Magnus Bengtsson Minnesköld (Folkungaätten)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 25.5490273 (Plannthin)

Notater:

Død:
Killed in battle near Lena

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Eskil Magnusson blev født cirka 1170 i Sverige; døde i 1227 i Sverige.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 26.10980545 (Plannthin)

Jarl blev gift med Sigrid Björnsdotter Bjälboätten (Lakman). Sigrid (datter af Bjørn Jernside Haraldsen og Katarina Ingesdotter) blev født efter CA. 1102 i Bjälbo, Östergötland; døde cirka 1177 i Bjälbo, Östergötland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 26.10980546 (Plannthin)
• Alias: Ulfhilde Bjørnsdatter av Sverige

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 27.21961089 (Plannthin)

Earl blev gift med Princess Ingegerd Knutsdotter of Denmark. Princess blev født i 1083 i Roskilde; døde i 1127 i Gavere, Flandern, Belgien. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 27.21961090 (Plannthin)

Notater:

Note(Dansk Biografisk Leksikon)

Bjørn Jernside, d. 1134, kongesøn. Harald Kesja havde tolv sønner hvoraf Bjørn Jernside var en af de ældste. Efter mordet på Knud Lavard sluttede han sig til sin farbror Erik Emune og støttede aktivt dennes oprør mod kong Niels. Til trods herfor blev såvel Bjørn Jernside som hans brødre ryddet af vejen da Erik havde fået magten efter Niels' død fordi de måtte anses for potentielle tronkrævere. Sven Aggesen beretter begejstret i sin Danmarkshistorie om sin fars og Bjørn Jernsides indsats i kampen for Erik ved Onsild bro 1132 hvor Bjørn Jernsides tapperhed skaffede ham tilnavnet Jernside. Roskildekrøniken beskriver Bjørn Jernside og hans bror Eriks fængsling og drukning i Slien. Knytlingasaga betegner også Bjørn Jernside med tilnavnet der bringer Regnar Lodbrogs søn, Bjørn Jernside, i erindring.

Bjørn blev gift med Katarina Ingesdotter. Katarina (datter af Inge den äldre Stenkilsson og Helena Torildsdotter) blev født cirka 1107 i Götaland, Sverige; døde efter 1170 i Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Prinsesse af Sverige og Danmark

Notater:

Note(Wikipedia)

Harald vandt stor magt og indflydelse allerede fra året 1102, sammen med biskop Asser, der netop stod til at blive Nordens første ærkebiskop ved ærkebispesædet i Lund. Harald gjorde flere gange krav på kronen og nåede også i 1134 at blive hyldet som konge af jyderne.

1102, kort før Erik Ejegods pilgrimsfærd til Jerusalem, får Harald vide beføjelser som rigets vogter, og ihukommes mange hundrede år senere som rigsforstander. Hos Saxo beskrives Harald som en hårdhændet voldsmand, der derfor blev vraget som konge. Som traditionen lyder valgte de danske høvdinge i stedet Niels en af Svend Estridsens sønner til konge i 1104, efter Erik Ejegods død 1103 på Cypern.

Harald fulgte med kongen på hærtogt mod abodritterne hvor han blev hårdt såret. Herefter har Harald holdt til på Roskilde-egnen og holdt sig til bedste med rigdommen blandt de handelsdriftige borgere i Roskilde, hvor han lod bygge borganlægget Haraldsborg. Måske først engang i 1120'erne kom det til en strid mellem Erik Emune og Harald over noget arvegods fra Erik Ejegod. Erik hærgede da Haralds gårde og flygtede med godset til Arnakke. Men Harald vidste sig ikke sikker og brændte sit eget gods. Knud Lavard siges at have mæglet på tinge til Eriks fordel.

1131, efter drabet på Knud Lavard, var der urolige tider. Harald og Erik Emune trådte på tinge og "fordrede hævn over drabsmanden Magnus og hans far kong Niels". Men forbundet mellem Erik og Harald blev kortvarigt, muligvis foranlediget af skåningernes valg af Erik Emune til konge. Erik havde også støtte hos Bodil-slægten, Hvide-slægten og Trund-slægten, og rasede år 1133 mod Haraldsborg, med hjælp fra tyske håndværkere der kunne bygge en blide.

