Anebasen — Ole Thyge Plannthin
Notater
Match 18,851 til 18,900 fra 56,079
# | Notater | Knyttet til |
---|---|---|
18851 | Isgård-Kvelstrup Gods, skifteprotokol 1762-1812, fol. 231 AOL-119 109 Maren Jensdatter i Strands 29.9.1781 E: Rasmus Sørensen Skaarup B: Bodil 6, Karen 1. FM: Søren Lauridsen Ladefoged i Torup pårørende på mødrene side. | Jensdatter, Maren (I30139)
|
18852 | Ismejeri Tagensvej 54 | Petersen, Frederik Albert (I37717)
|
18853 | It is possible that Jens Hansen Sode's forebearers originated in Bohemia. However, as the church records for that region and era were burnt during the wars of middle europe, further research is impossible. Jens had previously lived in Halland province. He graduated from Lund University in 1620. Another source tells us that Jens Hansen Sode became headmaster of the latin-school in Rønne. In 1627 he became a clergyman. According to Julius Bidstrup (in "Personalhistorisk Tidsskrift," 1944, København, pages 97-99) Jens Hansen Sode "seems to have come from (the then Danish province of) Skåne." Unfortunately he did not reveal his source for this assertion. However, in general this is supported by the matriculation records of København University - in a record dated April 13, 1629 states that a "Janus Johannis Alanus Sode" graduated from the Landskrona school. He first held the position of rector for Rønne's latin-school, afterwards was parish clergyman for Hasle and Rutsker from 1632 until his death. He owned Krogholm, 32' Slg. in Rutsker parish from 1644 until his death in 1654. A "communiceret" in the Åker-Åkirkeby provides us with Jens Hansen Sode's date of death in 1654: "13 Oct. '54, døde Hr. Jens Hansen Sode i Ryscher Sogn." In 1654 plague killed 133 in Hasle and 230 people in Rutsker parish. It is notable that four of his sons, circa 1670, were clergymen at the four Bornholm Round-Churches. Though the name of his wife is not recorded, it is known that she was the widow of Pastor Mikkel Olufsen, the previous clergyman for Rutsker parish from 1613 until his death. This places their marriage date at circa 1632. It seems likely that her name was Margrethe, as we know that six of her children (Hans, Jacob, Karen, Jørgen, Claus, and Martha) named either their first or second born daughters Margrethe. (Patronymic possibly Jørgensdatter or Madsdatter?) In "Bolette Markers aner" it is suggested that her name Margrethe Hansdatter Kofoed - but no evidence or source is provided for this assertion. According to Stationmaster C. Kragh's notes on the Sode-family she might have been the daughter of Jørgen Jensen, a mayor from the town of Næstved on Sjælland. The following speculation on the surname Sode by Gunnar Carlquist (1944, Sweden), received from Finn Sode: The uncommon surname "Sode" was used by a clergyman in Skåne, he is mentioned first in the "hyllningsakterne" of 1584, and again in 1614-1615. This was the pastor for "Stødhave" (now called Stenhag, in Onsjö district), named Jens Jacobsen Sode, who in 1584 signed himself both as "Jens Jpss" and "Jens Sode," again in the "Hyllningsakterne" of 1610 as "Jens Jpss." From 1611 through 1614 in the "Lensregnskaberne" records as "Hr. Jens Ibssön." And in the "Visitatsbogen" (Jfr. Carlquist, Lunds stifts Herdaminne, Ser. I:73), written with his own hand in 1619 as "Hr. Jenss," using a seal which states: "Slö (fatuus) og försumlig". If this Jens Jacobsen Sode is related to Jens Hansen Sode has not been determine with certainty. It