Anebasen — Ole Thyge Plannthin

Hertug Knud Lavard af Danmark

Hertug Knud Lavard af Danmark

Mand 1095 - 1130  (34 år)

Generationer:      Standard    |    Lodret    |    Kompakt    |    Felt    |    Kun tekst    |    Anetavle    |    Viftediagram    |    Medie

Generation: 1

  1. 1.  Hertug Knud Lavard af Danmark blev født den 12 mar. 1095 i Roskilde, Sjælland (søn af Kong Erik 1. Ejegod af Danmark og Bodil Thrugotsdatter); døde den 7 jan. 1130.

    Notater:

    Place of residence: Konge af Venden
    Lavard = Jarl
    Jarl af Sønderjylland. Myrdet af Magnus (søn af Kong Niels) der
    frygtede en medbejler helgenkårret 1169. Opfostret hos Skjalm Hvide
    (vel i Fjenneslev) og hos hertug Lothar af Sachsen. 1115 blev han
    grænsejarl i Sønderjylland, under sin farbror kong Niels. Han
    forsvarede grænsen effektivt mod venderne, bla ved at befæste byen
    Schleswig - en af de første bybefæstninger i Norden. Vendernes fyrste


    Henrik (søstersøn af Erik Ejegod som havde indsat ham) fortsatte
    overfaldene på de danske kyster, indtil Knud havde gjort
    tilstrækkelig gengæld. Henrik søgte fred, og da Knud så skaffede ham
    sin mødrendearv blev de gode venner. I de urolige tider havde mange
    forøget deres indtægter ved røveri, men Knud gennemførte
    straffeaktioner mod både store og små. Deraf fik han sit tilnavn, som


    er den nordiske form af den engelske titel 'lord' = herre. Han
    udskiftede selv sin jarl-titel med det mere moderne (tyske) 'hertug',


    og indførte tyske skikke ved sit hof i Schleswig. 1127 døde Henrik af


    Venden, og hans sønner og sønnesønner fik slået hinanden ihjel i kamp


    om magten. Knud købte sig så titlen som vendisk knes af den tyske
    konge - hans gamle fosterfar Lothar. Venderne synes ikke om
    arrangementet, men Knud nedkæmpede modstanden. Hans magt var nu
    blevet stor, og hans stilliung tvetydig, idet han var vasal under
    både den danske og den tyske konge. Dertil kom at han ansås for et
    mere velegnet kongsemne end Niels og hans arvinger. Kong Niels
    bebrejdede ham at han (som knes) førte sig frem som ligeværdig med
    sin herre og konge, men Knud fik snakket sig ud af klemmen. Kong
    Niels' søn Magnus lavede en sammensværgelse, og myrdede ham i et
    baghold i Haraldsted Skov ved Ringsted. Det resulterede i borgerkrig.


    Som populær fyrste og mordoffer blev han snart anset for hellig, og
    der skete undere ved hans grav. Han søn Valdemar fik ham 1169
    kanoniseret som helgen. Knud regnes for en dygtig, tapper og
    ridderlig personlighed, ligesom hans efterkommere Valdemarerne. Han
    blev banebryder for tysk kulturel indflydelse i Danmark.
    (Kilde: Dahl & Engelstoft: Dansk Biografisk Håndleksikon. 1920-26)
    (Kilde: Salmonsens Konversations Leksikon, 2' udg. 1915-1930)
    (Henv.: Robert af Ely: Biografi af Knud - ikke bevaret men grundlag
    for:)
    (Hnev.: Vita Canutus - helgen-levnedsskildring)
    Fra Steen Thomsens database dec 1997

    Hertug blev gift med Ingeborg af Kiev i 1116. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. Margrethe Knudsdatter af Danmark

    Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. Kong Valdemar 1. Knudsen den S. Danmark blev født den 14 jan. 1131 i Slesvig; døde den 12 maj 1182 i Vordingborg, Sjælland.

