Anebasen — Ole Thyge Plannthin
Notater
Match 14,201 til 14,250 fra 56,096
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 14201 | Fra Bjarne Kofoeds database: Place of residence: Jarl på Sjælland Døde i en høj alder omkring 1113. Begravet i Fjenneslev, men blev senere ført til Sorø af Biskop Absalon. Han var sjællandsk stormand og ejede meget jordegods især på Sorøegnen. Han havde i lagt tid jarledomme på Sjælland. I 1062 fulgte han Svend Estridsen i kampen mod Harald Hårderåde i Niså, hvor han ifølge Saxo blev såret og taget til fange, men det lykkedes ham at undvige ved Gedesø. Han fulgte også Erik Ejegod på hans togter mod Venderne - og blev Høvding over Rügen efter dennes erobring. Hans bror Avte faldt i kamp mod Venderne på vej fra Sjælland til Falster. Skjalm Hvide blev stamfader til den mægtigste danske stormandsæt i middel-alderen. Den bebævnes "Hvide-ætten", uagtet at "Hvide" kun var et personligt tilnavn. Der er ingen garanti for hans forfædre. | Hvide, Skjalm Tokesen (I264)
|
| 14202 | Fra Bjarne Kofoeds database: Place of residence: Vikingehøvding i Sverige Ifølge Snorre var han den mægtigste og mest lysende af alle der i landet som ikke bar fyrstenavn, han var den største kriger og lå långe i viking. I 991 ledede han den store svenske hær (anslået 25.000 mand) som slog englænderne (angelsakserne) ved Maeldun (Maldon) og indkasserede en 'danegæld' på 10.000 pund sølv (ca 5 tons). I den angelsaksiske krønikekaldes han Iustin. Han nævnes på en svensk runesten over Ulf i Bårresta, og muligvis står hans egen sten (sat over ham selv af ham selv) i Råsbo i det NV-lige Uppland. (Kilde: Æke Ohlmarks: Vikingatågen och runstenarna. 1981. s 37) (Kilde: Dahl & Engelstoft: Dansk Biografisk Håndleksikon. 1920-26) Fra Steen Thomsens database dec 1997 | Toste, Skogul (I294)
|
| 14203 | Fra Bjarne Kofoeds database: Place of residence: Vikingehøvding i Sverige Ifølge Snorre var han den mægtigste og mest lysende af alle der i landet som ikke bar fyrstenavn, han var den største kriger og lå långe i viking. I 991 ledede han den store svenske hær (anslået 25.000 mand) som slog englænderne (angelsakserne) ved Maeldun (Maldon) og indkasserede en 'danegæld' på 10.000 pund sølv (ca 5 tons). I den angelsaksiske krønikekaldes han Iustin. Han nævnes på en svensk runesten over Ulf i Bårresta, og muligvis står hans egen sten (sat over ham selv af ham selv) i Råsbo i det NV-lige Uppland. (Kilde: Æke Ohlmarks: Vikingatågen och runstenarna. 1981. s 37) (Kilde: Dahl & Engelstoft: Dansk Biografisk Håndleksikon. 1920-26) Fra Steen Thomsens database dec 1997 | Toste, Skogul (I1150)
|
| 14204 | Fra Borgmesterslægten Hartwig paa Bornholm af K. Thorsen. En Bror til Borgmester Augustin Hartwig var vistnok en Cort Hartwig, der i 1572-73 var konstitueret Bestyrer af Hammershus Len. Under 20. December 1572 har Consulat. Lübec. durch ein offen Patent, Cort Hartwig die Administration des Landes (Bornholm) vftzdragen. Den 18. Marts 1573 melder Curt Hartnigk til Hr. Johan Brockhusen og Herr Benedictas Schlicker, »Kammerhem, meinen gebietenden Herrn« (i Lybæk), at han er kommen til Nexø og har modtaget Slottet, Nøglerne m.m., og