is quite possible that they are, mainly based on their uncommon surname: Sode. A common way of choosing a surname (for outsiders) at that time was by using the person's birthplace, but there is only one Danish town, in Haderslev county in south Jylland, by the name of Sode - but there is no evidence to support this as a place of origin. The name "Alanus" used by Jens Hansen Sode at the time of his matriculation would seem to have been borrowed from the well-known professor in the Greek language: Hans Jensen Alanus (who came from the town of Ala in Halland province). A total of 3 students used the name "Alanus" besides "Janus Johannis Alanus Sode," one was from Slagelse, and the third was also from Landskrona school. But what of the origin of the surname Sode? It seems probable that it is a long held family-name. The above chronology of Jens Hansen Sode and Jens Jacobsen Sode does not preclude their being grandson and grandfather. The Bornholmer pastor Jens Hansen Sode was probably born between 1600 and 1605. The Stenhag pastor Jens Jacobsen Sode was employed and probably already married by 1580. If you suppose that Jens Jacobsen Sode had a son named "Hans" born around 1575, then this "Hans Jensen Sode" could be the father of the Bornholmer pastor Jens Hansen Sode. On the losses of Danish territories during the lifetime of Jens Hansen Sode: The Swedes had declared war on Danmark in 1643, invaded Jylland and Skåne and on June 29, 1644 defeated the Danish fleet. In the resulting "Treaty of Brömsebro" of 1645, Danmark ceded to Sverige/Sweden the provinces Jämtland and Härjedalen, the islands Ösel and Gotland, and the province Halland - the latter for thirty years (however, it was never returned). Later Skåne, Blekinge, and Bohus, all Danish provinces for hundreds of years, were lost to Sverige as a result of the "Peace of Roskilde", signed in 1658. The old territory of Skåne now comprises the counties (läns) of Malmöhus and Kristianstad. On the history of the Lutheran Church in Danmark: The Reformation penetrated the Scandinavian countries in the early 1500s. The introduction of Protestantism was supported by merchants and peasants, and by devout priests who had become followers of Martin Luther. King Frederik I (reigned 1523-1533), who became quite religious in his later years, strongly promoted the establishment of the Lutheran Church. He allowed the leading Danish religious reformer, Hans Tavsen, to preach in the church at Viborg and ordered many Catholic churches in the region destroyed, despite violent protests. It was King Christian III (reigned 1534-1559), son of Frederik I, who established the state Lutheran Church in Danmark. With the support of the Rigsrad - his advising council of lay members - the king ordered all Catholic property turned over to the crown and declared the Lutheran Church the national church of Danmark with the king as its head. From 1660 to 1849, a period of absolute monarchy in Danmark, all Danes were compelled to profess the Lutheran faith. * * * * * Selv Stenhagspræsten er blevet helt forkert opfattet. Cavallin angiver nemlig i sit herdaminne (III: 166) angående Stenhags ældste præster, at "Sodius Jacobaeus bare var en gammel indskrift pastor härstädes 1584" og angiver som dennes efterfølger "Jens Ipsen eller Sode, pastor härstädes 1584 och ännu 1610 samt troligen ännu några Aar senare". Den indskrift Cavallin påberåber sig forefindes i "1768 års Prästrelation från Stenhag" og