Generation: 2

  1. 2.  Kong Erik 1. Ejegod af Danmark blev født i 1056 i Slangerup, Sjælland (søn af Kong Svend 2. Estridsen af Danmark og Rannveig Tordsdatter); døde den 10 jul. 1103 i Paphos, Cypern.

    Notater:

    Date of residence: 1085
    Place of residence: Konge af Danmark
    Støttede sin halvbror Knud den Hellige, og levede så i landflygtighed


    mens deres halvbror Oluf Hunger var konge. Oluf dør 1095, og Erik
    bliver så valgt til konge. Heldigvis for ham kom det normale vejr
    tilbage, så hungersnøden blev afsluttet. Han fik også venderne
    pacificeret, de havde hærget på de danske kyster. Han erobrede Rygen
    og Vagriens hovedstad Starigard, og indsatte sin søstersøn Henrik som


    vendernes fyrste, Ligesom sin halvbror Knud den hellige, søgte han at


    styrke kongemagten, men mere forsigtigt end Knud havde gjort, og mere


    heldigt. Ved en rejse til paven i Rom fik han udvirket at Knud blev
    kanoniseret (helgenkåret), og at Norden fik sit eget ærkebispesæde i
    Danmark (Lund), istedet for at være under Hamburg-Bremen. Det havde
    han fået i stand med den svenske og norske konge som han samlede til
    et fredsmøde i Konghelle i 1101. Omkostningen var muligvis at
    danskerne skulle betale tiende. Han byggede flere kirker (bla i
    Slangerup) og Sct Knuds kloster i Odense. Erik drog på pilgrimsrejse
    til Jerusalem, som den første konge efter at byen var erobret på det
    første korstog. Han rejste gennem Rusland, og besøgte kejseren i
    Konstantinopel (Miklagar-ur = Storeby = Istanbul) samt hans garde af
    nordiske 'væringer'. Han nåede dog aldrig frem, men døde ved Baffa på


    Cypern. Det er Saxo der giver ham tilnavnet 'den evig gode', fordi
    han var en vennesæl mand, og desuden høj og flot og veltalende.
    Skjalden Markus Skeggjason har forherliget ham i sin 'Eiriksdrapa'.
    Til trods for sin religiøse indstilling, havde han mange elskerinder
    og udenoms-børn, med sin dronning Bodil fik han kun Knud Lavard.
    (Kilde: Dahl & Engelstoft: Dansk Biografisk Håndleksikon. 1920-26)
    (Kilde: Salmonsens Konversations Leksikon, 2' udg. 1915-1930)
    Fra Steen Thomsens database dec 1997

    Konge af Danmark 1095-1103

    Kong blev gift med Bodil Thrugotsdatter. Bodil (datter af Thrugot Ulfsen Fagerskind og Thorgunna Vagnsdatter) blev født i 1056; døde i 1103 i Jerusalem, Israel. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 3.  Bodil Thrugotsdatter blev født i 1056 (datter af Thrugot Ulfsen Fagerskind og Thorgunna Vagnsdatter); døde i 1103 i Jerusalem, Israel.

    Notater:

    Place of residence: Dronning af Danmark
    Bothild var smuk og blid, og var som en moder for sin mands
    elskerinder - ifølge overleveringen. Hun var med på pilgrimstogtet
    til jerusalem, og fortsatte da Erik var død på Cypern. Selv døde hun
    på Oliebjerget.
    (Kilde: Dahl & Engelstoft: Dansk Biografisk Håndleksikon. 1920-26)
    (Kilde: Salmonsens Konversations Leksikon, 2' udg. 1915-1930)
    Fra Steen Thomsens database dec 1997

    Børn:
    1. 1. Hertug Knud Lavard af Danmark blev født den 12 mar. 1095 i Roskilde, Sjælland; døde den 7 jan. 1130.


Generation: 3

  1. 4.  Kong Svend 2. Estridsen af Danmark blev født cirka 1019 i England (søn af Jarl Ulf Torkelsen af Danmark og Estrid Svendsdatter); døde den 28 apr. 1074 i Søderup, Jylland.

