Anebasen — Ole Thyge Plannthin
Kong Harald 1. Blåtand af Danmark
før 935 - 986 (> 51 år)1. Kong Harald 1. Blåtand af Danmark blev født før 935; døde den 1 nov. 986 i Jomsborg, Polen. Notater:
Date of residence: 940 - 0986
Place of residence: Konge af Danmark
Rejste den store runesten i Jellinge (Danmarks dåbsattest).
Indskriften er: "Harald Konge bød giøre kumler disse efter Gorm fader
sin og efter Thyra moder sin, den Harald som sig vandt hele Danmark
og Norge og gjorde danerne kristne" Tilnavnet Blåtand har næppe noget
med tænder at gøre. Den ældste form vi har er Blatan, men ingen ved
hvad det skal betyde. Adam af Bremen skriver at Harald regerede i 50
år, men måske betyder det blot 'mange'. Roskildekrøniken skriver at
han i 15 år regerede sammen med Gorm.Historien beretter at biskop
Poppo bar jernbyrd (han bar glødende jern uden at brænde fingrene),
og derved overbeviste Harald om Kristi styrke overfor Thor og Odin.
Derpå lod Harald sig døbe. Historien blev berømt viden om, og ses på
kalkmalerier mm langt ned i Europa. I 965 giver den tyske kejser Otto
den Store (-973) sine bispesæder i Schleswig, Ribe og Århus fuld
skattefrihed. Dette kan (bla) tolkes som, at han overdrager dem til
Harald. Den tredje byggefase på Dannevirke er dateret til 968, og må
være Haralds værk. Han har også stået for bygningen af Trelleborg
(980/81), Fyrkat (ca 980/81), og rimeligvis også Aggersborg og
Trelleborg i Skåne, foruden Ravningbroen over Vejle ådal (979 1).
Til disse bygningsværker må Harald have udskrevet skatter, arbejdere
og materialer i hidtil utænkelig størrelsesorden, og det viser at han
har haft en meget stor magt indadtil. Måske er borgene beregnet til
at befæste denne magt, dvs forhindre oprør. Annalerne skriver at
Harald (med titlen hertug) betaler sin fastsatte afgift til den tyske
kejser Otto i 973. Da Otto dør samme år, og sachser-hertugen Herman
Billung nylig var død, prøver Harald i 974 en krig for at frigøre
Danmark. Den er omtalt i flere annaler og i Snorris Heimskringla, og
der fortælles om svære kampe ved Dannevirke. Det ender med dansk
nederlag, så Harald må fortsat betale det aftalte beløb, nu til
kejser Otto II (- 983), og Sydslesvig (fra Dannevirke til Ejderen)
indlemmes i Sachsen. I 982 bliver Otto II (- 983/4) slået af
araberne, og både slaviske folk og Danmark forsøger at frigøre sig af
kejserriget. Harald tilbageerobrer området ned til Ejderen, og gør
Danmark frit for skattepligten til Tyskland. Den endelige fred, hvor
Tyskland fraskriver sig Hedeby og landet nord for Ejderen, bliver dog
først sluttet af Haralds barnebarn Knud den Store i ca 1025. Teksten
på Haralds Jellingsten slutter (måske er det en senere tilføjelse):
'Den Harald som vandt sig alt Danmark og Norge, og gjorde danerne
kristne'. Imidlertid viser de frankiske annaler, at Danmark er et
samlet rige længe for Gorm og Harald. I 811-13 rækker det fra
Ejderen til Skåne og Vestfold (V for Oslofjorden). Også Ottars og
Wulfstans rejseberetninger fra slutningen af 800-tallet omtaler et
Danmark bestående af: Oslofjorden, Bohus Len, Halland, Skåne, øerne
og Jylland til Ejderen. Blekinge hører på den tid til Sverige, og
Bornholm har sin egen konge.
(Kilde: Niels Lund: Ottar og Wulfstan. 1983)
Der er altså ingen belæg for at hverken Gorm eller Harald samlede et
antal småkongedømmer til Danmark. Evt kan Harald hentyde til rester
af Gnupas herredømme, som han får renset ud, eller diverse stormænd
som har revet sig løs under borgerkrigen. Men teksten kan også
oversættes til: '... som vandt sig Danmark HELT - samt Norge - og
kristnede danerne' Her kan 'helt' hentyde til Haralds sejr over
tyskerne i 983. Harald bliver såret i et slag ca 986 mod sin søn
Svend Tveskæg, der ledede et større oprør mod ham. Han flygter til
Jomsborg og dør der. Om Jomsborg overhovedet har eksisteret, er ret
usikkert, men antageligt gemte Harald sig i byen Iumne / Julin /
Hyumsburgh / Iumneta / Vineta, idag rimeligvis Wolin ved Oders
østlige munding, 20 km ø for Swinoujscie. Hans sandsynlige dødsdag
kendes fra en årtideliste: der skulle bedes for ham 1 nov, årstallet
er antageligt 986 eller 987.