lyder: "På en bondbänk i Stenhags kyrka indskr. Anno Do:ni 1582. Pastor ecclesiae tum temporis erat Sodius Jacobij" Der er ingen tvivl om, at Cavallin har gjort 2 personer ud af 1 og overset, at indskriften tydeligvis gælder samme mand, som er kendt fra hyllningarna, regnskaber og Visitatsbogen. Sodius Jacobij 1582, Jens Sode 1584, Jens Jpss 1584 og Jens Ibssön 1611 -14 givetvis er samme mand. Om og i så fald på hvilken måde Stehagpræsten Jens Jakobsen Sode har være beslægtet med bornholmerpræsten Jens Hansen Sode har ikke kunnet fastslås, men at der er en sammenhæng er sandsynlig. Dels kan der henvises til deres fælles, i sandhed yderst almindelige fornavne og til at navnet Jakob genfindes blandt bornholmer-præstens sønner, dels har som sagt begge underskrevet sig med det underlige navn Sode. Et vidnebrev fra Bara herred i Skåne, dat. 1529 (Falkman, Förteckning öfver handlingar om Skåne, Halland och Blekinge i Danska Geheimearchivet, Saml. 2: nr. 2242), er udfærdiget af tingshöreren Jens Sodæ! Det vil være af stor interesse, om nogen kunne bidrage til dette spørgsmåls løsning! At der er slægtskab mellem Stenhagpræsten og bornholmer-præsten er imidlertid sandsynligt, men hvilket kan for tiden ikke afgøres. Gunnar Carlquist, 1944. (oversat fra svensk af Finn Sode 1999) Sweden: 1. Jens Sode, Skrift fra 1529, Se ovenst. artikel 2. Jens Jacobsen Sode, 1584, Præst i Stødhave (Nuværende Stehag) i Skåne The following is from the Mormon IGI entries: (for England) John Sode, døbt. 19. jan 1573, St. Michael Cornhill, London. Fader: Anthony Sode. Batch number: P001541. John Sode døbt: 19. jan. 1573, St. Michael Cornhill, London. Anne Sode døbt: 16. okt. 1575, St. Michael Cornhill, London. George Sode Døbt: 1. jan. 1574, St. Michael Cornhill, London. John Sode, døbt: 11. sept. 1584, Totnes, Devon, England. Fader: Daniell Sode. Georg Sode, Døbt: 24. febr. 1705, St. Giles Cripplegate, London (for Germany) 1. Heinrich Von Sode, Født Abt 1500, Hannover. 2. Michael Von Sode født Abt 1545 (AFN: 1L67-K26), gift med Maria Von der Hoya (AFN:1L67-K3D) 1572 3. Johannes Toennis Von Sode, Født: Abt. 1572 Of Hannover, Hannover, Prus. 4. Gebhart Von Sode Døbt: Abt 1582 5. Ilse Von Sode, Født 2. jul. 1582, Hannover. This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, copyright 1990-2002. | Sode, Jens Hansen (I3621)
|
18854 | It is unlikely that Harald's nickname "Blaatand" is connected to histeeth, as the oldest known version of his name is "Blatan" - but nobodyseems to know its meaning. According to "Nachkommen Gorms des Alten" (S.Otto Brenner, 1978) was first married to Gunhild (-965-) and second toTove (-970-); the mother(s) of Harald's children are uncertain. Adam of Bremen wrote that Harald reigned for 50 years, but perhaps thiswas just his way of saying "many". Harald conquered Norway in 960, andthus became the King of both Denmark and Norway. The Roskilde Chroniclestell that Harald reigned for 15 years together with his father, Gorm; andalso relate a story about Bishop Poppo carrying red-hot iron withoutburning his fingers, and thus convincing Harald of Christ's superiorstrength over the old Norse gods, Odin and Thor. After which, circa 965,Harald decided to be baptized as a Christian. This story became widelytold, and can be seen depicted on church frescoes all over Europe. In965 the Holy Roman Emperor Otto the Great granted tax exemptions to hisbishops in Schleswig, Ribe, and Aarhus - which could be interpreted