Signe Asbjørnsdatter

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 25/26

Familie/Ægtefælle/Partner: Skjalm Tokesen Hvide. Skjalm (søn af Toke Trylle Palnesen) blev født i 1034; døde i 1113. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Toke Skjalmsen Hvide døde i 1145.
2. Asser Skjalmsen Rig blev født før 1084; døde cirka 1151 i Sorø, Sjælland.
3. Ebbe Skjalmsen blev født i 1085; døde i 1151 i Sorø, Sjælland.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 26/27

Notater:

Jarl af Danmark.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Jarl af Danmark
• Ane-nr.: Ane 27/28/30

Notater:

Fra Bjarne Kofoeds database:

Place of residence: Jarl i England

Statholder i Danmark fra ca. 1025 efter Torkil den høje, medens Knud
den Store opholdt sig i England.
Under kongens vinterophold i
Roskilde 1026 kom det til et skænderi over et skakspil mellem denne og Ulf Jarl (vedrørende ansvaret for den uheldige kamp ved Helgeø), og kongen gav næste dag en af sine mænd ordre til at dræbe Ulf, ligegyldigt hvor han fandt ham. Det skete i Hellige Trefoldighedskirkens kor. (Roskilde Domkirke)
Ulf nævnes først som jarl i England. I 1022 var Thorkild den Høje af kong Knud den Store gjort til statholder i Danmark, men han døde allerede ca 1024, hvorefter Knud gjorde Ulf til statholder med bopæl i Roskilde.
I slaget ved Helgeø tidligt i 1026 med Olav den Hellige af Norge og Anund Jacob af Sverige var det ved at gå galt for Knud, men han fik bragt orden i sin flåde, da Ulf jarl kom til med sine skibe.
Knud overvintrede derefter i Roskilde hos Ulf og halvsøsteren, men de kom op at skændes, og Knud lod ham dræbe i hellig trefoldighedskirkens kor. Knud måtte senere sone mordet med mandebod til sin søster - og selvfølgelig også til kirken, der var blevet vanhelliget ved denne udåd.
(Kilde: Dahl & Engelstoft: Dansk Biografisk Håndleksikon. 1920-26)
(Kilde: Salmonsens Konversations Leksikon, 2' udg. 1915-1930)
(Kilde: O.H. Toftegaards samling)
Fra Steen Thomsens database dec 1997

Ulf blev gift med Estrid Svendsdatter i 1018. Estrid (datter af Svend 1. Tveskæg og Sigrid Storråde) døde den 9 maj 1074. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 27/28/30

Notater:

Estrid Svendsdatter lod den første danske stenkirke bygge. Det var i
Roskilde, hvor kirken opførtes i frådsten omkring 1030. Hun opførte
kirken
til minde om sin myrdede gemal Ulf Jarl. Kirken afløste den trækirke
hendes far, Svend Tveskæg, havde opført øst for kongsgården i
Roskilde, der hvor Roskilde Domkirke nu ligger. formentlig kun gift
med en af de to første m2nd

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 28/29/31

Notater:

Place of residence: Jarl i England

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Konge af Danmark
• Ane-nr.: Ane 28/29/31

Notater:

Fra Bjarne Kofoeds database:

Date of residence: 986
Place of residence: Konge af Danmark

Konge i Danmark 986-1014. Han vandt herredømmet over Norge ca. 1002 efter at han sammen med Erik Jarl og Kong Olof af Sverige besejrede Olaf Trygvesen i slaget ved Svold. Han foretog mange togter til England og erobrede det meste af dette land 1013.
Det antages, at han anlagde vikingeborgene Aggersborg, Trelleborg, Fyrkat og Nonnebakken.
Om Svend er søn af Tove eller af en frille, er ganske uvist. Efter at have slået faderen omkring 986 bliver Svend konge i Danmark, fra 1002 tillige i Norge og fra 1013 endelig også i England.
Svends omdømme iflg kirkelig tradition er dårligt, men dette skyldes nok, at han gjorde kraftig modstand mod at give sig ind under Bremer-kirken, hvis organisation bryder sammen efter den handlekraftige ærkebiskop Adaldags død i 988. Tværtimod indkaldte han præster og munke fra England. 988 udstedes et nyt privillegiebrev til bisperne i århus, Ribe, Schleswig og Odense: De må bosætte sig hvor de vil i det tyske rige - så Svend må have smidt dem på porten.
Omkring årtusindskiftet var der tilbage i Danmark kun bispen i Ribe, Odinkar, der var i slægt med kongehuset, men som havde fået en fuld kirkelig uddannelse både i England, Frankrig og Bremen. Han var energisk og fik samlet alle bispestolene i Danmark under sig.
Svends væsentlige virke lå i England, som det lykkedes ham endeligt at erobre i 1013. Under de mange kampe blev vikingehærene flere gange købt bort med 'danegæld' i stadig større beløb, i 1005/6 således ca 10 tons sølv.
Svend var dog også hjemme, bla for at klare de politiske stridigheder med kong Olav Trygveson af Norge. Det endte med slaget ved Svold i år 1000, hvor Svend i en forenet flåde med Erik jarl af Norge og Olov Skötkonung af Sverige slog Olav Trygvesons flåde, og hvor denne blev dræbt.
Svolds beliggenhed er ikke lokaliseret, måske ligger den i nærheden af Rügen, måske er det Ven i Øresund.
Svend var gift et par gange og havde sandsynligvis nogle friller.
Fra Steen Thomsens database dec 1997