Løverdagen efter Anunciationis Mariæ melder han, at han har overtaget Bestyrelsen, Inventaret o.s.v., item at han ikke tör paatage sig Den 18. Marts 1573 melder Curt Hartnigk til Hr. JohanBrockhusen og Herr Benedictas Schlicker, »Kammerhem, meinen gebietenden Herrn« (i Lybæk), at han er kommen til Nexø og har modtaget Slottet, Nøglerne m. m., og Løverdagen efter Anun- ciationis Mariæ melder han, at han har overtaget Bestyrelsen, Inventaret o. s. v., item at han ikke tör paatage sig Befalingen og have med Ret og Dele at gøre, beder derfor om, at man vil sende en Høvedsmand. (Original i Raadhusarkivet i Lybæk. Bornholm II.4. Hiibertz, S. 402Befalingen og have med Ret og Dele at gøre, beder derfor om, at man vil sende en Høvedsmand. (Original i Raadhusarkivet i Lybæk. Bornholm II. 4. Hübertz, S. 402). Den 24. Juli udstedes Bestalling for Mattheus Tidemann, Raadmand i Lybæk, at være »houetman« paa Hammershus i 8 Aar; han skal have aarligt 100 Mark i Løn. (Hübertz, S. 414). Hermed er Cort Hartwigs Embedsvirke paa Bornholm slut. I bogen "Bornholmernes land øen i øst," er hans navn anført som: Kort Hartkings. | Hartwig, Cort (I219)
|
| 14205 | Fra Brejl skifter - - 2013: 102 Anne Margrethe Ostenfeld i Viborg. 19.12.1746, fol.170B. E: Peder Arff, rektor i Viborg. B: 1) Jens Ostenfeld Arff 5 uger. Desuden nævnes afdødes søster jomfru Dorthe Cathrine Ostenfeld. Afdøde døde 18.11.1746. | Ostenfeldt, Anna Margrethe (I31156)
|
| 14206 | Fra Dommerby | Larsdatter, Maren (I17093)
|
| 14207 | Fra Dommerby | Laursen, Thomas (I17103)
|
| 14208 | Fra DS-Wiki, Sommersted Sogn (https://wiki.dis-danmark.dk/index.php/Forside) Kirkebøgerne for Sommersted sogn findes først fra 1809, fordi både hovedministerialbogen og kopien fra før 1809 gik til ved en brand. Der blev dog gjort forsøg på at genskabe nogle af de tabte oplysninger. Degnen tog rundt til sognets familier og bad dem fortælle deres fødselsdatoer. Ikke alle kunne dog huske fødselsdatoerne, men navnene blev alligevel noteret familie for familie. Denne fortegnelse kan ses i den første eksisterende kirkebog, der dækker årene 1809-1849. Listen dækker 37 familier og er sandsynligvis ikke komplet Kirkebog Sommersted 1809-1849(Hovedbog), AOL-13 Nr. 39, Lauritz Nielsen Død, Var gift med Karen Lauritzes, født i Leerdt Deres børn ere følgende Klaus Lauritzen Kier Troels Lauritzen Kier Niels Lauritzen Kier Maren LauritzDatter Kier Margrethe LauritzDatter Kier Haderslev, Gram, Sommersted, Sommerstedt, , 30, FT-1803, C0092 Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested: Niels Lauritzen 32 Gift Mann Wohnt zur Miethe Tagelöhner Karen Christensen 30 Gift Dessen Bruder Lauds Nielsen 1 Ugift Ihre Sohn Karen Lauritzen geboren Clausen 65 Enke Mutter des Hausvaters Wehmutter | Familie: Lauritz Nielsen / Karen Clausdatter (F6331)
|
