oleplannthin.dk
Om mig selv - Ole Thyge Plannthin
Jeg er født februar 1946 som eneste barn af Kaj Aage Plannthin og Gerda Munk Thygesen. Vi boede indtil 1952 på Vestbanevej i Valby, derefter flyttede vi til Rådmand Steins alle på Frederiksberg.
Jeg startede i 1953 på Søndermarkskolen, hvor jeg gik til 5. klasse. Efter mellemskoleprøven startede jeg 1958 på Frederiksberg Gymnasium. Herfra blev jeg student i 1965. Jeg fortsatte mine studier på DTU, hvorfra jeg demitterede som civilingeniør i 1971.
Jeg blev i 1969 gift med Lis Garde Christensen, der er datter af Valdemar Christensen og Agnete Garde. Vi har fået 2 børn - Morten i 1969 og Mikkel i 1973. Vi startede i en lille lejlighed på Vesterbro, hvorefter vi i 1972 flyttede til et lille hus i Trekronergade i Valby. I 1979 flyttede vi til et lidt større hus på Cæciliavej i Valby, hvor vi nu bor alene efter at børnene er flyttet hjemmefra.
Arbejdsliv
Jeg har arbejdet med edb siden 1969, hvor jeg blev ansat som timelønnet programmør på Regnecentralen. Her arbejdede jeg de 2 sidste år af min studietid. Jeg var herefter ansat som it-chef på Københavns Universitet i mange år. Jeg forlod stillingen som it-chef december 2007, hvor universitetet stod over for en større reorganisering af it-området, der krævede nye og yngre kræfter. Jeg fortsatte med at arbejde i universitetets IT-afdeling (Koncern-it), i en seniorstilling med særlige opgaver. Jeg forlod universitetet 1. april 2010 og har siden været pensionist.
Jeg er født februar 1946 som eneste barn af Kaj Aage Plannthin og Gerda Munk Thygesen. Vi boede indtil 1952 på Vestbanevej i Valby, derefter flyttede vi til Rådmand Steins alle på Frederiksberg.
Jeg startede i 1953 på Søndermarkskolen, hvor jeg gik til 5. klasse. Efter mellemskoleprøven startede jeg 1958 på Frederiksberg Gymnasium. Herfra blev jeg student i 1965. Jeg fortsatte mine studier på DTU, hvorfra jeg demitterede som civilingeniør i 1971.
Jeg blev i 1969 gift med Lis Garde Christensen, der er datter af Valdemar Christensen og Agnete Garde. Vi har fået 2 børn - Morten i 1969 og Mikkel i 1973. Vi startede i en lille lejlighed på Vesterbro, hvorefter vi i 1972 flyttede til et lille hus i Trekronergade i Valby. I 1979 flyttede vi til et lidt større hus på Cæciliavej i Valby, hvor vi nu bor alene efter at børnene er flyttet hjemmefra.
Mit navn (Plannthin)
Mit efternavn Plannthin er usædvanligt. Det fremgår af en søgning i Danmarks Statistiks navnebase, at der 2014 kun er 55 personer med dette navn i Danmark plus 10 personer, der ved en skrivefejl i en kirkebog har fået navnet Plannthien. Vi er allesammen i familie, efterkommere af Nils Alfred Plannthin. Du kan læse mere om navnet Plannthin under menupunktet "Familien" med underpunkt "Plannthin".
Mit fornavn Ole er et nordisk drengenavn fra den sene middelalder afledt af Olaf. Der er i 2014 33.224 personer i Danmark med fornavnet Ole, men navnets popularitet er stærkt faldende.
Fornavnet Thyge
Jeg har også et andet fornavn (mellemnavn). Jeg bruger det kun en gang imellem selvom det har en særlig betydning for mig, idet der i overensstemmelse med gammel navneskik er tale om et opkalde navn.
En af anerne, min tip-oldefar Thyge Pedersen blev født 11. december 1807 i Gravlev i Fuglslev Sogn, hvor han boede til sin død 28. december 1890. Han er stamfar til familien Thygesen, og min mor Gerda Munk Thygesen var hans oldebarn. Hendes far hed Thyge Thygesen, og jeg er således blevet opkaldt efter min morfar med navnet Thyge. Jeg har ikke blot arvet gener fra ham, men også mit mellemnavn, idet mit fulde navn er Ole Thyge Plannthin.
Navnet Thyge kan jeg følge endnu længere tilbage, idet Thyge Pedersens var barnebarn af Thyge Jensen, der blev født i Gravlev 1729 og døde samme sted 1807. Han var barnebarn af Tyge Espersen, der blev født 1641 og døde 1728 som møller i Gravlev.
Navnet Thyge er i øvrigt et nordisk drengenavn med ukendt betydning. Det er muligvis en afledning af det græske helgennavn Tycke, som betyder "lykke".
Slægtsforsker
Min familie har altid været vigtig og nærværende for mig. Der var mange familiesammenkomster i min barndom. Anledningen kunne være højtider som jul, påske og pinse eller en fødselsdag. Det kunne også bare være en tur på landet en sommerdag med godt vejr.
Det er først efter at jeg er blevet voksen, at jeg er kommet til at tænke på familien som min slægt. Det blev klart for mig i 1988 da min mor og min svigerfar døde med 2 måneders mellemrum, at jeg måske nok kendte min nærmeste familie med onkler, tanter, kusiner og fætre, men jeg kendte ikke ret meget til min slægt. Jeg ville gerne via dem have hørt mere om deres og deres forældres (mine bedsteforældre) barndom og liv. Det blev klart for mig, at der var meget jeg gerne ville have spurgt dem om mens de levede. Nu var det for sent.
