Anebasen — Ole Thyge Plannthin
Barbara Jensdatter Kofoed
1665 - 1681 (16 år)1. Barbara Jensdatter Kofoed blev født i 1665 i 5. vgd. Maglegård, Østermarie Sogn (datter af Jens Pedersen Kofoed og Margrethe Sandersdatter Lesler); døde i 1681 i 5. vgd. Maglegård, Østermarie Sogn.
2. Jens Pedersen Kofoed blev født den 3 nov. 1628 i Rønne (søn af Peder Hansen Kofoed og Elisabeth Madsdatter Ravn); døde den 23 maj 1691 i 5. vgd. Maglegård, Østermarie Sogn; blev begravet den 4 jun. 1691. Andre Begivenheder og Egenskaber:
- Ane-nr.: Ane 10.843 (Garde)
Notater:
Dansk Biografisk Lexikon, Projekt Runeberg
Koefoed (Kofod), Jens Pedersen, 1628-91, bornholmsk Patriot,
er født 3. Nov. 1628 i Rønne og Søn af derværende
Borgmester Peder Hansen K. Moderen hed Elisabeth Madsdatter Ravn.
Om hans første Ungdom enten tie Kilderne eller bringe upaalidelige
Efterretninger, men han synes at have været af en hidsig og stridbar
Natur, og 26 Aar gammel havde han et Drab paa sin
Samvittighed. Maaske for at undgaa Følgerne heraf synes K., der
Aaret i Forvejen (1653) havde giftet sig med Margrethe Sander
(d. 28. Juli 1678), at være tyet over til Skaane, og han indtraadte
her 1657 som menig Rytter i Axel Urups Regiment. Dette blev i
Begyndelsen af 1658 ført over til Sjælland og senere i Følge
Roskildefreden overleveret til Carl Gustav, men K. maa paa en eller
anden Maade have unddraget sig svensk Krigstjeneste, thi i Nov.
s. A. var han vendt tilbage til Bornholm og blandt sine Landsmænd,
da disse, ophidsede ved trykkende Skattepaalæg og
hensynsløs Udskrivning og opildnede af Opraab fra Frederik III,
besluttede at afkaste det dem, ligeledes ved Roskildefreden,
paalagte Aag. Det kan være tvivlsomt, om Planen til Befrielsesværket
er udgaaet fra K., saaledes som det almindelig antages, og om
den ikke snarere skyldes Hædersmanden Poul Ancker, Sognepræst
i Hasle og Rutsker (I, 214), i Forening med Borgmester
Peder Olsen i Hasle, men K. har i hvert Fald spillet en Hovedrolle
ved den lige saa behjærtede som kløgtige Udførelse af
Sammensværgelsen. Som bekjendt begyndte Rejsningen med, at K. i
Spidsen for nogle medsammensvorne 8. Dec. trængte ind til den
svenske Gouvernør og Kommandant paa Hammershus, Oberst Johan
Printzenskøld, der under en Tjenesterejse var taget ind til
Borgmester Peder Lauridsen i Rønne, og bemægtigede sig hans Person.
Da Printzenskøld forsøgte at undløbe, blev han nedskudt paa Gaden
af K.s Svoger Villum Clausen. Den følgende Dag droge alle de
sammensvorne, nu efterfulgte af store Hobe bevæbnede Borgere og
Bønder, mod Hammershus, hvis Besætning, forskrækket over Printzenskølds
Skæbne, lod sig skræmme og overgav Klippefæstningen.
Dermed var i Virkeligheden Øen tilbagevundet, og 12. Dec. kunde der
igjen, som det hedder, "bedes fra Prædikestolen for den danske
Konge". K. i Forbindelse med 2. Borgmester i Rønne, Claus
Kam, overtog foreløbig Befalingen over Slottet og Landet, medens
Borgmester Peder Olsen blev sendt til Kjøbenhavn for at overgive
Øen i Frederik III's Hænder. Som Løn for K.s Færd lod Kongen
først udstede et "Fredebrev", der fritog K. for retslig Tiltale for
Drabet, og udnævnte ham dernæst til Kapitajn i Bornholms Milits
med aarlig Sold af 200 Rdl. og afgiftsfri Benyttelse af den store Ejendom
Maglegaard i Øster Mariæ Sogn. Selve Opstanden gjennemførtes
med forholdsvis faa Ofre af Menneskeliv uden unødvendig
Grusomhed. Maaske var dette ikke efter K.s Hoved, thi han
nærede et glødende Had til Svenskerne. Udslag heraf gav sig
senere til Kjende under den Skaanske Krig, hvor han, da den
svenske Flaade 1678 led Skibbrud ved Bornholm, i Modsætning til
Kommandanten stærkt holdt paa, at alle ilandkomne uden Naade
og Barmhjærtighed skulde ihjelslaas.
K. giftede sig anden Gang (1680) med en Adelsdame, Elisabeth
Akeleye (f. 27. Marts 1654 d. 13. Febr. 1739), Datter af Gabriel A.
til Bjellerup og Beate Clausdatter Machabæus. Hans eget, af ham
og Efterslægt paastaaede, Adelskab er det derimod ikke lykkedes
at føre Bevis for. Med begge sine Hustruer havde han ikke færre
end 24 Børn, 12 Sønner og 12 Døtre. Han døde paa Maglegaard
16. Maj 1691.
Død:
Kirkebog Østermarie FVD 1687 - FVD 1752(Scanning i farver), AOL-262
1691, d 4de Junij Capt Jens Kofod begraved - 63 Aar glJens blev gift med Margrethe Sandersdatter Lesler den 3 nov. 1653 i Hasle. Margrethe (datter af Sander Pedersen Lesler og Sidsel) blev født den 18 maj 1635 i Hasle Sogn; døde den 28 jul. 1678 i 5. vgd. Maglegård, Østermarie Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]
3. Margrethe Sandersdatter Lesler blev født den 18 maj 1635 i Hasle Sogn (datter af Sander Pedersen Lesler og Sidsel); døde den 28 jul. 1678 i 5. vgd. Maglegård, Østermarie Sogn. Andre Begivenheder og Egenskaber:
- Ane-nr.: Ane 10.844 (Garde)
Børn:
- Margrethe Jensdatter Kofoed blev født i 1654 i Hasle; døde i 1692 i 30. sgd. Brogård, Østermarie Sogn; blev begravet den 15 apr. 1692.
