Anebasen — Ole Thyge Plannthin

Kong Harald 1. Blåtand af Danmark

Kong Harald 1. Blåtand af Danmark

Mand før 935 - 986  (> 51 år)

Personlige oplysninger    |    Notater    |    Alle

  • Navn Kong Harald 1. Blåtand af Danmark 
    Fødsel før 935 
    Køn Mand 
    Død 1 nov. 986  Jomsborg, Polen Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Person-ID I6795  anebasen
    Sidst ændret 27 maj 2001 

    Far Kong Gorm den Gamle af Danmark,   f. før 900   d. 958, Jelling, Jylland Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder > 58 år) 
    Mor Dronning Thyra Danebod af Danmark,   f. før 914   d. ca. 935 (Alder > 21 år) 
    Ægteskab før 933 
    Familie-ID F2770  Gruppeskema  |  Familietavle

    Familie 1 Gunhild Olavsdatter   d. ca. 965 
    Børn 
     1. Thyra Haraldsdatter,   f. eft. 956   d. 18 sep. 1000 (Alder < 42 år)
     2. Kong Svend 1. Tveskæg af Danmark,   f. ca. 960   d. 3 feb. 1013, Gainsborough, England Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 53 år)
    Familie-ID F2766  Gruppeskema  |  Familietavle
    Sidst ændret 2 okt. 2023 

    Familie 2 Gyrith NNsdatter,   f. før 937 
    Ægteskab før 956 
    Børn 
     1. Gunhild Haraldsdatter,   f. eft. 956   d. 13 nov. 1002, England Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder < 44 år)
    Familie-ID F2772  Gruppeskema  |  Familietavle
    Sidst ændret 2 okt. 2023 

  • Notater 
    • Date of residence: 940 - 0986
      Place of residence: Konge af Danmark
      Rejste den store runesten i Jellinge (Danmarks dåbsattest).
      Indskriften er: "Harald Konge bød giøre kumler disse efter Gorm fader
      sin og efter Thyra moder sin, den Harald som sig vandt hele Danmark
      og Norge og gjorde danerne kristne" Tilnavnet Blåtand har næppe noget
      med tænder at gøre. Den ældste form vi har er Blatan, men ingen ved
      hvad det skal betyde. Adam af Bremen skriver at Harald regerede i 50
      år, men måske betyder det blot 'mange'. Roskildekrøniken skriver at
      han i 15 år regerede sammen med Gorm.Historien beretter at biskop
      Poppo bar jernbyrd (han bar glødende jern uden at brænde fingrene),
      og derved overbeviste Harald om Kristi styrke overfor Thor og Odin.
      Derpå lod Harald sig døbe. Historien blev berømt viden om, og ses på
      kalkmalerier mm langt ned i Europa. I 965 giver den tyske kejser Otto
      den Store (-973) sine bispesæder i Schleswig, Ribe og Århus fuld
      skattefrihed. Dette kan (bla) tolkes som, at han overdrager dem til
      Harald. Den tredje byggefase på Dannevirke er dateret til 968, og må
      være Haralds værk. Han har også stået for bygningen af Trelleborg
      (980/81), Fyrkat (ca 980/81), og rimeligvis også Aggersborg og
      Trelleborg i Skåne, foruden Ravningbroen over Vejle ådal (979 1).
      Til disse bygningsværker må Harald have udskrevet skatter, arbejdere
      og materialer i hidtil utænkelig størrelsesorden, og det viser at han
      har haft en meget stor magt indadtil. Måske er borgene beregnet til
      at befæste denne magt, dvs forhindre oprør. Annalerne skriver at
      Harald (med titlen hertug) betaler sin fastsatte afgift til den tyske
      kejser Otto i 973. Da Otto dør samme år, og sachser-hertugen Herman
      Billung nylig var død, prøver Harald i 974 en krig for at frigøre
      Danmark. Den er omtalt i flere annaler og i Snorris Heimskringla, og
      der fortælles om svære kampe ved Dannevirke. Det ender med dansk
      nederlag, så Harald må fortsat betale det aftalte beløb, nu til
      kejser Otto II (- 983), og Sydslesvig (fra Dannevirke til Ejderen)
      indlemmes i Sachsen. I 982 bliver Otto II (- 983/4) slået af
      araberne, og både slaviske folk og Danmark forsøger at frigøre sig af
      kejserriget. Harald tilbageerobrer området ned til Ejderen, og gør
      Danmark frit for skattepligten til Tyskland. Den endelige fred, hvor
      Tyskland fraskriver sig Hedeby og landet nord for Ejderen, bliver dog
      først sluttet af Haralds barnebarn Knud den Store i ca 1025. Teksten
      på Haralds Jellingsten slutter (måske er det en senere tilføjelse):
      'Den Harald som vandt sig alt Danmark og Norge, og gjorde danerne
      kristne'. Imidlertid viser de frankiske annaler, at Danmark er et
      samlet rige længe for Gorm og Harald. I 811-13 rækker det fra
      Ejderen til Skåne og Vestfold (V for Oslofjorden). Også Ottars og
      Wulfstans rejseberetninger fra slutningen af 800-tallet omtaler et
      Danmark bestående af: Oslofjorden, Bohus Len, Halland, Skåne, øerne
      og Jylland til Ejderen. Blekinge hører på den tid til Sverige, og
      Bornholm har sin egen konge.
      (Kilde: Niels Lund: Ottar og Wulfstan. 1983)

      Der er altså ingen belæg for at hverken Gorm eller Harald samlede et
      antal småkongedømmer til Danmark. Evt kan Harald hentyde til rester
      af Gnupas herredømme, som han får renset ud, eller diverse stormænd
      som har revet sig løs under borgerkrigen. Men teksten kan også
      oversættes til: '... som vandt sig Danmark HELT - samt Norge - og
      kristnede danerne' Her kan 'helt' hentyde til Haralds sejr over
      tyskerne i 983. Harald bliver såret i et slag ca 986 mod sin søn
      Svend Tveskæg, der ledede et større oprør mod ham. Han flygter til
      Jomsborg og dør der. Om Jomsborg overhovedet har eksisteret, er ret
      usikkert, men antageligt gemte Harald sig i byen Iumne / Julin /
      Hyumsburgh / Iumneta / Vineta, idag rimeligvis Wolin ved Oders
      østlige munding, 20 km ø for Swinoujscie. Hans sandsynlige dødsdag
      kendes fra en årtideliste: der skulle bedes for ham 1 nov, årstallet
      er antageligt 986 eller 987.
      (Kilde: Erik Kroman: Det danske Rige i den ældre Vikingetid. 1976. s
      115-123)
      (Kilde: Steen Hvass og Birger Storgaard (red): Da klinger i Muld...
      1993)
      Fra Steen Thomsens database dec 1997

      Han udbyggede Jomsborg til værn mod venderne. Han erobrede Norge ca.
      960, men hans flåde, ledet af jomsvikingerne, led 975 nederlag ved
      Hjørungavåg, hvorved Norge igen gik tabt.