asmeaning that he had transferred them to Harald. The third addition to the embankment of the Viking fortress of Dannevirkeis dated to 968, and thus must have been done during Harald's reign. Hewas also responsible for the construction of other Viking fortresses:Trelleborg in 980-981, and also of Fyrkat, and probably also ofAggersborg in Skåne. He also had constructed a bridge, calledRavningbro, across the inlet at Vejle in 979. That he could undertakesuch massive construction projects attests to his having a strong andunited command over the population. According to the annals, Harald - referred to as Duke (Hertug) - paid histaxes to Emperor Otto in 973. Otto died that same year, and since theDuke of Saxony, Herman Billung, had also just recently died, Haralddecided in 974 now was the time to wage a war to free Denmark from theoverlordship of the Germanic empire. The resulting war can be foundchronicalled in several annals, and in Snorri's "Heimskringla", whichtell of heavy battles at Dannevirke, ending with Danish defeat. Haraldnow has to pay taxes to Emperor Otto II, and the southern part ofSchleswig (from Dannevirke to the the Eider River) becomes part of Saxony. In 982 Otto II suffered a defeat at the hands of the arabs, and both theSlavs and the Danes rebelled, trying to free themselves from the Germanicempire. Harald took back the land he had lost in 974, and refused to payany further taxes to the Germans. However the peace treaty, in which theEmperor relinquish Hedeby and the land north of the Eider, was not signeduntil the time of Harald's grandson, Knud den Store, circa 1025. Haraldhad fortified a fortress in Poland, called Jomsborg, against attacks fromthe Vends. In 975 his forces stationed at Jomsborg suffered a defeat atHjørungavåg and as a result he lost control of Norway. On a Rune-stone located in what is now the Jelling churchyard is carvedthe following inscription in old Norse: (Translated to modern Danish:) "Harald Konge bød gioere kumler disse efter Gorm fader sin og efter Thyramoder sin, den Harald som sig vandt hele Danmark og Norge og gjordedanerne kristne." (Translated to English:) "King Harald raised these Rune-stones to honour his father Gorm and hismother Thyra, the Harald who won all of Denmark and Norway, and made theDanes christians." The text on Harald's Jelling-stone ends with (but may have been addedlater): "the Harald who won all of Denmark and Norway". However, theFrankish annals tell us that Denmark was a complete country long beforeGorm and Harald. Skåne, Jylland, and the islands in-between, had beenruled by the same king now and then, for instance: under King Godfred inthe early 800s. By 811-813 the Danish kingdom encompassed an area from:the Eider River in the south, to Skåne in the east, to Vestfold (OsloFjord) in the north. Also, the travelogues of Attar and Wulfstan fromthe end of the 800s tell of a Denmark consisting of: Oslo Fjord, theprovinces of Bohus, Halland and Skåne, the Danish islands, and Jyllandpeninsula down to the Eider River; at that time Blekinge belonged toSweden, and Bornholm had its own king. But it would be safe to say it isonly from the time of Harald that the kingdom of Denmark seems to havebecome a stabile entity. So there is no reason to believe that either Gorm or Harald gatheredtogether several small kingdoms into one country known as Denmark. Thetext from Harald's Jelling-stone could be interpreted as meaning: "theHarald who recovered for