Marine Knudsdatter Buch

Marine blev gift med Poul Poulsen Paludan den 12 okt. 1600. Poul (søn af Poul Jensen og Else Sørensdatter Kjær) blev født i 1567 i Kolding; døde i 1635 i Kolding. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Note (Skanderup Præster)
2. Knud Mogensen Buch (1553 - 1604)
Må være født omk. 1533 som søn af Mogens Knudsen Buch, der sandsynligvis var bror til den forrige præst. Der er uenighed om hvornår han er død. Der forekommer både datoen 29. Aug. 1600 og 12. Okt. 1604.
Knud var sognepræst i Skanderup 1553-1600. Han overtog kaldet efter Jens Buch der formodes at være hans farbror og han blev stamfar til de følgende 4 generationer af præster i Skanderup.
Knud var gift med Maren/Marine Jensdatter. Nogle mener at familieforbindelsen til den forrige præst var, at Marine var formandens datter. De fik mindst 5 børn : Jens, Inger, Marine, Hans og Karen.
Det fortælles om ham at han var Bondefødt og gjorde bondearbejde til sit 18. år. Han skildres som "meget brav". Men det fortælles også, at han var trættekær og han fik 1572 et tilsagn fra kong Frederik II, om at holde sig fra klammeri, uenighed og trætte, hvis han ikke ville afsættes:
18. November 1572 (Koldinghus): Til M. Hans Laugssen, Superintendent i Riiber Stift. Kongen har erfaret, at Hr. Knud Monssen i Nobøl [Nagbøl], Sognepræst i Skanderup Kirke, stadig ligger i Kiv og Trætte paa Tinge og Stævne, hvilket ingenlunde passer sig for en Guds ords Tjener, hvorfor Kongen ogsaa havde ventet, at M. Hans havde ført bedre opsigt dermed og ikke set gennem Fingre med de Præster i hans Stift, som snarere ere at finde paa Herredsting og Landsting i Færd med at forfølge verdslige Sager end hjemme ved deres Bog. Det befales ham straks at kalde Hr. Knud Monssen for sig og give ham alvorlig Ordre til fuldstændig at afholde sig fra alle Trætter og, hvis han har saadanne, da at henvende sig til Lensmanden, som har ham i Forsvar. Vedbliver Hr. Knud alligevel med saadan verdslig Bestilling og med at føre Trætter paa Herredsting og Landsting, skal M. Hans straks afsætte ham.
Knud er åbenbart heller ikke tilfreds med sit udkomme:
14. Marts 1580 (Koldinghus): Hr. Knud Mogensen, Sognepræst i Skanderup, der for nogen Tid siden har fæstet Kirkens Korntiende af Skanderup Sogn paa Livstid, men siden har klaget over, at Afgiften af Tienden var sat for højt, maa herefter nøjes med at svare den Afgift, 20 Ørt. Rug og 14 Ørt. Byg som Erich Løcke paa Riberhus nu har sat Tienden til.
20. Januar 1588 (Gamsted): Befaling til Caspar Markdanner. Da Hr. Knud Mogensen, Sognepræst i Skanderup Sogn, har klaget over, at Skanderup Kirketiende, som han har i Fæste, er sat for højt i Afgift, skal Caspar Markdanner undersøge sagen og, hvis Afgiften er for høj, nedsætte den, dog saaledes, at Kirken ikke kommer til kort.
