hvor de kan have været på aftægt. . Note (Norman Lee Madsen) Peder Michelsen is named in Bornholm's Jordebøger as the taxpayer for Store Krusegård, 20 Slg. Åker, in 1624, 1625, 1651, 1658 and 1662.Peder Michelsen moved to Grødbygård, 11 Vdg. Åker, shortly before his death in 1664. From Bornholm's Jordebog of 1651: Aakier Sougn, Schatte Bönder med deris Wdbyggere oc Gadehuuse, Nr. 20:Peder Michelssönn. Gadehusse: Frandz Frandzön, Niels Pederssön. From Bornholm's Jordebog of 1658, compiled during the Swedish occupationof the island: Sönder Häradh, Åkier Sochn, Skattehemman, Nr. 20: Peder Michelsen. . .18 Daler, 23 Öre, 2 Penningar. From Bornholm's Jordebog of 1662: Sønder Herridt, Aakier Sogn, Bunde, Nr. 20: Peder Michellsen. From the Åker-Åkirkeby kirkebog: June 6, 1664: Liig, Nr. 12, 6 Jun. gl. Peder Michelsen i Grødby, æ. 65. March 10, 1667: Liig, Nr. 10, Oculi, Ane Peder Michelsens æt. 68 aar. This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto,Ontario, Canada, 12 Jun 2016. | Michelsen, Peder (I25039)
|
| 44788 | Note (Kure gårdregister) 22. sgd. Krogegård, Povlsker Hans Peter Hiorth købte i 1784 gården af Lars Larsen. De flyttede til 6. Slg. Krampegård i Pedersker i 1790. I (FT)1801 boede de i Aaker, hvor han var udbygger og møller. Der var skifte efter ham i 1810, hvorefter Michelle Larsdatter giftede sig den 21.07.1810.i Aaker med enkemand og udbygger Lars Pedersen. 6. sgd. Krampegård, Pedersker Hans Peter Hiorth købte i 1790 gården af Anders Mogensen. De kom fra 22. Slg. Krogegård i Poulsker. Han solgte i 1795 gården til Peder Hansen Funch, og fæstede den 11.01.1796. det 7. Udbygger sted med en vejrmølle, på Smålyngen i Pedersker. | Hjorth, Hans Peter Hansen (I6349)
|
| 44789 | Note (Kure gårdregister) 22. sgd. Krogegård, Povlsker Lars Simonsen købte i 1790 gården af Hans Peter Hansen Hiorth. De flyttede til Nexø, hvor han var skomager, og hvor de begge døde, og hvor der var skifter efter dem begge. | Simonsen, Lars (I26144)
|
| 44790 | Note (Kure Gårdregister) 22. sgd. Lille Gadegård Gudber Hansen har formentlig overtaget gården ca. 1701 efter faderens død. Både Gudber Hansen og Inger Persdatter blev begge henrettet i 1713. Dømt for mordet på hans broder Peder Hansen. Der var skifte efter dem begge to den 01.04.1713. her på gården. | Hansen, Gudber (I26349)
|
| 44791 | Note (Kure gårdregister) 22. sgd. Lille Gadegård, Pedersker Gudber Hansen var registreret som ejer i Printzenskölds Jordebok i 1658. Senere i (BAJ) 1659-1680. Dette var formentlig hans andet ægteskab. Hans første hustru hed måske Inger Pedersdatter. | Hansen, Gudber (I26331)
|
| 44792 | Note (Kure gårdregister) 22. sgd. Lille Gadegård, Pedersker Hans Gudbersen var registreret i (BAJ) 1680-1701. Han ejede også 5. Slg. Sommeregård i Pedersker (1699-1701). Efter Margarete Søfrensdatters død giftede han sig igen med Mette Jensdatter, se næste. Der var skifte efter Hans Gudbersen den 13.04.1701. her på gården. Der var skifte efter Mette Jensdatter den 24.07.1705. her på gården. | Gudbersen, Hans (I26336)
|
