Toke Skjalmsen Hvide

Notater:

Place of residence: Eskebjerg på Hindsholm

Notater:

Place of residence: Jarl på Sjælland
Døde i en høj alder omkring 1113. Begravet i Fjenneslev, men blev
senere ført til Sorø af Biskop Absalon. Han var sjællandsk stormand
og ejede meget jordegods især på Sorøegnen. Han havde i lagt tid
jarledomme på Sjælland. I 1062 fulgte han Svend Estridsen i kampen
mod Harald Hårderåde i Niså, hvor han ifølge Saxo blev såret og taget


til fange, men det lykkedes ham at undvige ved Gedesø. Han fulgte
også Erik Ejegod på hans togter mod Venderne - og blev Høvding over
Rügen efter dennes erobring. Hans bror Avte faldt i kamp mod Venderne


på vej fra Sjælland til Falster.
Skjalm Hvide blev stamfader til den mægtigste danske stormandsæt i
middel-alderen. Den bebævnes "Hvide-ætten", uagtet at "Hvide" kun var

et personligt tilnavn. Der er ingen garanti for hans forfædre.

Skjalm blev gift med Signe Asbjørnsdatter. Signe (datter af Asbjørn Ulfsen Sprackling) døde i 1086 i Fjenneslev, Sjælland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Jarl af Danmark.

Notater:

grundlagde Slagelse
Reference: måske son af

Palne blev gift med Ingeborg Ottarsdatter før 1009. Ingeborg (datter af Ottar af Gotland) blev født før 990. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Place of residence: Jarl i England
Statholder i Danmark fra ca. 1025 efter Torkil den høje, medens Knud
den Store opholdt sig i England. Under kongens vinterophold i
Roskilde 1026 kom det til et skænderi over et skakspil mellem denne
og Ulf Jarl (vedrørende ansvaret for den uheldige kamp ved Helgeø),
og kongen gav næste dag en af sine mænd ordre til at dræbe Ulf,
ligegyldigt hvor han fandt ham. Det skete i Hellige
Trefoldighedskirkens kor. (Roskilde Domkirke) Ulf nævnes først som
jarl i England. i 1022 var Thorkild den Høje af kong Knud den Store
gjort til statholder i Danmark, men han døde allerede ca 1024,
hvorefter Knud gjorde Ulf til statholder med bopæl i Roskilde. I
slaget ved Helgeø tidligt i 1026 med Olav den Hellige af Norge og
Anund Jacob af Sverige var det ved at gå galt for Knud, men han fik
bragt orden i sin flåde, da Ulf jarl kom til med sine skibe. Knud
overvintrede derefter i Roskilde hos Ulf og halvsøsteren, men de kom
op at skændes, og Knud lod ham dræbe i hellig trefoldighedskirkens
kor. Knud måtte senere sone mordet med mandebod til sin søster - og
selvfølgelig også til kirken, der var blevet vanhelliget ved denne
udåd.
(Kilde: Dahl & Engelstoft: Dansk Biografisk Håndleksikon. 1920-26)
(Kilde: Salmonsens Konversations Leksikon, 2' udg. 1915-1930)
(Kilde: O.H. Toftegaards samling)
Fra Steen Thomsens database dec 1997

Jarl blev gift med Estrid Svendsdatter i 1018. Estrid (datter af Kong Svend 1. Tveskæg af Danmark og Sigrid Storråde) døde den 9 maj 1074. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Estrid Svendsdatter lod den første danske stenkirke bygge. Det var i
Roskilde, hvor kirken opførtes i frådsten omkring 1030. Hun opførte
kirken
til minde om sin myrdede gemal Ulf Jarl. Kirken afløste den trækirke
hendes far, Svend Tveskæg, havde opført øst for kongsgården i
Roskilde, der hvor Roskilde Domkirke nu ligger. formentlig kun gift
med en af de to første m2nd

Notater:

Harald Blåtands hovedsmand i Jomsborg
Er måske nævnt på en runesten i London ? - Ridder i England Svend
Tveskægs plejefar

Notater:

Place of residence: Jarl på Gotland

Notater:

Place of residence: Jarl i England

Notater:

Date of residence: 986
Place of residence: Konge af Danmark
Konge i Danmark 986-1014. Han vandt herredømmet over Norge ca. 1002
efter at han sammen med Erik Jarl og Kong Olof af Sverige besejrede
Olaf Trygvesen i slaget ved Svold. Han foretog mange togter til
England og erobrede det meste af dette land 1013. Det antages, at han


anlagde vikingeborgene Aggersborg, Trelleborg, Fyrkat og Nonnebakken.


Om Svend er søn af Tove eller af en frille, er ganske uvist. Efter at


have slået faderen omkring 986 bliver Svend konge i Danmark, fra 1002


tillige i Norge og fra 1013 endelig også i England. Svends omdømme
iflg kirkelig tradition er dårligt, men dette skyldes nok, at han
gjorde kraftig modstand mod at give sig ind under Bremer-kirken, hvis


organisation bryder sammen efter den handlekraftige ærkebiskop
Adaldags død i 988. Tværtimod indkaldte han præster og munke fra
England. 988 udstedes et nyt privillegiebrev til bisperne i Århus,
Ribe, Schleswig og Odense: De må bosætte sig hvor de vil i det tyske
rige - så Svend må have smidt dem på porten. Omkring årtusindskiftet
var der tilbage i Danmark kun bispen i Ribe, Odinkar, der var i slægt


med kongehuset, men som havde fået en fuld kirkelig uddannelse både i


England, Frankrig og Bremen. Han var energisk og fik samlet alle
bispestolene i Danmark under sig. Svends væsentlige virke lå i
England, som det lykkedes ham endeligt at erobre i 1013. Under de
mange kampe blev vikingehærene flere gange købt bort med 'danegæld' i


stadig større beløb, i 1005/6 således ca 10 tons sølv. Svend var dog
også hjemme, bla for at klare de politiske stridigheder med kong Olav


Trygveson af Norge. Det endte med slaget ved Svold i år 1000, hvor
Svend i en forenet flåde med Erik jarl af Norge og Olov Skötkonung af


Sverige slog Olav Trygvesons flåde, og hvor denne blev dræbt. Svolds
beliggenhed er ikke lokaliseret, måske ligger den i nærheden af
Rügen, måske er det Ven i Øresund. Svend var gift et par gange og
havde sandsynligvis nogle friller.
Fra Steen Thomsens database dec 1997
Toke Palnatoke Palnesens plejeson

Konge af England 1013 - 1014

Kong blev gift med Sigrid Storråde. Sigrid (datter af Skogul Toste) blev født cirka 945 i Götaland, Sverige; døde cirka 1000. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Place of residence: Gøtaland
Om hun var gift med Svend I vides ikke rigtigt. Hun er en mystisk
person i historien, som sagaskriverne har broderet meget på. Det
påstås at Sigrid skal være enke efter Erik Sejrsæl. Hun indebrændte i

995 sine to tilbedere Harald Grænske og Vsevolod af Kiew. Tilnavnet
'Storråde' kan oversættes til hovmodig, magtfuld eller snarere
magtliderlig. I 994 indebrændte hun Harald Grenske, som var opvokset
hos hendes far, fordi han vovede at fri til hende - enke efter den
svenske konge. (Haralds søn blev senere norsk konge: Olav den
Hellige).
(Kilde: Eke Ohlmarks: Vikingatågen och runstenarna. 1981. s 36)
(Kilde: Dahl & Engelstoft: Dansk Biografisk Håndleksikon. 1920-26)
Fra Steen Thomsens database dec 1997