| Notater |
- Note fra MyHeritage (Henning Larsen):
Rasmus Andersen og Zidsel Hansdatter fik i deres ægteskab i alt tolv børn, nemlig Ane, født 1794, vist nok død lille, Karen (Ane 7), født 1796, Cathrine, født 1797, Anders, født 1799, død lille, Mette, født 1800, Inger, født 1804, Anders, født 1805, Peder, født 1808, død 24 timer gammel, Hans, født 1811, Peder, født 1814, død 3 måneder gammel, Maren, født 1815, død spæd, og Maren, født 1819. Der var således i hvert fald syv af de tolv børn, der voksede op.
Fra ægteskabets indgåelse i 1794 og indtil 1796 nævnes Rasmus Andersen i fødebyen Snesere Torp (Torp eller Torup i Snesere), hvor det oplyses om ham, at han boede til leje, og han og hustruen har da sikkert boet hos hans bror Lars på fødegården. Fra 1797 betegnes Rasmus Andersen imidlertid som husmand, og forklaringen får vi i 1799, da godset Bækkeskovs ejer udstedte fæstebrev til Rasmus Andersen på en jordlod, der i forbindelse med udstykningen var frastykket fødegården, og hvorpå der nu var opført et nyt hus. I årlige huspenge skulle Rasmus Andersen til herskabet udrede 8 rdlr.
Den 4. januar 1800 blev selve huset synet af to synsmænd fra godset, og det hedder her, at der var tale om en bygning på 8 fag med undertømmer af eg og overtømmer af fyr, stråtag og klinede vægge. Bygningen var med skorsten og bagerovn og indrettet til en stue, et kammer, et køkken og en lo med loft over de 5 fag. Der var i øvrigt 2 fag vinduer, 2 heldøre og 4 halvdøre. Sluttelig hedder om huset, at det var opført den foregående sommer, og at alt var i god og forsvarlig stand.
I folketællingen 1801 figurerer Rasmus Andersen her som 31 årig "Husmand med Jord", og foruden han og hustruen nævnes børnene Karen, 5 år, Cathrine, 3 år, og Mette, 1 år. Desuden nævnes den 30 årige ugifte tjenestepige Gunnild Jensdatter samt Rasmus Andersens gamle mor, der ellers boede på aftægt på nabogården hos Rasmus Andersens storebror Lars.
Rasmus Andersen var nu fæster af dette husmandssted nogle få år indtil den 23. august 1804, da "Charles Friherre de Selby, Hans Kongelige Majestæts bestalter Major af Landeværnet og Herre til Bækkeskov" udstedte et fæstebrev til "Husmand Rasmus Andersen af Snesere Thorup (på) den Gård i Sølperup By, Snesere Sogn, Bårse Herred, Vordingborg Amt, som Peder Andersen sidst beboede og havde i Fæste". Denne gård havde ved udskiftningen af landsbyfællesskabet fået tillagt et areal pêa 4 tdr. hartkorn, hvortil kom en skov af hartkorn 1 fjdkr. 1 2/3 alb. Den årlige landgilde til herskabet skulle leveres til Mortensdag med 4 tdr. byg og til Sct. Hansdag i sommer redsel et lam, en gås, en kalkun, to ænder og to høns, eller i stedet herfor 3 rdlr. samt endvidere tyve æg. I fæstebrevet hedder det, at Rasmus Andersen skulle overholde den indgåede aftale om hoveriarbejde af 29. august 1795, som for hans vedkommende bestod i, at han hvert år skulle udføre 22 dages gratis arbejde på hovedgården. I hans tilfælde var der tale om skovning omfattende 12 dage med hestevogn og 10 dage uden. I fæstebrevet specificeredes nærmere, at det var hans opgave årligt i de Bækkeskov tilhørende skove at fælde, save, hugge og sætte 6 favne brænde af 13 kvarters højde og 12 kvarters bredde samt transportere brændet enten til hovedgården eller til stranden, således som herskabet forlangte, og her stable det. I et andet punkt i fæstebrevet hedder det, at han skulle drive gården "forsvarligt, og som det sig i alle måder en flittig og forstandig Bonde egner og anstår, og ikke tage mere end 3 Halm (afgrøde år) af Gødningen, hvorefter samme udlægges med Kløver, Jordlodderne bliver da herefter at inddele i 7 Dele, hvoraf 2 Dele bliver til Græsmarker, 2 til Høslet og 3 til Sæd, der således giver 3 års Drift og 4 års hvile, hvilken Dyrkningsmåde Fæsteren forbindes at antage og følge som Regel under dette Fæstes Fortabelse."