himself Denmark and Norway". There is somecircumstantial evidence that Gorm lost Skåne and Norway, as well as hislife, in 958 and that what Harald accomplished was merely a re-conquest.But the standard explanation is that Harald held the lands from thebeginning, and that what he won was merely the area around Haithabu, in983, which he had first lost to Emperor Otto II. Harald's son Svend Tveskæg led an uprising against his father in 986.During a battle Harald was wounded, and is said to have fled toJomsburg. It is recorded that he hid in a little town named variouslyas: Iumne, Julin, Hyumsburgh, Iumneta, Vineta, which today is known asWolin, and is located on the eastern outflow of the Oder River. A listof names to be prayed for tells us that he probably died on November 1,986 or 987. (Sources: "Det danske Rige i den ældre Vikingetid", Erik Kroman, 1976,pages 115-123; "Da klinger i Muld", Steen Hvass and Birger Storgaard,1993; "Ottar og Wulfstan", Niels Lund, 1983.) This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto,Ontario, copyright 2006. | _____, Harald I Blaatand (I5203)
|
18855 | Ivar Anchersen was a merchant and citizen (borger) and from 1606 a Councilman (Rådmand) for Haderslev. From 1625/26 he was Mayor of Haderslev. This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto,Ontario, copyright 1990-2003. | Anchersen, Ivar Hansen (I8187)
|
18856 | Iver Hansen i Ilum oe 2 Jan 1750 pg 572 2WIFE: Birthe Rasmusdtr CH: Rasmus Iversen 30 Ane Iversdr 26 ugift Margrethe Iversdr 24 ugift 1WIFE: Ane Rasmusdtr (d. 16 Mar 1718) CH: Maren Iversdr = Christopher Christensen i Gommerop, Kiong sogn (signed: Christopher Christopher ) Ane Iversdr = Morten Jacobsen i Falsled, Svanninge Elisabeth Iversdr = Rasmus Hansen i Dyreborg ude Horne sogn 2WIFE.BRO: Niels Rasmussen i Dyreborg [Stensgaard gods, Fyn - skpr; Book 1 1718-1777; FHL film 50077 ] | Hansen, Iver (I22025)
|
18857 | Iver Nielsen og Jep Buck, brødre af Nagbøl medbeseglere af skøde 1. juni 1468 | Buch, Iver Nielsen (I24322)
|
18858 | Iver Skrædders søn Christen 16 år | Iversen, Christen (I1962)
|
18859 | Bornholm, Vester, Nylarsker, , 39 Udbyggerhus, 83 F1, FT 1787, A1057 Anders Jensen 66 gift Mand Udbygger Anna Hansdatter 62 gift Kone Elsebÿ Bentsdatter 22 ugift Hendes datter af andet ægteskab Bornholm, Vester, Nylarsker, Huuse, 41. Huus, 84, FT-1801, B7592 Hans Jørgensen 34 Gift Huusbonde Huusmand med Jord, gaaer i Dagleie Elsebye Bentsdatter 36 Gift Hans Kone Barbara Kirstine Hansdatter 6 Ugift Deres Børn Jørgen Hansen 2 Ugift Deres Børn Ane Hansdatter 75 Enke Konens Moder | Familie: Anders Jensen / Anne Hansdatter (F9096)
|
18860 | Jørgen Ludvig Rasmussen http://trees.ancestry.com/rd?f=document&guid=8b4409a8-e42a-4879-a7ae-8d9fc8e3e2f0&tid=1576103&pid=43 | Rasmussen, Jørgen Ludvig (I16498)
|
18861 | Jacob (Skarsholm) af Halland Titel: greve af Nørre-Halland, d. ca 1309, begravet: Sorø. Var 1276 med marsk Stig anfører for det krigsfolk, der undsatte de svenske hertuger Erik og Magnus, beseglede 1277 sammen med domicellus Ericus til vitterlighed med hertug Thommæssum og begge atter 1280 med Petrus Gyurtsun, oplod 1278 med samtykke af sin onkel Otto, greve af Ravensberg, David Thorstensen og flere sine slægtninge og venner til Niels Manderup sit gods i Venslev for gods i Kyndeløse, som han straks efter gav til søstrene i St. Clare Kloster, fik 1283 ved hjælp af sine schwerinske frænder anerkendelse af sin arveret til Nørre-Halland, var 1284 nærværende