Signe Asbjørnsdatter

Familie/Ægtefælle/Partner: Skjalm Tokesen Hvide. Skjalm (søn af Toke Trylle Palnesen) blev født i 1034; døde i 1113 i Fjenneslev, Sjælland. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Toke Skjalmsen Hvide blev født før 1085 i Fjenneslev, Sjælland; døde i 1145.
2. Ebbe Skjalmsen Hvide blev født i 1085 i Fjenneslev, Sjælland; døde i 1151 i Sorø, Sjælland.

Notater:

Jarl af Danmark.

Notater:

Place of residence: Jarl i England
Statholder i Danmark fra ca. 1025 efter Torkil den høje, medens Knud
den Store opholdt sig i England. Under kongens vinterophold i
Roskilde 1026 kom det til et skænderi over et skakspil mellem denne
og Ulf Jarl (vedrørende ansvaret for den uheldige kamp ved Helgeø),
og kongen gav næste dag en af sine mænd ordre til at dræbe Ulf,
ligegyldigt hvor han fandt ham. Det skete i Hellige
Trefoldighedskirkens kor. (Roskilde Domkirke) Ulf nævnes først som
jarl i England. i 1022 var Thorkild den Høje af kong Knud den Store
gjort til statholder i Danmark, men han døde allerede ca 1024,
hvorefter Knud gjorde Ulf til statholder med bopæl i Roskilde. I
slaget ved Helgeø tidligt i 1026 med Olav den Hellige af Norge og
Anund Jacob af Sverige var det ved at gå galt for Knud, men han fik
bragt orden i sin flåde, da Ulf jarl kom til med sine skibe. Knud
overvintrede derefter i Roskilde hos Ulf og halvsøsteren, men de kom
op at skændes, og Knud lod ham dræbe i hellig trefoldighedskirkens
kor. Knud måtte senere sone mordet med mandebod til sin søster - og
selvfølgelig også til kirken, der var blevet vanhelliget ved denne
udåd.
(Kilde: Dahl & Engelstoft: Dansk Biografisk Håndleksikon. 1920-26)
(Kilde: Salmonsens Konversations Leksikon, 2' udg. 1915-1930)
(Kilde: O.H. Toftegaards samling)
Fra Steen Thomsens database dec 1997

Jarl blev gift med Estrid Svendsdatter i 1018. Estrid (datter af Kong Svend 1. Tveskæg af Danmark og Sigrid Storråde) døde den 9 maj 1074. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Estrid Svendsdatter lod den første danske stenkirke bygge. Det var i
Roskilde, hvor kirken opførtes i frådsten omkring 1030. Hun opførte
kirken
til minde om sin myrdede gemal Ulf Jarl. Kirken afløste den trækirke
hendes far, Svend Tveskæg, havde opført øst for kongsgården i
Roskilde, der hvor Roskilde Domkirke nu ligger. formentlig kun gift
med en af de to første m2nd

Notater:

Place of residence: Jarl i England

Notater:

Date of residence: 986
Place of residence: Konge af Danmark
Konge i Danmark 986-1014. Han vandt herredømmet over Norge ca. 1002
efter at han sammen med Erik Jarl og Kong Olof af Sverige besejrede
Olaf Trygvesen i slaget ved Svold. Han foretog mange togter til
England og erobrede det meste af dette land 1013. Det antages, at han


anlagde vikingeborgene Aggersborg, Trelleborg, Fyrkat og Nonnebakken.


Om Svend er søn af Tove eller af en frille, er ganske uvist. Efter at


have slået faderen omkring 986 bliver Svend konge i Danmark, fra 1002


tillige i Norge og fra 1013 endelig også i England. Svends omdømme
iflg kirkelig tradition er dårligt, men dette skyldes nok, at han
gjorde kraftig modstand mod at give sig ind under Bremer-kirken, hvis


organisation bryder sammen efter den handlekraftige ærkebiskop
Adaldags død i 988. Tværtimod indkaldte han præster og munke fra
England. 988 udstedes et nyt privillegiebrev til bisperne i Århus,
Ribe, Schleswig og Odense: De må bosætte sig hvor de vil i det tyske
rige - så Svend må have smidt dem på porten. Omkring årtusindskiftet
var der tilbage i Danmark kun bispen i Ribe, Odinkar, der var i slægt


med kongehuset, men som havde fået en fuld kirkelig uddannelse både i


England, Frankrig og Bremen. Han var energisk og fik samlet alle
bispestolene i Danmark under sig. Svends væsentlige virke lå i
England, som det lykkedes ham endeligt at erobre i 1013. Under de
mange kampe blev vikingehærene flere gange købt bort med 'danegæld' i


stadig større beløb, i 1005/6 således ca 10 tons sølv. Svend var dog
også hjemme, bla for at klare de politiske stridigheder med kong Olav