Endelig var han forpligtiget til "ved enhver Lejlighed at søge jorderne forbedrede ved Vandgrøfters Gravning i våde og sumpede Marker, Sten og Elletrunders (vildskud) Oprydning, Jord og Stengærders Opsættelse om Markerne og samme at beplante med Pil, Hvidtjørn og andre levende og til Beplantning tjenende Trævækster." I indfæstning skulle Rasmus Andersen i forbindelse med fæstets overtagelse udrede et beløb på 50 rdlr., og i øvrigt fremgår det, at der var tale om et mageskifte, idet den tidligere fæster Peder Andersen i stedet flyttede ind på husmandsstedet i Snesere Torp.
I forbindelse med fæstebrevets udstedelse blev der foretaget en synsforretning over gårdens bygninger, og det fremgår heraf, at der var tale om en firlænget gård. Stuehuset var på 9 fag og indrettet med 3 fag til dagligstue, 2 fag til øverste stue, 3 fag til køkken og 1 fag til tørvehus. Den nordre længe på 14 fag var indrettet til 4 fag lade, 2 fag lo, atter 2 fag lade, 2 fag stald og 3 fag hø lade med en port og en heldør. Den 3. længde var på 9 fag og indrettet til 4 fag lade, 2 fag portrum, 2 fag vognskur og 1 fag lade, medens den sidste længe var på 9 fag og indrettet med 3 fag til lade, 2 fag til lo og 4 fag til stald, med en port, en hel og en halvdør. Stuehuset var i god beboelig og brugelig stand og manglede blot til taget 4 læs langhalm til 6 rdlr. samt arbejdsløn til 2 rdlr. Den nordre længe på 14 fag krævede reparation for knap 11 rdlr., den østre længe på 9 fag var , uden mangler, medens den søndre længe skulle repareres for ca. 8 rdlr. Manglerne ved gårdens bygninger blev således, da Rasmus Andersen overtog, sat til 27 rdlr. 2 mk. 10 skill. Synsmændene gennemgik dernæst redskaber, kornbeholdning og besætning, og af redskaber fandtes en beslået vogn, som de vurderede til 22 rdlr., en billigere beslået vogn til 12 rdlr., en trævogn (uden jernbeslag på hjulene) til 6 rdlr., en plov til 4 rdlr. og en jernharve til 2 rdlr. Der var kornbeholdninger for knap 45 rdlr. og en udsæd til 45 rdlr., og gårdens besætning bestod af otte plovheste, vurderet til 92 rdlr., to køer, en tyr, to kvier, fem får, en vædder, to gæs og en gase.
Det var således en god gård, som Rasmus Andersen overtog fæstet på i 1804, og selvom arkivalierne ikke fortæller noget herom, tyder alt på, at familien rent økonomisk har klaret sig godt. I folketællingen 1834 figurerer Rasmus Andersen sammen med hustru, sønnen Hans på 23 år, der hjalp til hjemme, og datteren Maren på 15 år, som ligeledes bistod med driften. Desuden nævnes en tjenestekarl og en tjenestepige samt et 10 årigt plejebarn, Karen Andersdatter.
I 1837 valgte Rasmus Andersen at overdrage fæstet til sønnen Hans, og i den anledning ses herskabet på Bækkeskov den 24. december det år at have udstedt fæstebrev til Hans Rasmussen på gården, hvis hartkorn da stadig var 4 tdr. og med en skovskyld på 1 fjdkr. 2 1/3 alb. En senere tilføjelse ved ommatrikuleringen i 1844 fastslår, at gården fik matr. nr. 3 med et hartkorn på 4 tdr. 6 skpr. 3 fjdkr. 2 1/2 alb. plus en andel i matr. nr. 14 med et hartkorn på 2 skpr. 2 fjdkr. 2 1/4 alb., således at det samlede jordareal nu var på 5 tdr. hartkorn. løvrigt fremgår det af fæstebrevet, at sønnen i indfæstning i forbindelse med gårdens overtagelse skulle betale det beløb på ikke mindre end 125 rbdlr., medens den årlige landgilde til herskabet på Bækkeskov bestod af 1 td. rug, 4 tdr. byg, og 2 tdr. havre, dog således, at han, sålænge han havde forældrene på aftægt, blot skulle svare 4 tdr. byg. I fæstebrevet hedder det om aftægten:"Rasmus Andersen og Kone tilstås afbenyttelse af den ved Gården værende Indsidder stue på 4 Fag, hvilken vedligeholdes af Fæsteren med fornødne Reparationer, her foruden skal Rasmus Andersen have Ret til hos Fæsteren at nyde årlig 8 tdr. Rug, 2 Td. Byg og 6 Læs Tørv som Fæsteren leverer i sådanne Partier og til sådanne Tider, som de gamle Folk finder Bekvemmest for dem. Så erholde disse endvidere: 1 Ko og 2 Får fodret og græsset forsvarligt og iblandt Gårdens øvrige Kreaturer. Dersom een af de gamle ved døden afgår, bliver Aftægten uforandret, men skulle den Efterlevende indlade sig i nyt Ægteskab, da bortfalder såvel den nævnte Aftægt som Ret til indsidderstuens Beboelse.