på kongens danehof i Nyborg, skønt han alt året før havde sluttet sig til hertug Valdemar af Sønderjylland, marsk Stig og de øvrige misfornøjede, blev 1285 slået til ridder af den norske konge, dømtes ved Danehoffet i maj 1287 fredløs som en af hovedmændene for kong Erik Glippings drab, deltog derefter i de norske tog mod Danmark, byggede Varberg og Hunehals, som 1294 blev belejret af de danske, der plyndrede Nørre-Halland, fik ved forliget 1295 sin fred igen, afstod 1305 Nørre-Halland til den norske konge, da han i Helsingborg påny var dømt skyldig i kongemordet, DAÅ 1916/421. | Halland, Jacob Nielsen Skarsholm af (I6741)
|
18862 | Jacob Essig er ikke fundet registreret i nogen kilder, men hans eksistens fremgår indirekte af kildeoplysninger om børn mv. Specielt skifte efter datteren Dorthe Jacobsdatter 23/12 1760 på Lyngsbækgård. Hundøde uden at efterlade børn som arvingerder, hendes brødre og halvsøster er derfor registreret som arvinger sammen med hendes efterladte mand Christen Jensen. I skifteekstrakt er dette gengivet således: "91 Dorthe Jacobsdatter i Basballe 23.12.1760 fol. 314 E: Christen Jensen A: broder Søren Essig i Agri, broder Rasmus Jacobsen, død 1B: Jacob, halvsøster Anne Mikkelsdatter i Agri." | Essig, Jacob (I13958)
|
18863 | Jacob Hansen, gift, Vognmand Vestergade, 57 Aar | Hansen, Jacob (I19238)
|
18864 | Jacob Henrik Mathiesen Begravelse Fødselsår: 1827 Død: 21-06-1889 Alder: 62 år Civilstand: Gift Køn: Mand Erhverv: Jernstøber (Jernsteuber) Adresse Fælledvej 6 Om dødsfaldet/begravelsen Dødsårsag: Tuberculosis (Tuberkulose), Cancer hepatis Fra (kapel): Kapel (Lighus, Ligkapel), Assistens Kirkegård Sogn: Sankt Johannes Til (kirkegård): Helliggejst Assistens (Helligånd Assistens) | Mathiesen, Jacob Henrik (I30552)
|
18865 | Jacob Henriksen arvinger broder Peder Henriksen | Henrichsen, Jacob (I21802)
|
18866 | Jacob Jensen Hjemme Forældre: Jordbruger Jens Christensen og afd. Hustru Kirstine Hansen | Jensen, Jacob (I1348)
|
18867 | Jacob Jørgens (udbygger) kone anført uden alder. | Michelsdatter, Gjertrud (I24656)
|
18868 | Jacob Lauritsen skomager Drejø 41 Egeskov 11.05.1718 06.02 1716 hustru + 58 år | Lauritsen, Jacob (I21895)
|
18869 | Jacob Laursen gmd i Skiebierg 8 Feb 1773 pg 15- 354 (sk 255) Image(365 på FamilySearch) WIFE: Ane Jensdtr 4 CH: Jens Jacobsen myndig hiemme Ane Christine Jacobsdtr = Rasmus Laursen i Frellesvig Jørgen Jacobsen i Strandbye Karen Jacobsdtr 26 hiemme BRO: Niels Laursen [Grevskabet Langeland skpr; Bk 15 1763-1787; FHL film 52808] OBS (Ole Thyge Plannthin): Måske er det en fejl, at Ane Christine Jacobsdtr er registreret som gift med Rasmus Laursen, idet hun ved folketælling 1787 er gift med Rasmus Hansen. Se også skifte 7 Sep 1789. | Lauridsen, Jacob (I20843)
|
18870 | Jacob Laursen og Gyde Nielsdatter, Drejø, III-179, 11.05.1718 Ellen Jacobsdatter (Flintholm I-42, 13.08.1735) oo Niels Hansen, som har fæstet huset (IV-93, 09.12.1721) Niels Jacobsen, 20 år Jacob Laursen oo 1 Ellen Ibsdatter Karen Jacobsdatter oo Hans Jørgensen, Korshavn | Lauritsen, Jacob (I21895)
|
18871 | Jacob Laursen, Stengade - grd i Skebjerg 24 Oct 1731, overtaget fra Erik Hansen + =enke fol 416 | Lauridsen, Jacob (I20843)
|
18872 | Jacob Ludvig Wold/Wald kjobmand 35 29 Nov 1833 pg 185 190 198 419 WIFE: Johanne Frederikke Kirstine Rathmann sal. Wold CH: Maren Cathrine Wold 10 BRO: Wold kjobmand i Holbek ? Rathmann kobbersmed i Holbek wgd: Peter Gotfred Petersen brandeviinsbrander [Holbaek Byfoged; Bk 11 1829-1840; film 49318] | Wold, Jacob Ludvig (I22882)
