Poul Sørensen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 12.3871 (Garde)
• Beskæftigelse: fra O.1624 til 1659; Præst i Hjarup og Vamdrup

Notater:

Gravminde i muren til Hjarup Kirke.
HER VNDER SOFVER
MARIN GOSKES DATER SIST LEFVIT METH POVEL SØREN SØN 1 AAR DØDE Ao 1647 OC VORT BARN
DORETHE HANS DATER SIST LEFVIT METH POVEL SØREN SØN 21 AAR DØDE Ao 1645 TRENDE BØRN
AT OPSTA GLEDELIG ? GUD

Poul blev gift med Dorthe Hansdatter i 1624 i Hjarup Kirke. Dorthe døde i 1645 i Hjarup Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
Fremgår af gravminde i Hjarup Kirke, Det fremgår dog ikke, at de blev viet i Hjarup Kirke.

1. Mette Poulsdatter blev født efter 1625 i Hjarup Sogn; døde i 1680 i Seest Sogn.
2. Else Poulsdatter blev født i 1625 i Hjarup Sogn; døde i 1693 i Seest Sogn; blev begravet den 1 feb. 1693.

Poul blev gift med Marin Godskesdatter i 1646 i Hjarup Kirke. Marin døde i 1647 i Præstegården, Hjarup Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
Fremgår af gravminde i Hjarup Kirke.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 13.7741 (Garde)
• Alias: Søren Poulsen Kolding
• Student: 1584, Roskilde
• Student: 1588, Wittenberg og Leipzig
• Beskæftigelse: fra 1589 til 1639; Præst i Egtved-Ødsted
• Beskæftigelse: ca. 1594; Provst i Jerlev Herred

Notater:

Note (Tom Brøndsted, http://tom.brondsted.dk/genealogi/hatting/1_18.php#I867)

Født 1561 i Kolding. Død 13. juli 1640 i Egtved. Provst i Egtved-Ødsted. ~ 1. gang 14. juni 1590 i Verst med VI.61 Mette STEPHANSDATTER (-1617). ~ 2. gang 22. november 1618 i Egtved med Inger Nielsdatter BUCH (-1656). ·
Han blev student fra Roskilde 1584 og drog udenlands (Wittenberg) 1586. Blev sognepræst i Egtved-Ødsted 1588. I en ung alder desuden provst, ca. 1594. Død som jubellærer 1640. "Meget venerabel og retsindig; stiftede meget godt; dræbte engang en ulv med en sten, som i mange år var i præstegården". Til minde om dette blev stenen opbevaret ved præstegården og fik indskriften : "Med denne sten og bøgegren, blev dræbt gråben i ageren". Gravsat med begge sine koner i en muret grav under kirkens kor og der blev opsat et ephitafium for ham.

Gift 1. gang med Mette Stephansdatter, død 1617. 8 børn. Hendes morbror var forgænger i embedet og før ham havde hendes morfar været den første præst i Egtved efter reformationen. Gift 2. gang med konens kusine Inger Nielsdatter Buch, død 1656 uden børn. Ialt vist 8 børn, men kun 2 børn af første ægteskab førte slægten videre.

Søren blev gift med Mette Stephansdatter Buch den 14 jun. 1590 i Veerst Kirke. Mette (datter af Stephan Sørensen og Maren Madsdatter Buch) blev født i Veerst Sogn; døde i 1617 i Egtved Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 13.7742 (Garde)

Notater:

Note (John Helt Green)
Mette Staffensdatter Veerst, d. 1617, g. 1588/89 m. sognepræst i
Egtved og Ødsted, provst i Slaugs herred Søren Poulsen (Paludan?), f.
561 i Kolding, d. 1640 i Egtved, søn af rådmand og tolder i Kolding
Poul Jensen fra dennes andet ægteskab m. Else Pouls. (Nogle
slægtsforskere mener, at Else er datter af borgmester Søren Paludan i
Kolding. Dog er dette tidsmæssigt problematisk. Men både Søren
Poulsen og hans bror Poul Poulsen har hæftet navnet Paludan på sig ).
Else blev g. 2. gang m. borgmester og tolder i Kolding Ancher
Mogensen Buch. Efter Mettes død giftede Søren Poulsen sig i 1618
med Inger Nielsdatter Buch, d. 1662, datter af forrige præst i Egtved
Niels Madsen Buch, I sidste ægteskab ingen børn, men i første var der
8 børn, hvoraf to sønner overlevede deres far. Den ene var sognepræst
i Hjarup og Vamdrup Poul Sørensen, f. 1596 i Egtved, død under
pesten i Kolding og begr. 24/6 1659 i Kolding, g. 1. gang i 21 år m.
Dorthe Hansdatter (3 børn), g. 2. gang 1645 m. Maren Godskesdatter,
d. 1647, (1 barn). Søren Poulsens anden søn var sognepræst i Kolding
og provst i Brusk herred Ancher Sørensen, f. 21/6 1608 i Egtved, d.
26/11 begr. 30/11 1682 i Kolding, g. 1. gang 23/7 1637 m. Maren
Nielsdatter Bøgvad, f. 1618 i Kolding, datter af slotsskriveren på
Koldinghus Niels Jepsen Bøgvad. Ancher Sørensen fik af kancelliet
lov til at indbyde flere gæster til sit bryllup end forordningen tillader.
Maren døde i barselsseng efter at have født Søren Anchersen Colding
og blev begr. 7/11 1639. Søren Anchersen Colding blev sognepræst i
Ringkøbing og provst i Hind herred og g. m. enken Maren Hansdatter
Kjær (Paludan). (Se under anepar 238-239). Ancher Sørensen blev g.
2. gang 7/11 1641 m. Anne Jeremiasdatter Wulf, f. 1624, d. 21/4
1700, datter af tolder og slotsskriver på Koldinghus Jeremias Hansen
Wulf og Anneke Hermansdatter Reiminck. Anne Jeremiasdatter Wulf
er en søster til professor Jørgen Thaulows anden hustru Margrethe
Jeremiasdatter Wulf. (Se under ane nr. 390-391). Sognepræst Ancher
Sørensen blev således stamfader til den kendte slægt Anchersen med
bl.a. to bisper i Ribe, flere professorer og andre lærde folk. (Se også
under 386-387 a.). Søren Poulsen er begravet med begge sine hustruer
i “Søren Poulsens ligstue” i Egtved kirke. Stenen med dansksproget
indskrift, der tidligere dækkede hans grav, står nu fastgjort op ad
korets nordvæg. Et epitafium over dem, der var ophængt i kirken er
gået tabt, men den latinske tekst er bevaret i afskrift og oversat til
dansk af dr. phil. Fr. Moth, Kolding. Her gengivet således:
“Under Guds ledende hånd af mit liv ni åringer yded Kolding; til musernes
kunst otte Herlovia gav, Roskilde seks, to skolen den høje, så
fædrendestadens lærdomsanstalt, til sidst Leipzigerstudiet to. Hid jeg
kaldtes af fromheds hverv, der ikke blev frugtløst. Vidner er fattig og
rig, uven i fællig med ven. Femti solhverv og tvende dertil mit øje har
skuet, medens som præst og som provst kaldet jeg røgtede her.
Åringer tre gange ni jeg i ægteskab leved med Mette Stephansdatter,
og børn to gange fire jeg fik. Derpå knyttet til Inger, af Niels en
datter, men barnløs var jeg i åringer to, fulgt af tre gange syv. Syvti
og otte åringers tal blev mig givet til herberg, livets trælsomme bo,
hyllet i mørke og mulm. Herren med legeme og sjæl og i tro mine
pligter at yde. Ingen at træde for nær derpå min stræben gik ud. Børn
jeg mistede seks, kun tvende jeg lader tilbage. Slægten med afkom dog
øget, i tallet en snes. Lev, men i Gud, min hustru, I børn og
børnebørns skare. Levet uselvisk i Gud livet alene har værd. Sjælen til
himlene steg for triumfer evigt at fejre. Hisset den venter en gang
hylstret, der lagdes i muld”. P. Eliassen meddeler, at det fortælles om
Søren Poulsen, at han engang på en af sine sognerejser dræbte en ulv
med en sten godt hjulpet af sin tjener med en vognkæp. En sten, der
opbevaredes i præstegården, bar følgende indskrift: "Med denne Sten
og Bøgegren blev dræbt Graaben i Agerren".
Søren Poulsen var aflønnet med kronens part af korn- og kvægtienden af Egtved sogn.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Købmand og rådmand
• Ane-nr.: Ane 14.15481 (Garde)

Poul blev gift med Else Sørensdatter Kjær cirka 1552. Else (datter af Søren Mortensen Kjær) blev født cirka 1535 i Kolding; døde den 27 feb. 1625 i Kolding, Sct. Nicolaj Sogn; blev begravet den 3 mar. 1625 i Sct. Nicolai Kirke. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 14.15482 (Garde)