| 14209 | Fra Ejsing Sogns historie samlet af Anders Kjellerup (Vinderup Egnshistoriske Forening): Ejsing Kirkes præster. Anno 1751 lod Hr. Jens Muller og hans Hustru Maren Rosberg denne Tavle oprette til en Erindring om Præsternes Navne siden Reformationen her i Ejsing. Kort før og efter Reformationen var Hr. Jens Christensen Canniche i Ribe. Efter ham er følgende alene Bekendte. 1 Hr. Knud Christensen, Provst i Ginding Herred, døde 1624 anno ætatis 66. 2 Hr. Knud Pedersen, døde 1632 anno ætatis 41 3 Hr. Søren Jensen Vilberg, kaldet paa St. Hansdag 1632 af Velb. Ulrich Landberg, Lehnsmand, døde 1665. Var Præst i 33 Aar 4 Hr. Søren Malmøe, kaldet af Velb. Mogens Rosenkrantz til Landting, døde 1707. Var Præst i 42 Aar. 5 Hr. Hans Michelsen Schousboe, født i Fyn. Kaldet af Velb. Anders Rosenkrantz til Landting, døde 1724. Var Præst i 17 Aar. 6 Hr. Laurs Winther, en Søn af Borgmester Christen Winther i Ringkiøbing, kaldet af Velb. Anders Rosenkrantz til Landting. Døde 1728. Var Præst i 4 Aar. Ligger begravet med sin sl. Hustru Hylleberg Gravensdatter Assels, under Præstestolen. 7 Hr. Hans Grøn, kaldet af Kong Frederik den Tiende 1729, og Aaret efter forflyttet til Oværmis Præstegiæld i Tronhiems Stift. Var Præst i 3/4 Aar. 8 Hr. Jens Muller, føed paa Holmsland ved Ringkiøbing 1701, den 31 Mai, en eneste Søn af Hr. Niels Muller, den første Sognepræst der paa Landet, hvis Formænd alene var Capelaner under Domprovsten i Ribe. Blev kaldet af Kong Fr. d. 4 den 22 Mai 1730. Confirfirmeret af Kong Chr. den 6 den 24 Marti 1731, som med og allernaadigst kaldede ham d. 14 Oktober 1735 tillige at være Sognepræst til Handberg, der var combineret med Ejsing, og atter allernaadigst Confirmeret af Kong FR. d.5 den 2 Marti 1746. Min Adjunctus og Succeses. 9 Hr. Christopher Mulvad, en Søn af Hr. Bent Rosenmeyer Mulvad, forrige Sognepræst for Brøndum og Hvidberg Sogne i Salling, kaldet 1756, den 11 Juni af Hr. Christen Sinders. Fru Maren Loss til Kjærgaardsholm, Landting og Fursbak. Confirmeret af Fr. d. 5 1756, den 17 September. Atter Confirmeret af Kong Fr. d. 5,te, at være mig adjungered 1758. den 8 September. | Vinter, Laurids Christensen (I15399)
|
| 14210 | Fra Emmaus Kirken til Solbjerg Kirkegård | Østerbye, Dorthea Birgitte (I18630)
|
| 14211 | Fra Finnar i Östmark, Vitsand, Nyskoga, Södra och Norra Finnskoga. (Jarl Ericson) Matts Nilsson bötfälldes, liksom de flesta svedjefinnarna, "för osynt fall" och fall å annans mark. Även vid jakten kunde det gå illa. I domboken för Älvdals Härad 1669 finns berättat: "Och blefwo Mathes Nilsson i Södra Flatåsen å frälse i Nyy Sochn Anders Koosman i Rygden, Olof Larsson i Höljes, Jöns Olsson ibm, Håkan Persson i Hoole, Jöns Halfwardsson ibm, Per Jakobsson i Gunnarsby, Olof Larsson ibm och Mathes Mattsson i Afundsåsen, alla desse Åtta å frälse i Dalby Sochn Anklagade för det the i Nästförledne Winter hafwa fäldt några Älghdiur, ehuruwäll Almogen i Wärmlandh fins Anno 1665 i närwaro af Hans Nåde Wällborne Landshöfdingen siälf å Tinget DISPONERAT till Att medh en Good Willie affstå sin Gamble frijheet att skiuta Sådanne Diur." Det blev böter. "Högdjur" skulle reserveras för överhögheten. När Matts började åldras, ville sönerna veta hur hemmanet skulle skötas och av vem. Detta finns noterat i domboken för Älvdals Härad 1697. "Finnarna Grills och Nills Mattssöner i Flatåsen, wille att een af dhem, eller dheras syskon af förre Gifftet måtte besittia samma fierdedels Hemman, Flatåsen, och hafua sin gamle Fader