|
18873 | Jacob Mogensen og Birgitte Olisdatter | Jacobsen, Jens (I44392)
|
18874 | Jacob Munch boede i Nexø | Munch, Jacob Andersen (I828)
|
18875 | Jacob Nielsen, husmand, Drejø, II-456, 11.07.1778 oo Anne Cathrine Andersdatter, lavværge Anders Jørgensen Ellen Jacobsdatter, 15 år Formynder Henning Ibsen | Nielsen, Jacob (I23320)
|
18876 | Jacob Sørensen i Basballe. OBS! Det skal bemærkes, at denne registrering er usikker. Jacob Sørensen er født i Agri, men dele af familien bor i Basballe, hvilket kan sandsynliggøre, at han er flyttet til Basballe. Der er i øvrigt ikke registreret fødsler af Jacob Sørensen i Basballe. | Sørensen, Jacob (I13951)
|
18877 | Jacobis Allé 4 I, Anmærkning: Frdbg B. 22/11 10 | Christensen, Anna Sophia Seraphine (I11655)
|
18878 | Jagtvej 157 | Laksted, Frederik Valdemar (I34441)
|
18879 | Jan Myhrvold: https://www.facebook.com/groups/SkogfinskDNA/?multi_permalinks=3200576223401338¬if_id=1593074262661831¬if_t=group_activity | Thomasson, Olof (I1060)
|
18880 | Janderup Kirkebog Henning Jensen afskrift 24. søndag efter Trinitatis 20 nov. 1664 Christen Madsen og Maren. (Christen Madsen Rasch og Maren Gregersdatter) | Familie: Christen Madsen Rask / Maren Gregersdatter (F14785)
|
18881 | Janderup Kirkebog Henning Jensen afskrift 28. oct. 1666 døbes en datter af @Christen Nielsen (Christen Kjelst?) i Kærup *Maren Christensdatter. Faddere: Niels Madsen, Kiersten Nielsdatter. (moderen @Karen Nielsdatter? død 1695, se FT87 nr. 81) *** Jyske nationale Regiments kasseregnskaber: Kærup 1696: Hans Christensen har en søster Maren Christensdatter. | Christensdatter, Maren (I43371)
|
18882 | Janderup Kirkebog Henning Jensen afskrift 5. post Pascha 21. maj 1697 begravet Anders Toersens hustru Kiersten Rask i Janderup kirkegård tillige med hendes barn. | Rask, Kiersten Christensdatter (I41395)
|
18883 | Janderup Kirkebog Henning Jensen afskrift 9. dec. 1666 døbes en datter af @Christen Rask (@Christen Madsen Rasch, FT87 nr. 66) af Hillerslev *Kiersten Christensen. Faddere: Anders Nielsen, Jens Pedersen, Jens Rasks hustru. (moderen @Maren Gregersdatter) | Rask, Kiersten Christensdatter (I41395)
|
18884 | Janderup Kirkebog Henning Jensen afskrift Dom 2. Trinitatis 7. juni 1657 troloves Rasmus Smed og Anne Bachensdatter. (Rasmus Knudsen Smed, FT87 nr. 102. De blev først gift 1662. Hun døde 1708, da var hun enke) *** 2. maj 1658 absolveres Rasmus Knudsen og Anne Bachensdatter for skørlevned. (De var ellers blevet trolovet 1657?. måske fordi de ikke var blevet gift? det blev de først i 1662. Se FT87 nr. 102) *** August 1662 viet Rasmus Smed (Rasmus Knudsen) og Anne Bachensdatter. (Trolovet 1657, se FT87 nr. 102) | Familie: Rasmus Knudsen Smed / Anne Madsdatter Rasch (F15886)
|
18885 | Janderup Kirkebog Henning Jensen afskrift Dom 2. Trinitatis 7. juni 1657 troloves Rasmus Smed og Anne Bachensdatter. (Rasmus Knudsen Smed, FT87 nr. 102. De blev først gift 1662. Hun døde 1708, da var hun enke) | Familie: Rasmus Knudsen Smed / Anne Madsdatter Rasch (F15886)
|
18886 | Janderup Kirkebog Henning Jensen afskrift Dom Quadragesima 26. feb. 1708 begravet Niels Degns søn af Billum Jens Nielsen. (dåb ikke fundet) Ottendedag tilforn 18. feb. 1708 begravet Anne, salig Rasmus Smeds af Billum. (Mon ikke det er hende og hendes datter der har ophold i Kjelst ved Kop- og udskiftningsskat til 31. december 1699 og 15. februar 1700: Syv betlere: Mette Smeds, Anna Hansdatter, Anna Bachensdatter, Mette Rasmusdatter, Kiersten Hansdatter, Kiersten Jensdatter, Elle Hansdatter, hvilke alle haver ingen visse værelse, haver dog mestendels deres tilhold på ryttergodset) (Anne Bachensdatter blev gift med Rasmus Knudsen Smed 1657, se FT87 nr. 102) | Rasch, Anne Madsdatter (I40164)
