Mette Stephansdatter Buch

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 13.7742 (Garde)

Notater:

Note (John Helt Green)
Mette Staffensdatter Veerst, d. 1617, g. 1588/89 m. sognepræst i
Egtved og Ødsted, provst i Slaugs herred Søren Poulsen (Paludan?), f.
561 i Kolding, d. 1640 i Egtved, søn af rådmand og tolder i Kolding
Poul Jensen fra dennes andet ægteskab m. Else Pouls. (Nogle
slægtsforskere mener, at Else er datter af borgmester Søren Paludan i
Kolding. Dog er dette tidsmæssigt problematisk. Men både Søren
Poulsen og hans bror Poul Poulsen har hæftet navnet Paludan på sig ).
Else blev g. 2. gang m. borgmester og tolder i Kolding Ancher
Mogensen Buch. Efter Mettes død giftede Søren Poulsen sig i 1618
med Inger Nielsdatter Buch, d. 1662, datter af forrige præst i Egtved
Niels Madsen Buch, I sidste ægteskab ingen børn, men i første var der
8 børn, hvoraf to sønner overlevede deres far. Den ene var sognepræst
i Hjarup og Vamdrup Poul Sørensen, f. 1596 i Egtved, død under
pesten i Kolding og begr. 24/6 1659 i Kolding, g. 1. gang i 21 år m.
Dorthe Hansdatter (3 børn), g. 2. gang 1645 m. Maren Godskesdatter,
d. 1647, (1 barn). Søren Poulsens anden søn var sognepræst i Kolding
og provst i Brusk herred Ancher Sørensen, f. 21/6 1608 i Egtved, d.
26/11 begr. 30/11 1682 i Kolding, g. 1. gang 23/7 1637 m. Maren
Nielsdatter Bøgvad, f. 1618 i Kolding, datter af slotsskriveren på
Koldinghus Niels Jepsen Bøgvad. Ancher Sørensen fik af kancelliet
lov til at indbyde flere gæster til sit bryllup end forordningen tillader.
Maren døde i barselsseng efter at have født Søren Anchersen Colding
og blev begr. 7/11 1639. Søren Anchersen Colding blev sognepræst i
Ringkøbing og provst i Hind herred og g. m. enken Maren Hansdatter
Kjær (Paludan). (Se under anepar 238-239). Ancher Sørensen blev g.
2. gang 7/11 1641 m. Anne Jeremiasdatter Wulf, f. 1624, d. 21/4
1700, datter af tolder og slotsskriver på Koldinghus Jeremias Hansen
Wulf og Anneke Hermansdatter Reiminck. Anne Jeremiasdatter Wulf
er en søster til professor Jørgen Thaulows anden hustru Margrethe
Jeremiasdatter Wulf. (Se under ane nr. 390-391). Sognepræst Ancher
Sørensen blev således stamfader til den kendte slægt Anchersen med
bl.a. to bisper i Ribe, flere professorer og andre lærde folk. (Se også
under 386-387 a.). Søren Poulsen er begravet med begge sine hustruer
i “Søren Poulsens ligstue” i Egtved kirke. Stenen med dansksproget
indskrift, der tidligere dækkede hans grav, står nu fastgjort op ad
korets nordvæg. Et epitafium over dem, der var ophængt i kirken er
gået tabt, men den latinske tekst er bevaret i afskrift og oversat til
dansk af dr. phil. Fr. Moth, Kolding. Her gengivet således:
“Under Guds ledende hånd af mit liv ni åringer yded Kolding; til musernes
kunst otte Herlovia gav, Roskilde seks, to skolen den høje, så
fædrendestadens lærdomsanstalt, til sidst Leipzigerstudiet to. Hid jeg
kaldtes af fromheds hverv, der ikke blev frugtløst. Vidner er fattig og
rig, uven i fællig med ven. Femti solhverv og tvende dertil mit øje har
skuet, medens som præst og som provst kaldet jeg røgtede her.
Åringer tre gange ni jeg i ægteskab leved med Mette Stephansdatter,
og børn to gange fire jeg fik. Derpå knyttet til Inger, af Niels en
datter, men barnløs var jeg i åringer to, fulgt af tre gange syv. Syvti
og otte åringers tal blev mig givet til herberg, livets trælsomme bo,
hyllet i mørke og mulm. Herren med legeme og sjæl og i tro mine
pligter at yde. Ingen at træde for nær derpå min stræben gik ud. Børn
jeg mistede seks, kun tvende jeg lader tilbage. Slægten med afkom dog
øget, i tallet en snes. Lev, men i Gud, min hustru, I børn og
børnebørns skare. Levet uselvisk i Gud livet alene har værd. Sjælen til
himlene steg for triumfer evigt at fejre. Hisset den venter en gang
hylstret, der lagdes i muld”. P. Eliassen meddeler, at det fortælles om
Søren Poulsen, at han engang på en af sine sognerejser dræbte en ulv
med en sten godt hjulpet af sin tjener med en vognkæp. En sten, der
opbevaredes i præstegården, bar følgende indskrift: "Med denne Sten
og Bøgegren blev dræbt Graaben i Agerren".
Søren Poulsen var aflønnet med kronens part af korn- og kvægtienden af Egtved sogn.

