Anebasen — Ole Thyge Plannthin

Forside Søg Login  
Udskriv Tilføj bogmærke

Thorgunna Vagnsdatter

Kvinde før 1037 -


Generationer:      Standard    |    Kompakt    |    Lodret    |    Kun tekst    |    Register    |    Tabeller

Færre detaljer
Generation: 1

  1. 1.  Thorgunna Vagnsdatter blev født før 1037.

    Thorgunna blev gift med Thrugot Ulfsen Fagerskind før 1056. Thrugot blev født før 1036. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 2. Bodil Thrugotsdatter  Efterkommere til dette punkt blev født i 1056; døde i 1103 i Jerusalem, Israel.


Generation: 2

  1. 2.  Bodil Thrugotsdatter Efterkommere til dette punkt (1.Thorgunna1) blev født i 1056; døde i 1103 i Jerusalem, Israel.

    Notater:

    Place of residence: Dronning af Danmark
    Bothild var smuk og blid, og var som en moder for sin mands
    elskerinder - ifølge overleveringen. Hun var med på pilgrimstogtet
    til jerusalem, og fortsatte da Erik var død på Cypern. Selv døde hun
    på Oliebjerget.
    (Kilde: Dahl & Engelstoft: Dansk Biografisk Håndleksikon. 1920-26)
    (Kilde: Salmonsens Konversations Leksikon, 2' udg. 1915-1930)
    Fra Steen Thomsens database dec 1997

    Familie/Ægtefælle/Partner: Kong Erik 1. Ejegod af Danmark. Kong (søn af Kong Svend 2. Estridsen af Danmark og Rannveig Tordsdatter) blev født i 1056 i Slangerup, Sjælland; døde den 10 jul. 1103 i Paphos, Cypern. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 3. Hertug Knud Lavard af Danmark  Efterkommere til dette punkt blev født den 12 mar. 1095 i Roskilde, Sjælland; døde den 7 jan. 1130.


Generation: 3

  1. 3.  Hertug Knud Lavard af Danmark Efterkommere til dette punkt (2.Bodil2, 1.Thorgunna1) blev født den 12 mar. 1095 i Roskilde, Sjælland; døde den 7 jan. 1130.

    Notater:

    Place of residence: Konge af Venden
    Lavard = Jarl
    Jarl af Sønderjylland. Myrdet af Magnus (søn af Kong Niels) der
    frygtede en medbejler helgenkårret 1169. Opfostret hos Skjalm Hvide
    (vel i Fjenneslev) og hos hertug Lothar af Sachsen. 1115 blev han
    grænsejarl i Sønderjylland, under sin farbror kong Niels. Han
    forsvarede grænsen effektivt mod venderne, bla ved at befæste byen
    Schleswig - en af de første bybefæstninger i Norden. Vendernes fyrste


    Henrik (søstersøn af Erik Ejegod som havde indsat ham) fortsatte
    overfaldene på de danske kyster, indtil Knud havde gjort
    tilstrækkelig gengæld. Henrik søgte fred, og da Knud så skaffede ham
    sin mødrendearv blev de gode venner. I de urolige tider havde mange
    forøget deres indtægter ved røveri, men Knud gennemførte
    straffeaktioner mod både store og små. Deraf fik han sit tilnavn, som


    er den nordiske form af den engelske titel 'lord' = herre. Han
    udskiftede selv sin jarl-titel med det mere moderne (tyske) 'hertug',


    og indførte tyske skikke ved sit hof i Schleswig. 1127 døde Henrik af


    Venden, og hans sønner og sønnesønner fik slået hinanden ihjel i kamp


    om magten. Knud købte sig så titlen som vendisk knes af den tyske
    konge - hans gamle fosterfar Lothar. Venderne synes ikke om
    arrangementet, men Knud nedkæmpede modstanden. Hans magt var nu
    blevet stor, og hans stilliung tvetydig, idet han var vasal under
    både den danske og den tyske konge. Dertil kom at han ansås for et
    mere velegnet kongsemne end Niels og hans arvinger. Kong Niels
    bebrejdede ham at han (som knes) førte sig frem som ligeværdig med
    sin herre og konge, men Knud fik snakket sig ud af klemmen. Kong
    Niels' søn Magnus lavede en sammensværgelse, og myrdede ham i et
    baghold i Haraldsted Skov ved Ringsted. Det resulterede i borgerkrig.


    Som populær fyrste og mordoffer blev han snart anset for hellig, og
    der skete undere ved hans grav. Han søn Valdemar fik ham 1169
    kanoniseret som helgen. Knud regnes for en dygtig, tapper og
    ridderlig personlighed, ligesom hans efterkommere Valdemarerne. Han
    blev banebryder for tysk kulturel indflydelse i Danmark.
    (Kilde: Dahl & Engelstoft: Dansk Biografisk Håndleksikon. 1920-26)
    (Kilde: Salmonsens Konversations Leksikon, 2' udg. 1915-1930)
    (Henv.: Robert af Ely: Biografi af Knud - ikke bevaret men grundlag
    for:)
    (Hnev.: Vita Canutus - helgen-levnedsskildring)
    Fra Steen Thomsens database dec 1997

    Hertug blev gift med Ingeborg af Kiev i 1116. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 4. Margrethe Knudsdatter af Danmark  Efterkommere til dette punkt

    Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 5. Kong Valdemar 1. Knudsen den S. Danmark  Efterkommere til dette punkt blev født den 14 jan. 1131 i Slesvig; døde den 12 maj 1182 i Vordingborg, Sjælland.


Generation: 4

  1. 4.  Margrethe Knudsdatter af Danmark Efterkommere til dette punkt (3.Hertug3, 2.Bodil2, 1.Thorgunna1)

  2. 5.  Kong Valdemar 1. Knudsen den S. Danmark Efterkommere til dette punkt (3.Hertug3, 2.Bodil2, 1.Thorgunna1) blev født den 14 jan. 1131 i Slesvig; døde den 12 maj 1182 i Vordingborg, Sjælland.

    Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 6. Kong Valdemar 2. Valdemarsen S. Danmark  Efterkommere til dette punkt blev født den 21 jun. 1170; døde den 28 apr. 1241 i Vordingborg, Sjælland.


Generation: 5

  1. 6.  Kong Valdemar 2. Valdemarsen S. Danmark Efterkommere til dette punkt (5.Kong4, 3.Hertug3, 2.Bodil2, 1.Thorgunna1) blev født den 21 jun. 1170; døde den 28 apr. 1241 i Vordingborg, Sjælland.

    Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 7. Niels Valdemarsen af Halland  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1195; døde cirka 1218 i Halland.

    Familie/Ægtefælle/Partner: Helena Gutormsdatter. Helena blev født før 1175 i Sverige; døde i 1211. [Gruppeskema] [Familietavle]



 

Webstedet drives af The Next Generation of Genealogy Sitebuilding v. 14.0.3, forfattet af Darrin Lythgoe © 2001-2024.

Opdateres af Ole Thyge Plannthin.