(Kilde: Erik Kroman: Det danske Rige i den ældre Vikingetid. 1976. s
115-123)
(Kilde: Steen Hvass og Birger Storgaard (red): Da klinger i Muld...
1993)
Fra Steen Thomsens database dec 1997
Han udbyggede Jomsborg til værn mod venderne. Han erobrede Norge ca.
960, men hans flåde, ledet af jomsvikingerne, led 975 nederlag ved
Hjørungavåg, hvorved Norge igen gik tabt.Familie/Ægtefælle/Partner: Gunhild Olavsdatter. Gunhild døde cirka 965. [Gruppeskema] [Familietavle]
Børn:
- 2. Thyra Haraldsdatter blev født efter 956; døde den 18 sep. 1000.
- 3. Kong Svend 1. Tveskæg af Danmark blev født cirka 960; døde den 3 feb. 1013 i Gainsborough, England.
Kong blev gift med Gyrith NNsdatter før 956. Gyrith blev født før 937. [Gruppeskema] [Familietavle]
Børn:
- 4. Gunhild Haraldsdatter blev født efter 956; døde den 13 nov. 1002 i England.
Generation: 2
2. Thyra Haraldsdatter (1.Kong1) blev født efter 956; døde den 18 sep. 1000. Notater:
Place of residence: Dronning i Polen
Familie/Ægtefælle/Partner: Styrbjørn Olafsen den Stærke. Styrbjørn døde i 985 i Fyrisvall, Uppsala, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]
Børn:
3. Kong Svend 1. Tveskæg af Danmark (1.Kong1) blev født cirka 960; døde den 3 feb. 1013 i Gainsborough, England. Notater:
Date of residence: 986
Place of residence: Konge af Danmark
Konge i Danmark 986-1014. Han vandt herredømmet over Norge ca. 1002
efter at han sammen med Erik Jarl og Kong Olof af Sverige besejrede
Olaf Trygvesen i slaget ved Svold. Han foretog mange togter til
England og erobrede det meste af dette land 1013. Det antages, at han
anlagde vikingeborgene Aggersborg, Trelleborg, Fyrkat og Nonnebakken.
Om Svend er søn af Tove eller af en frille, er ganske uvist. Efter at
have slået faderen omkring 986 bliver Svend konge i Danmark, fra 1002
tillige i Norge og fra 1013 endelig også i England. Svends omdømme
iflg kirkelig tradition er dårligt, men dette skyldes nok, at han
gjorde kraftig modstand mod at give sig ind under Bremer-kirken, hvis
organisation bryder sammen efter den handlekraftige ærkebiskop
Adaldags død i 988. Tværtimod indkaldte han præster og munke fra
England. 988 udstedes et nyt privillegiebrev til bisperne i Århus,
Ribe, Schleswig og Odense: De må bosætte sig hvor de vil i det tyske
rige - så Svend må have smidt dem på porten. Omkring årtusindskiftet
var der tilbage i Danmark kun bispen i Ribe, Odinkar, der var i slægt
med kongehuset, men som havde fået en fuld kirkelig uddannelse både i
England, Frankrig og Bremen. Han var energisk og fik samlet alle
bispestolene i Danmark under sig. Svends væsentlige virke lå i
England, som det lykkedes ham endeligt at erobre i 1013. Under de
mange kampe blev vikingehærene flere gange købt bort med 'danegæld' i
stadig større beløb, i 1005/6 således ca 10 tons sølv. Svend var dog
også hjemme, bla for at klare de politiske stridigheder med kong Olav
Trygveson af Norge. Det endte med slaget ved Svold i år 1000, hvor
Svend i en forenet flåde med Erik jarl af Norge og Olov Skötkonung af
Sverige slog Olav Trygvesons flåde, og hvor denne blev dræbt. Svolds
beliggenhed er ikke lokaliseret, måske ligger den i nærheden af
Rügen, måske er det Ven i Øresund. Svend var gift et par gange og
havde sandsynligvis nogle friller.
Fra Steen Thomsens database dec 1997
Toke Palnatoke Palnesens plejeson
Konge af England 1013 - 1014Familie/Ægtefælle/Partner: Sigrid Storråde. Sigrid (datter af Skogul Toste) blev født cirka 945 i Götaland, Sverige; døde cirka 1000. [Gruppeskema] [Familietavle]
Børn:
- 6. Estrid Svendsdatter døde den 9 maj 1074.