Om præstegården og dens tilliggender på den tid meddeles i "et åbent brev" af 6. april 1580: "Nedennævnte Jorder og Ejendomme, som Folk i fordums tid i Følge de af Hr. Knud Mogensen i Nagbøl, Sognepræst i Skanderup, fremlagte Vidisser af Skanderup Kirkes Bog og gamle Missale have givet til Skanderup Præstegaard i Nagbøl, herefter altid skal høre til denne Præstegaard, nemlig en Jord vest paa Vaiberg, som Knud Buch og Ancher Buch 1480 have givet til den daværende Sognepræst Hr. Anders Pedersens underhold, Frepe Toft, som Tuli Mørch har givet, for hvilken han har 3 Agre i Thamisbølle, 2 Agre, kaldede Kleingsmedtz Toft, som Tuli Mørch 1397 har givet, Remmerstoft i den nordre Del af Lunderskouf Mark og 3 Ottinger Jord i Nagbøl og Dollerup og den fjerde til Vederlag for Gunderlille Otting, som Ebbe Nielsen og hans søster, Osse Nielskone 1480 have givet, en Toft i Skanderup Mark nord for Karlsbygge, som Ifuer Nielsen i Skanderup 1479 har givet, og en ager i den første Toft i den østre Del af Nagbøl Mark, som Else, Esbern Anderssens Enke i Dollerup har givet Præsten til Forøgelse af hans Toft til Bogbyagger"
Knud Buch var hans farfar og Ancher Buch dennes bror og Tuli Mørch må have været deres oldefar.
Knud opførte Præstegårdens vestlige længe "auxelio Jesu et propriis impensis" (ved Guds hjælp og egen bekostning). Pastoren lod også indsætte små rimede gudelige indskrifter på kirkeloftets bjælker o. lign. steder i Kirken, f. eks. "Al min Elænd haver ieg Heden vend udi Guds Haand. Sub Christi custodia nulla sunt pericula, 1586 Canutus Magni." [under Kristi beskærmelse er intet at frygte, 1586 Knud Mogensen]. Dette sidste latinske er overført til en nyskæring i alterbordet, der er fra samme tid, men restaureret i 1934. En anden af hans sentenser lyder "Hvad du begynder og tager for Hænde, Lad Gud være Begyndelse og Ende. Vandre varlig, tær sparlig, Tiden er farlig, Døden kommer snarlig". Disse er nu forsvundet. Et minde om ham er der dog på prædikestolen fra 1589, hvor hans navnetræk "Chanuto Magni" ses sammen med Lensmand Kaspar Markdanners. Stolestadegavlene er også fra hans tid.
Knud Mogensen og hans hustru ligger formentlig begravet ved alterets sydende og iflg. "Danmarks Kirker" er han først død i 1604, men sønnen overtog embedet fra omkring 1600.
Datteren Karen blev gift med Peder Poulsen, vistnok ældste søn af Poul Jensen, rådmand og købmand i Kolding.
Datteren Marine, blev gift med Peder Poulsens bror Poul Poulsen Paludan, rektor i Kolding senere kapellan ved Kolding kirke og sognepræst i Almind og endelig sognepræst i Kolding. Deres datter Mette Poulsdatter blev gift med rådmand i Kolding Anders Andersen Haar.
Datteren Inger blev gift med præsten i Vonsild Anton Madsen.
Sønnen Hans kom ulykkeligt af dage. Han studerede ved Københavns Universitet hos Thyco Brahe, men blev en aften i 1586 dræbt af et stenkast af en anden student.
Sønnen Jens Knudsen Buch efterfulgte sin far som sognepræst i Skanderup fra 1600.