Trygveson af Norge. Det endte med slaget ved Svold i år 1000, hvor
Svend i en forenet flåde med Erik jarl af Norge og Olov Skötkonung af


Sverige slog Olav Trygvesons flåde, og hvor denne blev dræbt. Svolds
beliggenhed er ikke lokaliseret, måske ligger den i nærheden af
Rügen, måske er det Ven i Øresund. Svend var gift et par gange og
havde sandsynligvis nogle friller.
Fra Steen Thomsens database dec 1997
Toke Palnatoke Palnesens plejeson

Konge af England 1013 - 1014

Kong blev gift med Sigrid Storråde. Sigrid (datter af Skogul Toste) blev født cirka 945 i Götaland, Sverige; døde cirka 1000. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Place of residence: Gøtaland
Om hun var gift med Svend I vides ikke rigtigt. Hun er en mystisk
person i historien, som sagaskriverne har broderet meget på. Det
påstås at Sigrid skal være enke efter Erik Sejrsæl. Hun indebrændte i

995 sine to tilbedere Harald Grænske og Vsevolod af Kiew. Tilnavnet
'Storråde' kan oversættes til hovmodig, magtfuld eller snarere
magtliderlig. I 994 indebrændte hun Harald Grenske, som var opvokset
hos hendes far, fordi han vovede at fri til hende - enke efter den
svenske konge. (Haralds søn blev senere norsk konge: Olav den
Hellige).
(Kilde: Eke Ohlmarks: Vikingatågen och runstenarna. 1981. s 36)
(Kilde: Dahl & Engelstoft: Dansk Biografisk Håndleksikon. 1920-26)
Fra Steen Thomsens database dec 1997

Notater:

Place of residence: Høvding på Jomsborg
søn af Olof Bjørnsson (død 950) Konge i Sverige.

Styrbjørn blev gift med Thyra Haraldsdatter. Thyra (datter af Kong Harald 1. Blåtand af Danmark og Gunhild Olavsdatter) blev født efter 956; døde den 18 sep. 1000. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Place of residence: Dronning i Polen

Notater:

Date of residence: 940 - 0986
Place of residence: Konge af Danmark
Rejste den store runesten i Jellinge (Danmarks dåbsattest).
Indskriften er: "Harald Konge bød giøre kumler disse efter Gorm fader
sin og efter Thyra moder sin, den Harald som sig vandt hele Danmark
og Norge og gjorde danerne kristne" Tilnavnet Blåtand har næppe noget
med tænder at gøre. Den ældste form vi har er Blatan, men ingen ved
hvad det skal betyde. Adam af Bremen skriver at Harald regerede i 50
år, men måske betyder det blot 'mange'. Roskildekrøniken skriver at
han i 15 år regerede sammen med Gorm.Historien beretter at biskop
Poppo bar jernbyrd (han bar glødende jern uden at brænde fingrene),
og derved overbeviste Harald om Kristi styrke overfor Thor og Odin.
Derpå lod Harald sig døbe. Historien blev berømt viden om, og ses på
kalkmalerier mm langt ned i Europa. I 965 giver den tyske kejser Otto
den Store (-973) sine bispesæder i Schleswig, Ribe og Århus fuld
skattefrihed. Dette kan (bla) tolkes som, at han overdrager dem til
Harald. Den tredje byggefase på Dannevirke er dateret til 968, og må
være Haralds værk. Han har også stået for bygningen af Trelleborg
(980/81), Fyrkat (ca 980/81), og rimeligvis også Aggersborg og
Trelleborg i Skåne, foruden Ravningbroen over Vejle ådal (979 1).
Til disse bygningsværker må Harald have udskrevet skatter, arbejdere
og materialer i hidtil utænkelig størrelsesorden, og det viser at han
har haft en meget stor magt indadtil. Måske er borgene beregnet til
at befæste denne magt, dvs forhindre oprør. Annalerne skriver at
Harald (med titlen hertug) betaler sin fastsatte afgift til den tyske
kejser Otto i 973. Da Otto dør samme år, og sachser-hertugen Herman
Billung nylig var død, prøver Harald i 974 en krig for at frigøre
Danmark. Den er omtalt i flere annaler og i Snorris Heimskringla, og
der fortælles om svære kampe ved Dannevirke. Det ender med dansk
nederlag, så Harald må fortsat betale det aftalte beløb, nu til
kejser Otto II (- 983), og Sydslesvig (fra Dannevirke til Ejderen)
indlemmes i Sachsen. I 982 bliver Otto II (- 983/4) slået af
araberne, og både slaviske folk og Danmark forsøger at frigøre sig af
kejserriget. Harald tilbageerobrer området ned til Ejderen, og gør
Danmark frit for skattepligten til Tyskland. Den endelige fred, hvor
Tyskland fraskriver sig Hedeby og landet nord for Ejderen, bliver dog
først sluttet af Haralds barnebarn Knud den Store i ca 1025. Teksten
på Haralds Jellingsten slutter (måske er det en senere tilføjelse):
'Den Harald som vandt sig alt Danmark og Norge, og gjorde danerne
kristne'. Imidlertid viser de frankiske annaler, at Danmark er et
samlet rige længe for Gorm og Harald. I 811-13 rækker det fra
Ejderen til Skåne og Vestfold (V for Oslofjorden). Også Ottars og
Wulfstans rejseberetninger fra slutningen af 800-tallet omtaler et
Danmark bestående af: Oslofjorden, Bohus Len, Halland, Skåne, øerne
og Jylland til Ejderen. Blekinge hører på den tid til Sverige, og
Bornholm har sin egen konge.
(Kilde: Niels Lund: Ottar og Wulfstan. 1983)