4. Gunhild Haraldsdatter (1.Kong1) blev født efter 956; døde den 13 nov. 1002 i England. Notater:
Place of residence: Devonshire i England
Familie/Ægtefælle/Partner: Pallig Tokesen. Pallig (søn af Toke Gormsen) blev født før 957; døde den 13 nov. 1002 i England. [Gruppeskema] [Familietavle]
Børn:
- 7. Toke Palnatoke Palnesen blev født før 970.
Generation: 3
5. Torkel Styrbjørnsen "den H. Sprakelegg (2.Thyra2, 1.Kong1) Notater:
Place of residence: Jarl i England
Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]
Børn:
- 8. Jarl Ulf Torkelsen af Danmark døde den 25 dec. 1026 i Roskilde, Sjælland.
6. Estrid Svendsdatter (3.Kong2, 1.Kong1) døde den 9 maj 1074. Notater:
Estrid Svendsdatter lod den første danske stenkirke bygge. Det var i
Roskilde, hvor kirken opførtes i frådsten omkring 1030. Hun opførte
kirken
til minde om sin myrdede gemal Ulf Jarl. Kirken afløste den trækirke
hendes far, Svend Tveskæg, havde opført øst for kongsgården i
Roskilde, der hvor Roskilde Domkirke nu ligger. formentlig kun gift
med en af de to første m2ndEstrid blev gift med Jarl Ulf Torkelsen af Danmark i 1018. Jarl (søn af Torkel Styrbjørnsen "den H. Sprakelegg) døde den 25 dec. 1026 i Roskilde, Sjælland. [Gruppeskema] [Familietavle]
Børn:
- 9. Asbjørn Ulfsen Sprackling døde i 1086.
- 10. Kong Svend 2. Estridsen af Danmark blev født cirka 1019 i England; døde den 28 apr. 1074 i Søderup, Jylland.
7. Toke Palnatoke Palnesen (4.Gunhild2, 1.Kong1) blev født før 970. Notater:
Harald Blåtands hovedsmand i Jomsborg
Er måske nævnt på en runesten i London ? - Ridder i England Svend
Tveskægs plejefarFamilie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]
Børn:
- 11. Palne Slau Tokesen blev født før 990.
- 12. Aage Tokesen blev født før 997.
Generation: 4
8. Jarl Ulf Torkelsen af Danmark (5.Torkel3, 2.Thyra2, 1.Kong1) døde den 25 dec. 1026 i Roskilde, Sjælland. Notater:
Place of residence: Jarl i England
Statholder i Danmark fra ca. 1025 efter Torkil den høje, medens Knud
den Store opholdt sig i England. Under kongens vinterophold i
Roskilde 1026 kom det til et skænderi over et skakspil mellem denne
og Ulf Jarl (vedrørende ansvaret for den uheldige kamp ved Helgeø),
og kongen gav næste dag en af sine mænd ordre til at dræbe Ulf,
ligegyldigt hvor han fandt ham. Det skete i Hellige
Trefoldighedskirkens kor. (Roskilde Domkirke) Ulf nævnes først som
jarl i England. i 1022 var Thorkild den Høje af kong Knud den Store
gjort til statholder i Danmark, men han døde allerede ca 1024,
hvorefter Knud gjorde Ulf til statholder med bopæl i Roskilde. I
slaget ved Helgeø tidligt i 1026 med Olav den Hellige af Norge og
Anund Jacob af Sverige var det ved at gå galt for Knud, men han fik
bragt orden i sin flåde, da Ulf jarl kom til med sine skibe. Knud
overvintrede derefter i Roskilde hos Ulf og halvsøsteren, men de kom
op at skændes, og Knud lod ham dræbe i hellig trefoldighedskirkens
kor. Knud måtte senere sone mordet med mandebod til sin søster - og
selvfølgelig også til kirken, der var blevet vanhelliget ved denne
udåd.
(Kilde: Dahl & Engelstoft: Dansk Biografisk Håndleksikon. 1920-26)
(Kilde: Salmonsens Konversations Leksikon, 2' udg. 1915-1930)
(Kilde: O.H. Toftegaards samling)
Fra Steen Thomsens database dec 1997Jarl blev gift med Estrid Svendsdatter i 1018. Estrid (datter af Kong Svend 1. Tveskæg af Danmark og Sigrid Storråde) døde den 9 maj 1074. [Gruppeskema] [Familietavle]
Børn:
- 13. Asbjørn Ulfsen Sprackling døde i 1086.
- 14. Kong Svend 2. Estridsen af Danmark blev født cirka 1019 i England; døde den 28 apr. 1074 i Søderup, Jylland.