Død:
I dokument om Skanderup præster anføres:
Der er uenighed om hvornår han er død. Der forekommer både datoen 29. Aug. 1600 og 12. Okt. 1604.

Knud blev gift med Marine Jensdatter. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Note (Buch-puslespillet)
Flere af de tidlige led bygger på hypoteser og formodninger, og bør ikke bare viderebringes uden nærmere undersøgelse.
Det drejer sig især om Mogens (Knudsen) Buch og præsterne Mads (Knudsen) Buch og Jens (Knudsen) Buch, deres indbyrdes forbindelse og aner.

Note om Mogens Buch (Buch-puslespillet)
Er det den Mogens Buch, nævnt i Møsvrå 1589 iflg. ”Danske Domme”? måske født i Nagbøl o.1510

Fødsel:
Note (Ole Thyge Plannthin)
Usikker registrering. I Buch-puslespillet anført med fødselsår 1510. I John Helt Greens anetavle nævnt med fødselsår 1495.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Selvejerbonde på Nagbølgård
• Beskæftigelse: Væbner og sandemand
• Ane-nr.: Ane 16.61933 (Garde)
• Ane-nr.: Ane 16.62401 (Søgård) og 16.63553 (Søgård)

Notater:

Note (Buch-puslespillet)
Flere af de tidlige led bygger på hypoteser og formodninger, og bør ikke bare viderebringes uden nærmere undersøgelse. Det drejer sig især om Mogens (Knudsen) Buch og præsterne Mads (Knudsen) Buch og Jens (Knudsen) Buch, deres indbyrdes forbindelse og aner.
I version april 2015 af puslespillet nævnes 3 brødre til Knud Jensen Buch:
1. Jørgen Jepsen Buch (nævnt i tingsvidne 10.8.1496)
levede i Nagbøl, nævnt 1496
2. Ancher Jepsen Buch (nævnes i tingsvidne 14.2.1487 i Gamst)
Andst, nævnt 1480-1508
3. Tuli Jepsen Buch (nævnt som vidne på Andst herredsting 25.11.1490)
Dollerup nævnt 1490-1508
Kilde: W.Christensens “Danmarks middelalderlige breve”

Note (John Helt Green, side 227)
Knud Jepsen Buch, ejer af Nagbølgaard, væbner og sandemand, f. omk. 1460 i Nagbøl, Skanderup, g. m. NN. Mogensdatter Lange, f. omk. 1460. (Det skal her anføres, at anelinien ind i slægten Lange kræver en mere indgående undersøgelse, idet en datter af Mogens Lange ikke kendes jf. Danmarks Adels Årbog 1901). Alligevel medtages forsøgsvis denne anelinie p. g. a. oplysninger fra anden slægtsforsker).
** billeder af segl for slægterne Buch og Lange **
I 1480 gav Knud Buch sammen med sin bror Ancker Buch et stykke jord vest for Vaiberg til den daværende sognepræst i Skanderup Anders Pederssen. 25/9 1490, 30/11 1496, 15/3 1498, i 1499, 25/1 1504 og 10/2 1508 optræder Knud Buch som dannemand på Anst herredsting.
Han nævnes også i et skøde af 16/6 1491 på gårde i Glibstrup og Bække sammen med sognepræsten i Anst Peder Mørck og Tuli Iversen. (William Christensen: Danmarks middelalderlige Breve og O. Nielsen: Gamle jydske Tingsvidner).