Der er altså ingen belæg for at hverken Gorm eller Harald samlede et
antal småkongedømmer til Danmark. Evt kan Harald hentyde til rester
af Gnupas herredømme, som han får renset ud, eller diverse stormænd
som har revet sig løs under borgerkrigen. Men teksten kan også
oversættes til: '... som vandt sig Danmark HELT - samt Norge - og
kristnede danerne' Her kan 'helt' hentyde til Haralds sejr over
tyskerne i 983. Harald bliver såret i et slag ca 986 mod sin søn
Svend Tveskæg, der ledede et større oprør mod ham. Han flygter til
Jomsborg og dør der. Om Jomsborg overhovedet har eksisteret, er ret
usikkert, men antageligt gemte Harald sig i byen Iumne / Julin /
Hyumsburgh / Iumneta / Vineta, idag rimeligvis Wolin ved Oders
østlige munding, 20 km ø for Swinoujscie. Hans sandsynlige dødsdag
kendes fra en årtideliste: der skulle bedes for ham 1 nov, årstallet
er antageligt 986 eller 987.
(Kilde: Erik Kroman: Det danske Rige i den ældre Vikingetid. 1976. s
115-123)
(Kilde: Steen Hvass og Birger Storgaard (red): Da klinger i Muld...
1993)
Fra Steen Thomsens database dec 1997

Han udbyggede Jomsborg til værn mod venderne. Han erobrede Norge ca.
960, men hans flåde, ledet af jomsvikingerne, led 975 nederlag ved
Hjørungavåg, hvorved Norge igen gik tabt.

Kong blev gift med Gunhild Olavsdatter. Gunhild døde cirka 965. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Place of residence: Vikingehøvding i Sverige
Ifølge Snorre var han den mægtigste og mest lysende af alle der i
landet som ikke bar fyrstenavn, han var den største kriger og lå
långe i viking. I 991 ledede han den store svenske hær (anslået
25.000 mand) som slog englænderne (angelsakserne) ved Maeldun
(Maldon) og indkasserede en 'danegæld' på 10.000 pund sølv (ca 5
tons). I den angelsaksiske krønikekaldes han Iustin. Han nævnes på en


svensk runesten over Ulf i Bårresta, og muligvis står hans egen sten
(sat over ham selv af ham selv) i Råsbo i det NV-lige Uppland.
(Kilde: Æke Ohlmarks: Vikingatågen och runstenarna. 1981. s 37)
(Kilde: Dahl & Engelstoft: Dansk Biografisk Håndleksikon. 1920-26)
Fra Steen Thomsens database dec 1997