Anebasen — Ole Thyge Plannthin

Kong Harald 1. Blåtand af Danmark

Kong Harald 1. Blåtand af Danmark

Mand før 935 - 986  (> 51 år)

Generationer:      Standard    |    Lodret    |    Kompakt    |    Felt    |    Kun tekst    |    Anetavle    |    Viftediagram    |    Medie

Generation: 1

  1. 1.  Kong Harald 1. Blåtand af Danmark blev født før 935 (søn af Kong Gorm den Gamle af Danmark og Dronning Thyra Danebod af Danmark); døde den 1 nov. 986 i Jomsborg, Polen.

    Notater:

    Date of residence: 940 - 0986
    Place of residence: Konge af Danmark
    Rejste den store runesten i Jellinge (Danmarks dåbsattest).
    Indskriften er: "Harald Konge bød giøre kumler disse efter Gorm fader
    sin og efter Thyra moder sin, den Harald som sig vandt hele Danmark
    og Norge og gjorde danerne kristne" Tilnavnet Blåtand har næppe noget
    med tænder at gøre. Den ældste form vi har er Blatan, men ingen ved
    hvad det skal betyde. Adam af Bremen skriver at Harald regerede i 50
    år, men måske betyder det blot 'mange'. Roskildekrøniken skriver at
    han i 15 år regerede sammen med Gorm.Historien beretter at biskop
    Poppo bar jernbyrd (han bar glødende jern uden at brænde fingrene),
    og derved overbeviste Harald om Kristi styrke overfor Thor og Odin.
    Derpå lod Harald sig døbe. Historien blev berømt viden om, og ses på
    kalkmalerier mm langt ned i Europa. I 965 giver den tyske kejser Otto
    den Store (-973) sine bispesæder i Schleswig, Ribe og Århus fuld
    skattefrihed. Dette kan (bla) tolkes som, at han overdrager dem til
    Harald. Den tredje byggefase på Dannevirke er dateret til 968, og må
    være Haralds værk. Han har også stået for bygningen af Trelleborg
    (980/81), Fyrkat (ca 980/81), og rimeligvis også Aggersborg og
    Trelleborg i Skåne, foruden Ravningbroen over Vejle ådal (979 1).
    Til disse bygningsværker må Harald have udskrevet skatter, arbejdere
    og materialer i hidtil utænkelig størrelsesorden, og det viser at han
    har haft en meget stor magt indadtil. Måske er borgene beregnet til
    at befæste denne magt, dvs forhindre oprør. Annalerne skriver at
    Harald (med titlen hertug) betaler sin fastsatte afgift til den tyske
    kejser Otto i 973. Da Otto dør samme år, og sachser-hertugen Herman
    Billung nylig var død, prøver Harald i 974 en krig for at frigøre
    Danmark. Den er omtalt i flere annaler og i Snorris Heimskringla, og
    der fortælles om svære kampe ved Dannevirke. Det ender med dansk
    nederlag, så Harald må fortsat betale det aftalte beløb, nu til
    kejser Otto II (- 983), og Sydslesvig (fra Dannevirke til Ejderen)
    indlemmes i Sachsen. I 982 bliver Otto II (- 983/4) slået af
    araberne, og både slaviske folk og Danmark forsøger at frigøre sig af
    kejserriget. Harald tilbageerobrer området ned til Ejderen, og gør
    Danmark frit for skattepligten til Tyskland. Den endelige fred, hvor
    Tyskland fraskriver sig Hedeby og landet nord for Ejderen, bliver dog
    først sluttet af Haralds barnebarn Knud den Store i ca 1025. Teksten
    på Haralds Jellingsten slutter (måske er det en senere tilføjelse):
    'Den Harald som vandt sig alt Danmark og Norge, og gjorde danerne
    kristne'. Imidlertid viser de frankiske annaler, at Danmark er et
    samlet rige længe for Gorm og Harald. I 811-13 rækker det fra
    Ejderen til Skåne og Vestfold (V for Oslofjorden). Også Ottars og
    Wulfstans rejseberetninger fra slutningen af 800-tallet omtaler et
    Danmark bestående af: Oslofjorden, Bohus Len, Halland, Skåne, øerne
    og Jylland til Ejderen. Blekinge hører på den tid til Sverige, og
    Bornholm har sin egen konge.
    (Kilde: Niels Lund: Ottar og Wulfstan. 1983)

    Der er altså ingen belæg for at hverken Gorm eller Harald samlede et
    antal småkongedømmer til Danmark. Evt kan Harald hentyde til rester
    af Gnupas herredømme, som han får renset ud, eller diverse stormænd
    som har revet sig løs under borgerkrigen. Men teksten kan også
    oversættes til: '... som vandt sig Danmark HELT - samt Norge - og
    kristnede danerne' Her kan 'helt' hentyde til Haralds sejr over
    tyskerne i 983. Harald bliver såret i et slag ca 986 mod sin søn
    Svend Tveskæg, der ledede et større oprør mod ham. Han flygter til
    Jomsborg og dør der. Om Jomsborg overhovedet har eksisteret, er ret
    usikkert, men antageligt gemte Harald sig i byen Iumne / Julin /
    Hyumsburgh / Iumneta / Vineta, idag rimeligvis Wolin ved Oders
    østlige munding, 20 km ø for Swinoujscie. Hans sandsynlige dødsdag
    kendes fra en årtideliste: der skulle bedes for ham 1 nov, årstallet
    er antageligt 986 eller 987.
    (Kilde: Erik Kroman: Det danske Rige i den ældre Vikingetid. 1976. s
    115-123)
    (Kilde: Steen Hvass og Birger Storgaard (red): Da klinger i Muld...
    1993)
    Fra Steen Thomsens database dec 1997

    Han udbyggede Jomsborg til værn mod venderne. Han erobrede Norge ca.
    960, men hans flåde, ledet af jomsvikingerne, led 975 nederlag ved
    Hjørungavåg, hvorved Norge igen gik tabt.