- Sidsele Jensdatter Kofoed blev født i 1656 i Hasle; døde i jan. 1711 i 14. vgd. Julegård, Åker Sogn.
- Anne Sophie Jensdatter Kofoed blev født i jan. 1658 i Hasle Sogn; døde den 30 maj 1678 i Østermarie Sogn.
- Lisebeth Jensdatter Kofoed blev født i jan. 1658 i Hasle; døde den 13 dec. 1719 i 13. sgd. Kølleregård, Ibsker Sogn.
- Peder Jensen Kofoed blev født i 1660 i 5. vgd. Maglegård, Østermarie Sogn; døde i 1676 i 5. vgd. Maglegård, Østermarie Sogn.
- Sander Jensen Kofoed blev født i 1661 i 5. vgd. Maglegård, Østermarie Sogn; døde i 1664 i 5. vgd. Maglegård, Østermarie Sogn.
- Magdalene Jensdatter Kofoed blev født i 1663 i 5. vgd. Maglegård, Østermarie Sogn; blev døbt den 13 okt. 1663; døde i 1690 i 30. sgd. Helletsgård, Ibsker Sogn; blev begravet den 10 nov. 1690.
- Hans Jensen Kofoed blev født i 1664 i 5. vgd. Maglegård, Østermarie Sogn; blev døbt den 1 nov. 1664; døde i 1741 i 57. sgd. Kofodsgård, Vestermarie Sogn; blev begravet den 10 jul. 1741.
- 1. Barbara Jensdatter Kofoed blev født i 1665 i 5. vgd. Maglegård, Østermarie Sogn; døde i 1681 i 5. vgd. Maglegård, Østermarie Sogn.
- Zander Jensen Kofoed blev født i 1666 i 5. vgd. Maglegård, Østermarie Sogn; døde efter 1691 i Udenlands.
- Jørgen Jensen Kofoed blev født den 12 apr. 1667 i 5. vgd. Maglegård, Østermarie Sogn; døde den 12 mar. 1709 i Christiansø.
- Detlef Jensen Kofoed blev født i 1668 i 5. vgd. Maglegård, Østermarie Sogn; døde efter 1690 i Østindien.
- Charlotte Jensdatter Kofoed blev født i 1669 i 5. vgd. Maglegård, Østermarie Sogn; døde i 1671 i 5. vgd. Maglegård, Østermarie Sogn.
- Christian Jensen Kofoed blev født i 1669 i 5. vgd. Maglegård, Østermarie Sogn; døde i 1670 i 5. vgd. Maglegård, Østermarie Sogn.
- Christence Jensdatter Kofoed blev født i 1670 i 5. vgd. Maglegård, Østermarie Sogn; døde i 1670 i 5. vgd. Maglegård, Østermarie Sogn.
- Kirstine Jensdatter Kofoed blev født i 1670 i 5. vgd. Maglegård, Østermarie Sogn; døde efter 1700 i Svaneke.
- Mathias Jensen Kofoed blev født i 1671 i 5. vgd. Maglegård, Østermarie Sogn; døde den 1 jan. 1741 i Christiansø.
- Christian Jensen Kofoed blev født i 1672 i 5. vgd. Maglegård, Østermarie Sogn; døde i 1675 i 5. vgd. Maglegård, Østermarie Sogn.
- Johanne Jensdatter Kofoed blev født i aug. 1675 i 5. vgd. Maglegård, Østermarie Sogn; døde i 1727 i Svaneke; blev begravet den 2 jan. 1727.
- Karen Jensdatter Kofoed blev født i aug. 1675 i 5. vgd. Maglegård, Østermarie Sogn; døde i 1715 i Rønne.
- Peter Jensen Kofoed blev født i 1676 i 5. vgd. Maglegård, Østermarie Sogn; døde i 1677 i 5. vgd. Maglegård, Østermarie Sogn.
Generation: 3
4. Peder Hansen Kofoed blev født den 15 jun. 1598 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn (søn af Hans Madsen Kofoed og xxx Clausdatter Kjøller); døde den 24 dec. 1648 i Lübeck, Tyskland. Andre Begivenheder og Egenskaber:
- Ane-nr.: Ane 11.1685 (Garde)
Peder blev gift med Elisabeth Madsdatter Ravn den 17 jan. 1619. Elisabeth (datter af Mads Madsen Ravn og xxx Michelsdatter Hartwig) blev født cirka 1605 i Rønne; døde i sep. 1685 i Bornholm. [Gruppeskema] [Familietavle]
5. Elisabeth Madsdatter Ravn blev født cirka 1605 i Rønne (datter af Mads Madsen Ravn og xxx Michelsdatter Hartwig); døde i sep. 1685 i Bornholm. Andre Begivenheder og Egenskaber:
- Ane-nr.: Ane 11.1686 (Garde)
Notater:
Reference: KG1
Børn:
- Oluf Pedersen Kofoed blev født cirka 1624 i Rønne.
