Niels Nielsen Skarsholm af Halland

Notater:

Niels (Nicolaus) (Skarsholm) f. 00.__.1218, Titel: greve af Nørre-
Halland, g. Cecilie Johansdatter eller Jensdatter, g. N.N.
(datter af Otto af Ravensberg), g. "Slegfred". Niels døde
00.__.1251, begravet: Sorø. havde 1226 kong Valdemar Sejr til værge,
som tog det schwerinske pant i besiddelse, hvoraf grev Henrik af
Schwerin tog anledning til overfaldet på Lyø, og kongen måtte ved sin
løsladelse af fangeskabet fraskrive sig alt krav på pantet, til
vederlag fik Niels 1241 Nørre-Halland til ejendom, DAÅ
1916/421.

Niels blev gift med Cecilie Jensdatter Galen cirka 1240. Cecilie (datter af Jens Jacobsen Galen) blev født før 1215; døde i 1260 i Halland. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Jacob Nielsen Skarsholm af Halland blev født cirka 1250 i Halland; døde i 1308 i Bohus, Sverige.

Notater:

Niels (Valdemarsen) af Halland Titel: greve af Halland, g. Ida. Niels
døde 00.__.1218. fik 1216 Halland i forlening, kaldes da domicellus,
fik 1217 halvparten af amtet Schwerin i pant for sin hustrus medgift,
DAÅ 1916/421.

Notater:

Place of residence: Konge af Venden
Lavard = Jarl
Jarl af Sønderjylland. Myrdet af Magnus (søn af Kong Niels) der
frygtede en medbejler helgenkårret 1169. Opfostret hos Skjalm Hvide
(vel i Fjenneslev) og hos hertug Lothar af Sachsen. 1115 blev han
grænsejarl i Sønderjylland, under sin farbror kong Niels. Han
forsvarede grænsen effektivt mod venderne, bla ved at befæste byen
Schleswig - en af de første bybefæstninger i Norden. Vendernes fyrste


Henrik (søstersøn af Erik Ejegod som havde indsat ham) fortsatte
overfaldene på de danske kyster, indtil Knud havde gjort
tilstrækkelig gengæld. Henrik søgte fred, og da Knud så skaffede ham
sin mødrendearv blev de gode venner. I de urolige tider havde mange
forøget deres indtægter ved røveri, men Knud gennemførte
straffeaktioner mod både store og små. Deraf fik han sit tilnavn, som


er den nordiske form af den engelske titel 'lord' = herre. Han
udskiftede selv sin jarl-titel med det mere moderne (tyske) 'hertug',


og indførte tyske skikke ved sit hof i Schleswig. 1127 døde Henrik af


Venden, og hans sønner og sønnesønner fik slået hinanden ihjel i kamp


om magten. Knud købte sig så titlen som vendisk knes af den tyske
konge - hans gamle fosterfar Lothar. Venderne synes ikke om
arrangementet, men Knud nedkæmpede modstanden. Hans magt var nu
blevet stor, og hans stilliung tvetydig, idet han var vasal under
både den danske og den tyske konge. Dertil kom at han ansås for et
mere velegnet kongsemne end Niels og hans arvinger. Kong Niels
bebrejdede ham at han (som knes) førte sig frem som ligeværdig med
sin herre og konge, men Knud fik snakket sig ud af klemmen. Kong
Niels' søn Magnus lavede en sammensværgelse, og myrdede ham i et
baghold i Haraldsted Skov ved Ringsted. Det resulterede i borgerkrig.


Som populær fyrste og mordoffer blev han snart anset for hellig, og
der skete undere ved hans grav. Han søn Valdemar fik ham 1169
kanoniseret som helgen. Knud regnes for en dygtig, tapper og
ridderlig personlighed, ligesom hans efterkommere Valdemarerne. Han
blev banebryder for tysk kulturel indflydelse i Danmark.
(Kilde: Dahl & Engelstoft: Dansk Biografisk Håndleksikon. 1920-26)
(Kilde: Salmonsens Konversations Leksikon, 2' udg. 1915-1930)
(Henv.: Robert af Ely: Biografi af Knud - ikke bevaret men grundlag
for:)
(Hnev.: Vita Canutus - helgen-levnedsskildring)
Fra Steen Thomsens database dec 1997