I forbindelse med sønnens overtagelse af fæstet, blev der atter afholdt en synsforretning, og nu var gårdens bygninger i perfekt stand, hvilket fortæller noget om Rasmus Andersens dygtighed. Det hedder således (se fotokopi andetsteds) :
Bygningerne
1. Stuelængden beliggende i Syd og nord, bestående af 9 Fag bygget for Forskelligt Under- og Overtømmer med klinede og murede Vægge og Stråtag, indrettet: 2 Fag til øverste stue, 3 fag til Dagligstue, hvortil er et lille Kammer, 3 Fag til Køkken med Skorsten og Bagerovn, samt Jordkølle og 1 Fag til Kammer; Loft over 8 Fag. Længden er forsynet med fornødne Vinduer og Døre med Beslag. - Alt i god Stand og uden Mangler.
2. den nordre Længde bestående af 13 (14) Fag, bygget af samme materialer som forrige Længde med klinede Vægge og Stråtag, indrettet 4 Fag til Stald, 1 Fag til Foderlo, 3 Fag til Lade, 2 Fag til Lo med og 4 Fag til Lade. Længden er forsynet med fornøden Døre med Beslag. Alt i god stand uden Mangler.
3. den østre Længde bestående af 11 Fag, bygget af samme Materialer som forrige Længde, indrettet 4 Fag til Aftægtslejlighed, hvori en Stue på 2 Fag og Køkken, i 2 Fag med Skorsten, Loft overalt, 2 Fag til Portrum, 2 Fag til Vognskuer og 3 Fag til Lade. Længden er forsynet med fornødne Vinduer og Døre samt Port med Låge, alt med fornødent Beslag. I god Stand og uden Mangler.
4. den søndre Længe, bestående af 7 Fag, bygget af samme Materialer som forrige Længde, indrettet 1 Fag til Tørvehus, 2 Fag til Lo, 2 Fag til Lade og 2 Fag til Fårehus forsynet med fornødne Døre med Beslag. Længen er i god Stand og uden Mangler."
Herefter kiggede man på besætning og redskaber (inventar), og her nævnes to grå hopper "af ukendelig alder", vurderet til henholdsvis 28 og 30 rdlr., en "brunstjernet" hoppe, 10 rdlr. en gul hingst på tre år 18 rdlr., en sort blisset tre års hoppe, 15 rdlr., en vogn med "fadning" og agestole, 30 rdlr., en vogn med løse "fjelde", 14 rdlr., en jernplov med tilbehør 5 rdlr., en jernharve, 4 rdlr., en træharve, 1 rdlr. 3 mk., et par høsthaver med for og bag reb, 3 rdlr., en skovslæde til 2 rdlr. og en tækkestige til 3 mk. Der var således i alt besætning og redskaber vurderet til 165 rdlr. Endelig fastslog man, at der i gårdens jorder var nedlagt 3 1/2 td. rug, og at der til vårsæd behøvedes 1 1/2 td. ærter, 8 tdr. havre og 4 tdr. byg, hvilke kornvarer forefandtes ved stedet tillige med det fornødne fødekorn indtil næste høst.
I folketællingen 1740 nævnes Rasmus Andersen og Zidsel Hansdatter som aftægtsfolk hos sønnen Hans, medens i 1845 Rasmus Andersen nu var aftægts og enkemand hos sønnen. [1]
|
Anebasen — Ole Thyge Plannthin
1770 - 1847 (77 år)
[1]