Mette blev gift med Søren Poulsen Paludan den 14 jun. 1590 i Veerst Kirke. Søren (søn af Poul Jensen og Else Sørensdatter Kjær) blev født cirka 1561 i Kolding; døde den 13 jul. 1640 i Egtved Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Poul Sørensen blev født i 1596 i Præstegården, Egtved Sogn; døde i 1659 i Kolding; blev begravet den 24 jun. 1659.
2. Ancher Sørensen blev født i 1608 i Præstegården i Egtved; blev døbt den 21 jun. 1608; døde den 26 nov. 1682 i Kolding, Sct. Nicolaj Sogn; blev begravet den 30 nov. 1682.
3. Peder Sørensen blev født i 1596.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 14.15483 (Garde)
• Beskæftigelse: fra 1583 til E.1600; Præst i Veerst og Bække
• Beskæftigelse: 1594; Provst i Anst Herred

Notater:

Død:
Note (Ole Thyga Plannthin):
I Wibergs præstehistorie er det anført, at Stephan Sørensen levede endnu i 1619. John Helt Green og andre slægtsforskere anfører, at han døde 1619. Jeg har ikke kendskab til nogen kilde, der bekræfter dette. Hvis Stephan Sørensen dør 1619 er det sandsynligt, at han dør i præstegården i Veerst, idet sønnen Mads Stephansen Veerst overtager embedet efter faderen. Det må i så fald antages, at Mads Stephansen Veerst er præst i Veerst og Bække sogne fra 1619 som anført flere steder.

Stephan blev gift med Maren Madsdatter Buch cirka 1560. Maren (datter af Mads Knudsen Buch og Ursula Caspersdatter) blev født cirka 1540 i Egtved Sogn; døde efter 1619 i Veerst Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 14.15484 (Garde)

Notater:

Død:
Der bor en Maren hr. Staffens i præstegården i 1635.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 15.30965 (Garde)
• Beskæftigelse: før 1536; Præste i Egtved (måske)
• Beskæftigelse: fra før 1544 til ca. 1583; Præst i Veerst og Bække

Notater:

John Helt Green skriver om Hr. Søren:
Hr. Søren, sognepræst i Veerst, tidligere præst i Egtved, formentlig katolsk præst før reformationen i 1536, f. omk. 1500, formentlig død i Veerst. Hustru kendes ikke.
I dr. Oluf Nielsens arkiv findes en udskrift af et herredstingsvidne fra Jerlev herred givet 18/6 1544 til sognepræsten i Egtved Mads Buch. Et partielt referat siger, at da nævnte hus rejstes,
“tha laa sogne presth hr. Anders sygh och bleff død och sydhen finge hanst søn hr. Peder forskrefne kyrcky og gord och døde och snarlig ther efther och ther efther finge hr. Søffren, som nu er y Wirsth, same gord och kyrcky, som fornefnde hr. Mattis Buck nw y were haffwer”.
Dette tingsvidne lader formode, at hr. Søren er far til sognepræst i Veerst Staffen Sørensen.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 15.30967 (Garde)
• Beskæftigelse: fra 1531 til 1584; Præst i Egtved

Notater:

Note om Mads Buch (Buch-puslespillet)
Mads (Knudsen) Buch (ca.1505-1584) ~ Ursula (Caspersdatter),
præst i (sandsynligvis 4. søn af Knud Jepsen Buch) Egtved 1531