|
18887 | Janderup kirkebog: Tirsdag 28 nov. 1769 troloves på Store Hebo enkemand Hans Jensen af Skødstrup med Karen Jørgensdatter tjenende på Store Hebo. 21 dec. 1769 Copuleret i Ål Kirke. (FT87 nr. 128) | Familie: Hans Jensen / Karen Jørgensdatter (F14640)
|
18888 | Janderup Sogn Maren og hendes mand Troels Bertelsen overtager fæstet efter Marens far Simon, ane 3242. Troels optræder fra tid til anden som fuldmægtig for Hesselmed , og han fører en sag om et lejermål under skærpede omstændighed er mod Laurids Bakkensen og Mette Jensdatter. I 1655 ser der ud til at være tre fæstere på Jegumgård - Søren Christensen, Troels Bertelsen og Søren Nielsen. Troels' part bliver ved hans død i 1659 overtaget af fru Margrete Worm til Hesselmed, der er ude i så stort økonomisk uføre, at hun ikke har råd til at side på herregården. Kilde. Katrine Tobiasen | Berthelsen, Troels (I43393)
|
18889 | Janr 21 Jeppe Andersen i Hald 59 Aar 9 M | Andersen, Jeppe (I14043)
|
18890 | Januar 1734 er hun nævnt i Hårslev kirkebog, da degnens datter Maren bliver døbt. | Familie: Vitus Ovesen Guldberg / Elisabeth Marie Holgersdatter Olivarius (F6215)
|
18891 | January 1, 1661: U-Ægte Børn, Nr. 1, den 1 Jan. Maren Pedersdatter paa Mons Sortis grund, og Mons Sort, deris søn Michel. | Mogensen, Michel (I17820)
|
18892 | Jarl af Danmark. | Sprackling, Asbjørn Ulfsen (I271)
|
18893 | Jarl af Danmark. | Sprackling, Asbjørn Ulfsen (I6778)
|
18894 | Jarl af Danmark. | Sprackling, Asbjørn Ulfsen (I1134)
|
18895 | Jarl af Falster 1131-1145 | Götaland, Erik Jarl af (I268)
|
18896 | Jarl i Sverige. | Gutorm (I263)
|
18897 | Järrestads häradsrätt (L) FIIa:6 (1789-1794) Bild: 210 Sida: 25kifte Järrestads häradsrätt (L) FIIa:6 (1789-1794) Bild: 210 Sida: 25 | Olsson, Arfvast (I36693)
|
18898 | Jät (G) BI:2 (1881-1894) Bild: 36 Sida: 61, AD=v30569.b36.s61 | Gustaf, Carl (I31507)
|
18899 | Jät (G) BI:2 (1881-1894) Bild: 59 Sida: 107, AD=v30569.b59.s107 | Gustaf, Carl (I31507)
|
18900 | Jeg har haft problemer med at registrere oplysninger om Laurs/Lars Pedersen i Kølstrup i 1700-tallet med søn Niels Laursen født 1738/1739. Der har derfor været fejl i registreringerne i min database. Dette er søgt rettet, så der nu er 3 registreringer. 1) Laurs Pedersen, Hundslev. Han bliver gift med Maren Andersdatter 10/1 1723 Ved trolovelsen er de registreret således: "Lauritz Pedersen og Maren Pedersdatter, Jens Pedersens Enche af Hundslef". Jens Pedersen er registreret i Hundslev, begravet 22/3 1722. Han var 73 år gammel og dermed født 1649. Det har været svært at finde yderligere oplysninger om disse personer. Muligvis fordi familien flytter til Munkebo. 2) Laurs Pedersen og søn Niels Laursen, Kertinge. Laurs Pedersen er gårdmand i Kertinge fra 1729 og blicer gift med Lucia Nielsdatter. Vielsen findes ikke i Kølstrup kirkebog. Sønnen Niels Laursen bliver født 1738 og overtager faderens gård via stedfaderen Laurs Andersen. 3) Laurs Knudsen fra Munkebo og Niels Laursen i Kølstrup. Laurs Knudsen er gårdmand i Munkebo, hvor sønnen Niels Laursen bliver født ca. 1739. Han får fæstebrev fra Ulriksholm på en gård i Kølstrup By. | Pedersen, Laurs (I19808)
|