Anebasen — Ole Thyge Plannthin

Valdemar I den Store

Valdemar I den Store

Mand 1131 - 1182  (51 år)

Generationer:      Standard    |    Lodret    |    Kompakt    |    Felt    |    Kun tekst    |    Anetavle    |    Viftediagram    |    Medie

Generation: 1

  1. 1.  Valdemar I den Store blev født i 1131 (søn af Knud Lavard og Ingeborg); døde i 1182.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Ane-nr.: Ane 24.5490213 (Plannthin)
    • Ane-nr.: Ane 26.xxx
    • Beskæftigelse: Konge af Danmark

    Familie/Ægtefælle/Partner: Sofie af Novgorod. Sofie blev født i 1140; døde i 1198. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. Valdemar II Sejr blev født i 1170; døde i 1241.
    2. Richeza af Danmark blev født i 1182 i Roskilde; døde den 8 maj 1220.

Generation: 2

  1. 2.  Knud Lavard blev født i 1096 (søn af Erik 1. Ejegod og Bodil); døde i 1131.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Beskæftigelse: Konge af Danmark
    • Ane-nr.: Ane 27.xxx

    Knud blev gift med Ingeborg. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 3.  Ingeborg
    Børn:
    1. 1. Valdemar I den Store blev født i 1131; døde i 1182.


Generation: 3

  1. 4.  Erik 1. Ejegod blev født i 1056 i Slangerup, Sjælland (søn af Svend 2. Estridsen og Rannveig Tordsdatter); døde den 10 jul. 1103 i Paphos, Cypern.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Ane-nr.: Ane 28.xxx
    • Beskæftigelse: Konge af Danmark

    Notater:

    Fra Bjarne Kofoeds database:

    Date of residence: 1085
    Place of residence: Konge af Danmark

    Støttede sin halvbror Knud den Hellige, og levede så i landflygtighed mens deres halvbror Oluf Hunger var konge. Oluf dør 1095, og Erik bliver så valgt til konge. Heldigvis for ham kom det normale vejr
    tilbage, så hungersnøden blev afsluttet. Han fik også venderne pacificeret, de havde hærget på de danske kyster. Han erobrede Rygen og Vagriens hovedstad Starigard, og indsatte sin søstersøn Henrik som vendernes fyrste, Ligesom sin halvbror Knud den hellige, søgte han at styrke kongemagten, men mere forsigtigt end Knud havde gjort, og mere heldigt. Ved en rejse til paven i Rom fik han udvirket at Knud blev kanoniseret (helgenkåret), og at Norden fik sit eget ærkebispesæde i Danmark (Lund), istedet for at være under Hamburg-Bremen. Det havde han fået i stand med den svenske og norske konge som han samlede til et fredsmøde i Konghelle i 1101. Omkostningen var muligvis at danskerne skulle betale tiende. Han byggede flere kirker (bla i
    Slangerup) og Sct Knuds kloster i Odense. Erik drog på pilgrimsrejse
    til Jerusalem, som den første konge efter at byen var erobret på det første korstog. Han rejste gennem Rusland, og besøgte kejseren i Konstantinopel (Miklagar-ur = Storeby = Istanbul) samt hans garde af
    nordiske 'væringer'. Han nåede dog aldrig frem, men døde ved Baffa på Cypern. Det er Saxo der giver ham tilnavnet 'den evig gode', fordi han var en vennesæl mand, og desuden høj og flot og veltalende. Skjalden Markus Skeggjason har forherliget ham i sin 'Eiriksdrapa'. Til trods for sin religiøse indstilling, havde han mange elskerinder og udenoms-børn, med sin dronning Bodil fik han kun Knud Lavard. (Kilde: Dahl & Engelstoft: Dansk Biografisk Håndleksikon. 1920-26)

    (Kilde: Salmonsens Konversations Leksikon, 2' udg. 1915-1930)
    Fra Steen Thomsens database dec 1997

    Konge af Danmark 1095-1103

    Erik blev gift med Bodil. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 5.  Bodil
    Børn:
    1. 2. Knud Lavard blev født i 1096; døde i 1131.