Note (John Helt Green, Side 205)
s. 205-207, 227-230
Mads Knudsen Buch, sognepræst i Egtved og Ødsted i over 52 år og provst i Jerlev herred, f. omk. 1500/1505 i Nagbøl, Skanderup, d. 1584 i Egtved, g. formentlig efter reformationen m. Ursula Caspersdatter, der endnu levede i 1608. Hun kunne muligvis være hans anden hustru, da hun levede så længe.
Han blev i 1531 ordineret og indsat i kaldet som sognepræst i Egtved af den katolske biskop Iver Munk. Efter reformationen i 1536 fortsatte han som protestantisk præst. Han har muligvis været ansat i Ribe, idet han fik et såkaldt vikarie i Helligåndsgårdens kirke i Ribe, som bestod af indtægten af en gård i Nebel, Vorbasse sogn. (Ribe kapitels ældste jordebog fra 1520 viser, at kapitlet bl.a. havde to gårde i Thorsted og tre i Bøgvad, Egtved sogn). Helt frem til 1554 havde hr. Mads indtægten af gården i Nebel, da han afstod den til kongen. I stedet for gav kongen ham på livstid kongetienden af Egtved sogn. Brevet herom er dateret: “Egtved Mandag efter Kong Oles Dag”. Dette er Kong Olavs dag, den 30. juli 1554. Christian III har vel været på jagt på egnen denne dag og boet i præstegården, hvor der altid skulle stå et værelse til rådighed for kongen. Af Christian IV dagbøger fremgår det, at denne også overnattede i Egtved præstegård.
Mads Buch blev ordineret til præst af “gamle Iver Munk” biskop i Ribe, og han fik kaldsbrev på Egtved og Ødsteds sogne. (Iver Munk var den første af de katolske biskopper, der efter reformationen atter blev taget til nåde, idet han underskrev et forpligtelsesbrev, der anerkendte det skete. Kort efter blev han forlenet med Ribe bispegård afgiftsfri på livstid. Han døde dog allerede i 1539). Den første tid i præstegården har Mads Buch naturligvis levet i cølibat, men formentlig kort efter reformationen er han blevet gift.
Mads Buch sagde engang i en prædiken til sin menighed: “Når Vorherre på dommens dag kalder på mig og siger: Mads! Så dukker jeg mig. Men kalder han atter på mig og siger: Mads! Så siger jeg: Herre her er jeg! Vorherre: Hvor har du dine får? Hertil svarer jeg: Herre, du gav mig ingen får. Du gav mig kun stinkende bukke!”.
Hr. Mads holdt sammen på og fik stadfæstet sine embedsrettigheder. I 1542 fik han et tingsvidne om sin ret til annekspræstegården i Ødsted. Kongelig stadsfæstelse fik han 5/3 1543 på et dombrev fra Jerlev herredsting lydende på landgilden af denne præstegård, som bebos af Per Kydt. I Ribe bispearkiv findes 3 breve dateret 9/3, 18/6 og 9/7 1544, hvori Mads Buch i Egtved får Yding sognevidne og to tingsvidner af Jerlev herredsting angående det hus (boel), som Søren Krog rejste på magister Hans Markvardsens vegne i Rugsted, Ødsted sogn. Det samme boel får hr. Mads og hans efterkommere, præster i Egtved, som Yding kirkes boel mod at give til Ødsted kirke og Ribe kapitel sædvanlig landgilde og afgift. Yding kirke havde ligget i Ødsted, men var blevet nedlagt ved reformationen.
Skødet er udfærdiget af Christian III på Koldinghus den 17/12 1557. Da Mads Buchs søn Niels var blevet sin fars kapellan, bekræftede Frederik II sin faders “gunst og naade” ved brev udstedt på Skanderborg slot 20/7 1558. Den 8/1 1567 udstedte kongen på hertug Hans’s forbøn et ekspetancebrev for en af hr. Mads Buchs sønner, Jens eller Niels, der var i gang med at studere, på faderens sogne Egtved og Ødsted og på kronens part af tienden af Egtved sogn, uden afgift, hvis han overlevede faderen, og af biskoppen blev erkendt duelig til at være sognepræst.
Hr. Mads havde fæstet en halv otting jord af Karen Krabbe, Niels Skeels enke, der da boede på Nygaard i Starup sogn, men nu ved mageskifte med kongen havde fået Voergaard i Vendsyssel. Ved brev dateret Koldinghus 8/7 1578 skænkede kongen ædelmodigt den halve otting jord til hr. Mads Buch og hans hustru Ursula, så længe de levede, fri for landgilde og anden tynge. Det samme gjaldt sønnen hr. Niels Madsen Buch, hvis han overlevede dem.
15/7 1583 udsteder Mads Buch et åbent brev:
“Jeg, Mathias Buch, sognepræst til Egtved og Ødsted sogne og herredsprovst udi Jerlev herred, kender og gør vitterligt med denne min aabne brev, at fra den tid jeg annammede Ødsted sogn af gamle biskop Iver Munk og indtil nu, som er halvtredsindstyve og to aar siden, som min kollatsbrev udviser, da haver jeg, baade udi gamle biskop Iver Munks tid og indtil denne dag efter ordinansen haft forsvar og oppebaaret sagfald, herlighed og anden rettighed af anneks- præstegaarden udi Vesterbye, som sognemænd i Ødsted sogn vitterligt er, og ikke lensmanden paa Riberhus, Koldinghus eller noget andet steds haver befattet sig med eller oppebåret noget sagfald, herlighed eller rettighed af til denne dag. At saa er udi Guds sandhed, som foreskrevet stander, mærker jeg mit signet nedenfor denne min aabne brev. Egtved den 15. Juli anno 1583. Mathias Buch m.p.p.”.
M.p.p. betyder “med påholden pen”. Mads Buch har altså ikke selv været i stand til at skrive brevet, nu da han må være omkring de 80 år. Det er sikkert skrevet af sønnen Niels, som året efter bekræftede sin fars udtalelser i et såkaldt irettesættelsesbrev med næsten den samme ordlyd.
I 1584 blev hr. Mads indkaldt til at medvirke ved stændernes hyldning af Christian IV på Viborg landsting. Men han måtte på grund af alderdom og svaghed sende sin søn Hr. Niels i stedet.