Notater:

Else blev gift med Poul Jensen [2067] omkring 1552. (Poul Jensen [2067] blev født omkring 1509, døde 27 Sep. 1572 og blev begravet i Kolding Skt. Nicolai kirke.
Else blev derefter gift med Ancher Mogensen Buch [1992], søn af Mogens Knudsen Buch [902] og Ukendt, omkring 1573. (Ancher Mogensen Buch [1992] blev født omkring 1537, døde i Aug. 1618 i Kolding og blev begravet i Kolding Skt. Nicolai kirke.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 14.15483 (Garde)
• Beskæftigelse: fra 1583 til E.1600; Præst i Veerst og Bække
• Beskæftigelse: 1594; Provst i Anst Herred

Notater:

Død:
Note (Ole Thyga Plannthin):
I Wibergs præstehistorie er det anført, at Stephan Sørensen levede endnu i 1619. John Helt Green og andre slægtsforskere anfører, at han døde 1619. Jeg har ikke kendskab til nogen kilde, der bekræfter dette. Hvis Stephan Sørensen dør 1619 er det sandsynligt, at han dør i præstegården i Veerst, idet sønnen Mads Stephansen Veerst overtager embedet efter faderen. Det må i så fald antages, at Mads Stephansen Veerst er præst i Veerst og Bække sogne fra 1619 som anført flere steder.

Stephan blev gift med Maren Madsdatter Buch cirka 1560. Maren (datter af Mads Knudsen Buch og Ursula Caspersdatter) blev født cirka 1540 i Egtved Sogn; døde efter 1619 i Veerst Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 14.15484 (Garde)

Notater:

Død:
Der bor en Maren hr. Staffens i præstegården i 1635.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Borgmester
• Ane-nr.: Ane 15.30961 (Garde)
• Alias: Severinus Paludanus
• Alias: Søren Skriver

Notater:

Beskæftigelse: Rigens Skriver, 1536-.
Beskæftigelse: Borgmester, 1549-, Kolding.
Beskæftigelse: Kgl. tolder, 2/2/1550-, Kolding.
Beskæftigelse: Salmedigter.

Note (Sodemann slægtsdata)
Børn i ægteskabet med Anne Knudsdatter Turesen er registreret pga. Sodemann Genealogy
http://www.sodemann.dk/genealogy/index.html
Konkret for Søren Mortensen Kjær
http://www.sodemann.dk/genealogy/ancestors/f1271.html
Dette skal i første omgang (juni 2016) opfattes som arbejdshypotese, der skal søges yderligere belyst og dokumenteret via andre kilder.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 15.30965 (Garde)
• Beskæftigelse: før 1536; Præste i Egtved (måske)
• Beskæftigelse: fra før 1544 til ca. 1583; Præst i Veerst og Bække

Notater:

John Helt Green skriver om Hr. Søren:
Hr. Søren, sognepræst i Veerst, tidligere præst i Egtved, formentlig katolsk præst før reformationen i 1536, f. omk. 1500, formentlig død i Veerst. Hustru kendes ikke.
I dr. Oluf Nielsens arkiv findes en udskrift af et herredstingsvidne fra Jerlev herred givet 18/6 1544 til sognepræsten i Egtved Mads Buch. Et partielt referat siger, at da nævnte hus rejstes,
“tha laa sogne presth hr. Anders sygh och bleff død och sydhen finge hanst søn hr. Peder forskrefne kyrcky og gord och døde och snarlig ther efther och ther efther finge hr. Søffren, som nu er y Wirsth, same gord och kyrcky, som fornefnde hr. Mattis Buck nw y were haffwer”.
Dette tingsvidne lader formode, at hr. Søren er far til sognepræst i Veerst Staffen Sørensen.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 15.30967 (Garde)
• Beskæftigelse: fra 1531 til 1584; Præst i Egtved

Notater:

Note om Mads Buch (Buch-puslespillet)
Mads (Knudsen) Buch (ca.1505-1584) ~ Ursula (Caspersdatter),
præst i (sandsynligvis 4. søn af Knud Jepsen Buch) Egtved 1531

