Anebasen — Ole Thyge Plannthin

Niels Valdemarsen af Halland

Niels Valdemarsen af Halland

Mand ca. 1195 - ca. 1218  (23 år)

Generationer:      Standard    |    Lodret    |    Kompakt    |    Felt    |    Kun tekst    |    Anetavle    |    Viftediagram    |    Medie

Generation: 1

  1. 1.  Niels Valdemarsen af Halland blev født cirka 1195 (søn af Kong Valdemar 2. Valdemarsen S. Danmark); døde cirka 1218 i Halland.

    Notater:

    Niels (Valdemarsen) af Halland Titel: greve af Halland, g. Ida. Niels
    døde 00.__.1218. fik 1216 Halland i forlening, kaldes da domicellus,
    fik 1217 halvparten af amtet Schwerin i pant for sin hustrus medgift,
    DAÅ 1916/421.

    Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. Niels Nielsen Skarsholm af Halland blev født i 1218 i Halland; døde i 1251 i Halland.

Generation: 2

  1. 2.  Kong Valdemar 2. Valdemarsen S. Danmark blev født den 21 jun. 1170 (søn af Kong Valdemar 1. Knudsen den S. Danmark); døde den 28 apr. 1241 i Vordingborg, Sjælland.
    Børn:
    1. 1. Niels Valdemarsen af Halland blev født cirka 1195; døde cirka 1218 i Halland.


Generation: 3

  1. 4.  Kong Valdemar 1. Knudsen den S. Danmark blev født den 14 jan. 1131 i Slesvig (søn af Hertug Knud Lavard af Danmark); døde den 12 maj 1182 i Vordingborg, Sjælland.
    Børn:
    1. 2. Kong Valdemar 2. Valdemarsen S. Danmark blev født den 21 jun. 1170; døde den 28 apr. 1241 i Vordingborg, Sjælland.


Generation: 4

  1. 8.  Hertug Knud Lavard af Danmark blev født den 12 mar. 1095 i Roskilde, Sjælland (søn af Kong Erik 1. Ejegod af Danmark og Bodil Thrugotsdatter); døde den 7 jan. 1130.

    Notater:

    Place of residence: Konge af Venden
    Lavard = Jarl
    Jarl af Sønderjylland. Myrdet af Magnus (søn af Kong Niels) der
    frygtede en medbejler helgenkårret 1169. Opfostret hos Skjalm Hvide
    (vel i Fjenneslev) og hos hertug Lothar af Sachsen. 1115 blev han
    grænsejarl i Sønderjylland, under sin farbror kong Niels. Han
    forsvarede grænsen effektivt mod venderne, bla ved at befæste byen
    Schleswig - en af de første bybefæstninger i Norden. Vendernes fyrste


    Henrik (søstersøn af Erik Ejegod som havde indsat ham) fortsatte
    overfaldene på de danske kyster, indtil Knud havde gjort
    tilstrækkelig gengæld. Henrik søgte fred, og da Knud så skaffede ham
    sin mødrendearv blev de gode venner. I de urolige tider havde mange
    forøget deres indtægter ved røveri, men Knud gennemførte
    straffeaktioner mod både store og små. Deraf fik han sit tilnavn, som


    er den nordiske form af den engelske titel 'lord' = herre. Han
    udskiftede selv sin jarl-titel med det mere moderne (tyske) 'hertug',


    og indførte tyske skikke ved sit hof i Schleswig. 1127 døde Henrik af


    Venden, og hans sønner og sønnesønner fik slået hinanden ihjel i kamp


    om magten. Knud købte sig så titlen som vendisk knes af den tyske
    konge - hans gamle fosterfar Lothar. Venderne synes ikke om
    arrangementet, men Knud nedkæmpede modstanden. Hans magt var nu
    blevet stor, og hans stilliung tvetydig, idet han var vasal under
    både den danske og den tyske konge. Dertil kom at han ansås for et
    mere velegnet kongsemne end Niels og hans arvinger. Kong Niels
    bebrejdede ham at han (som knes) førte sig frem som ligeværdig med
    sin herre og konge, men Knud fik snakket sig ud af klemmen. Kong
    Niels' søn Magnus lavede en sammensværgelse, og myrdede ham i et
    baghold i Haraldsted Skov ved Ringsted. Det resulterede i borgerkrig.