- Mads Pedersen Kofoed blev født i 1626 i Rønne; døde den 11 okt. 1677 i Rønne.
- Hans Pedersen Kofoed blev født cirka 1627 i Rønne; døde cirka 1675 i Rønne.
- 2. Jens Pedersen Kofoed blev født den 3 nov. 1628 i Rønne; døde den 23 maj 1691 i 5. vgd. Maglegård, Østermarie Sogn; blev begravet den 4 jun. 1691.
- Claus Pedersen Kofoed blev født i 1630 i Rønne; døde efter 1650.
- Jørgen Pedersen Kofoed blev født i 1632 i Rønne.
- Maren Karrine Pedersdatter Kofoed blev født cirka 1634 i Rønne; døde i 1700.
- Boel Pedersdatter Kofoed blev født cirka 1635 i Rønne.
- Lisbeth Pedersdatter Kofoed blev født cirka 1637 i Rønne; døde i 1678 i 13. sgd. Fynegård, Knudsker Sogn.
- Christopher Hansen
6. Sander Pedersen Lesler blev født før 1600 i Hasle; døde i 1639 i Hasle. Andre Begivenheder og Egenskaber:
- Ane-nr.: Ane 11.1687 (Garde)
Notater:
Fra Bjarne Kofoeds database.
Occupation: Mayor (Borgmester) of Hasle.
Reference: KG1 note
Sander Pedersen Lesler, mayor of Hasle, was said to have been the
brother-in-law of Chief Justice Mads Hansen Kofoed (c.1585-1646).
This would seem to indicate that either Sidsel was sister to Mads
Kofoed's wife Karen Jørgensdatter (c.1585-1650), or sister to Mads
Kofoed himself. The former seems more likely to be the case,
although as Karen Jørgensdatter's father Jørgen Pedersen is known to
have died in 1588, she would most likely have been her half-sister.
Or there is the possibility that Sander Pedersen Lesler was himself
half-brother to Karen Jørgensdatter.Sander blev gift med Sidsel cirka 1630 i Bornholm. Sidsel blev født før 1615 i Bornholm; døde efter 1653 i Bornholm. [Gruppeskema] [Familietavle]
7. Sidsel blev født før 1615 i Bornholm; døde efter 1653 i Bornholm. Andre Begivenheder og Egenskaber:
- Ane-nr.: Ane 11.1688 (Garde)
Børn:
- Hans Sandersen blev født cirka 1631 i Hasle; døde i 1686 i 11. vgd. Vestergård, Østermarie Sogn; blev begravet den 7 jul. 1686.
- 3. Margrethe Sandersdatter Lesler blev født den 18 maj 1635 i Hasle Sogn; døde den 28 jul. 1678 i 5. vgd. Maglegård, Østermarie Sogn.
- Mogens Sandersen Lesler blev født cirka 1636 i Hasle.
- Peder Sandersen Lesler blev født cirka 1637 i Hasle; døde den 20 sep. 1688 i Prgd. Kyndegård, Nyker Sogn.
Generation: 4
8. Hans Madsen Kofoed blev født cirka 1550 i Rønne (søn af Mads Jensen Kofoed og Gunhild Uf); døde i 1623 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn. Andre Begivenheder og Egenskaber:
- Ane-nr.: Ane 12.3369 (Garde)
- Ane-nr.: Ane 12.3413 (Garde)
- Ane-nr.: Ane 13.4485 (Sommer)
- Beskæftigelse: Land-owner (Proprietær)
Notater:
Note(kopieret juli 2019 fra Norman Lee Madsens database9
Hans Kofoed, as the owner of Heslegård, 21 Vdg. a "fri vornedegård" (freehold farm), and Knæbjerghus, both in Østerlars parish, participated in the Freeman status meeting in 1572. In 1586 he is recorded as living in Rønne, and in 1590 and 1608 as the owner of the Freeman's estate Blykobbegård in Nyker parish.
Hans Kofoed is recorded in Bornholm's Jordebog as the taxpayer for Rosmannegård, 27' Slg. Knudsker, in 1611; and as the taxpayer for 26'Slg. Knudsker (part of the Store Almegård estate) in 1617, and in the Hammershus Regnskaber, 1617-1631 as being "Hans Koefoed aff Knudsker Sogen", one of the men presiding on February 14, 1625 over the division of the estate of Christopher Olsen's wife Seigne, who had been beheaded for witchcraft.
Sigvard Mahler Dam states, in "Over Hals og hoved" (published in SAXO, 1991), that he discovered that in 1666 there was a case in court concerning the estate of the deceased widow Christine Kiøller (died 1665), in which Hans Olufsen Kofoed, the grandson of Hans (Madsen)Kofoed, states that he is as close an heir after Christine Kiøller as her guardian Claus Kames. Christine is the daughter of Christen Clausen Køller (died circa 1582) and Margrethe Mogensdatter Uf, of Store Hallegård in Olsker.
Sigvard notes that Hans Kofoed named a son Claus, and another son Jacob, which up to that point had not been given names used by the Kofoed-family. Since Christen Clausen Køller had named a son Jacob, Sigvard speculates that Claus and Jacob are Køller family names. Sigvard also notes that Christine Kiøller's brother Christen Clausen Kiøller (junior) signed documents in 1624 and 1628, while he was Bornholm's chiefjustice, which concerned the Kofoed family. (This information was first published in Julius Bidstrup's book on Kofoed family A.)