9. Asbjørn Ulfsen Sprackling (6.Estrid3, 3.Kong2, 1.Kong1) døde i 1086. Notater:
Jarl af Danmark.
Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]
Børn:
- 15. Signe Asbjørnsdatter døde i 1086 i Fjenneslev, Sjælland.
10. Kong Svend 2. Estridsen af Danmark (6.Estrid3, 3.Kong2, 1.Kong1) blev født cirka 1019 i England; døde den 28 apr. 1074 i Søderup, Jylland. Notater:
Date of residence: 1047
Place of residence: Konge af Danmark
Svend Estridsen er den eneste danske konge, der er opkaldt efter sin
mor. Dette utvivlsomt fordi hun som søster til Knud den Store gav
Svend arveret til den danske trone. Blev født i England og fik som
kristent dåbsnavn Magnus. Han voksede op i England, til trods for, at
hans far Ulf i 1024 blev sendt til Danmark som kong Knuds jarl. I
1026 overvintrede Knud hos Ulf Jarl i Roskilde. Det kom til et opgør,
og Knud lod sin svoger dræbe. Ifølge Adam af Bremen skal Svend som
ung have gjort tjeneste hos den svenske kong Arnund Jacob i samfulde
12 år. Det kan næppe være rigtigt i den forstand, at Svend var i
Sverige så længe uden afbrydelser, da han ifølge andre kilder
jævnligt var i kamp med Magnus den Gode fra 1042-47 og derefter med
Harald Hårderåde frem til 1050. Under disse kampe kan Svend "så tit
han blev besejret" have søgt tilflugt hos den svenske konge. Omend
med besvær, og stadig truet af Harald Hårderåde, blev Svend Estridsen
omsider konge over et rige, der omfattede Sønderjylland (i hvert fald
til Slien), Nørrejylland, Fyn, Sjælland og øerne, samt Skåne, Halland
og muligvis Bornholm. Det sidste slag mellem Svend og Harald
Hårderåde udkæmpedes til sos i 1062. De norrøne skjalde besang siden
kong Haralds sejr; men den fulgtes et par år efter af en
fredsslutning, som skulle blive varig. Begge konger skulle beholde de
lande, de nu havde. Dette kan have passet svenskerne godt, eftersom
et samlet dansk-norsk rige kunne true svensk selvstændighed. Fred i
riget, men ikke fred på den private front. Tidligt blev Svend gift
med en norsk jarledatter, Gunhild. Hun fødte en søn, som også blev
kaldt Svend; men han døde som ung. Om ægteskabet med Gunhild skriver
Adam fra Bremen, at Svend i overmod tog en blodsbeslægtet til hustru.
Dette var korrekt: Gunhild var oldebarn af Svends mormor, Svend
Tveskægs dronning Gunhild, i dennes første ægteskab med den svenske
kong Erik Sejrsæl. Et sådant ægteskab var ugyldigt efter kirkeretten.
Følgelig kræver ærkebiskop Adalbert af Hamburg-Bremen ægteskabet
opløst under trussel om bandlysning af kongen, som ifølge Adam bliver
rasende og truer med at hærge Hamburg. Pave Leo 9. intervenerede, og
Svend Estridsen opgav sit ægteskab - indgik aldrig siden et nyt. Men
fik med flere forskellige kvinder mange børn. Det fremgår af Adams
værk, at han i vid udstrækning har ladet sig belære af kongen, såvel
vedrørende danernes historie, som om tilstande og tildragelser blandt
fjerntboende folkeslag. Svend roses for at have udbredt
kristendommen, og har således været åndeligt veludrustet til sin
rolle i det storpolitiske spil imellem de tre magtfaktorer: paven,
kejseren og ærkebiskoppen af Hamburg-Bremen. "Boglige kundskaber" kan
meget vel betyde, at kong Svend har kunnet læse, hvad Sven Aggesen
også synes at bekræfte. Det har nok været usædvanligt for datidens
verdslige, og dermed også konger; hvorfor det fremhæves af Adam, Sven
Aggesen og paven. Svend Estridsens regering er kildemæssigt en dunkel
periode. Adam af Bremens beretning og nogle pavebreve er stort set de
eneste lyspunkter. Svend var konge i Danmark fra 1047 til 1074. Han
havde mange besværligheder i sin tidligste ungdom, idet Olav den
Helliges son, Magnus den Gode, der 12 år gammel var blevet konge i
Norge i 1036, efter kong Hardeknuds død i 1042 tog magten i Danmark.