Note (John Helt Green, Side 205)
s. 205-207, 227-230
Mads Knudsen Buch, sognepræst i Egtved og Ødsted i over 52 år og provst i Jerlev herred, f. omk. 1500/1505 i Nagbøl, Skanderup, d. 1584 i Egtved, g. formentlig efter reformationen m. Ursula Caspersdatter, der endnu levede i 1608. Hun kunne muligvis være hans anden hustru, da hun levede så længe.
Han blev i 1531 ordineret og indsat i kaldet som sognepræst i Egtved af den katolske biskop Iver Munk. Efter reformationen i 1536 fortsatte han som protestantisk præst. Han har muligvis været ansat i Ribe, idet han fik et såkaldt vikarie i Helligåndsgårdens kirke i Ribe, som bestod af indtægten af en gård i Nebel, Vorbasse sogn. (Ribe kapitels ældste jordebog fra 1520 viser, at kapitlet bl.a. havde to gårde i Thorsted og tre i Bøgvad, Egtved sogn). Helt frem til 1554 havde hr. Mads indtægten af gården i Nebel, da han afstod den til kongen. I stedet for gav kongen ham på livstid kongetienden af Egtved sogn. Brevet herom er dateret: “Egtved Mandag efter Kong Oles Dag”. Dette er Kong Olavs dag, den 30. juli 1554. Christian III har vel været på jagt på egnen denne dag og boet i præstegården, hvor der altid skulle stå et værelse til rådighed for kongen. Af Christian IV dagbøger fremgår det, at denne også overnattede i Egtved præstegård.
Mads Buch blev ordineret til præst af “gamle Iver Munk” biskop i Ribe, og han fik kaldsbrev på Egtved og Ødsteds sogne. (Iver Munk var den første af de katolske biskopper, der efter reformationen atter blev taget til nåde, idet han underskrev et forpligtelsesbrev, der anerkendte det skete. Kort efter blev han forlenet med Ribe bispegård afgiftsfri på livstid. Han døde dog allerede i 1539). Den første tid i præstegården har Mads Buch naturligvis levet i cølibat, men formentlig kort efter reformationen er han blevet gift.
Mads Buch sagde engang i en prædiken til sin menighed: “Når Vorherre på dommens dag kalder på mig og siger: Mads! Så dukker jeg mig. Men kalder han atter på mig og siger: Mads! Så siger jeg: Herre her er jeg! Vorherre: Hvor har du dine får? Hertil svarer jeg: Herre, du gav mig ingen får. Du gav mig kun stinkende bukke!”.
Hr. Mads holdt sammen på og fik stadfæstet sine embedsrettigheder. I 1542 fik han et tingsvidne om sin ret til annekspræstegården i Ødsted. Kongelig stadsfæstelse fik han 5/3 1543 på et dombrev fra Jerlev herredsting lydende på landgilden af denne præstegård, som bebos af Per Kydt. I Ribe bispearkiv findes 3 breve dateret 9/3, 18/6 og 9/7 1544, hvori Mads Buch i Egtved får Yding sognevidne og to tingsvidner af Jerlev herredsting angående det hus (boel), som Søren Krog rejste på magister Hans Markvardsens vegne i Rugsted, Ødsted sogn. Det samme boel får hr. Mads og hans efterkommere, præster i Egtved, som Yding kirkes boel mod at give til Ødsted kirke og Ribe kapitel sædvanlig landgilde og afgift. Yding kirke havde ligget i Ødsted, men var blevet nedlagt ved reformationen.
Skødet er udfærdiget af Christian III på Koldinghus den 17/12 1557. Da Mads Buchs søn Niels var blevet sin fars kapellan, bekræftede Frederik II sin faders “gunst og naade” ved brev udstedt på Skanderborg slot 20/7 1558. Den 8/1 1567 udstedte kongen på hertug Hans’s forbøn et ekspetancebrev for en af hr. Mads Buchs sønner, Jens eller Niels, der var i gang med at studere, på faderens sogne Egtved og Ødsted og på kronens part af tienden af Egtved sogn, uden afgift, hvis han overlevede faderen, og af biskoppen blev erkendt duelig til at være sognepræst.
Hr. Mads havde fæstet en halv otting jord af Karen Krabbe, Niels Skeels enke, der da boede på Nygaard i Starup sogn, men nu ved mageskifte med kongen havde fået Voergaard i Vendsyssel. Ved brev dateret Koldinghus 8/7 1578 skænkede kongen ædelmodigt den halve otting jord til hr. Mads Buch og hans hustru Ursula, så længe de levede, fri for landgilde og anden tynge. Det samme gjaldt sønnen hr. Niels Madsen Buch, hvis han overlevede dem.
15/7 1583 udsteder Mads Buch et åbent brev:
“Jeg, Mathias Buch, sognepræst til Egtved og Ødsted sogne og herredsprovst udi Jerlev herred, kender og gør vitterligt med denne min aabne brev, at fra den tid jeg annammede Ødsted sogn af gamle biskop Iver Munk og indtil nu, som er halvtredsindstyve og to aar siden, som min kollatsbrev udviser, da haver jeg, baade udi gamle biskop Iver Munks tid og indtil denne dag efter ordinansen haft forsvar og oppebaaret sagfald, herlighed og anden rettighed af anneks- præstegaarden udi Vesterbye, som sognemænd i Ødsted sogn vitterligt er, og ikke lensmanden paa Riberhus, Koldinghus eller noget andet steds haver befattet sig med eller oppebåret noget sagfald, herlighed eller rettighed af til denne dag. At saa er udi Guds sandhed, som foreskrevet stander, mærker jeg mit signet nedenfor denne min aabne brev. Egtved den 15. Juli anno 1583. Mathias Buch m.p.p.”.
M.p.p. betyder “med påholden pen”. Mads Buch har altså ikke selv været i stand til at skrive brevet, nu da han må være omkring de 80 år. Det er sikkert skrevet af sønnen Niels, som året efter bekræftede sin fars udtalelser i et såkaldt irettesættelsesbrev med næsten den samme ordlyd.
I 1584 blev hr. Mads indkaldt til at medvirke ved stændernes hyldning af Christian IV på Viborg landsting. Men han måtte på grund af alderdom og svaghed sende sin søn Hr. Niels i stedet.