Based on the above, Sigvard suggests that Hans Kofoed's wife may have been the daughter of Christen Clausen Køller (senior) and Margrethe Mogensdatter Uf. (Or possibly it is Hans Olufsen Kofoed's mother Sidsele who is the relative of Christine Kiøller? - Norman Madsen)
However, it seems just as possible that Hans Kofoed's wife was the half-sister of Christen Clausen Køller (died circa 1582, of Store Hallegård in Olsker). According to Edvard Skovgaard, in "1000 Aner til en Skovgårdsslægt" (pub. 1989), Christen Clausen Køller is the son of a Claus Köller (from Pomerania) and Margarete von Schinckel. Possibly "Margarete von Schinckel" is the same person as the wife of Claus Clausen Kames, namely "Margrethe" (died May 10, 1693) of Rønne? Claus Clausen Kames and Margrethe are said to be the grandparents of the Claus Kames mentioned in the 1666 court case. - Norman Lee Madsen, January 28, 2003.
At the "Frimandsmødet" held on September 6, 1572 there were 17 men named as being in attendance: 1. Jacob Iversen, Landsdommer; 2. Mester Peder W(= Peder [Mogensen] Uf); the brothers 3. Peder Hansen; and 4. Bent Hansen; 5. Jørgen Pedersen; 6. Peder (Madsen) Kofoed; 7. Oluf Madsen; 8.Oluf Bagge; 9. Hans Mogensen, as he was away at the king's court he was represented by his father Mogens Hansen; 10. Peder (Hansen) Myre; 11. Jørgen Gagge; 12. Berent Hansen (= Berild Hansen); 13. Laurids Pedersen; 14. Jens (Madsen) Kofoed; 15. Christen (Clausen) Kiøller; 16. Peder Hansen (Uf); and 17. Hans (Madsen) Kofoed. Three advisers to the Danish Parliment (Rigsråder) had been sent to preside over the meeting, namely: Biørn Kaas of Starupgaard, Biørn Andersen of Stenholt, and Jørgen Marsvin of Dybæk. The group expressed heartfelt and solemn words about faithful service to the crown; and it seems they had an inkling of things to come, and therefore begged the King not to let himself be "seduced" by Lübeck's representative Sveder Ketting, "because you might expect that Lübeck only plotted to keep our island under their yoke." This was during the period in which Bornholm was strongly under the influence (and rulership) of the Hanseatic League free-city of Lübeck; the Bornholmers felt greatly put upon by the high taxes, unfair rules, and high-handedness of the Lübeckers. Contrary to the opinion of latter historians they must have convinced the envoys, as on the 9th of September the freemen were granted the right to gather shipwrecks from the beaches, hunt in the woods, as well as given full authority over their servants - a great victory for the freemen.
Hans Kofoed is known to have been living in Rønne in 1586, and to have been to owner of Heslegård, 21' Vdg. Østerlars parish. Hans Kofoed, named as a "Frimand", was one of the delegates who on May 6, 1608, in København, selected and confirmed Prince Christian as the future King of Denmark. He also, along with Peder (Poulsen) Kofoed (1548-1616), took part in the following festivities in Lund, Skåne (now part of Sverige/Sweden), where the nobility swore their allegiance to Prince Christian in the year 1610.
Their written authorization to attend is stated as follows:
"We, the hereafter stated signatories: Jens Kofoedt of Kyndegaard, Hanns Kofoedt of Blykobbegaard, Peder Koefoedt of Bagisgaard, Matz Koefoedt of Eskiilsgaard, and Niels Beriildsen of Gadebygaard, all Freemen of Borringholm, and present here together hereby declare. . . The honest and noble man: Hanns Lindenow, Commander of Hammershus Fortress, has according to our consent, requested these two persons: the honourable Hans and Poffuill Koefoedt to travel to Kiöbenhaffn with our authorized document and be our representatives (at Prince Christian's election). . .as further documentation we have in our own handwriting signed and sealed this our open-letter."
The above letter is dated: "Borringholm, 6 Maij, Anno 1608" With the signatures of: Jenns Koefoedt, Hans Kofod, Peder Koefoedt, Matz Koefoedt, Jacob Køller, Hans Berillsenn, Niels Berendtzen. (Jørn Klindt notes that Hans Kofoed's signature is not like that of his brother the Judge Jens Kofoed - the Judge was experienced and fluent at handwritting while Hans Kofoed, being a farmer, was unaccustomed to feather and ink, which easily made blotches!)
From the seven seals affixed we can see that Jens Kofoed and Hans Kofoed, and Hans Kofoed's son Mads, used the "Sparre" (Chevron) image in their seals, but Peder Kofoed did not -- his seal was simply marked "P.K." Also, note that "Borringholm" and "Kiöbenhaffn" are the old style spellings of Bornholm and København (Copenhagen).
In 1595 Hans Kofoed had incorporated the image of a chevron (gavlsparren) in his seal; this later became the most widely incorporated image in later Kofoed seals. The "sparre" was the symbol used by his mother Gunhild's family in their coat of arms. His eldest son Mads Kofoed used this image from 1608, and his descendants (the "Rønne family" or "branch B" as this line of the family was referred to by Julius Bidstrup) used it as well.
Hans Kofoed at one point held the position of churchwarden (kirkeværge) for Nyker parish. He lived long enough to see his children prosper; they were privileged to have been born as freemen and have wealthy and influential relations. Through marriages they further built up their family position.
The "Danish Coat of Arms" registry includes no less than 18 familie scarrying the "sparre" (chevron) as part of their coat of arms. The image of the chevron used by the Rønne branch of the Kofoed-family seems to have come to it via the Uf-family of Skåne province. Noblemen of the Uf-family settled on Bornholm around the year 1400, and when the Mads Kofoed married into that family it seems that his descendants adopted the Uf's coat of arms with its depiction of a "sparre" (chevron). Later, as the "Rønne family" and the "Østermarie family" began to inter-marry the image of the chevron can be seen together with the cow-foot image of the Østermarie line descended from Poul Kofoed (-1549-1572-) of Kofoedgård in Østermarie parish.