Svend var opdraget først hos kong Anund Jacob i Sverige og siden i
England, og efter tilbagekomst til Danmark blev han jarl under
Hardeknud (1018-42) og Magnus den Gode (1024-1047). Han kæmpede en
del mod den norske Magnus der havde erobret tronen, men blev
ustandselig slået. Men så dør Magnus pludselig i 1047 kun 24 år
gammel - det siges, at han styrter med sin hest - og Svend bliver nu
valgt til konge. Han hjalp kirken med at få et solidt fodfæste i
landet. Han prøvede at få landet fri af Bremer-kirkens overhåjhed,
men det lykkedes ikke, uanset en del af biskopperne var engelske.
Danmark blev hjemsøgt af den norske kong Harald, og ved slaget i
Nisselven i Halland 1062 blev Svend slået, dog uden at Harald fik
noget ud af det. I England prøvede Svend flere generobrings-togter,
men uden større held.
Hans privatliv var var en saga for sig. S. Otto Brenner opregner i
sit værk: 'Nachkommen Gorms des Alten' ialt 18 børn, såvel drenge som
piger, og vi ved, at 5 af drengene bliver konger. Han dør i Søderup
'efter afholdt velbesøgt ting', antagelig sønderjysk landsting på det
nærliggende Urnehoved. Han var en intelligent og vidende mand - at
dømme efter Adam af Bremens interview omkring 1070.
(Kilde: Dahl & Engelstoft: Dansk Biografisk Håndleksikon. 1920-26)
(Kilde: Salmonsens Konversations Leksikon, 2' udg. 1915-1930)
(Kilde: H V Gregersen: Toldsted ved Hærvejen. 1978)
(Henv.: Gregersen -> Knytlingasaga)
(Henv.: Gregersen -> Saxo)
(Kilde: O.H. Toftegaards samling)
Fra Steen Thomsens database dec 1997Familie/Ægtefælle/Partner: Rannveig Tordsdatter. Rannveig blev født i 1035. [Gruppeskema] [Familietavle]
Børn:
- 16. Kong Erik 1. Ejegod af Danmark blev født i 1056 i Slangerup, Sjælland; døde den 10 jul. 1103 i Paphos, Cypern.
Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]
Børn:
- 17. Kong Knud 2. den Hellige af Danmark blev født mellem 1043 og 10; døde den 10 jul. 1086 i Odense, Fyn.
11. Palne Slau Tokesen (7.Toke3, 4.Gunhild2, 1.Kong1) blev født før 990. Notater:
grundlagde Slagelse
Reference: måske son afPalne blev gift med Ingeborg Ottarsdatter før 1009. Ingeborg (datter af Ottar af Gotland) blev født før 990. [Gruppeskema] [Familietavle]
Børn:
- 18. Toke Trylle Palnesen blev født før 1010.
12. Aage Tokesen (7.Toke3, 4.Gunhild2, 1.Kong1) blev født før 997. Familie/Ægtefælle/Partner: Thorgunne Vesetsdatter. Thorgunne (datter af Veset Jarl af Bornholm og Hildegunne NNsdatter) blev født før 986 i Bornholm. [Gruppeskema] [Familietavle]
Børn:
- 19. Vagn Aagesen blev født før 1017 i Bornholm.
Generation: 5
13. Asbjørn Ulfsen Sprackling (8.Jarl4, 5.Torkel3, 2.Thyra2, 1.Kong1) døde i 1086. Notater:
Jarl af Danmark.
Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]
Børn:
- 20. Signe Asbjørnsdatter døde i 1086 i Fjenneslev, Sjælland.