Generation: 4

  1. 8.  Svend 2. Estridsen blev født cirka 1019 i England (søn af Ulf Torkelsen og Estrid Svendsdatter); døde den 28 apr. 1074 i Søderup, Jylland.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Beskæftigelse: Konge af Danmark
    • Ane-nr.: Ane 29.xxx

    Notater:

    Fra Bjarne Kofoeds database:

    Date of residence: 1047
    Place of residence: Konge af Danmark

    Svend Estridsen er den eneste danske konge, der er opkaldt efter sin mor. Dette utvivlsomt fordi hun som søster til Knud den Store gav Svend arveret til den danske trone.
    Blev født i England og fik som kristent dåbsnavn Magnus. Han voksede op i England, til trods for, at hans far Ulf i 1024 blev sendt til Danmark som kong Knuds jarl. I 1026 overvintrede Knud hos Ulf Jarl i Roskilde. Det kom til et opgør, og Knud lod sin svoger dræbe.
    Ifølge Adam af Bremen skal Svend som ung have gjort tjeneste hos den svenske kong Arnund Jacob i samfulde 12 år. Det kan næppe være rigtigt i den forstand, at Svend var i Sverige så længe uden afbrydelser, da han ifølge andre kilder jævnligt var i kamp med Magnus den Gode fra 1042-47 og derefter med Harald Hårderåde frem til 1050. Under disse kampe kan Svend "så tit han blev besejret" have søgt tilflugt hos den svenske konge.
    Om end med besvær, og stadig truet af Harald Hårderåde, blev Svend Estridsen
    omsider konge over et rige, der omfattede Sønderjylland (i hvert fald til Slien), Nørrejylland, Fyn, Sjælland og øerne, samt Skåne, Halland og muligvis Bornholm.
    Det sidste slag mellem Svend og Harald Hårderåde udkæmpedes til sos i 1062. De norrøne skjalde besang siden kong Haralds sejr; men den fulgtes et par år efter af en fredsslutning, som skulle blive varig. Begge konger skulle beholde de lande, de nu havde.
    Dette kan have passet svenskerne godt, eftersom et samlet dansk-norsk rige kunne true svensk selvstændighed.
    Fred i riget, men ikke fred på den private front. Tidligt blev Svend gift med en norsk jarledatter, Gunhild. Hun fødte en søn, som også blev kaldt Svend; men han døde som ung.
    Om ægteskabet med Gunhild skriver Adam fra Bremen, at Svend i overmod tog en blodsbeslægtet til hustru. Dette var korrekt: Gunhild var oldebarn af Svends mormor, Svend Tveskægs dronning Gunhild, i dennes første ægteskab med den svenske kong Erik Sejrsæl. Et sådant ægteskab var ugyldigt efter kirkeretten. Følgelig kræver ærkebiskop Adalbert af Hamburg-Bremen ægteskabet opløst under trussel om bandlysning af kongen, som ifølge Adam bliver rasende og truer med at hærge Hamburg.
    Pave Leo 9. intervenerede, og Svend Estridsen opgav sit ægteskab - indgik aldrig siden et nyt. Men fik med flere forskellige kvinder mange børn. Det fremgår af Adams værk, at han i vid udstrækning har ladet sig belære af kongen, såvel vedrørende danernes historie, som om tilstande og tildragelser blandt fjerntboende folkeslag. Svend roses for at have udbredt kristendommen, og har således været åndeligt veludrustet til sin rolle i det storpolitiske spil imellem de tre magtfaktorer: paven, kejseren og ærkebiskoppen af Hamburg-Bremen.
    "Boglige kundskaber" kan meget vel betyde, at kong Svend har kunnet læse, hvad Sven Aggesen også synes at bekræfte. Det har nok været usædvanligt for datidens
    verdslige, og dermed også konger; hvorfor det fremhæves af Adam, Sven Aggesen og paven. Svend Estridsens regering er kildemæssigt en dunkel periode. Adam af Bremens beretning og nogle pavebreve er stort set de eneste lyspunkter.
    Svend var konge i Danmark fra 1047 til 1074. Han havde mange besværligheder i sin tidligste ungdom, idet Olav den Helliges son, Magnus den Gode, der 12 år gammel var blevet konge i Norge i 1036, efter kong Hardeknuds død i 1042 tog magten i Danmark.
    Svend var opdraget først hos kong Anund Jacob i Sverige og siden i England, og efter tilbagekomst til Danmark blev han jarl under Hardeknud (1018-42) og Magnus den Gode (1024-1047). Han kæmpede en del mod den norske Magnus der havde erobret tronen, men blev ustandselig slået. Men så dør Magnus pludselig i 1047 kun 24 år gammel - det siges, at han styrter med sin hest - og Svend bliver nu valgt til konge.
    Han hjalp kirken med at få et solidt fodfæste i landet. Han prøvede at få landet fri af Bremer-kirkens overhåjhed, men det lykkedes ikke, uanset en del af biskopperne var engelske.
    Danmark blev hjemsøgt af den norske kong Harald, og ved slaget i Nisselven i Halland 1062 blev Svend slået, dog uden at Harald fik noget ud af det. I England prøvede Svend flere generobrings-togter, men uden større held.
    Hans privatliv var var en saga for sig. S. Otto Brenner opregner i sit værk: 'Nachkommen Gorms des Alten' ialt 18 børn, såvel drenge som piger, og vi ved, at 5 af drengene bliver konger. Han dør i Søderup 'efter afholdt velbesøgt ting', antagelig sønderjysk landsting på det nærliggende Urnehoved. Han var en intelligent og vidende mand - at dømme efter Adam af Bremens interview omkring 1070.
    (Kilde: Dahl & Engelstoft: Dansk Biografisk Håndleksikon. 1920-26)
    (Kilde: Salmonsens Konversations Leksikon, 2' udg. 1915-1930)
    (Kilde: H V Gregersen: Toldsted ved Hærvejen. 1978)
    (Henv.: Gregersen -> Knytlingasaga)
    (Henv.: Gregersen -> Saxo)
    (Kilde: O.H. Toftegaards samling)
    Fra Steen Thomsens database dec 1997