From the book "Danske adelsvåbener, en heraldisk nøgle", Politikens Forlag, 1973, København:
Kofod. Et koben. Farver og eventuel hjelmfigur kendes ikke. Markvard Kofod, væbner, 1378; afkom ukendt. NDA side 151.
(Translated to english:)
Kofod. On the shield a cow-foot. Colours and eventual helmet-design unknown. Markvard Kofod, arms carrier in 1378; no known descendants. NDA page 151.
According to Sigvard Mahler Dam's article "De bornholmske væbnerslægter Uf og Splid - noget nyt om deres våbener", (Heraldisk Tidsskrift, 1982), the Kofoed-family's arms carried a blue chevron on a red background, with 2 white vesselhorns on the helmet, and that "Danmarks Kirker", volume 7, Bornholm, tells the same, but incorrectly lists the arms as the belonging to the Gagge-family.
From the Hammershus Regnskaber, 1580-1617:
Hendrick Brahes Regenschaff aff Hammershus paa Borringholm fran Philippi Jacobj dag 1585 thill Philippi Jacobj dag âo. 1586. . . . Inndtegttpennge før sagefaldt: . . . Anndamit ieg aff Hans Sabell ibidem [Rønde]før hand slo Hanns Kuofoedh ibidem [Rønde] - 1-1/2 Daller.
The above entry translated to English:
Henrik Brahe's financial accounting for Hammershus on Bornholm from May1, 1585 until May 1, 1586. . . . Accounts Receivable for transgressions:. . . I received from Hans Sabell of Rønne because he struck Hans Kofoedof Rønne - 1-1/2 Rigsdaler.
From the Hammershus Regnskaber, 1617-1631:
Wy effterskreffne Peder Andersøen, aff Nelausker Sogen, Herridtsfogitt paa Borrenholm Peder Andersøen, Mads Jensøen, Hans Koefoed aff Knudsker Sogen, bekiender och witterligtt gør for alle, och aff Knud Jensøen Kongl. May. Ridefogitt her sammestedts, att werre tikriste och befallid att verre tilstede paa skifftte som bemeltte Knud Jensøen, paa Kongl.May. och sin gunstige horris wegne loid holde, med Cristoffer Olsøen aff Knudsker Sogen efftter sin hustru som wdj troldomb wor kyndige, och derforre bleff dømbtt och heden rett. Huor ouffuer hindis houffuedloid komb wdj Kongens werge, saa ere wj bemeltte mend wdj Jens Søffrensøn Borgemester wdj Rønde, Fock Saffraff Raadmand ibid., samme fleregottfolck derris neruerilse den 14 February neruerende aar 1625 i forhne Cristoffer Olsøns gaard, forsamblede fornhe ørinde, och vereff attwdrotte. - Och for dett første ør wdj worris neruerilse oprognitt huiswitterlig gield och børnegoeds som med rette aff fellidsboe kundefordris. Huilkid er wdj tre ware korn och en partt fæ, forloddiswdtagitt, och siden er boed mitt; the skifft, och Kongl. May. part straxpersileris andteginde och aff os worderrid, som følger: . . . . Naar affforhne summa penge fratagis huis som paa Seyne Cristoffers er bekostidoch anvoret for hun først bleff behofftid, och indtil hun bleff hedenrettid, saa och fogdens penninge: . . . Erlige och welarte mend, Jens Søfrensøn Borgemester och Fock Saffraff Raadmand i Rønde, som och hoisworre, medois till witterlighed att beseylle, Datum Rønde den 15 FebruaryAnno 1625.
This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada.Hans blev gift med xxx Clausdatter Kjøller før 1585. xxx (datter af Claus Köller og Margrethe von Schinckel) blev født før 1566 i Prgd. Skovsholm, Ibsker Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]
9. xxx Clausdatter Kjøller blev født før 1566 i Prgd. Skovsholm, Ibsker Sogn (datter af Claus Köller og Margrethe von Schinckel). Andre Begivenheder og Egenskaber:
- Ane-nr.: Ane 12.3370 (Garde)
- Ane-nr.: Ane 12.3414 (Garde)
- Ane-nr.: Ane 13.4486 (Sommer)
Børn:
- Jacob Hansen Kofoed blev født før 1585 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn; døde i 1646 i Prgd. Kyndegård, Nyker Sogn.
- Mads Hansen Kofoed blev født cirka 1588 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn; døde den 2 nov. 1646 i Prgd. Vellensgård, Nyker Sogn.
- Claus Hansen Kofoed blev født cirka 1582 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn; døde cirka 1658 i 50. sgd. Ladegård, Klemensker Sogn.
- Oluf Hansen Kofoed blev født cirka 1593 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn; døde i 1641 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn.
- 4. Peder Hansen Kofoed blev født den 15 jun. 1598 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn; døde den 24 dec. 1648 i Lübeck, Tyskland.
- Karine Hansdatter Kofoed blev født cirka 1602 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn; døde cirka 1640 i 23. sgd. Kofoedsgård, Østermarie Sogn.
- Karine Hansdatter Kofoed blev født cirka 1602 i Blykobbegård, Nyker, Bornholm, Danmark; døde cirka 1640 i 23. sgd. Kofoedsgård, Østermarie Sogn.