14. Kong Svend 2. Estridsen af Danmark (8.Jarl4, 5.Torkel3, 2.Thyra2, 1.Kong1) blev født cirka 1019 i England; døde den 28 apr. 1074 i Søderup, Jylland. Notater:
Date of residence: 1047
Place of residence: Konge af Danmark
Svend Estridsen er den eneste danske konge, der er opkaldt efter sin
mor. Dette utvivlsomt fordi hun som søster til Knud den Store gav
Svend arveret til den danske trone. Blev født i England og fik som
kristent dåbsnavn Magnus. Han voksede op i England, til trods for, at
hans far Ulf i 1024 blev sendt til Danmark som kong Knuds jarl. I
1026 overvintrede Knud hos Ulf Jarl i Roskilde. Det kom til et opgør,
og Knud lod sin svoger dræbe. Ifølge Adam af Bremen skal Svend som
ung have gjort tjeneste hos den svenske kong Arnund Jacob i samfulde
12 år. Det kan næppe være rigtigt i den forstand, at Svend var i
Sverige så længe uden afbrydelser, da han ifølge andre kilder
jævnligt var i kamp med Magnus den Gode fra 1042-47 og derefter med
Harald Hårderåde frem til 1050. Under disse kampe kan Svend "så tit
han blev besejret" have søgt tilflugt hos den svenske konge. Omend
med besvær, og stadig truet af Harald Hårderåde, blev Svend Estridsen
omsider konge over et rige, der omfattede Sønderjylland (i hvert fald
til Slien), Nørrejylland, Fyn, Sjælland og øerne, samt Skåne, Halland
og muligvis Bornholm. Det sidste slag mellem Svend og Harald
Hårderåde udkæmpedes til sos i 1062. De norrøne skjalde besang siden
kong Haralds sejr; men den fulgtes et par år efter af en
fredsslutning, som skulle blive varig. Begge konger skulle beholde de
lande, de nu havde. Dette kan have passet svenskerne godt, eftersom
et samlet dansk-norsk rige kunne true svensk selvstændighed. Fred i
riget, men ikke fred på den private front. Tidligt blev Svend gift
med en norsk jarledatter, Gunhild. Hun fødte en søn, som også blev
kaldt Svend; men han døde som ung. Om ægteskabet med Gunhild skriver
Adam fra Bremen, at Svend i overmod tog en blodsbeslægtet til hustru.
Dette var korrekt: Gunhild var oldebarn af Svends mormor, Svend
Tveskægs dronning Gunhild, i dennes første ægteskab med den svenske
kong Erik Sejrsæl. Et sådant ægteskab var ugyldigt efter kirkeretten.
Følgelig kræver ærkebiskop Adalbert af Hamburg-Bremen ægteskabet
opløst under trussel om bandlysning af kongen, som ifølge Adam bliver
rasende og truer med at hærge Hamburg. Pave Leo 9. intervenerede, og
Svend Estridsen opgav sit ægteskab - indgik aldrig siden et nyt. Men
fik med flere forskellige kvinder mange børn. Det fremgår af Adams
værk, at han i vid udstrækning har ladet sig belære af kongen, såvel
vedrørende danernes historie, som om tilstande og tildragelser blandt
fjerntboende folkeslag. Svend roses for at have udbredt
kristendommen, og har således været åndeligt veludrustet til sin
rolle i det storpolitiske spil imellem de tre magtfaktorer: paven,
kejseren og ærkebiskoppen af Hamburg-Bremen. "Boglige kundskaber" kan
meget vel betyde, at kong Svend har kunnet læse, hvad Sven Aggesen
også synes at bekræfte. Det har nok været usædvanligt for datidens
verdslige, og dermed også konger; hvorfor det fremhæves af Adam, Sven
Aggesen og paven. Svend Estridsens regering er kildemæssigt en dunkel
periode. Adam af Bremens beretning og nogle pavebreve er stort set de
eneste lyspunkter. Svend var konge i Danmark fra 1047 til 1074. Han
havde mange besværligheder i sin tidligste ungdom, idet Olav den
Helliges son, Magnus den Gode, der 12 år gammel var blevet konge i
Norge i 1036, efter kong Hardeknuds død i 1042 tog magten i Danmark.
Svend var opdraget først hos kong Anund Jacob i Sverige og siden i
England, og efter tilbagekomst til Danmark blev han jarl under
Hardeknud (1018-42) og Magnus den Gode (1024-1047). Han kæmpede en
del mod den norske Magnus der havde erobret tronen, men blev
ustandselig slået. Men så dør Magnus pludselig i 1047 kun 24 år
gammel - det siges, at han styrter med sin hest - og Svend bliver nu
valgt til konge. Han hjalp kirken med at få et solidt fodfæste i
landet. Han prøvede at få landet fri af Bremer-kirkens overhåjhed,
men det lykkedes ikke, uanset en del af biskopperne var engelske.
Danmark blev hjemsøgt af den norske kong Harald, og ved slaget i
Nisselven i Halland 1062 blev Svend slået, dog uden at Harald fik
noget ud af det. I England prøvede Svend flere generobrings-togter,
men uden større held.
Hans privatliv var var en saga for sig. S. Otto Brenner opregner i
sit værk: 'Nachkommen Gorms des Alten' ialt 18 børn, såvel drenge som
piger, og vi ved, at 5 af drengene bliver konger. Han dør i Søderup
'efter afholdt velbesøgt ting', antagelig sønderjysk landsting på det
nærliggende Urnehoved. Han var en intelligent og vidende mand - at
dømme efter Adam af Bremens interview omkring 1070.