1134 står Harald i forbund med Niels og Magnus den Stærke, der nu er blevet kronet til konge af kejser Lothar i påskedagene - Knud Lavard havde også stået i troskab til Lothar. 2. pinsedag i juni opsøger de Erik Emune ved dennes bastion i Hammer - Erik står her sammen ærkebiskop Asser og, efter sigende, 300 tyske riddere. Slaget ved Fodevig er afgørende, og Harald må flygte med kong Niels. Niels blev kort efter henrettet i Slesvig by, men forinden havde han gjort Harald til samkonge, og traditionelt fortælles det også at Harald efter Niels' død skal have ladet sig hylde på Urnehoved Tingsted i Sønderjylland. I 1135 bliver Harald ved vintertide overrumplet af Erik ved landsbyen Skiping (i dag Skibet) ved Vejle Å, sammen med alle sine sønner, og Harald bliver halshugget på stedet.

Død:
Dræbt af slægtninge

Harald blev gift med Ragnhild af Norge. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: fra 1080 til 1084; Konge i Sverige
• Beskæftigelse: fra 1088 til 1100; Konge i Sverige

Notater:

Begravet:
Begravet 2. gang

Inge blev gift med Helena Torildsdotter. Helena blev født cirka 1055 i Uppsala; døde i 1140 i Vreta Kloster, Berg, Östergötland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 28.xxx
• Beskæftigelse: Konge af Danmark

Notater:

Fra Bjarne Kofoeds database:

Date of residence: 1085
Place of residence: Konge af Danmark

Støttede sin halvbror Knud den Hellige, og levede så i landflygtighed mens deres halvbror Oluf Hunger var konge. Oluf dør 1095, og Erik bliver så valgt til konge. Heldigvis for ham kom det normale vejr
tilbage, så hungersnøden blev afsluttet. Han fik også venderne pacificeret, de havde hærget på de danske kyster. Han erobrede Rygen og Vagriens hovedstad Starigard, og indsatte sin søstersøn Henrik som vendernes fyrste, Ligesom sin halvbror Knud den hellige, søgte han at styrke kongemagten, men mere forsigtigt end Knud havde gjort, og mere heldigt. Ved en rejse til paven i Rom fik han udvirket at Knud blev kanoniseret (helgenkåret), og at Norden fik sit eget ærkebispesæde i Danmark (Lund), istedet for at være under Hamburg-Bremen. Det havde han fået i stand med den svenske og norske konge som han samlede til et fredsmøde i Konghelle i 1101. Omkostningen var muligvis at danskerne skulle betale tiende. Han byggede flere kirker (bla i
Slangerup) og Sct Knuds kloster i Odense. Erik drog på pilgrimsrejse
til Jerusalem, som den første konge efter at byen var erobret på det første korstog. Han rejste gennem Rusland, og besøgte kejseren i Konstantinopel (Miklagar-ur = Storeby = Istanbul) samt hans garde af
nordiske 'væringer'. Han nåede dog aldrig frem, men døde ved Baffa på Cypern. Det er Saxo der giver ham tilnavnet 'den evig gode', fordi han var en vennesæl mand, og desuden høj og flot og veltalende. Skjalden Markus Skeggjason har forherliget ham i sin 'Eiriksdrapa'. Til trods for sin religiøse indstilling, havde han mange elskerinder og udenoms-børn, med sin dronning Bodil fik han kun Knud Lavard. (Kilde: Dahl & Engelstoft: Dansk Biografisk Håndleksikon. 1920-26)

(Kilde: Salmonsens Konversations Leksikon, 2' udg. 1915-1930)
Fra Steen Thomsens database dec 1997

Konge af Danmark 1095-1103

Erik blev gift med Frille. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
Killed in Battle while invading Ireland

Magnus blev gift med Frille. [Gruppeskema] [Familietavle]