Vagn Aagesen

Vagn blev gift med Ingeborg Thorkildsdatter før 1037. Ingeborg (datter af Thorkild "Lejre" Hvide) blev født før 1018. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Thorgunna Vagnsdatter blev født før 1037.

Aage blev gift med Thorgunne Vesetsdatter. Thorgunne (datter af Veset Jarl af Bornholm og Hildegunne NNsdatter) blev født før 986 i Bornholm. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Harald Blåtands hovedsmand i Jomsborg
Er måske nævnt på en runesten i London ? - Ridder i England Svend
Tveskægs plejefar

Notater:

Harald Blåtands jarl el. konge på Bornholm.

Veset blev gift med Hildegunne NNsdatter. Hildegunne blev født før 966. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Ealdorman i Devonshire
Jarl i Devonshire

Pallig blev gift med Gunhild Haraldsdatter. Gunhild (datter af Kong Harald 1. Blåtand af Danmark og Gyrith NNsdatter) blev født efter 956; døde den 13 nov. 1002 i England. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Place of residence: Devonshire i England

Notater:

Place of residence: Val-Toke

Notater:

Date of residence: 940 - 0986
Place of residence: Konge af Danmark
Rejste den store runesten i Jellinge (Danmarks dåbsattest).
Indskriften er: "Harald Konge bød giøre kumler disse efter Gorm fader
sin og efter Thyra moder sin, den Harald som sig vandt hele Danmark
og Norge og gjorde danerne kristne" Tilnavnet Blåtand har næppe noget
med tænder at gøre. Den ældste form vi har er Blatan, men ingen ved
hvad det skal betyde. Adam af Bremen skriver at Harald regerede i 50
år, men måske betyder det blot 'mange'. Roskildekrøniken skriver at
han i 15 år regerede sammen med Gorm.Historien beretter at biskop
Poppo bar jernbyrd (han bar glødende jern uden at brænde fingrene),
og derved overbeviste Harald om Kristi styrke overfor Thor og Odin.
Derpå lod Harald sig døbe. Historien blev berømt viden om, og ses på
kalkmalerier mm langt ned i Europa. I 965 giver den tyske kejser Otto
den Store (-973) sine bispesæder i Schleswig, Ribe og Århus fuld
skattefrihed. Dette kan (bla) tolkes som, at han overdrager dem til
Harald. Den tredje byggefase på Dannevirke er dateret til 968, og må
være Haralds værk. Han har også stået for bygningen af Trelleborg
(980/81), Fyrkat (ca 980/81), og rimeligvis også Aggersborg og
Trelleborg i Skåne, foruden Ravningbroen over Vejle ådal (979 1).
Til disse bygningsværker må Harald have udskrevet skatter, arbejdere
og materialer i hidtil utænkelig størrelsesorden, og det viser at han
har haft en meget stor magt indadtil. Måske er borgene beregnet til
at befæste denne magt, dvs forhindre oprør. Annalerne skriver at
Harald (med titlen hertug) betaler sin fastsatte afgift til den tyske
kejser Otto i 973. Da Otto dør samme år, og sachser-hertugen Herman
Billung nylig var død, prøver Harald i 974 en krig for at frigøre
Danmark. Den er omtalt i flere annaler og i Snorris Heimskringla, og
der fortælles om svære kampe ved Dannevirke. Det ender med dansk
nederlag, så Harald må fortsat betale det aftalte beløb, nu til
kejser Otto II (- 983), og Sydslesvig (fra Dannevirke til Ejderen)
indlemmes i Sachsen. I 982 bliver Otto II (- 983/4) slået af
araberne, og både slaviske folk og Danmark forsøger at frigøre sig af
kejserriget. Harald tilbageerobrer området ned til Ejderen, og gør
Danmark frit for skattepligten til Tyskland. Den endelige fred, hvor
Tyskland fraskriver sig Hedeby og landet nord for Ejderen, bliver dog
først sluttet af Haralds barnebarn Knud den Store i ca 1025. Teksten
på Haralds Jellingsten slutter (måske er det en senere tilføjelse):
'Den Harald som vandt sig alt Danmark og Norge, og gjorde danerne
kristne'. Imidlertid viser de frankiske annaler, at Danmark er et
samlet rige længe for Gorm og Harald. I 811-13 rækker det fra
Ejderen til Skåne og Vestfold (V for Oslofjorden). Også Ottars og
Wulfstans rejseberetninger fra slutningen af 800-tallet omtaler et
Danmark bestående af: Oslofjorden, Bohus Len, Halland, Skåne, øerne
og Jylland til Ejderen. Blekinge hører på den tid til Sverige, og
Bornholm har sin egen konge.
(Kilde: Niels Lund: Ottar og Wulfstan. 1983)

Der er altså ingen belæg for at hverken Gorm eller Harald samlede et
antal småkongedømmer til Danmark. Evt kan Harald hentyde til rester
af Gnupas herredømme, som han får renset ud, eller diverse stormænd
som har revet sig løs under borgerkrigen. Men teksten kan også
oversættes til: '... som vandt sig Danmark HELT - samt Norge - og
kristnede danerne' Her kan 'helt' hentyde til Haralds sejr over
tyskerne i 983. Harald bliver såret i et slag ca 986 mod sin søn
Svend Tveskæg, der ledede et større oprør mod ham. Han flygter til
Jomsborg og dør der. Om Jomsborg overhovedet har eksisteret, er ret
usikkert, men antageligt gemte Harald sig i byen Iumne / Julin /
Hyumsburgh / Iumneta / Vineta, idag rimeligvis Wolin ved Oders
østlige munding, 20 km ø for Swinoujscie. Hans sandsynlige dødsdag
kendes fra en årtideliste: der skulle bedes for ham 1 nov, årstallet
er antageligt 986 eller 987.
(Kilde: Erik Kroman: Det danske Rige i den ældre Vikingetid. 1976. s
115-123)
(Kilde: Steen Hvass og Birger Storgaard (red): Da klinger i Muld...
1993)
Fra Steen Thomsens database dec 1997

Han udbyggede Jomsborg til værn mod venderne. Han erobrede Norge ca.
960, men hans flåde, ledet af jomsvikingerne, led 975 nederlag ved
Hjørungavåg, hvorved Norge igen gik tabt.

Kong blev gift med Gyrith NNsdatter før 956. Gyrith blev født før 937. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

søster til Styrbjørn, svensk tronkræver