Toke Palnatoke Palnesens plejeson

Konge af England 1013 - 1014

Svend blev gift med Sigrid Storråde. Sigrid (datter af Skogul Toste) blev født cirka 945 i Götaland, Sverige; døde cirka 1000. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 28/29/31

Notater:

Fra Bjarne Kofoeds database:

Place of residence: Gøtaland
Om hun var gift med Svend I vides ikke rigtigt. Hun er en mystisk
person i historien, som sagaskriverne har broderet meget på. Det
påstås at Sigrid skal være enke efter Erik Sejrsæl. Hun indebrændte i

995 sine to tilbedere Harald Grænske og Vsevolod af Kiew. Tilnavnet
'Storråde' kan oversættes til hovmodig, magtfuld eller snarere
magtliderlig. I 994 indebrændte hun Harald Grenske, som var opvokset
hos hendes far, fordi han vovede at fri til hende - enke efter den
svenske konge. (Haralds søn blev senere norsk konge: Olav den
Hellige).
(Kilde: Eke Ohlmarks: Vikingatågen och runstenarna. 1981. s 36)
(Kilde: Dahl & Engelstoft: Dansk Biografisk Håndleksikon. 1920-26)
Fra Steen Thomsens database dec 1997

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 29/30/32

Notater:

Place of residence: Høvding på Jomsborg
søn af Olof Bjørnsson (død 950) Konge i Sverige.

Styrbjørn blev gift med Thyra Haraldsdatter. Thyra (datter af Harald 1. Blåtand og Gunhild Olavsdatter) blev født efter 956; døde den 18 sep. 1000. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 29/30/32

Notater:

Place of residence: Dronning i Polen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Konge af danmark
• Ane-nr.: A29/30/31/32/33

Notater:

Fra Bjarne Kofoeds database:

Date of residence: 940 - 0986
Place of residence: Konge af Danmark

Rejste den store runesten i Jellinge (Danmarks dåbsattest).
Indskriften er: "Harald Konge bød giøre kumler disse efter Gorm fader sin og efter Thyra moder sin, den Harald som sig vandt hele Danmark og Norge og gjorde danerne kristne".
Tilnavnet Blåtand har næppe noget med tænder at gøre. Den ældste form vi har er Blatan, men ingen ved hvad det skal betyde. Adam af Bremen skriver at Harald regerede i 50 år, men måske betyder det blot 'mange'. Roskildekrøniken skriver at han i 15 år regerede sammen med Gorm.
Historien beretter at biskop Poppo bar jernbyrd (han bar glødende jern uden at brænde fingrene), og derved overbeviste Harald om Kristi styrke overfor Thor og Odin. Derpå lod Harald sig døbe. Historien blev berømt viden om, og ses på kalkmalerier mm langt ned i Europa.
I 965 giver den tyske kejser Otto den Store (-973) sine bispesæder i Schleswig, Ribe og århus fuld skattefrihed. Dette kan (bla) tolkes som, at han overdrager dem til Harald.
Den tredje byggefase på Dannevirke er dateret til 968, og må være Haralds værk. Han har også stået for bygningen af Trelleborg (980/81), Fyrkat (ca 980/81), og rimeligvis også Aggersborg og Trelleborg i Skåne, foruden Ravningbroen over Vejle ådal (979 1). Til disse bygningsværker må Harald have udskrevet skatter, arbejdere og materialer i hidtil utænkelig størrelsesorden, og det viser at han har haft en meget stor magt indadtil. Måske er borgene beregnet til at befæste denne magt, dvs forhindre oprør.
Annalerne skriver at Harald (med titlen hertug) betaler sin fastsatte afgift til den tyske kejser Otto i 973. Da Otto dør samme år, og sachser-hertugen Herman Billung nylig var død, prøver Harald i 974 en krig for at frigøre Danmark. Den er omtalt i flere annaler og i Snorris Heimskringla, og der fortælles om svære kampe ved Dannevirke. Det ender med dansk nederlag, så Harald må fortsat betale det aftalte beløb, nu til kejser Otto II (- 983), og Sydslesvig (fra Dannevirke til Ejderen) indlemmes i Sachsen.
I 982 bliver Otto II (- 983/4) slået af araberne, og både slaviske folk og Danmark forsøger at frigøre sig af kejserriget. Harald tilbageerobrer området ned til Ejderen, og gør Danmark frit for skattepligten til Tyskland. Den endelige fred, hvor Tyskland fraskriver sig Hedeby og landet nord for Ejderen, bliver dog først sluttet af Haralds barnebarn Knud den Store i ca 1025.
Teksten på Haralds Jellingsten slutter (måske er det en senere tilføjelse):
'Den Harald som vandt sig alt Danmark og Norge, og gjorde danerne kristne'.
Imidlertid viser de frankiske annaler, at Danmark er et samlet rige længe før Gorm og Harald. I 811-13 rækker det fra Ejderen til Skåne og Vestfold (V for Oslofjorden). Også Ottars og Wulfstans rejseberetninger fra slutningen af 800-tallet omtaler et Danmark bestående af: Oslofjorden, Bohus Len, Halland, Skåne, øerne og Jylland til Ejderen. Blekinge hører på den tid til Sverige, og Bornholm har sin egen konge.
(Kilde: Niels Lund: Ottar og Wulfstan. 1983)

Der er altså ingen belæg for at hverken Gorm eller Harald samlede et antal småkongedømmer til Danmark. Evt kan Harald hentyde til rester af Gnupas herredømme, som han får renset ud, eller diverse stormænd som har revet sig løs under borgerkrigen.
Men teksten kan også oversættes til: '... som vandt sig Danmark HELT - samt Norge - og kristnede danerne' Her kan 'helt' hentyde til Haralds sejr over tyskerne i 983.
Harald bliver såret i et slag ca 986 mod sin søn Svend Tveskæg, der ledede et større oprør mod ham. Han flygter til Jomsborg og dør der.
Om Jomsborg overhovedet har eksisteret, er ret usikkert, men antageligt gemte Harald sig i byen Iumne / Julin / Hyumsburgh / Iumneta / Vineta, idag rimeligvis Wolin ved Oders østlige munding, 20 km ø for Swinoujscie. Hans sandsynlige dødsdag kendes fra en årtideliste: der skulle bedes for ham 1 nov, årstallet er antageligt 986 eller 987.
(Kilde: Erik Kroman: Det danske Rige i den ældre Vikingetid. 1976. s
115-123)
(Kilde: Steen Hvass og Birger Storgaard (red): Da klinger i Muld...
1993)
Fra Steen Thomsens database dec 1997

Han udbyggede Jomsborg til værn mod venderne.
Han erobrede Norge ca. 960, men hans flåde, ledet af jomsvikingerne, led 975 nederlag ved Hjørungavåg, hvorved Norge igen gik tabt.

Harald blev gift med Gunhild Olavsdatter. Gunhild døde cirka 965. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 30/31/33

Notater:

Fra Bjarne Kofoeds database:

Place of residence: Vikingehøvding i Sverige
Ifølge Snorre var han den mægtigste og mest lysende af alle der i
landet som ikke bar fyrstenavn, han var den største kriger og lå
långe i viking. I 991 ledede han den store svenske hær (anslået
25.000 mand) som slog englænderne (angelsakserne) ved Maeldun
(Maldon) og indkasserede en 'danegæld' på 10.000 pund sølv (ca 5
tons). I den angelsaksiske krønikekaldes han Iustin. Han nævnes på en


svensk runesten over Ulf i Bårresta, og muligvis står hans egen sten
(sat over ham selv af ham selv) i Råsbo i det NV-lige Uppland.
(Kilde: Æke Ohlmarks: Vikingatågen och runstenarna. 1981. s 37)
(Kilde: Dahl & Engelstoft: Dansk Biografisk Håndleksikon. 1920-26)
Fra Steen Thomsens database dec 1997