    Som populær fyrste og mordoffer blev han snart anset for hellig, og
    der skete undere ved hans grav. Han søn Valdemar fik ham 1169
    kanoniseret som helgen. Knud regnes for en dygtig, tapper og
    ridderlig personlighed, ligesom hans efterkommere Valdemarerne. Han
    blev banebryder for tysk kulturel indflydelse i Danmark.
    (Kilde: Dahl & Engelstoft: Dansk Biografisk Håndleksikon. 1920-26)
    (Kilde: Salmonsens Konversations Leksikon, 2' udg. 1915-1930)
    (Henv.: Robert af Ely: Biografi af Knud - ikke bevaret men grundlag
    for:)
    (Hnev.: Vita Canutus - helgen-levnedsskildring)
    Fra Steen Thomsens database dec 1997

    Børn:
    1. 4. Kong Valdemar 1. Knudsen den S. Danmark blev født den 14 jan. 1131 i Slesvig; døde den 12 maj 1182 i Vordingborg, Sjælland.


Generation: 5

  1. 16.  Kong Erik 1. Ejegod af Danmark blev født i 1056 i Slangerup, Sjælland (søn af Kong Svend 2. Estridsen af Danmark og Rannveig Tordsdatter); døde den 10 jul. 1103 i Paphos, Cypern.

    Notater:

    Date of residence: 1085
    Place of residence: Konge af Danmark
    Støttede sin halvbror Knud den Hellige, og levede så i landflygtighed


    mens deres halvbror Oluf Hunger var konge. Oluf dør 1095, og Erik
    bliver så valgt til konge. Heldigvis for ham kom det normale vejr
    tilbage, så hungersnøden blev afsluttet. Han fik også venderne
    pacificeret, de havde hærget på de danske kyster. Han erobrede Rygen
    og Vagriens hovedstad Starigard, og indsatte sin søstersøn Henrik som


    vendernes fyrste, Ligesom sin halvbror Knud den hellige, søgte han at


    styrke kongemagten, men mere forsigtigt end Knud havde gjort, og mere


    heldigt. Ved en rejse til paven i Rom fik han udvirket at Knud blev
    kanoniseret (helgenkåret), og at Norden fik sit eget ærkebispesæde i
    Danmark (Lund), istedet for at være under Hamburg-Bremen. Det havde
    han fået i stand med den svenske og norske konge som han samlede til
    et fredsmøde i Konghelle i 1101. Omkostningen var muligvis at
    danskerne skulle betale tiende. Han byggede flere kirker (bla i
    Slangerup) og Sct Knuds kloster i Odense. Erik drog på pilgrimsrejse
    til Jerusalem, som den første konge efter at byen var erobret på det
    første korstog. Han rejste gennem Rusland, og besøgte kejseren i
    Konstantinopel (Miklagar-ur = Storeby = Istanbul) samt hans garde af
    nordiske 'væringer'. Han nåede dog aldrig frem, men døde ved Baffa på


    Cypern. Det er Saxo der giver ham tilnavnet 'den evig gode', fordi
    han var en vennesæl mand, og desuden høj og flot og veltalende.
    Skjalden Markus Skeggjason har forherliget ham i sin 'Eiriksdrapa'.
    Til trods for sin religiøse indstilling, havde han mange elskerinder
    og udenoms-børn, med sin dronning Bodil fik han kun Knud Lavard.
    (Kilde: Dahl & Engelstoft: Dansk Biografisk Håndleksikon. 1920-26)
    (Kilde: Salmonsens Konversations Leksikon, 2' udg. 1915-1930)
    Fra Steen Thomsens database dec 1997

    Konge af Danmark 1095-1103

    Kong blev gift med Bodil Thrugotsdatter. Bodil (datter af Thrugot Ulfsen Fagerskind og Thorgunna Vagnsdatter) blev født i 1056; døde i 1103 i Jerusalem, Israel. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 17.  Bodil Thrugotsdatter blev født i 1056 (datter af Thrugot Ulfsen Fagerskind og Thorgunna Vagnsdatter); døde i 1103 i Jerusalem, Israel.

    Notater:

    Place of residence: Dronning af Danmark
    Bothild var smuk og blid, og var som en moder for sin mands
    elskerinder - ifølge overleveringen. Hun var med på pilgrimstogtet
    til jerusalem, og fortsatte da Erik var død på Cypern. Selv døde hun
    på Oliebjerget.
    (Kilde: Dahl & Engelstoft: Dansk Biografisk Håndleksikon. 1920-26)
    (Kilde: Salmonsens Konversations Leksikon, 2' udg. 1915-1930)
    Fra Steen Thomsens database dec 1997

    Børn:
    1. 8. Hertug Knud Lavard af Danmark blev født den 12 mar. 1095 i Roskilde, Sjælland; døde den 7 jan. 1130.