I Samlinger til Jydsk Historie og Topografi, 4. række, IV bind findes en afhandling af Hans Knudsen: “Kolding Rytterdistrikts Selvejere”. Heri findes bl.a. følgende om Nagbølgaard:
“Adk.
1) Et Stoknævn af Anst Herreds Ting 1509, Torsdagen efter St. Petri Dag, 12 mænd vidner, at Jep Buch og hans Søn efter ham havde den Gaard i Nagbøl med alle sin rette Tilliggelser, i hvor som helst samme liggendes var i Anst Herred for ½ Td. Smør og 6 SK. og en Gaard i Dollerup for en Fjerding Tønde Smør og 8 Sk. , og fornte Tynge havde Kong Christophers Brev og derefter Kong Christian samt Kong Hanses. Samme 3 Breve brændte med Knud Buchs Gaard.
2) Et ditto af samme Aar Torsdagen efter St. Dionisi Dag, 12 mænd vidner, at Knud Buch havde købt Tyre Hermands Del i hans paaboende Gaard, og hans Fader Jep Buch og Arvinger havde samme i 60 Aar, ulast eller -kær til Gaarden brændte.
3) Christiani tertii Konfirmationsdom, dateret Refsøe Francisci Dag 1541
I) paa 12 Mænds Brev af 1520, at den Otting Jord, Jes Svendsen af Gjelballe havde af Schanderup Kirke, samme gav Knud Buchs Forældre til bemeldte Kirke, og havde Knud Buch den i sin Tid ukær for Skylde til Kirken 8 Sk.
II) Paa et Brev 1521, 8 Mænds Vidne, Hvorved dette stadfæstes.
III) 8 Mænds Vidne , at Mette Terckels, som boede i Bølling, det var Jep Buchs Oldemoder etc.
4) Dronning Dorethes Benaadningsbrev af 7. Juli 1560, at denne Livgedingstjener Jep Buch med Hustru og begge deres Børn hendes Livstid kvit og fri for Ægt og Arbejde tvende Gaarde, som var en i Schanderup Sogn Nagbøl med en Otting Jord paa Vrandrup Mark, og en Gaard i Dollerup, dog saa at de betidelig gav af samme Gaard den sædvanlige Landgilde, Rente og Rettighed, som deraf plejer at gange, Bygningen at holde ved lige og forbedre og Skoven ej til Upligt at forhugge. N.B. Fast af lige Indhold er nu Fæste- og Husbondholdsbrevene.
5) Skøde af Anst Herreds Ting den 27. August 1618 fra Povel Hansen i Nebel til Jep Ollesen Buch i Nagbøl.
6) Et ditto af 7. Juli 1653 fra Jep Ollesens Datter Gunder Jepsdatter til Jep Buch og Hustru.
7) Af 22. Juli 1692 fra Jep Buch til Sønnen Christen Buch og Fæstmø Boel Erichsdatter.
8) Et ditto af 5. Decbr. 1704 fra Boel Erichsdatter til hendes Fæstemand Niels Ebbesen. Landgilde Leding 1 Sk, Aarlig Penge 8 Sk, 5 Skp Kversthavre, ½ Td. Smør, 16 Sommer- og Vinterheste = 13Rdlr 5 Mk 14½ Sk”.

Knud blev gift med nn Mogensdatter. nn (datter af Mogens Nielsen Lange og Sidsel Jensdatter Juel) blev født cirka 1460. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 16.61934 (Garde)
• Ane-nr.: Ane 16.62402 (Søgård) og 16,63554 (Søgård)

Notater:

Måske dt. af Mogens Nielsen (Lange) og Sidsel Jepsdatter Juel,
kilde: John Helt Green

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 17.123865 (Garde)
• Ane-nr.: Ane 17.124801 (Søgård) og 17.127105 (Søgård)
• Alias: Jep Buch
• Skøde: 1 jun. 1468, Nagbøl, Skanderup Sogn

Notater:

I version april 2015 af puslespillet nævnes 4 sønner af Jep Nielsen Buch og Mette Anchersdatter.
1. Jørgen Jepsen Buch (nævnt i tingsvidne 10.8.1496)
levede i Nagbøl, nævnt 1496
2. Ancher Jepsen Buch (nævnes i tingsvidne 14.2.1487 i Gamst)
Andst, nævnt 1480-1508
3. Tuli Jepsen Buch (nævnt som vidne på Andst herredsting 25.11.1490)
Dollerup nævnt 1490-1508
4. Knud Jepsen Buch ~ NN Mogensdatter (måske dt. af Mogens Nielsen (Lange) og Sidsel Jepsdatter Juel)
Kilde: W.Christensens “Danmarks middelalderlige breve”:

Note (John Helt Green, side 233)
Jep Nielsen Buch, herredsfoged, ejer af Nagbølgaard, f. omk. 1420 i Nagbøl, Skanderup, d. 1500 i Skanderup, g. m. Mette Anchersdatter, f. omk. 1420.
** billede af segl **
Jep Buchs segl hidrører fra et dokument i 1468. 1/6 1468 er “Iwer Nielsen og Jep Buck, brødre af Nagbil” sammen med nogle væbnere tingsvidner ved salg af væbner Lawy Snobs gods i Malt herred til ridder Tellef Rewentlow. (Danmarks breve fra middelalderen).