| 44793 | Note (Kure gårdregister) 23. sgd. Stenbygård, Rø Hans Hansen arvede i 1787 gården efter sin far Hans Hansen ovenfor, da han døde. Kendelsespenge blev betalt den 30.01.1788 af hans værge og stedfader Lars Pedersen. Han solgte gården i 1801 til Jørgen Larsen og flyttede selv til 21. Slg. Lille Krashavegård i Klemensker. 21. sgd. Lille Krashavegård, Klemensker Hans Hansen købte i 1801 gården af Morten Larsen ovenfor. De kom fra 23. Slg. Stenbygård i Rø. Sælger 26/7 1803 (kendelsespenge). De flyttede til 9. Vdg. Mortingegård i Rø. 9. vgd. Mortingegård, Rø Hans Hansen købte i 1808 gården af Svend Hansen Kjøller ovenfor for 1040 Sld. Skødebrev blev læst ved Nørre Herreds Ting den 28.05.1813. Kendelsespenge blev betalt den 06.05.1808. De kom fra 21. Slg. Lille Krashavegård i Klemensker. De solgte i 1813 gården her igen og flyttede til 10. Slg. Pilegård i Rø. 10. sgd. Pilegård, Rø Kendelsespenge betalt 15.11.1813 købt af Diderich Funch Hansen 25. sgd. Smørmosegård, Vestermarie Hans Hansen købte i 1818 gården af Ole Hansen Madsen. Kendelsespenge blev betalt den 06.08.1818. De kom fra 10. Slg. Pilegård i Rø. Deres sidste fælles adresse var hos deres datter på 15. Vdg. Gr. i Aaker, hvor hun døde. Her boede han også i (FT) 1855 som enkemand, men flyttede senere til Rønne. Her benævnes han som Hans Hansen Bødker. | Hansen, Hans (I3004)
|
| 44794 | Note (Kure gårdregister) 25. sgd. Langedeby, Bodilsker Jens Jensen Hjorth har betalt kendelsespenge den 16.03.1739. Han giftede sig for anden gang med Dorthe Hansdatter, se næste. *** Jens Jensen Hjorth har betalt kendelsespenge den 16.03.1739. Han havde tidligere været gift med Karen Hansdatter ovenfor. Der var skifte efter Jens Jensen Hjorth den 26.03.1765. her på gården. Dorthe Hansdatter giftede sig efterfølgende med Anders Hansen, se næste. Han sad som opsidder på gården, idet det var hendes søn Hans Jensen som arvede gården efter sin far, da han døde. | Hjorth, Jens Jensen (I6425)
|
| 44795 | Note (Kure gårdregister) 26. sgd. Bondegård Rutsker Mogens Olsen var registreret her på gården i (BAJ) for 1688/89 og i 1696a. Der var skifte efter Seigne Andersdatter den 12.10.1697 her på gården. Mogens Olsen giftede sig igen med enken Margrethe Mogensdatter på 12. Slg. Hullegård i Olsker og flyttede dertil. 12. sgd. Hullegård Olsker "Da der blev fremvist rigtige skøder på den 12. gård, er gården rigtig solgt af Hans Jensen i Nylars til Hans Hansen og hans hustru Margreta Monsdatter, som nu er i ægteskab med Mons Olsen, samt at gården var tilbud slægten i flg. tingbogen den 16. juni 1682. Så er det korrekt, at gården tilhører Mons Olsen og Margreta Monsdatter i hendes livstid". Mogens Olsen havde tidligere været gift med Seigne Andersdatter på 26. Slg. Bondegård i Rutsker. Margrethe Mogensdatter var enke efter Hans Hansen ovenfor. Mons Olsen var stævnet for "landgilderestancer" pr. 01.01.1711 på 7 Rigsdaler, 2 Mark og 0 Skilling. (NHT) 03.07.1711. (www.vang-hansen.dk). Der var skifte efter Margrethe Mogensdatter den 30.06.1711 her på gården. Mogens Olsen giftede sig igen for tredje gang med Karen, men de boede ikke her på gården. | Olsen, Mogens (I25025)
|