    Notater:

    Date of residence: 1047
    Place of residence: Konge af Danmark
    Svend Estridsen er den eneste danske konge, der er opkaldt efter sin
    mor. Dette utvivlsomt fordi hun som søster til Knud den Store gav
    Svend arveret til den danske trone. Blev født i England og fik som
    kristent dåbsnavn Magnus. Han voksede op i England, til trods for, at


    hans far Ulf i 1024 blev sendt til Danmark som kong Knuds jarl. I
    1026 overvintrede Knud hos Ulf Jarl i Roskilde. Det kom til et opgør,


    og Knud lod sin svoger dræbe. Ifølge Adam af Bremen skal Svend som
    ung have gjort tjeneste hos den svenske kong Arnund Jacob i samfulde
    12 år. Det kan næppe være rigtigt i den forstand, at Svend var i
    Sverige så længe uden afbrydelser, da han ifølge andre kilder
    jævnligt var i kamp med Magnus den Gode fra 1042-47 og derefter med
    Harald Hårderåde frem til 1050. Under disse kampe kan Svend "så tit
    han blev besejret" have søgt tilflugt hos den svenske konge. Omend
    med besvær, og stadig truet af Harald Hårderåde, blev Svend Estridsen


    omsider konge over et rige, der omfattede Sønderjylland (i hvert fald


    til Slien), Nørrejylland, Fyn, Sjælland og øerne, samt Skåne, Halland


    og muligvis Bornholm. Det sidste slag mellem Svend og Harald
    Hårderåde udkæmpedes til sos i 1062. De norrøne skjalde besang siden
    kong Haralds sejr; men den fulgtes et par år efter af en
    fredsslutning, som skulle blive varig. Begge konger skulle beholde de


    lande, de nu havde. Dette kan have passet svenskerne godt, eftersom
    et samlet dansk-norsk rige kunne true svensk selvstændighed. Fred i
    riget, men ikke fred på den private front. Tidligt blev Svend gift
    med en norsk jarledatter, Gunhild. Hun fødte en søn, som også blev
    kaldt Svend; men han døde som ung. Om ægteskabet med Gunhild skriver
    Adam fra Bremen, at Svend i overmod tog en blodsbeslægtet til hustru.


    Dette var korrekt: Gunhild var oldebarn af Svends mormor, Svend
    Tveskægs dronning Gunhild, i dennes første ægteskab med den svenske
    kong Erik Sejrsæl. Et sådant ægteskab var ugyldigt efter kirkeretten.


    Følgelig kræver ærkebiskop Adalbert af Hamburg-Bremen ægteskabet
    opløst under trussel om bandlysning af kongen, som ifølge Adam bliver


    rasende og truer med at hærge Hamburg. Pave Leo 9. intervenerede, og
    Svend Estridsen opgav sit ægteskab - indgik aldrig siden et nyt. Men
    fik med flere forskellige kvinder mange børn. Det fremgår af Adams
    værk, at han i vid udstrækning har ladet sig belære af kongen, såvel
    vedrørende danernes historie, som om tilstande og tildragelser blandt


    fjerntboende folkeslag. Svend roses for at have udbredt
    kristendommen, og har således været åndeligt veludrustet til sin
    rolle i det storpolitiske spil imellem de tre magtfaktorer: paven,
    kejseren og ærkebiskoppen af Hamburg-Bremen. "Boglige kundskaber" kan


    meget vel betyde, at kong Svend har kunnet læse, hvad Sven Aggesen
    også synes at bekræfte. Det har nok været usædvanligt for datidens
    verdslige, og dermed også konger; hvorfor det fremhæves af Adam, Sven


