| Notater |
- Date of residence: 0916
Place of residence: Konge i Danmark
Dansk konge med sæde i Jelling; havde også tilnavnet "Loge", d.v.s.
"den dvaske". Han var gift med Thyra og rejste sten over hende i
Jelling, hvor de begge begravedes i kæmpehøje. Sønnen Harald Blåtand
rejste dem den store Jelling-sten. Det formodes at Gorm senere er
flyttet ind i et gravkammer i den af Harald opførte stavkirke.
Gravkammeret er fundet i den nuværende kirke. Til trods for al
usikkerhed er Gorm den første danske konge efter 873, som er mere end
et navn for os. Runestenene i Jelling bekræfter at Harald var hans
søn og efterfølger og at Gorms hustru, Haralds mor, hed Tyre. Disse
indskrifter og andre mindesmærker på stedes viser at Jelling var et
vigtigt centrum for begge kongers virke. Gorm blev først begravet i
den store nordlige Jellinghøj, men efter Haralds omvendelse blev
liget flyttet og gravlagt under gulvet midt i den kirke, som Harald
byggede i nærheden. Det meste af Gorms skelet er nylig blevet fundet,
og det viser at han var 40 - 50 år gammel ved sin død. Han var ca.
172 cm. høj og ikke særlig kraftigt bygget. Efter undersøgelse af
knogleresterne erklæres det, at han i lighed med de fleste
midaldrende danskere led af osteoarthritis i den nederste del af
rygsøjlen. Der er fundet 72 knoglestumper og 17 tænder. Man ved ikke
præcis hvor langt Gorms kongerige strakte sig, men man kan med
rimelighed regne med at han beherskede Hedeby og Danevirke, ligesom
han kan have haft magten over hele Jylland og nabooerne. Om Gorms
herkomst hersker der en del tvivl. Datidens kronikeskrivere anfører
divergerende oplysninger; Det mest sandsynlige er, at Gorms far er
Hardeknud; Adam af Bremen skriver "... da ærkebiskop Unni besøgte
danerne i 936 var Hardeknuds søn Gorm konge".
Kilde: Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie III, side 219-221.
Gorm er antageligt et kælenavn for Guttorm. Tilnavnet 'den gamle' har
Gorm måske haft i levende live, for hans datter Gunhild opkalder sine
to sønner Gorm og Gamle (ifølge hvem?). Han bliver konge af Danmark
efter sin far Hardeknud, dvs engang efter 934. Ifølge Adam af Bremen
var biskop Unni (- 936) på missionsrejse til Sverige i 935, og havde
undervejs et møde med kong Gorm. Den beretning er dog for usikker, og
kan ikke bruges til at tidsfæste Gorms regeringstid. (Kilde: Bent
Ousager i Skalk 1957.2)
Ifølge Dudo's Normandi-kronike fra ca 1000, var der i årene op mod
842 løbende krig mellem Danmark og Sachsen, og Sachsens hertug Herman
Billung var en overgang fange i Danmark og lærte her nordisk.
Desværre ved vi ikke om det var Gnupa, Hardeknud, Gorm eller Harald
der fangede ham. Også i Widukinds sachser-kronike er kampene omtalt.
I 948 er der 3 (udenlandske) biskopper i Danmark, ifølge Adam på
foranledning af kejser Otto den Store (- 973), så tyskerne må have
vundet i den sidste ende. Danmark lå også i krig med Norge i denne
tid. Erik Blodøkses sønner ville med dansk hjælp have kongemagten fra
Håkon Adelstensfostre, men han slog dem og danskerne til lands og til
vands, og krævede derefter skat af Danmark. Dette sker omkring 947.
(Kilde: Bent Ousager i Skalk 1957.2)
Gorm er antageligt gravlagt i Jellings Nordhøj, og begravelsen er
årringsdateret til 958. Graven er siden forstyrret, antageligt er
Gorm gravet op af kristne efterkommere, og rimeligvis er det Gorms
ben, der er fundet i en grav under Jelling kirkes gulv, men derom
strides de lærde endnu.
(Kilde: Knud J Krogh: Gåden om kong Gorms grav. 1993)
(Kilde: Harald Andersen i Skalk 1995.1)
(Kilde: Erik Kroman: Det danske Rige i den ældre Vikingetid. 1976. s
93-123)
(Kilde: Salmonsens Konversations Leksikon, 2' udg. 1915-1930)
Fra Steen Thomsens database dec 1997
Undertvang sig Jylland omkring 880
|
Anebasen — Ole Thyge Plannthin
før 900 - 958 (> 58 år)