| 44796 | Note (Kure gårdregister) 27. sgd. Bukkegård Nyker Kirsten Jacobsdatter var tidligere gift med Samsing Buch ovenfor, og hun havde overtaget fæstet på gården efter ham. Hans Jørgensen Gjødich overtog fæstet da de blev gift. Han var registreret her på gården i (BAJ) for 1680/81 og i 1688/89, samt i 1696, hvor der skrives at gården var Kongens Fæstegård. Efter hans død giftede Kirstine Jacobsdatter sig igen for tredje gang med Lars Wefstsen, se næste. | Giødich, Hans Jørgensen (I25661)
|
| 44797 | Note (Kure gårdregister) 27. sgd. Bukkegård Nyker Lars Wefsten fik fæstebrev på gården i 1717, og giftede sig samme år med enken Kirstine Jacobsdatter.. Gården var da en Kongsgård. Kirstine Jacobsdatter havde tidligere været gift med Samsing Buch og Hans Jørgensen Gjødich ovenfor. Lars Wefstsen kom som ungkarl fra 13. Slg. Kjøllergård i Rutsker. Efter hendes død giftede Lars Wefstsen sig igen med Valborg Bendtsdatter Klo, se næste. *** | Wefstsen, Lars (I25663)
|
| 44798 | Note (Kure gårdregister) 27. sgd. Sandegård, Povlsker Giertrud Jensdatter var enke efter Morten Berildsen, ovenfor. Peder Clausen var registreret her på gården i (BAJ) for 1680/81. Der var skifte efter hende den 22.10.1684. her på gården. Peder Clausen giftede sig igen med Ane Mortensdatter på 1. Slg. Nørregård i Poulsker. 1. sgd. Nørregård, Povlsker Peder Clausen var registreret her på gården i (BAJ) for 1689 og 1696. (KrK) har ham allerede i 1684. Han havde tidligere været gift med enken Giertrud Jensdatter på 27. Slg. Sandegård i Poulsker. Der flyttede han ind som opsidder, men hun døde i 1684, og Peder Clausen flytttede her til 1.Slg. Nørregård, hvor han giftede sig med Ane Hansdatter. Der var skifte efter ham den 19.05.1706. her på gården. Ane Hansdatter giftede sig igen for anden gang med Jørgen Pedersen, se næste. | Clausen, Peder (I9883)
|
| 44799 | Note (Kure gårdregister) 28. sgd. Maegård, Pedersker Thomas Lassen og Kirstine Hansdatter overtog omkring 1698 hendes forældres gård 28. Slg. Maegård. Han var registreret i (BAJ) 1699-1706. Der var skifte efter Kirstine Hansdatter den 01.07.1705. her på gården. Thomas Lassen giftede sig for anden gang med Karne Laursdatter, og flyttede til 7. Vdg. Gr. i Pedersker. Han giftede sig yderligere for tredje gang med Boel Persdatter, og de flyttede til 23. Slg. Lille Grammegård i Aaker, hvor han døde. | Lassen, Thomas (I25708)
|
| 44800 | Note (Kure gårdregister) 28. sgd. Store Loftsgård, Åker Peder Ipsen var sandemnd i Aaker fra før 1679 til 1687. Han havde arvet 28. Slg. Loftsgård efter sin far i 1679. Mariche Olufsdatter Koefoed medbragte fra sine to tidligere ægteskaber 33. Slg. Kuregård i Aaker. Hun havde tidligere været gift med herredsoged Niels Hansen, som ejede 33. Slg. Kuregård i Strandby, som blev overtaget af hendes anden mand Niels Nielsen, som også var Herredsfoged, Efter hendes død giftede Peder Ipsen sig igen for anden gang med Karen Henningsdatter Bohn, se næste. *** Peder Ipsen havde tidligere været gift med Mariche Olufsdatter Koefoed ovenfor. Efter Peder Ipsens død giftede Karen Henningsdatter Bohn sig med Evert Olsen Sonne, som overtog 28. Slg. Loftsgård. | Ibsen, Peder (I715)
|