Mattes Nilsson hoos sigh till föda och uppehälle, hälst fadren bemälte medh dheras Modher aflat hafwer, att dhe således der till synas närmare wara, dheras halfbroder Hindrich Matsson som nu hoos Fadern sitter; Men som bemälte deras Fader äger 2/3 i Hemmanet, och dhe allenast effter sin Modher hafwa rätt till 1/3 där af, huilken 1/3 så lijten och swagh Lott är, att ingen besittningh wara kan. Fadren ock här låtit förstå att han hällst seer sig få hafwa hoos sigh Sonen Hindrich Mattsson so honom bäst tillhanda gått: huru medhan dhe andre barne dheras Arfs rätt till Hemmanet icke betaga will och nu hoos sigh hemma hafwer een sin Son af förre Kullen. Fördenskull pröfwas skiähligt att Matts Nilsson sin och sine barns Jordh i sin Lijfs tijdh må få till sitt uppehälle hafwa, och derpå till sigh dhen af barnen intaga och behålla som han kan bäst hafwa sitt willkor hoos; Doch att ährlig wedergällningh gijfwes till barnen af förre gijftet för dhen dhem effter Moderen tillkommer, huar dhe elliest alldeles ifrån hemmanet afflyttia willia och deer medh låta sigh benöija att dhe redan fått där på ägorna sine hemwijst hafwa." Nästa notis är daterad 1698, hösttinget. "Framkommo samptelighe Sahl Matts Nilssons i Flatåsen barn, Nils, Grills, och Daniel Mattssöner med mågen Christoffer i Brunnberget, sampt Påhl Tarfwen för Sonen Hindrichs omyndige barn, warandes sigh emellan Twistigge om besittningen af deras Sahl Faders effter lembnade hemman, som är hällften af fierdingshemmanet Flatåsen; Jembwäll Klagade Påhl Tarfwen på sine dotterbarns wägnar, att det Skiffte desse Syskon sigh emellan ensamma gjordt hafwa uthi det löösa, icke skall rättrådeligen wara förrättat, hwarföre han om ändring där uthinnan anhölt och tillijka medh dhe andre både om Rättens uthslag öfwer besittningen af hemmanet, effter som dess hallfbroders Hindrichs Enka medh sine barn, iemwäll Nils samt Grills som af förre Kullen äre, alle wid besittningen behåldne bliwa willia; Här öfwer kunde Rätten fördenskull icke annat sluta, än att dehra Syskonen som Arff tagit, skulle bära tillbaka hwad dhe undfått, och sedan låte dhe uthi Gode mäns öfwer- och närwaro lösöronen så wäll som Åhrswäxten sigh meellan rättmätelighen och effter Lagh komma till Skiftes. Men hwad besittningen angår synes Nämbden bäst wara, att Nils Mattsson, som Tienligast och af älldre Kullen dem i det fasta tillkommer, må der å allena besittia blifwe och till dhe andre Syskonen lösee efter Mätismanna ordom uthgifwa; Alldenstund dehlen för ringa och swagh är, att eij flera där på behålldne blifwa kunna. Till bytesmän uthtogos och förordnades Länsman Wällförståndige Lars Milander och Nämbdeman Bengt i Stöllet som sådant med Forderligaste förrätta kunna." Det blev äldste sonen Nils som övertog hemmanet. | Moijainen, Mats Nilsson (I44216)
|
| 14212 | Fra Greslund 30 aar. | Pedersen, Lars (I7280)
|
| 14213 | Fra Hjemmeside: Gudmand.se | Bjørn, Laurits Jensen (I1742)
|
| 14214 | Fra husförhör. | Trulsson, Ola (I36700)
|