10. Mads Madsen Ravn blev født cirka 1575 i Præstegården, Povlsker Sogn (søn af Mads Ravn); døde efter 1605 i Bornholm. Andre Begivenheder og Egenskaber:
- Ane-nr.: Ane 12.3371 (Garde)
Notater:
Occupation: Mayor (Borgmester) of Rønne.
Reference: KG1 note
In 1598/99 Mads Ravn is recorded as being a merchant and skipper in
Rønne. In 1608 he was Mayor for Rønne township.Mads blev gift med xxx Michelsdatter Hartwig cirka 1600 i Bornholm. xxx (datter af Michel Michelsen Hartwig) blev født cirka 1582 i Rønne; døde efter 1605 i Bornholm. [Gruppeskema] [Familietavle]
11. xxx Michelsdatter Hartwig blev født cirka 1582 i Rønne (datter af Michel Michelsen Hartwig); døde efter 1605 i Bornholm. Andre Begivenheder og Egenskaber:
- Ane-nr.: Ane 12.3372 (Garde)
Notater:
Reference: KG1
Børn:
- Mads Madsen Ravn blev født cirka 1600 i Rønne.
- Michel Madsen Ravn blev født cirka 1603 i Rønne.
- 5. Elisabeth Madsdatter Ravn blev født cirka 1605 i Rønne; døde i sep. 1685 i Bornholm.
Generation: 5
16. Mads Jensen Kofoed blev født i 1513 i Lund, Skåne, Malmöhus Län (søn af Jens Madsen Kofoed og Johanne Thygesdatter); døde i 1552. Andre Begivenheder og Egenskaber:
- Ane-nr.: Ane 13.6737 (Garde)
- Ane-nr.: Ane 13.6825 (Garde)
- Ane-nr.: Ane 14.8969 (Sommer)
Notater:
Occupation: Mayor (Borgmester) of Rønne.
Drowned on a seavoyage to Copenhagen.
It is not known with certainty who Mads Jensen Kofoed's (born
possibly 1513? or 1517?- died before 1573, possibly 1552?) parents
were: The historian Giessing, in 1786, states that Mads Jensen
Kofoed was the son of Jens Madsen Kofoed and grandson of
Mads Jensen Kofoed of Hasle. According to Julius Bidstrup's
"Familien Koefoed A og B" (published in 1887) his parents might be
Jens Madsen Kofoed and Johanne Thygesdatter, but he is not certain.
Also, Jørn Klindt in his book "På sporet af de første Kofod'er"
(published in 1979) has his doubts on this matter, and can not state
for a fact that any of this is true. Current evidence suggests that
it is likely that Mads Jensen Kofoed was born 1513 in Lund, Skåne
province; however, his parentage is still far from certain. In 1572 a
meeting was held by Bornholm's Parliament to establish who had the
right to the status of "Frimand" (Free-man) on Bornholm: Mads Jensen
Kofoed's sons Jens and Hans Kofoed were in attendance at that
meeting. Of course, that meeting had a broader purpose: a war in
which Lübeck and Danmark had fought side-by-side had ended two years
previously, and there was another three years before the Lübeck 50
year claim to Bornholm was to expire; although Lübeck claimed that it
had been given a further 50 years. In this predicament it was wise
for the King to establish locally situated allies; and Bornholm's
influential free-men, who normally would have been snubbed by the
King and the true nobility, were now in a position to receive
benevolent treatment from the Danish government. At the
"Frimandsmødet" held on September 6, 1572 there were 17 men named as
being in attendance: the brothers Jens and Hans Madsen Kofoed, Peder
Poulsen Kofoed, Oluf Bagge, Peder Uf, Peder Myre, Jørgen Gagge, also
ten other men only listed by their father's name; and at which
occassion three Danish Parlimentary advisers (Rigsråder) had been
sent to preside over the meeting. The Kofoeds had no written proof
of their free-men status; they were only able to give heartfelt and
solemn words about faithful service. It seems they had an inkling of
things to come, and therefore begged the King not to let himself be
"seduced" by Lübeck's representative Sweder Ketting, "because you
might expect that Lübeck only plotted to keep our island under their
yoke." This is the first record in which we find the Kofoeds being
mentioned as "frimænd". We know that they were related to Oluf Bagge
and Peder Uf, and probably to several of the others. The question
remains: did they already have claim to free-man status, or did they
take advantage of the King's need for loyal followers - seeking
acknowledgement of that status from their peers on Bornholm? It
seems that they had to make certain commitments to the King in
exchange for the full rights to free-man status. Two of the newly
appointed free-men had an important mission to Lübeck the following
year. On September 6, 1573 King Frederik 2. wrote a letter to Lübeck
stating: "Our citizens, the brothers Peter and Jens Kofoth" have
applied to Lübeck's government for verification of their vital
statistics, so as, among other things, they are free to serve their
King - who then requests the Lübeck council to give sympathetic
consideration to their case and verify their births in Lübeck's
records. We often find such vital statistics proofs attached to the
documents in probate court cases, they were actually signed by the
parish "Elders" before the church parish registers (kirkebøger) came
into use. They were especially essential if disagreement arose among
the heirs. In the Lübeck family registry for 1573 we find the
following entry: Kofoedt, Matthias, dead before 1573 on Bornholm,
his wife: Johanna; their children: Peter, Jens, Boel - married to
Oluf Bagge; Anneke - married to Michael Abraham. The reason that the
family is registered in Lübeck exactly in 1573 is of course the
application the brothers made that same year for their vital
statistics. According to Jørn Klindt's "På sporet af de første
Kofod'er" it appears that Gunhild Uf and Mads Kofoed were already
married by 1547. The Lübeck legal-registry of 1573 states that a
woman named Johanne was Mads Kofoed's wife and mother to four of his
children; so accordingly it is not absolutely certain who was the
mother of which of Mads Kofoed's children. The fact that in 1573
Johanne was stated as the mother of Mads Kofoed's children may be a
reflection of their legal relationship, rather than blood ties. Nor
is it known for a fact which wife came first: Gunhild Uf or Johanne
Jensdatter Myre? The exact birth years of his children are not
known, but they are all thought to have been born between 1540-50.