(Kilde: Dahl & Engelstoft: Dansk Biografisk Håndleksikon. 1920-26)
(Kilde: Salmonsens Konversations Leksikon, 2' udg. 1915-1930)
(Kilde: H V Gregersen: Toldsted ved Hærvejen. 1978)
(Henv.: Gregersen -> Knytlingasaga)
(Henv.: Gregersen -> Saxo)
(Kilde: O.H. Toftegaards samling)
Fra Steen Thomsens database dec 1997Familie/Ægtefælle/Partner: Rannveig Tordsdatter. Rannveig blev født i 1035. [Gruppeskema] [Familietavle]
Børn:
- 21. Kong Erik 1. Ejegod af Danmark blev født i 1056 i Slangerup, Sjælland; døde den 10 jul. 1103 i Paphos, Cypern.
Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]
Børn:
- 22. Kong Knud 2. den Hellige af Danmark blev født mellem 1043 og 10; døde den 10 jul. 1086 i Odense, Fyn.
15. Signe Asbjørnsdatter (9.Asbjørn4, 6.Estrid3, 3.Kong2, 1.Kong1) døde i 1086 i Fjenneslev, Sjælland. Familie/Ægtefælle/Partner: Skjalm Tokesen Hvide. Skjalm (søn af Toke Trylle Palnesen) blev født i 1034; døde i 1113 i Fjenneslev, Sjælland. [Gruppeskema] [Familietavle]
Børn:
- 23. Toke Skjalmsen Hvide blev født før 1085 i Fjenneslev, Sjælland; døde i 1145.
- 24. Ebbe Skjalmsen Hvide blev født i 1085 i Fjenneslev, Sjælland; døde i 1151 i Sorø, Sjælland.
16. Kong Erik 1. Ejegod af Danmark (10.Kong4, 6.Estrid3, 3.Kong2, 1.Kong1) blev født i 1056 i Slangerup, Sjælland; døde den 10 jul. 1103 i Paphos, Cypern. Notater:
Date of residence: 1085
Place of residence: Konge af Danmark
Støttede sin halvbror Knud den Hellige, og levede så i landflygtighed
mens deres halvbror Oluf Hunger var konge. Oluf dør 1095, og Erik
bliver så valgt til konge. Heldigvis for ham kom det normale vejr
tilbage, så hungersnøden blev afsluttet. Han fik også venderne
pacificeret, de havde hærget på de danske kyster. Han erobrede Rygen
og Vagriens hovedstad Starigard, og indsatte sin søstersøn Henrik som
vendernes fyrste, Ligesom sin halvbror Knud den hellige, søgte han at
styrke kongemagten, men mere forsigtigt end Knud havde gjort, og mere
heldigt. Ved en rejse til paven i Rom fik han udvirket at Knud blev
kanoniseret (helgenkåret), og at Norden fik sit eget ærkebispesæde i
Danmark (Lund), istedet for at være under Hamburg-Bremen. Det havde
han fået i stand med den svenske og norske konge som han samlede til
et fredsmøde i Konghelle i 1101. Omkostningen var muligvis at
danskerne skulle betale tiende. Han byggede flere kirker (bla i
Slangerup) og Sct Knuds kloster i Odense. Erik drog på pilgrimsrejse
til Jerusalem, som den første konge efter at byen var erobret på det
første korstog. Han rejste gennem Rusland, og besøgte kejseren i
Konstantinopel (Miklagar-ur = Storeby = Istanbul) samt hans garde af
nordiske 'væringer'. Han nåede dog aldrig frem, men døde ved Baffa på
Cypern. Det er Saxo der giver ham tilnavnet 'den evig gode', fordi
han var en vennesæl mand, og desuden høj og flot og veltalende.
Skjalden Markus Skeggjason har forherliget ham i sin 'Eiriksdrapa'.
Til trods for sin religiøse indstilling, havde han mange elskerinder
og udenoms-børn, med sin dronning Bodil fik han kun Knud Lavard.
(Kilde: Dahl & Engelstoft: Dansk Biografisk Håndleksikon. 1920-26)
(Kilde: Salmonsens Konversations Leksikon, 2' udg. 1915-1930)
Fra Steen Thomsens database dec 1997
Konge af Danmark 1095-1103Familie/Ægtefælle/Partner: Bodil Thrugotsdatter. Bodil (datter af Thrugot Ulfsen Fagerskind og Thorgunna Vagnsdatter) blev født i 1056; døde i 1103 i Jerusalem, Israel. [Gruppeskema] [Familietavle]
Børn:
- 25. Hertug Knud Lavard af Danmark blev født den 12 mar. 1095 i Roskilde, Sjælland; døde den 7 jan. 1130.
Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]
Børn:
- 26. Harald Eriksen Kesja af Danmark blev født i 1080; døde i 1135.