Fødsel:
Note (John Helt Green)
Angiver fødselsår som 1500/1505.

Beskæftigelse:
Katolsk præst før reformationen og derefter protestantisk præst.

Mads blev gift med Ursula Caspersdatter efter 1536 i Egtved Kirke. Ursula blev født cirka 1520; døde efter 1608 i Egtved Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 15.30968 (Garde)

Notater:

Gift:
Mads Knudsen Buch bliver indsat som præst i Egtved for reformationen. Det må antages, at han har levet i cølibat i de første år og først er blevet gift efter 1536 og dermed muligvis i Egtved Kirke. Der er dog ikke nogen arkivregistreringer, der kan underbygge dette.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Selvejerbonde på Nagbølgård
• Beskæftigelse: Væbner og sandemand
• Ane-nr.: Ane 16.61933 (Garde)
• Ane-nr.: Ane 16.62401 (Søgård) og 16.63553 (Søgård)

Notater:

Note (Buch-puslespillet)
Flere af de tidlige led bygger på hypoteser og formodninger, og bør ikke bare viderebringes uden nærmere undersøgelse. Det drejer sig især om Mogens (Knudsen) Buch og præsterne Mads (Knudsen) Buch og Jens (Knudsen) Buch, deres indbyrdes forbindelse og aner.
I version april 2015 af puslespillet nævnes 3 brødre til Knud Jensen Buch:
1. Jørgen Jepsen Buch (nævnt i tingsvidne 10.8.1496)
levede i Nagbøl, nævnt 1496
2. Ancher Jepsen Buch (nævnes i tingsvidne 14.2.1487 i Gamst)
Andst, nævnt 1480-1508
3. Tuli Jepsen Buch (nævnt som vidne på Andst herredsting 25.11.1490)
Dollerup nævnt 1490-1508
Kilde: W.Christensens “Danmarks middelalderlige breve”

Note (John Helt Green, side 227)
Knud Jepsen Buch, ejer af Nagbølgaard, væbner og sandemand, f. omk. 1460 i Nagbøl, Skanderup, g. m. NN. Mogensdatter Lange, f. omk. 1460. (Det skal her anføres, at anelinien ind i slægten Lange kræver en mere indgående undersøgelse, idet en datter af Mogens Lange ikke kendes jf. Danmarks Adels Årbog 1901). Alligevel medtages forsøgsvis denne anelinie p. g. a. oplysninger fra anden slægtsforsker).
** billeder af segl for slægterne Buch og Lange **
I 1480 gav Knud Buch sammen med sin bror Ancker Buch et stykke jord vest for Vaiberg til den daværende sognepræst i Skanderup Anders Pederssen. 25/9 1490, 30/11 1496, 15/3 1498, i 1499, 25/1 1504 og 10/2 1508 optræder Knud Buch som dannemand på Anst herredsting.
Han nævnes også i et skøde af 16/6 1491 på gårde i Glibstrup og Bække sammen med sognepræsten i Anst Peder Mørck og Tuli Iversen. (William Christensen: Danmarks middelalderlige Breve og O. Nielsen: Gamle jydske Tingsvidner).