Deres børn, alle født i Nagbøl, Skanderup:
a. Jørgen Jepsen Buch, f. omk. 1451. Optræder 10/8 1496 som dannemand på Kolding byting.
b. Tuli Jepsen Buch, f. omk. 1452, d. i Dollerup. Vidner som dannemand 25/11 1490 , 30/11 1496 og i 1499 på Anst herredsting.
c. Knud Jepsen Buch, ejer af Nagbølgaard, væbner og sandemand, f. omk. 1460 i Nagbøl, Skanderup, g. m. NN. Mogensdatter Lange, f. omk. 1460. nævnt Nævnt 1480 sammen med broderen Ancher. Nævnt som dannemand i Anst Herred 1490-1508.
d. Ancher Jepsen Buch, f. omk. 1460, d. i Andst. Nævnt i Andst 1480.

Skøde:
Note (John Helt Green, side 234)
1/6 1468 er “Iwer Nielsen og Jep Buck, brødre af Nagbil” sammen med nogle væbnere tingsvidner ved salg af væbner Lawy Snobs gods i Malt herred til ridder Tellef Rewentlow. (Danmarks breve fra middelalderen).

Jep blev gift med Mette Anchersdatter før 1451 i Skanderup Kirke. Mette (datter af Ancher Knudsen og Mette Terkelsdatter) blev født cirka 1420/1430; døde i Nagbølgård, Skanderup Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 17.123866 (Garde)
• Ane-nr.: Ane 17.124802 (Søgård) og 17.127106 (Søgård)

Notater:

Note (Thomas Christensen, forfatter til Skanderup Sogns Historie)
Han har erkend, at det er en fejl, når han i bogen angiver Jep Nielsen Buchs hustru som Mette Terkelsdatter. Der var tale om en fejltolkning af kilden. En ny kontrol viser, at der i henhold til Thomas Christensen står: "8 mand vidnede at Morten Terkelsen, som boede i Bølling, det var fornævnte Jep Buchs Oldemor Mette Buch, som boede i Nagbøl hendes morbroder, som tvende breve udviser o.s.v. Anno 1541"
Jep Nielsen Buchs hustru er således datter af Mette Terkelsdatter, der kan have været gift med Ancher Knudsen

Fødsel:
I databasen med Adelsslægter angives fødselsår til ca. 1430.

Notater:

Bopæl:
Baseret på skøn over børnenes fødselsår iht. John Helt Green.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Ejer af Lydumgaard og bispens lensmand på Hennegaard
• Ane-nr.: Ane 17.123867 (Garde)

Notater:

Note (John Helt Green, side 234)
Mogens Nielsen Lange, f. omk. 1410, ejer af Lydumgaard og bispens lensmand på Hennegaard, g. m. Sidsel Jepsdatter Juel. Beseglede 1454 til vitterlighed med biskop Jep Iversen Lange og 1462 sammen med Lage Olufsen og Gunde Nielsen Lange til vitterlighed med Erik Christiernsen Fasti. Var død 25/2 1486. Mogens Lange kunne tænkes at være opkaldt efter sin morfar Mogens Ebbesen Galt.

Note (Finn Holbek, Adelsslægter)
til Hennegaard, som han dog kun havde i Forlening af Bispen, og Lydum, beseglede 1454 til Vitterlighed med Biskop Jens Iversen Lange og 1462 sammen med Lage Olufsen og Gunde Nielsen til Vitterlighed med Erik Christiernsen (Fasti), var død 25 Febr. 1486.

Mogens blev gift med Sidsel Jensdatter Juel. Sidsel blev født i 1418; døde efter 1460. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 17.123868 (Garde)