17. Kong Knud 2. den Hellige af Danmark (10.Kong4, 6.Estrid3, 3.Kong2, 1.Kong1) blev født mellem 1043 og 10; døde den 10 jul. 1086 i Odense, Fyn. Notater:
Date of residence: 1080
Place of residence: Konge af Danmark
Knud må antages at være født omkring 1042 som den næstældste af Svend
Estridsens (Ulfsøn) mange frillesønner, hvilket vil sige, at moderens
navn er ukendt. Efter sin ældre halvbroders, Harald Hens, død i 1080
bliver han valgt til konge i Danmark, efter i sine yngre år, bla i
1067 og 1075, at have deltaget i togter mod England, idet faderen
fastholdt sit krav på den engelske krone. Han søgte at styrke
kongemagten langt ud over det dengang normale, og desuden at give
kirken privillegier, bla ved at indfore tiende (10% høstskat til
kirken). Hermed kom han i konflikt med landets gamle love, og fik et
stort jysk oprør imod sig. Han var stærk i troen, fastede strengt og
lod sig piske. Hans gavebrev 1085 til domkirken i Lund, hvor han
skænker den mange gårde, er det første danske skrift (udover
runeteksterne). Her skriver han sig Knud den 4': 'ego Cnuto quartus'.
(Kilde: NC Skouvig: Hardeknud I og Hardsyssel. 1977)
Den 10 jul 1086 bliver han dræbt foran alteret i Albanikirken i
Odense, og han jordes i den gamle trækirkes lerstampede gulv. I
foråret 1095 bliver han løftet af graven og henlægges i en
stensarkofag, som bliver nedsat midlertidigt i krypten til den
kvaderstenskirke, som han selv havde taget initiativ til at lade
opføre. Den 19 apr 1100 bliver hans jordiske rester som relikvier, i
forbindelse med hans kanonisering som helgen, overflyttet fra
stenkisten til det nyfremstillede helgenskrin på højalteret i den nu
færdigbyggede kirke, der indvies til Vor Frue, sankt Alban og sankt
Knud. I 1095 var der i stenkisten blevet nedlagt en metalplade, som
blev overført til helgenskrinet, med en tekst der uden tvivl er
udarbejdet af en af de engelske munke, der i årene før
århundredeskiftet var indkaldt fra benediktinerklostret Evesham i
England, og som på moderne dansk lyder således:
"År 1086 efter herrens menneskevorden måtte i byen Odense de danskes
berømmelige konge og førstemartyr Knud for sin iver for den
kristelige religion og sine retfærdighedsgerninger i den kirke, der
var viet til den hellige martyr Albanus, som kort forud ved ham selv
var overført fra England til Danmark, da han efter bekendelsen af
sine synder var styrket med Herrens legemes sakrament og foran
alteret, med armene udbredt på jorden i form af et kors, var blevet
stunget i siden med en lanse, den 10. Juli og den sjette ugedag lide
døden for Kristus og gik til hvile i ham. Dræbte blev også sammesteds
med ham hans broder, efter sit sit navn og ved martyriets nåde
Benedictus og hans 17 medstridere, nemlig Asmund, Blakke, Svend,
Agge, Thurgot, Bernhard, Gudmer, Æskil, Toke, Palne, Atte, Sune,
Rosten, Milo, Radulf, en anden Thurgot og Vilgrip. Ligesom alle disse
ved Guds nåde har været fæller med deres konge og herre i martyriets
lidelser, således skal de efter fortjeneste blive delagtige med ham i
trøsten og lønnen." Knuds biografi blev skrevet i 1120'erne af den
engelskfødte munk Ælnod.
(Kilde: Dahl & Engelstoft: Dansk Biografisk Håndleksikon. 1920-26)
(Kilde: Salmonsens Konversations Leksikon, 2' udg. 1915-1930)
(Kilde: O.H. Toftegaards samling)
(Henv: Knudsbogen. 1986)
Fra Steen Thomsens database dec 199718. Toke Trylle Palnesen (11.Palne4, 7.Toke3, 4.Gunhild2, 1.Kong1) blev født før 1010. Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]
Børn:
- 27. Skjalm Tokesen Hvide blev født i 1034; døde i 1113 i Fjenneslev, Sjælland.
19. Vagn Aagesen (12.Aage4, 7.Toke3, 4.Gunhild2, 1.Kong1) blev født før 1017 i Bornholm. Vagn blev gift med Ingeborg Thorkildsdatter før 1037. Ingeborg (datter af Thorkild "Lejre" Hvide) blev født før 1018. [Gruppeskema] [Familietavle]
Børn:
- 28. Thorgunna Vagnsdatter blev født før 1037.