I Samlinger til Jydsk Historie og Topografi, 4. række, IV bind findes en afhandling af Hans Knudsen: “Kolding Rytterdistrikts Selvejere”. Heri findes bl.a. følgende om Nagbølgaard:
“Adk.
1) Et Stoknævn af Anst Herreds Ting 1509, Torsdagen efter St. Petri Dag, 12 mænd vidner, at Jep Buch og hans Søn efter ham havde den Gaard i Nagbøl med alle sin rette Tilliggelser, i hvor som helst samme liggendes var i Anst Herred for ½ Td. Smør og 6 SK. og en Gaard i Dollerup for en Fjerding Tønde Smør og 8 Sk. , og fornte Tynge havde Kong Christophers Brev og derefter Kong Christian samt Kong Hanses. Samme 3 Breve brændte med Knud Buchs Gaard.
2) Et ditto af samme Aar Torsdagen efter St. Dionisi Dag, 12 mænd vidner, at Knud Buch havde købt Tyre Hermands Del i hans paaboende Gaard, og hans Fader Jep Buch og Arvinger havde samme i 60 Aar, ulast eller -kær til Gaarden brændte.
3) Christiani tertii Konfirmationsdom, dateret Refsøe Francisci Dag 1541
I) paa 12 Mænds Brev af 1520, at den Otting Jord, Jes Svendsen af Gjelballe havde af Schanderup Kirke, samme gav Knud Buchs Forældre til bemeldte Kirke, og havde Knud Buch den i sin Tid ukær for Skylde til Kirken 8 Sk.
II) Paa et Brev 1521, 8 Mænds Vidne, Hvorved dette stadfæstes.
III) 8 Mænds Vidne , at Mette Terckels, som boede i Bølling, det var Jep Buchs Oldemoder etc.
4) Dronning Dorethes Benaadningsbrev af 7. Juli 1560, at denne Livgedingstjener Jep Buch med Hustru og begge deres Børn hendes Livstid kvit og fri for Ægt og Arbejde tvende Gaarde, som var en i Schanderup Sogn Nagbøl med en Otting Jord paa Vrandrup Mark, og en Gaard i Dollerup, dog saa at de betidelig gav af samme Gaard den sædvanlige Landgilde, Rente og Rettighed, som deraf plejer at gange, Bygningen at holde ved lige og forbedre og Skoven ej til Upligt at forhugge. N.B. Fast af lige Indhold er nu Fæste- og Husbondholdsbrevene.
5) Skøde af Anst Herreds Ting den 27. August 1618 fra Povel Hansen i Nebel til Jep Ollesen Buch i Nagbøl.
6) Et ditto af 7. Juli 1653 fra Jep Ollesens Datter Gunder Jepsdatter til Jep Buch og Hustru.
7) Af 22. Juli 1692 fra Jep Buch til Sønnen Christen Buch og Fæstmø Boel Erichsdatter.
8) Et ditto af 5. Decbr. 1704 fra Boel Erichsdatter til hendes Fæstemand Niels Ebbesen. Landgilde Leding 1 Sk, Aarlig Penge 8 Sk, 5 Skp Kversthavre, ½ Td. Smør, 16 Sommer- og Vinterheste = 13Rdlr 5 Mk 14½ Sk”.

Knud blev gift med nn Mogensdatter. nn (datter af Mogens Nielsen Lange og Sidsel Jensdatter Juel) blev født cirka 1460. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 16.61934 (Garde)
• Ane-nr.: Ane 16.62402 (Søgård) og 16,63554 (Søgård)

Notater:

Måske dt. af Mogens Nielsen (Lange) og Sidsel Jepsdatter Juel,
kilde: John Helt Green

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 17.123865 (Garde)
• Ane-nr.: Ane 17.124801 (Søgård) og 17.127105 (Søgård)
• Alias: Jep Buch
• Skøde: 1 jun. 1468, Nagbøl, Skanderup Sogn

Notater:

I version april 2015 af puslespillet nævnes 4 sønner af Jep Nielsen Buch og Mette Anchersdatter.
1. Jørgen Jepsen Buch (nævnt i tingsvidne 10.8.1496)
levede i Nagbøl, nævnt 1496
2. Ancher Jepsen Buch (nævnes i tingsvidne 14.2.1487 i Gamst)
Andst, nævnt 1480-1508
3. Tuli Jepsen Buch (nævnt som vidne på Andst herredsting 25.11.1490)
Dollerup nævnt 1490-1508
4. Knud Jepsen Buch ~ NN Mogensdatter (måske dt. af Mogens Nielsen (Lange) og Sidsel Jepsdatter Juel)
Kilde: W.Christensens “Danmarks middelalderlige breve”:

Note (John Helt Green, side 233)
Jep Nielsen Buch, herredsfoged, ejer af Nagbølgaard, f. omk. 1420 i Nagbøl, Skanderup, d. 1500 i Skanderup, g. m. Mette Anchersdatter, f. omk. 1420.
** billede af segl **
Jep Buchs segl hidrører fra et dokument i 1468. 1/6 1468 er “Iwer Nielsen og Jep Buck, brødre af Nagbil” sammen med nogle væbnere tingsvidner ved salg af væbner Lawy Snobs gods i Malt herred til ridder Tellef Rewentlow. (Danmarks breve fra middelalderen).

Deres børn, alle født i Nagbøl, Skanderup:
a. Jørgen Jepsen Buch, f. omk. 1451. Optræder 10/8 1496 som dannemand på Kolding byting.
b. Tuli Jepsen Buch, f. omk. 1452, d. i Dollerup. Vidner som dannemand 25/11 1490 , 30/11 1496 og i 1499 på Anst herredsting.
c. Knud Jepsen Buch, ejer af Nagbølgaard, væbner og sandemand, f. omk. 1460 i Nagbøl, Skanderup, g. m. NN. Mogensdatter Lange, f. omk. 1460. nævnt Nævnt 1480 sammen med broderen Ancher. Nævnt som dannemand i Anst Herred 1490-1508.
d. Ancher Jepsen Buch, f. omk. 1460, d. i Andst. Nævnt i Andst 1480.

Skøde:
Note (John Helt Green, side 234)
1/6 1468 er “Iwer Nielsen og Jep Buck, brødre af Nagbil” sammen med nogle væbnere tingsvidner ved salg af væbner Lawy Snobs gods i Malt herred til ridder Tellef Rewentlow. (Danmarks breve fra middelalderen).

Jep blev gift med Mette Anchersdatter før 1451 i Skanderup Kirke. Mette (datter af Ancher Knudsen og Mette Terkelsdatter) blev født cirka 1420/1430; døde i Nagbølgård, Skanderup Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 17.123866 (Garde)
• Ane-nr.: Ane 17.124802 (Søgård) og 17.127106 (Søgård)

Notater:

Note (Thomas Christensen, forfatter til Skanderup Sogns Historie)
Han har erkend, at det er en fejl, når han i bogen angiver Jep Nielsen Buchs hustru som Mette Terkelsdatter. Der var tale om en fejltolkning af kilden. En ny kontrol viser, at der i henhold til Thomas Christensen står: "8 mand vidnede at Morten Terkelsen, som boede i Bølling, det var fornævnte Jep Buchs Oldemor Mette Buch, som boede i Nagbøl hendes morbroder, som tvende breve udviser o.s.v. Anno 1541"
Jep Nielsen Buchs hustru er således datter af Mette Terkelsdatter, der kan have været gift med Ancher Knudsen

Fødsel:
I databasen med Adelsslægter angives fødselsår til ca. 1430.

Notater:

Bopæl:
Baseret på skøn over børnenes fødselsår iht. John Helt Green.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Ejer af Lydumgaard og bispens lensmand på Hennegaard
• Ane-nr.: Ane 17.123867 (Garde)

Notater:

Note (John Helt Green, side 234)
Mogens Nielsen Lange, f. omk. 1410, ejer af Lydumgaard og bispens lensmand på Hennegaard, g. m. Sidsel Jepsdatter Juel. Beseglede 1454 til vitterlighed med biskop Jep Iversen Lange og 1462 sammen med Lage Olufsen og Gunde Nielsen Lange til vitterlighed med Erik Christiernsen Fasti. Var død 25/2 1486. Mogens Lange kunne tænkes at være opkaldt efter sin morfar Mogens Ebbesen Galt.

Note (Finn Holbek, Adelsslægter)
til Hennegaard, som han dog kun havde i Forlening af Bispen, og Lydum, beseglede 1454 til Vitterlighed med Biskop Jens Iversen Lange og 1462 sammen med Lage Olufsen og Gunde Nielsen til Vitterlighed med Erik Christiernsen (Fasti), var død 25 Febr. 1486.

Mogens blev gift med Sidsel Jensdatter Juel. Sidsel blev født i 1418; døde efter 1460. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 17.123868 (Garde)