| 14215 | Fra Internet på adresse: http://www.hoeng-haslev-faxe-lokalt.dk/gaarde/index_Page1286.htm Hovby, Hovby Mølle. Møllen hørte til Rosendal. Beboere: Lars Andersen var gift med Kirsten Mortensdatter, der var født i 1706. Da Lars Andersen døde i 1753, giftede hun sig med Lars Sørensen, som var på møllen i 1787. Han var født i 1727. I 1801 hed mølleren Søren Nielsen Kragh. Han var født i 1750 og gift med den 26-årige Kirsten Pedersdatter. Hun var hans 2. kone. Hun var født i 1775. I 1834 var det Johan Frederich Johansen, født 1805 i Reerslev sogn, Holbæk amt, som havde fæstet på møllen. Han var gift med Sofie Magdalene Sønderup, hvis far var forvalter på Margrethenlund. Hun var født i 1807.De var her endnu i 1840, 1845 og 1850. I 1850 boede enken Christine Kragh, født 1793 i Mogenstrup, formentlig formandens datter. | Krag, Søren Nielsen (I15106)
|
| 14216 | Fra Kancelliets Brevbøger haves: "1582 den 28. Oct. Vamdrupgaard. Aabent brev, at Niels Larsen og hans hustru Lene, datter af hr. Matz Buch, sognepræst til Egtved sogn, gerne maa beholde gaarden Nordenschouf, som han efter hr. Matz Buchs beretning har fæstet og betalt landgilde og ere lensmanden lydige". | Familie: Niels Larsen / Lene Madsdatter Buch (F8734)
|
| 14217 | Fra Koldinghus birks justitsprotokol, 1748-61: 1759, 13. oktober, Fol 710b Niels Mikkelsen af Starup fører på vegne af sin hustru Margrethe Jensdatter og hendes søskende vidner på deres slægtskab til afdøde Niels Jensen Brødsgaard, som døde på rejsen til Vestindien. Disse hel- halvsøskende er børn af Dorthea Sørensdatter, der først var gift med Anders Hansen og siden med Jens Nielsen Brødsgaard. 1760, 18. marts, 722b Hans Andersen af Ågård i Starup sogn og Søren Andersen af Dons m.fl. fører vidner på, at de er halvbrødre til og arveberettigede efter afdøde Niels Jensen, der i Holland skal være kaldt Cornelis Jansen. Hans fader var Jens Nielsen Brødsgaard og moderen Dorthe Sørensdatter. | Hansen, Hans (I18790)
|
| 14218 | Fra Kragh og Schack Slægttavle: 9.107.Albrecht Frederich Wulf (Forældre: se 10.213+10.214) Født ca.1715 ved den polsk-tyske grænse. Død 26.december 1779 i Holbæk, begravet 29.december 1779 på Sct.Nicolaj kirkegård i Holbæk. Købmand i Holbæk. Han var en velhavende mand og gav hver af sine døtre en smuk dragkiste. Fik 24.oktober 1755 borgerskab som markedskræmmer i Kalundborg. Han var da bosat i Skamstrup. Tog borgerskab som handelsmand i Holbæk 8.august 1761. Gift før 1740 med Wibicke Sophie Arnsdatter. Sammen med sin kone og sine børn, blev han døbt 23.juli 1755 i Skamstrup kirke. 9.108.Wibicke Sophie Arnsdatter (Forældre: Ukendte) Født ca.1715 i Friedeberg, Berlin. Død 9.maj 1790 i Holbæk. Begravet 15.maj 1790 på Sct.Nicolaj kirkegård i Holbæk. | Wulf, Mette Amalie (I16319)
|
| 14219 | Fra Kure | Ibsen, Hans (I3401)
|
| 14220 | Fra Kures gårdsfortegnelser. 8. vrgd. Langedeby, Bodilsker. | Larsen, Peder (I3077)
|
| 14221 | Fra Kures gårdsfortegnelser. 8. vrgd. Langedeby, Bodilsker. | Ipsdatter, Ane (I3078)
|
| 14222 | Fra Kures Gårdsfortegnelser. | Kofoed, Absalon (I3034)
|
| 14223 | Fra Kures gårdsfortegnelser. | Lyster, Margrethe (I3035)
|