    Aggesen og paven. Svend Estridsens regering er kildemæssigt en dunkel


    periode. Adam af Bremens beretning og nogle pavebreve er stort set de


    eneste lyspunkter. Svend var konge i Danmark fra 1047 til 1074. Han
    havde mange besværligheder i sin tidligste ungdom, idet Olav den
    Helliges son, Magnus den Gode, der 12 år gammel var blevet konge i
    Norge i 1036, efter kong Hardeknuds død i 1042 tog magten i Danmark.
    Svend var opdraget først hos kong Anund Jacob i Sverige og siden i
    England, og efter tilbagekomst til Danmark blev han jarl under
    Hardeknud (1018-42) og Magnus den Gode (1024-1047). Han kæmpede en
    del mod den norske Magnus der havde erobret tronen, men blev
    ustandselig slået. Men så dør Magnus pludselig i 1047 kun 24 år
    gammel - det siges, at han styrter med sin hest - og Svend bliver nu
    valgt til konge. Han hjalp kirken med at få et solidt fodfæste i
    landet. Han prøvede at få landet fri af Bremer-kirkens overhåjhed,
    men det lykkedes ikke, uanset en del af biskopperne var engelske.
    Danmark blev hjemsøgt af den norske kong Harald, og ved slaget i
    Nisselven i Halland 1062 blev Svend slået, dog uden at Harald fik
    noget ud af det. I England prøvede Svend flere generobrings-togter,
    men uden større held.
    Hans privatliv var var en saga for sig. S. Otto Brenner opregner i
    sit værk: 'Nachkommen Gorms des Alten' ialt 18 børn, såvel drenge som


    piger, og vi ved, at 5 af drengene bliver konger. Han dør i Søderup
    'efter afholdt velbesøgt ting', antagelig sønderjysk landsting på det


    nærliggende Urnehoved. Han var en intelligent og vidende mand - at
    dømme efter Adam af Bremens interview omkring 1070.
    (Kilde: Dahl & Engelstoft: Dansk Biografisk Håndleksikon. 1920-26)
    (Kilde: Salmonsens Konversations Leksikon, 2' udg. 1915-1930)
    (Kilde: H V Gregersen: Toldsted ved Hærvejen. 1978)
    (Henv.: Gregersen -> Knytlingasaga)
    (Henv.: Gregersen -> Saxo)
    (Kilde: O.H. Toftegaards samling)
    Fra Steen Thomsens database dec 1997

    Kong blev gift med Rannveig Tordsdatter. Rannveig blev født i 1035. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 5.  Rannveig Tordsdatter blev født i 1035.
    Børn:
    1. 2. Kong Erik 1. Ejegod af Danmark blev født i 1056 i Slangerup, Sjælland; døde den 10 jul. 1103 i Paphos, Cypern.

  3. 6.  Thrugot Ulfsen Fagerskind blev født før 1036.

    Notater:

    Svend Estridsens høvedsmand i Namrak

    Thrugot blev gift med Thorgunna Vagnsdatter før 1056. Thorgunna (datter af Vagn Aagesen og Ingeborg Thorkildsdatter) blev født før 1037. [Gruppeskema] [Familietavle]


  4. 7.  Thorgunna Vagnsdatter blev født før 1037 (datter af Vagn Aagesen og Ingeborg Thorkildsdatter).
    Børn:
    1. 3. Bodil Thrugotsdatter blev født i 1056; døde i 1103 i Jerusalem, Israel.


Generation: 4

  1. 8.  Jarl Ulf Torkelsen af Danmark (søn af Torkel Styrbjørnsen "den H. Sprakelegg); døde den 25 dec. 1026 i Roskilde, Sjælland.

    Notater:

    Place of residence: Jarl i England
    Statholder i Danmark fra ca. 1025 efter Torkil den høje, medens Knud
    den Store opholdt sig i England. Under kongens vinterophold i
    Roskilde 1026 kom det til et skænderi over et skakspil mellem denne
    og Ulf Jarl (vedrørende ansvaret for den uheldige kamp ved Helgeø),
    og kongen gav næste dag en af sine mænd ordre til at dræbe Ulf,
    ligegyldigt hvor han fandt ham. Det skete i Hellige
    Trefoldighedskirkens kor. (Roskilde Domkirke) Ulf nævnes først som
    jarl i England. i 1022 var Thorkild den Høje af kong Knud den Store
    gjort til statholder i Danmark, men han døde allerede ca 1024,
    hvorefter Knud gjorde Ulf til statholder med bopæl i Roskilde. I
    slaget ved Helgeø tidligt i 1026 med Olav den Hellige af Norge og
    Anund Jacob af Sverige var det ved at gå galt for Knud, men han fik
    bragt orden i sin flåde, da Ulf jarl kom til med sine skibe. Knud
    overvintrede derefter i Roskilde hos Ulf og halvsøsteren, men de kom
    op at skændes, og Knud lod ham dræbe i hellig trefoldighedskirkens
    kor. Knud måtte senere sone mordet med mandebod til sin søster - og
    selvfølgelig også til kirken, der var blevet vanhelliget ved denne
    udåd.
    (Kilde: Dahl & Engelstoft: Dansk Biografisk Håndleksikon. 1920-26)
    (Kilde: Salmonsens Konversations Leksikon, 2' udg. 1915-1930)
    (Kilde: O.H. Toftegaards samling)
    Fra Steen Thomsens database dec 1997

    Jarl blev gift med Estrid Svendsdatter i 1018. Estrid (datter af Kong Svend 1. Tveskæg af Danmark og Sigrid Storråde) døde den 9 maj 1074. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 9.  Estrid Svendsdatter (datter af Kong Svend 1. Tveskæg af Danmark og Sigrid Storråde); døde den 9 maj 1074.

    Notater:

    Estrid Svendsdatter lod den første danske stenkirke bygge. Det var i
    Roskilde, hvor kirken opførtes i frådsten omkring 1030. Hun opførte
    kirken
    til minde om sin myrdede gemal Ulf Jarl. Kirken afløste den trækirke
    hendes far, Svend Tveskæg, havde opført øst for kongsgården i
    Roskilde, der hvor Roskilde Domkirke nu ligger. formentlig kun gift
    med en af de to første m2nd

    Børn:
    1. Asbjørn Ulfsen Sprackling døde i 1086.
    2. 4. Kong Svend 2. Estridsen af Danmark blev født cirka 1019 i England; døde den 28 apr. 1074 i Søderup, Jylland.

  3. 14.  Vagn Aagesen blev født før 1017 i Bornholm (søn af Aage Tokesen og Thorgunne Vesetsdatter).

    Vagn blev gift med Ingeborg Thorkildsdatter før 1037. Ingeborg (datter af Thorkild "Lejre" Hvide) blev født før 1018. [Gruppeskema] [Familietavle]


  4. 15.  Ingeborg Thorkildsdatter blev født før 1018 (datter af Thorkild "Lejre" Hvide).
    Børn:
    1. 7. Thorgunna Vagnsdatter blev født før 1037.


Generation: 5

  1. 16.  Torkel Styrbjørnsen "den H. Sprakelegg (søn af Styrbjørn Olafsen den Stærke og Thyra Haraldsdatter).

    Notater:

    Place of residence: Jarl i England

    Børn:
    1. 8. Jarl Ulf Torkelsen af Danmark døde den 25 dec. 1026 i Roskilde, Sjælland.

  2. 18.  Kong Svend 1. Tveskæg af Danmark blev født cirka 960 (søn af Kong Harald 1. Blåtand af Danmark og Gunhild Olavsdatter); døde den 3 feb. 1013 i Gainsborough, England.

    Notater:

    Date of residence: 986
    Place of residence: Konge af Danmark
    Konge i Danmark 986-1014. Han vandt herredømmet over Norge ca. 1002
    efter at han sammen med Erik Jarl og Kong Olof af Sverige besejrede
    Olaf Trygvesen i slaget ved Svold. Han foretog mange togter til
    England og erobrede det meste af dette land 1013. Det antages, at han


    anlagde vikingeborgene Aggersborg, Trelleborg, Fyrkat og Nonnebakken.