Jørn Klindt further writes that more information about Mads Kofoed is
surely there to be found in the archives of København, or in Gottorp
and Potsdam - where the remnants of Lübeck's archives are now held.
As mayor for Rønne township Mads Kofoed was an influential man on
Bornholm, so it would be rather peculiar if there weren't more traces
of him to be found. It could be that he is the same person as the
Mads Kofoed known to have died during a sea-voyage to København in
1552. Part of the difficulty in answering this question lies in the
fact that one Lübeck entry states he died "before 1573" and another
states "in 1573"; which is correct and which in error? Mr. Klindt
asks the following questions: What was the case of the vital
statistics about? Why was it that Hans Kofoed, who on Bornholm was
considered to be Jens Kofoed's brother, did not appear on the 1573
Lübeck registry as part of the family? But, of course, who will
research this? Who has the ability, resources, inclination, and
time? His son Jens Kofoed is known to have died in 1625, an old man
around 80 years old. The same is said of Hans Kofoed who died in
1623, and he is with greater certainty considered to be the son of
Gunhild Uf, as he is not mentioned in the Lübeck registry of 1573 as
a son of Johanna and Mads Kofoed. Hans Kofoed has been listed by
Bornholm's first historian Rasmus Ravn (who lived from 1603-77) to be
the brother of the Judge Jens Madsen Kofoed; that he was not listed
in the Lübeck family registry of 1573 makes for a stronger case that
he was in fact half-brother to Jens Madsen Kofoed. Further proof that
the two men were brothers can be seen by the fact that Hans Kofoed's
sons were made the heirs to Jens Madsen Kofoed's property. Chief
Justice Jens Kofoed had no direct heirs at the time of his death, so
the four sons of his brother Hans Kofoed, and a certain Albert Hansen
- on account of his wife Karina Mikkelsdatter, were made heirs to his
reportedly large fortune. For who else was there left in 1625 to
inherit? His brother Peder had long since died, as well as his
children. His sister Boel's children with Oluf Bagge had left the
island. His sister Anneke had married a Michael/Mikkel Abraham, a
common Bornholm name, and so a daughter from their marriage would
have been known as "Mikkelsdatter", which leads us to Karina being
Jens Kofoed's niece. Working from the facts as I know them leads me
to the following two possible senarios: 1) That Johanne Jensdatter
Myre was Mads Jensen Kofoed's first wife, they probably married
around 1540; they had four children and before 1547 Johanne dies.
Around 1547 Mads Kofoed marries Gunhild Uf - they have a son, Hans,
born around 1547-50. 2) That Gunhild Uf was Mads Jensen Kofoed's
first wife, they probably married around 1540; within a year of
giving birth to Hans, around1542, Gunhild Uf died. Mads Kofoed then,
around 1543, marries Johanne - with whom he had at least four
children who lived to adulthood. The first senario is generally
thought to be the most likely, but that is just a guess. The key to
this question is: Were Gunhild Uf and Mads Jensen Kofoed married
before or in 1547? In the land-registry testimony of Bornholm's Land-
Register, dated May 22, 1522, is mentioned a P. Kofod as mayor of
Rønne; but whether or not he was related to "Familien Koefoed A or B"
is not known. (Høbertz, Documentation of Bornholm's History, p. 63)Mads blev gift med Gunhild Uf cirka 1547 i Bornholm. Gunhild (datter af Hans Olufsen Uf) blev født cirka 1525 i Simblegård, Klemensker Sogn; døde efter 1552 i Bornholm. [Gruppeskema] [Familietavle]
17. Gunhild Uf blev født cirka 1525 i Simblegård, Klemensker Sogn (datter af Hans Olufsen Uf); døde efter 1552 i Bornholm. Andre Begivenheder og Egenskaber:
- Ane-nr.: Ane 13.6738 (Garde)
- Ane-nr.: Ane 13.6826 (Garde)
- Ane-nr.: Ane 14.8970 (Sommer)
Notater:
The parentage of Gunhild Uf is uncertain and disputed. She must have
been born between 1500 and 1532. What seems to be agreed is that she is
the descendant of Otte Pedersen Uf, the owner of Skovsholm in Ibsker
parish. Some say she is his daughter's daughter (datterdatter). Other's
that she is the daughter of his son Anders Uf, from Otte's first marriage
to Kirsten Galen. It has also been suggested by Sigvard Mahler Dam that
she is the daughter of Otte Pedersen Uf's grandson Hans Olufsen Uf
(1510-1574); possibly because she gave her son with Mads Jensen Kofoed
the name Hans - after her father?
It is known that in 1547 Gunhild's husband Mads Jensen Kofoed represented
her in a legal dispute with Mogens Uf (died 1565) concerning inherited
property from the estate of the deceased Oluf Tuesen. This implies that
there is a close relationship with Mogens Uf; some have suggested they
are brother and sister, others that they are cousins. Considering that
Oluf Tuesen died in 1500, it seems unlikely that Gunhild is his daughter
- as she would have been approaching 50 at the time of the birth of her
son, Hans Madsen Kofoed. Possibly she is the daughter of Oluf Tuesen's
brother-in-law Oluf Ottesen Uf? Or, as Sigvard Mahler Dam has suggested,
the daughter of Oluf's son Hans?