Fødsel:
Note (John Helt Green)
Angiver fødselsår som 1500/1505.

Beskæftigelse:
Katolsk præst før reformationen og derefter protestantisk præst.

Mads blev gift med Ursula Caspersdatter efter 1536 i Egtved Kirke. Ursula blev født cirka 1520; døde efter 1608 i Egtved Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 15.30968 (Garde)

Notater:

Gift:
Mads Knudsen Buch bliver indsat som præst i Egtved for reformationen. Det må antages, at han har levet i cølibat i de første år og først er blevet gift efter 1536 og dermed muligvis i Egtved Kirke. Der er dog ikke nogen arkivregistreringer, der kan underbygge dette.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 16.61921 (Garde)

Notater:

Fødsel:
Skønnet pga. sønnen Sørens fødsel ca. 1510

Morten blev gift med Marine. Marine blev født cirka 1480. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 16.61922 (Garde)

Notater:

Fødsel:
Skønnet pga. sønnen Sørens fødsel ca. 1510

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Selvejerbonde på Nagbølgård
• Beskæftigelse: Væbner og sandemand
• Ane-nr.: Ane 16.61933 (Garde)
• Ane-nr.: Ane 16.62401 (Søgård) og 16.63553 (Søgård)

Notater:

Note (Buch-puslespillet)
Flere af de tidlige led bygger på hypoteser og formodninger, og bør ikke bare viderebringes uden nærmere undersøgelse. Det drejer sig især om Mogens (Knudsen) Buch og præsterne Mads (Knudsen) Buch og Jens (Knudsen) Buch, deres indbyrdes forbindelse og aner.
I version april 2015 af puslespillet nævnes 3 brødre til Knud Jensen Buch:
1. Jørgen Jepsen Buch (nævnt i tingsvidne 10.8.1496)
levede i Nagbøl, nævnt 1496
2. Ancher Jepsen Buch (nævnes i tingsvidne 14.2.1487 i Gamst)
Andst, nævnt 1480-1508
3. Tuli Jepsen Buch (nævnt som vidne på Andst herredsting 25.11.1490)
Dollerup nævnt 1490-1508
Kilde: W.Christensens “Danmarks middelalderlige breve”