    Om Svend er søn af Tove eller af en frille, er ganske uvist. Efter at


    have slået faderen omkring 986 bliver Svend konge i Danmark, fra 1002


    tillige i Norge og fra 1013 endelig også i England. Svends omdømme
    iflg kirkelig tradition er dårligt, men dette skyldes nok, at han
    gjorde kraftig modstand mod at give sig ind under Bremer-kirken, hvis


    organisation bryder sammen efter den handlekraftige ærkebiskop
    Adaldags død i 988. Tværtimod indkaldte han præster og munke fra
    England. 988 udstedes et nyt privillegiebrev til bisperne i Århus,
    Ribe, Schleswig og Odense: De må bosætte sig hvor de vil i det tyske
    rige - så Svend må have smidt dem på porten. Omkring årtusindskiftet
    var der tilbage i Danmark kun bispen i Ribe, Odinkar, der var i slægt


    med kongehuset, men som havde fået en fuld kirkelig uddannelse både i


    England, Frankrig og Bremen. Han var energisk og fik samlet alle
    bispestolene i Danmark under sig. Svends væsentlige virke lå i
    England, som det lykkedes ham endeligt at erobre i 1013. Under de
    mange kampe blev vikingehærene flere gange købt bort med 'danegæld' i


    stadig større beløb, i 1005/6 således ca 10 tons sølv. Svend var dog
    også hjemme, bla for at klare de politiske stridigheder med kong Olav


    Trygveson af Norge. Det endte med slaget ved Svold i år 1000, hvor
    Svend i en forenet flåde med Erik jarl af Norge og Olov Skötkonung af


    Sverige slog Olav Trygvesons flåde, og hvor denne blev dræbt. Svolds
    beliggenhed er ikke lokaliseret, måske ligger den i nærheden af
    Rügen, måske er det Ven i Øresund. Svend var gift et par gange og
    havde sandsynligvis nogle friller.
    Fra Steen Thomsens database dec 1997
    Toke Palnatoke Palnesens plejeson

    Konge af England 1013 - 1014

    Kong blev gift med Sigrid Storråde. Sigrid (datter af Skogul Toste) blev født cirka 945 i Götaland, Sverige; døde cirka 1000. [Gruppeskema] [Familietavle]


  3. 19.  Sigrid Storråde blev født cirka 945 i Götaland, Sverige (datter af Skogul Toste); døde cirka 1000.

    Notater:

    Place of residence: Gøtaland
    Om hun var gift med Svend I vides ikke rigtigt. Hun er en mystisk
    person i historien, som sagaskriverne har broderet meget på. Det
    påstås at Sigrid skal være enke efter Erik Sejrsæl. Hun indebrændte i

    995 sine to tilbedere Harald Grænske og Vsevolod af Kiew. Tilnavnet
    'Storråde' kan oversættes til hovmodig, magtfuld eller snarere
    magtliderlig. I 994 indebrændte hun Harald Grenske, som var opvokset
    hos hendes far, fordi han vovede at fri til hende - enke efter den
    svenske konge. (Haralds søn blev senere norsk konge: Olav den
    Hellige).
    (Kilde: Eke Ohlmarks: Vikingatågen och runstenarna. 1981. s 36)
    (Kilde: Dahl & Engelstoft: Dansk Biografisk Håndleksikon. 1920-26)
    Fra Steen Thomsens database dec 1997

    Børn:
    1. 9. Estrid Svendsdatter døde den 9 maj 1074.

  4. 28.  Aage Tokesen blev født før 997 (søn af Toke Palnatoke Palnesen).

    Aage blev gift med Thorgunne Vesetsdatter. Thorgunne (datter af Veset Jarl af Bornholm og Hildegunne NNsdatter) blev født før 986 i Bornholm. [Gruppeskema] [Familietavle]


  5. 29.  Thorgunne Vesetsdatter blev født før 986 i Bornholm (datter af Veset Jarl af Bornholm og Hildegunne NNsdatter).
    Børn:
    1. 14. Vagn Aagesen blev født før 1017 i Bornholm.

  6. 30.  Thorkild "Lejre" Hvide blev født før 998.

    Notater:

    Lendermand i Viken

    Børn:
    1. 15. Ingeborg Thorkildsdatter blev født før 1018.