* * * * *
The following has been extracted from a translation of the article
"Landet Borringholm: Bornholmsk-skånske slægtskredse", by Sigvard Mahler
Dam, published in SAXO, 1986:
After the murder of Mogens Ufs' father Oluf Tuesen, his widow
(Margrethe?) went through hard times, but her brothers helped her prove
to Commander van Haffn which of the farms were her own inheritance, and
these were eventually given back to her. Her brothers helped with the
management, but then a pivotal event took place, which later caused a
devastating family feud over inheritance. Apparently Oluf Ottesen
purchased some property from the widow, and in the later court case some
letters and documents supposedly were proof thereof, but her son, Mogens
Uf, maintained that the family had unlawfully confiscated said property.
In 1547 Mogens Uf, still exiled from Bornholm, came to blows with his own
family and took them to the highest court in the land:
(In the original old Danish)
"Mogens W til Odersbiergh citat hustru Gunildt, Mattis Kofoedt paa
Bornholm med deres medarvinger for noget jordegods som de gør dem
forhindring paa smst. efter Oluf Tuesens død smst."
The case concerns Mogens Uf's inheritance from his mother, against
Gunhild Uf, who must be a descendant of his mother's brother, Oluf
Ottesen. Gunhild's husband, Mads Jensen Kofoed, sailed to København on
behalf of his wife and her co-heirs (who were under-aged). Mads won the
case and returned home able to keep the deeds to the farms contested by
Mogens Uf. But in 1552 Mogens Uf is back again to haunt Gunhild's family
(78):
(In the original old Danish)
"Oluff Hansz paa sine egne og metarfvingers Otte Persz arfvinger vegne,
beretter at Mogens W forfølger dem for noget jordegods og skifte, og de
have forfulgt sagen og bragt den for Rigets Kantsker, og til den ende
afsendt Mads Kofoedt med deres breve og beviser, men han er drunknet paa
veien og Brevskaberne forkomne, hvorfor det paalægges landsdommeren Hans
Reymer, at han er dem behjælpelig til endnu engang at faa beskrevet hvad
der er gaaet for sig i sagen."
"Mogens W" had sued Oluf Hansen and Otte Pedersen's heirs for some
property and Mads Kofoed had again been sent to København with
documents. Sadly, Mads drowned underway and the documents were lost.
That same day the king sent a letter to his bailiff on Bornholm, Henning
Gagge, requesting that he quickly settle the case between Mogens Uf and
Otte Pedersen's heirs. It had become bothersome to the king, the very
men he depended upon to resist the Lübeckers were about to destroy
everything with their family feuding. How the court case ended is not
known, but it seems that Mogens Uf lost again.
This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto,
Ontario, copyright 1990-2002.Børn:
- 8. Hans Madsen Kofoed blev født cirka 1550 i Rønne; døde i 1623 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn.
18. Claus Köller blev født cirka 1525 i Pommern, Tyskland (søn af Hans von Köller); døde efter 1586 i Bornholm. Andre Begivenheder og Egenskaber:
- Ane-nr.: Ane 13.6739 (Garde)
- Ane-nr.: Ane 13.6827 (Garde)
Claus blev gift med Margrethe von Schinckel. Margrethe blev født cirka 1535 i Tyskland; døde i 1598 i Bornholm. [Gruppeskema] [Familietavle]
19. Margrethe von Schinckel blev født cirka 1535 i Tyskland; døde i 1598 i Bornholm. Andre Begivenheder og Egenskaber:
- Ane-nr.: Ane 13.6682 (Garde)
- Ane-nr.: Ane 13.6740 (Garde)
Notater:
Skovsholm
Børn:
- Christen Clausen Kjøller blev født cirka 1555 i Bornholm; døde cirka 1628 i Prgd. Skovsholm, Ibsker Sogn.
- Hans Clausen Kjøller blev født cirka 1560 i Bornholm; døde i 13. sgd. Kølleregård, Ibsker Sogn.
- Jacob Clausen Kjøller blev født cirka 1565 i Bornholm; døde i 1632 i Prgd. Skovsholm, Ibsker Sogn.
- 9. xxx Clausdatter Kjøller blev født før 1566 i Prgd. Skovsholm, Ibsker Sogn.
- Kirsten Clausdatter Kjøller blev født i 1583 i Bornholm; døde i 1665 i Prgd. Store Myregård, Åker Sogn.
20. Mads Ravn blev født før 1555 i Danmark; døde i 1600 i Præstegården, Povlsker Sogn. Andre Begivenheder og Egenskaber:
- Ane-nr.: Ane 13.6741 (Garde)
Notater:
Occupation: Parish Clergyman (Sognepræst).
Reference: KG1 note
Mads Ravn was parish clergyman for Poulsker from 1577 until his death
in 1600; perhaps had been curate before 1577.Børn:
- 10. Mads Madsen Ravn blev født cirka 1575 i Præstegården, Povlsker Sogn; døde efter 1605 i Bornholm.
- Stephen Madsen Ravn blev født cirka 1580 i Præstegården, Povlsker Sogn.
22. Michel Michelsen Hartwig blev født efter 1562 i Rønne (søn af Michel Augustin Hartwig og nn Clausdatter Kames); døde i 1645 i Rønne. Andre Begivenheder og Egenskaber:
- Ane-nr.: Ane 13.6743 (Garde)
Børn:
- 11. xxx Michelsdatter Hartwig blev født cirka 1582 i Rønne; døde efter 1605 i Bornholm.
- Michel Michelsen Hartwig blev født cirka 1584 i Rønne.