Note (John Helt Green, side 227)
Knud Jepsen Buch, ejer af Nagbølgaard, væbner og sandemand, f. omk. 1460 i Nagbøl, Skanderup, g. m. NN. Mogensdatter Lange, f. omk. 1460. (Det skal her anføres, at anelinien ind i slægten Lange kræver en mere indgående undersøgelse, idet en datter af Mogens Lange ikke kendes jf. Danmarks Adels Årbog 1901). Alligevel medtages forsøgsvis denne anelinie p. g. a. oplysninger fra anden slægtsforsker).
** billeder af segl for slægterne Buch og Lange **
I 1480 gav Knud Buch sammen med sin bror Ancker Buch et stykke jord vest for Vaiberg til den daværende sognepræst i Skanderup Anders Pederssen. 25/9 1490, 30/11 1496, 15/3 1498, i 1499, 25/1 1504 og 10/2 1508 optræder Knud Buch som dannemand på Anst herredsting.
Han nævnes også i et skøde af 16/6 1491 på gårde i Glibstrup og Bække sammen med sognepræsten i Anst Peder Mørck og Tuli Iversen. (William Christensen: Danmarks middelalderlige Breve og O. Nielsen: Gamle jydske Tingsvidner).

I Samlinger til Jydsk Historie og Topografi, 4. række, IV bind findes en afhandling af Hans Knudsen: “Kolding Rytterdistrikts Selvejere”. Heri findes bl.a. følgende om Nagbølgaard:
“Adk.
1) Et Stoknævn af Anst Herreds Ting 1509, Torsdagen efter St. Petri Dag, 12 mænd vidner, at Jep Buch og hans Søn efter ham havde den Gaard i Nagbøl med alle sin rette Tilliggelser, i hvor som helst samme liggendes var i Anst Herred for ½ Td. Smør og 6 SK. og en Gaard i Dollerup for en Fjerding Tønde Smør og 8 Sk. , og fornte Tynge havde Kong Christophers Brev og derefter Kong Christian samt Kong Hanses. Samme 3 Breve brændte med Knud Buchs Gaard.
2) Et ditto af samme Aar Torsdagen efter St. Dionisi Dag, 12 mænd vidner, at Knud Buch havde købt Tyre Hermands Del i hans paaboende Gaard, og hans Fader Jep Buch og Arvinger havde samme i 60 Aar, ulast eller -kær til Gaarden brændte.
3) Christiani tertii Konfirmationsdom, dateret Refsøe Francisci Dag 1541
I) paa 12 Mænds Brev af 1520, at den Otting Jord, Jes Svendsen af Gjelballe havde af Schanderup Kirke, samme gav Knud Buchs Forældre til bemeldte Kirke, og havde Knud Buch den i sin Tid ukær for Skylde til Kirken 8 Sk.
II) Paa et Brev 1521, 8 Mænds Vidne, Hvorved dette stadfæstes.
III) 8 Mænds Vidne , at Mette Terckels, som boede i Bølling, det var Jep Buchs Oldemoder etc.
4) Dronning Dorethes Benaadningsbrev af 7. Juli 1560, at denne Livgedingstjener Jep Buch med Hustru og begge deres Børn hendes Livstid kvit og fri for Ægt og Arbejde tvende Gaarde, som var en i Schanderup Sogn Nagbøl med en Otting Jord paa Vrandrup Mark, og en Gaard i Dollerup, dog saa at de betidelig gav af samme Gaard den sædvanlige Landgilde, Rente og Rettighed, som deraf plejer at gange, Bygningen at holde ved lige og forbedre og Skoven ej til Upligt at forhugge. N.B. Fast af lige Indhold er nu Fæste- og Husbondholdsbrevene.
5) Skøde af Anst Herreds Ting den 27. August 1618 fra Povel Hansen i Nebel til Jep Ollesen Buch i Nagbøl.
6) Et ditto af 7. Juli 1653 fra Jep Ollesens Datter Gunder Jepsdatter til Jep Buch og Hustru.
7) Af 22. Juli 1692 fra Jep Buch til Sønnen Christen Buch og Fæstmø Boel Erichsdatter.
8) Et ditto af 5. Decbr. 1704 fra Boel Erichsdatter til hendes Fæstemand Niels Ebbesen. Landgilde Leding 1 Sk, Aarlig Penge 8 Sk, 5 Skp Kversthavre, ½ Td. Smør, 16 Sommer- og Vinterheste = 13Rdlr 5 Mk 14½ Sk”.

Knud blev gift med nn Mogensdatter. nn (datter af Mogens Nielsen Lange og Sidsel Jensdatter Juel) blev født cirka 1460. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 16.61934 (Garde)
• Ane-nr.: Ane 16.62402 (Søgård) og 16,63554 (Søgård)

Notater:

Måske dt. af Mogens Nielsen (Lange) og Sidsel Jepsdatter Juel,
kilde: John Helt Green