| 14224 | Fra Kølstrup Sogns lokalhistoriske Forening: Hundslev Skovgård. Denne ældgamle gårds historie går helt tilbage til Margrethe 1ste tid. Den første ejer vi kender navnet på er Hartvig Tralov, der er nævnt i et dokument fra 1371. Fra 1441 til 1576 var gården under Antvorskov Kloster ved Slagelse. Gården var på det tidspunkt en lille herregård. Beboerne var for det meste lavadelsfolk, en af ejerne i begyndelsen af 1600-tallet var Jørgen Mule, rådmand i Odense. I 1639 købte Chr.4 Skovgården og lagde den under Ulriksholm som fæstegård. I et fæstebrev fra 1743 blev Søren Hansen fæster. Med ham kom den slægt til gården, og som boede og drev den til Gudrun Madsen døde i 1978. Søren Hansen døde i 1787, hans brorsøn Søren Mogensen overtager fæstet. Ved udskiftningen i 1794 bliver jorden samlet hjemme omkring gården I fællesskabets tid havde Hundslev Skovgård jorden fordelt på 144 små parceller, fire år efter i 1798 frikøber han gården. Efter hans død i 1838 overtager svigersønnen Mads Jensen gården, han var gift med Mette Sørensdatter. Deres søn Jens Madsen, født 1834 overtager senere gården, han var gift med Karen, født Hansen. Osv. | Hansen, Søfren (I19381)
|
| 14225 | fra Ladbye | Familie: Hans Knudsen / Kirsten Laursdatter (F7654)
|
| 14226 | Fra Lundegård. | Pedersen, Cecilie (I3221)
|
| 14227 | Fra Madsenfamily | Andsager, Andreas Christian (I16564)
|
| 14228 | Fra Mortensen Ssdler Skast herreds tingbog 1742 - 1747 side 195 ... tilspurgte vidnet hvor længe Giertrud Mortensdatter døde før hendes mand Morten Hansen, Hygum. Vidnet svarede: 2. onsdag i faten (13/3 1743) døde Giertrud Mortensdatter, salig morten Hansens hustru i Hygum | Mortensdatter, Gertrud (I41399)
|
| 14229 | Fra Mortensen Ssdler Skast herreds tingbog - side 193 - 11/8 1744 Skast herreds tingbog - side 193 - 11/8 1744 Søren Eskildsen af Hygum blev spurgt, om han erindrede den tid, afgangne Morten Hansen i Hygum antog og af hr. admiral Kaas blev overladt den . . . . gård i Hygum, som han boede og døde på. Vidnet svarede, at det var 18 - 19 år siden afgangne Morten Hansen kom til Hygum, og han antog stedet med 6 arbejdsbæster og der foruden 18 andre små og store klovbanden? nød og der var 11 køer og kvier, som enten havde fået kalf eller var med kalf . . . . Blandt de 6 bæster var der 2 åringsplage. Erindrede også, at Morten Hansen bekom nogle får, men ikke hvor mange, 2 vogne, harve og plov, men hvor gode vidste han ikke. Morten Hansen og Giertrud Mortensdatter var begge kommen fra fremmed staun og gods. 2. onsdag i fasten 1743 døde Giertrud Mortensdatter og derefter ca. en måned før den 8. april? samme år døde han. Så Producerede Windfeldt . . . . at fra forrige fuldmægtig på Ølufgård, nu forpagter på Lindbjerg, Sr. Hans Nielsen ergangne missive under 20. marts sidst, som er besvarelse på Windfeldts skrivelse til ham af 16. 3. Førend den producerede Missive af retten blev antagen, indstillede Christen Spangsberg om det kunne være lovforsvarligt samme i retten til bevis at antage, siden monsieur Hans Nielsen ej er af anden stand han jo sit vidne for sit rette værneting kunne aflægge . . . . . | Hansen, Morten (I41398)
|