    Svend blev gift med Rannveig Tordsdatter. Rannveig blev født i 1035. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 9.  Rannveig Tordsdatter blev født i 1035.
    Børn:
    1. 4. Erik 1. Ejegod blev født i 1056 i Slangerup, Sjælland; døde den 10 jul. 1103 i Paphos, Cypern.


Generation: 5

  1. 16.  Ulf Torkelsen (søn af Torkel Styrbjørnsen "den H. Sprakelegg); døde den 25 dec. 1026 i Roskilde, Sjælland.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Beskæftigelse: Jarl af Danmark
    • Ane-nr.: Ane 27/28/30

    Notater:

    Fra Bjarne Kofoeds database:

    Place of residence: Jarl i England

    Statholder i Danmark fra ca. 1025 efter Torkil den høje, medens Knud
    den Store opholdt sig i England.
    Under kongens vinterophold i
    Roskilde 1026 kom det til et skænderi over et skakspil mellem denne og Ulf Jarl (vedrørende ansvaret for den uheldige kamp ved Helgeø), og kongen gav næste dag en af sine mænd ordre til at dræbe Ulf, ligegyldigt hvor han fandt ham. Det skete i Hellige Trefoldighedskirkens kor. (Roskilde Domkirke)
    Ulf nævnes først som jarl i England. I 1022 var Thorkild den Høje af kong Knud den Store gjort til statholder i Danmark, men han døde allerede ca 1024, hvorefter Knud gjorde Ulf til statholder med bopæl i Roskilde.
    I slaget ved Helgeø tidligt i 1026 med Olav den Hellige af Norge og Anund Jacob af Sverige var det ved at gå galt for Knud, men han fik bragt orden i sin flåde, da Ulf jarl kom til med sine skibe.
    Knud overvintrede derefter i Roskilde hos Ulf og halvsøsteren, men de kom op at skændes, og Knud lod ham dræbe i hellig trefoldighedskirkens kor. Knud måtte senere sone mordet med mandebod til sin søster - og selvfølgelig også til kirken, der var blevet vanhelliget ved denne udåd.
    (Kilde: Dahl & Engelstoft: Dansk Biografisk Håndleksikon. 1920-26)
    (Kilde: Salmonsens Konversations Leksikon, 2' udg. 1915-1930)
    (Kilde: O.H. Toftegaards samling)
    Fra Steen Thomsens database dec 1997

    Ulf blev gift med Estrid Svendsdatter i 1018. Estrid (datter af Svend 1. Tveskæg og Sigrid Storråde) døde den 9 maj 1074. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 17.  Estrid Svendsdatter (datter af Svend 1. Tveskæg og Sigrid Storråde); døde den 9 maj 1074.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Ane-nr.: Ane 27/28/30

    Notater:

    Estrid Svendsdatter lod den første danske stenkirke bygge. Det var i
    Roskilde, hvor kirken opførtes i frådsten omkring 1030. Hun opførte
    kirken
    til minde om sin myrdede gemal Ulf Jarl. Kirken afløste den trækirke
    hendes far, Svend Tveskæg, havde opført øst for kongsgården i
    Roskilde, der hvor Roskilde Domkirke nu ligger. formentlig kun gift
    med en af de to første m2nd

    Børn:
    1. Asbjørn Ulfsen Sprackling døde i 1086.
    2. 8. Svend 2. Estridsen blev født cirka 1019 i England; døde den 28 apr. 1074 i Søderup, Jylland.