Jeg besluttede derfor, at jeg ville gøre noget ved dette inden det blev for sent at spørge den del af familien, der stadig levede.
Jeg besluttede også, at jeg ville supplere de mundtlige vidnesbyrd med en eftersøgning af oplysninger fra andre kilder. Jeg var så heldig, at der i min familie eksisterede en slægtsbog for familien Thygesen (min mors slægt), og jeg havde også fra min kones bror Claus Garde Christensen materiale om slægten Garde (min svigermors slægt). Så skulle jeg ikke starte helt på bar bund.
Her startede min slægtsforskning. Jeg besøgte Rigsarkivet for første gang uden at have forberedt mig på nogen måde. Jeg blev hjulpet på vej af Ole (Oraclet i mikrofilmlæsesalen) og foretog det første opslag i en folketælling. Jeg besøgte også landsarkivet på Jagtvej, hvor jeg blev hjulpet i gang med et opslag i en kirkebog. Jeg supplerede dette med hjemlån af et par bøger fra biblioteket, blandt andet klassikeren Håndbog i Slægtsforskning af Fabricius og Hatt.
Så var jeg kommet i gang. Jeg har siden brugt megen tid på slægtsforskning og har haft meget fornøjelse af denne spændende hobby.
© Ole Thyge Plannthin
Fuglekikker
Ornitologi og fuglekikkeri har gennem mange år været en fritidsinteresse for mig.
Det startede i 1974, hvor jeg på en ferie på Samsø kørte ture og kikkede på nogle af de almindelige fugle og prøvede at artsbestemme dem. Den efterfølgende vinter tog en af mine venner os med på en ørnetur til Skåne, han var ivrig amatørornitolog. Det var en dag med stærk frost, klar blå himmel og megen sne.
Turens højdepunkt var synet af 3 unge kongeørne, der kredsede over vores hoveder. Det var et betagende syn og siden har jeg været passioneret amatørornitolog.
Motionist
Motion og løbetræning var gennem mange år noget jeg gladeligt overlod til andre.
Dette har jeg nu efter at være fyldt 60 år taget op til revision.
Den konkrete anledning var DHL stafetten sommeren 2006, hvor jeg blev provokeret til at deltage for Københavns Universitet på et af IT-afdelingens hold. Det krævede forberedelse, hvor jeg inden løbet skulle prøve at komme i form, så jeg kunne løbe de 5 km.
Jeg oplevede en glæde og et velvære ved på den måde at komme i bedre form og fortsatte derfor med at løbetræne efter at have gennemført stafetløbet. Løbetræning er derfor nu blevet en del af min hverdag med 2-3 træningsture om ugen. Det bliver til korte ture på 5-10 km., men også til længere ture på op til 25 km.
Dette satte mig i stand til at deltage i andre arrangementer for motionister i 2007, først et ½ marathon løb og derefter Eremitageløbet.
Herefter blev det næste mål at gennemføre Copenhagen Marathon i 2008. Efter at have fulgt en træningsplan hele vinteren og foråret lykkedes dette 18. maj 2008 på en dejlig, lidt kølig forårsdag - perfekt løbevejr. I optagten til dette løb gennemførte jeg BTs ½ marathon i tiden 1:50 timer og derefter løbet på marathondistancen på 3:57 timer. Jeg har siden deltaget i yderligere 5 marathonløb, en enkelt gang i Berlin.
På safari/ferie
At rejse er at leve sagde en klog mand engang, det er også blevet et motto for Lis og mig ...
Vi har altid været glade for at holde ferie, at komme væk fra hverdagens travlhed, at slappe af og at opleve.
Det har været på ferier i Danmark, men også på ferier under fremmede himmelstrøg.
De seneste år er det blevet til større rejser, og rejser til fjernere og mere eksotiske feriemål.
Det startede i 2003, hvor vi tog på en større tur til det vestlige USA.
Her besøgte vi blandt andet nationalparkerne Yosemite, Bryce og Grand Canyon.
Vi fulgte op med en ferie i 2005 i Carsten Nieburgh's fodspor, der bragte os til Iran, Tyrkiet og Egypten.
Den næste store rejse gik til Afrika, hvor vi var på en adventurer safari i Sydafrika i 2007.
Denne rejse åbnede vores øjne for Afrika som rejsemål - det handlede om natur- og safarirejser.
Kenya i 2008 blev det næste mål, her kunne vi opleve de stor dyreflokke i Østafrikas naturparker.
Namibia og Botswana i 2009 var en tur under mere primitive forhold, vi sov i telt.
Her oplevede vi den fantastiske natur i Namibia, og et anderledes dyreliv i naturområderne.
Den næste rejse i 2011 bragte os atter til Kenya, denne gang på safari sammen med vores børnebørn Sille og Johannes.
Der var mange højdepunkter på ferien med børnebørn i Kenya. Det mest dramatiske oplevede vi i Buffalo Springs National reserve i det nordlige Kenya, hvor vi så 4 løver, der angreb og dræbte en ung elefant, der skønsmæssigt var 3-4 år gammel.
Sille var klar med sit fotografiapparat og tog en videofilm af løvernes angreb
Den næste tur til Afrika bragte os til Tanzania sammen med nogle venner, vi havde mødt på en tidligere Safaritur.
Turen til Tanzania afsluttede jeg med en vandring til toppen af Kilimanjaro.
.