| 14230 | Fra Nanna Vester: Født 1789 i Pederstrup. Døbt 5. juli i Nødager. Død 10. juni 1827 i Trustrup, Lyngby sogn. Fæstebonde på "Tjørnegården" i Trustrup. ~ 31. oktober 1818 i Lyngby sogn med IV.15 Mette Cathrine RASMUSDATTER (1796-1859). · Overtog fæstet af en gård i Trustrup efter sin svigerfar Rasmus Laursen. Gården med matrikelnummer 2, i dag kaldt Tjørnegaarden, var den mindste af Trustrups oprindelige 8 gårde med en hartkornsansættelse på 4. Det er uvist, om det var ham eller, efter hans død, hans enkes anden mand Niels Jensen Pedersen, der købte gården til selveje. Denne anden mand blev iflg. Nanna Vester iøvrigt efterhånden også kaldt Kolind. At dette har sin rigtighed fremgår af folketællingerne: I 1834 kaldes han "Niels Pedersen", men i 1845 "Niels Pedersen Colind". Datteren af Mette Cathrine Rasmusdatter og Niels Pedersen, Jensine g. Gjødesen, overtog Tjørnegården omkr. 1860. Navnet "Tjørnegarden" stammer iflg. familietraditionen fra deres svigerdatter Sofie Wetzlar (altså omkr. 1900). Den nedbrændte i 1861 og blev så genopført på hjørnet af Lyngbyvej og hovedvejen. I dag er kun stuehuset tilbage. "Tjørnegårdsparken" i Trustrup er anlagt på dens jorde. Kilde: Nanna Vester [25] <3_0.php>, Straarup [24] <3_0.php> (s. 50) mm. | Kolind, Peder Pedersen (I9495)
|
| 14231 | Fra Nanna Vester: I 1787 selvejerbonde i Pederstrup, Nødager sogn, fra ca. 1790 fæstebonde Lyngby under baroniet Høgholm og fra 1804 også her selvejerbonde. En del af gården blev i 1809 solgt fra til svigersønnen gift med datteren Johanne. Resten blev 1815 overtaget af svigersønnen gift med datteren Dorthe. Peder Kolind blev boende på gården til sin død i 1831. Blev velhavende. 9 børn. I 1801 bor alle hjemme bortset fra Johanne, Jørgen og Mette (sidstnævnte kendes kun fra skiftet 1831). Kilde Straarup [24] | Kolind, Peder Pedersen (I15959)
|
| 14232 | Fra Norman Lee Madsens database. 1705 3. søndag efter Paaske | Jensen, Mads (I2938)
|
| 14233 | Fra Norman Lee Madsens database. | Ibsdatter, Maren (I2137)
|
| 14234 | Fra Norman Lee Madsens database. | Hansen, Jens (I2189)
|
| 14235 | Fra Norman Lee Madsens database. | Hansdatter, Gundel (I2193)
|
| 14236 | Fra Norman Lee Madsens database. | Lind, Marie Chistensdatter (I2558)
|
| 14237 | Fra Norman Lee Madsens database. | Elster, Cathrine Elisabeth (I2560)
|
| 14238 | Fra Norman Lee Madsens database. | Elster, Henrich Hans (I2561)
|
| 14239 | Fra Norman Lee Madsens database. | von Gutzow, Anne Margrethe (I2562)
|
| 14240 | Fra Norman Lee Madsens database. | Bruchmann, Nicolai (I2567)
|
| 14241 | Fra Norman Lee Madsens database. | Bohn, Claus Hermandsen (I2568)
|
| 14242 | Fra Norman Lee Madsens database. | Jensdatter, Bodil (I2571)
|
| 14243 | Fra Norman Lee Madsens database. | Poscolan, Børge Jensen (I2572)
|
| 14244 | Fra Norman Lee Madsens database. | Kofoed, Jørgen Pedersen (I2574)
|
| 14245 | Fra Norman Lee Madsens database. | Kofoed, Peder Madsen (I2575)
|
| 14246 | Fra Norman Lee Madsens database. | Rosman, Ingeborg Jørgensdatter (I2576)
|
| 14247 | Fra Norman Lee Madsens database. | Bidstrup, Niels Hansen (I2577)
|
| 14248 | Fra Norman Lee Madsens database. | Bidstrup, Hans Jørgen (I2580)
|
| 14249 | Fra Norman Lee Madsens database. | Kofoed, Ingeborg (I2581)
|
| 14250 | Fra Norman Lee Madsens database. | Sonne, Karen Kirstine Jørgensdatter (I2586)
|