    Familie/Ægtefælle/Partner: Gunhild Olavsdatter. Gunhild døde cirka 965. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. Thyra Haraldsdatter blev født efter 956; døde den 18 sep. 1000.
    2. Kong Svend 1. Tveskæg af Danmark blev født cirka 960; døde den 3 feb. 1013 i Gainsborough, England.

    Kong blev gift med Gyrith NNsdatter før 956. Gyrith blev født før 937. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. Gunhild Haraldsdatter blev født efter 956; døde den 13 nov. 1002 i England.

Generation: 2

  1. 2.  Kong Gorm den Gamle af Danmark blev født før 900; døde i 958 i Jelling, Jylland.

    Notater:

    Date of residence: 0916
    Place of residence: Konge i Danmark
    Dansk konge med sæde i Jelling; havde også tilnavnet "Loge", d.v.s.
    "den dvaske". Han var gift med Thyra og rejste sten over hende i
    Jelling, hvor de begge begravedes i kæmpehøje. Sønnen Harald Blåtand
    rejste dem den store Jelling-sten. Det formodes at Gorm senere er
    flyttet ind i et gravkammer i den af Harald opførte stavkirke.
    Gravkammeret er fundet i den nuværende kirke. Til trods for al
    usikkerhed er Gorm den første danske konge efter 873, som er mere end
    et navn for os. Runestenene i Jelling bekræfter at Harald var hans
    søn og efterfølger og at Gorms hustru, Haralds mor, hed Tyre. Disse
    indskrifter og andre mindesmærker på stedes viser at Jelling var et
    vigtigt centrum for begge kongers virke. Gorm blev først begravet i
    den store nordlige Jellinghøj, men efter Haralds omvendelse blev
    liget flyttet og gravlagt under gulvet midt i den kirke, som Harald
    byggede i nærheden. Det meste af Gorms skelet er nylig blevet fundet,
    og det viser at han var 40 - 50 år gammel ved sin død. Han var ca.
    172 cm. høj og ikke særlig kraftigt bygget. Efter undersøgelse af
    knogleresterne erklæres det, at han i lighed med de fleste
    midaldrende danskere led af osteoarthritis i den nederste del af
    rygsøjlen. Der er fundet 72 knoglestumper og 17 tænder. Man ved ikke
    præcis hvor langt Gorms kongerige strakte sig, men man kan med
    rimelighed regne med at han beherskede Hedeby og Danevirke, ligesom
    han kan have haft magten over hele Jylland og nabooerne. Om Gorms
    herkomst hersker der en del tvivl. Datidens kronikeskrivere anfører
    divergerende oplysninger; Det mest sandsynlige er, at Gorms far er
    Hardeknud; Adam af Bremen skriver "... da ærkebiskop Unni besøgte
    danerne i 936 var Hardeknuds søn Gorm konge".
    Kilde: Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie III, side 219-221.

    Gorm er antageligt et kælenavn for Guttorm. Tilnavnet 'den gamle' har
    Gorm måske haft i levende live, for hans datter Gunhild opkalder sine
    to sønner Gorm og Gamle (ifølge hvem?). Han bliver konge af Danmark
    efter sin far Hardeknud, dvs engang efter 934. Ifølge Adam af Bremen
    var biskop Unni (- 936) på missionsrejse til Sverige i 935, og havde
    undervejs et møde med kong Gorm. Den beretning er dog for usikker, og
    kan ikke bruges til at tidsfæste Gorms regeringstid. (Kilde: Bent
    Ousager i Skalk 1957.2)
    Ifølge Dudo's Normandi-kronike fra ca 1000, var der i årene op mod
    842 løbende krig mellem Danmark og Sachsen, og Sachsens hertug Herman
    Billung var en overgang fange i Danmark og lærte her nordisk.
    Desværre ved vi ikke om det var Gnupa, Hardeknud, Gorm eller Harald
    der fangede ham. Også i Widukinds sachser-kronike er kampene omtalt.
    I 948 er der 3 (udenlandske) biskopper i Danmark, ifølge Adam på
    foranledning af kejser Otto den Store (- 973), så tyskerne må have
    vundet i den sidste ende. Danmark lå også i krig med Norge i denne
    tid. Erik Blodøkses sønner ville med dansk hjælp have kongemagten fra
    Håkon Adelstensfostre, men han slog dem og danskerne til lands og til
    vands, og krævede derefter skat af Danmark. Dette sker omkring 947.
    (Kilde: Bent Ousager i Skalk 1957.2)

    Gorm er antageligt gravlagt i Jellings Nordhøj, og begravelsen er
    årringsdateret til 958. Graven er siden forstyrret, antageligt er
    Gorm gravet op af kristne efterkommere, og rimeligvis er det Gorms
    ben, der er fundet i en grav under Jelling kirkes gulv, men derom
    strides de lærde endnu.
    (Kilde: Knud J Krogh: Gåden om kong Gorms grav. 1993)
    (Kilde: Harald Andersen i Skalk 1995.1)
    (Kilde: Erik Kroman: Det danske Rige i den ældre Vikingetid. 1976. s
    93-123)
    (Kilde: Salmonsens Konversations Leksikon, 2' udg. 1915-1930)
    Fra Steen Thomsens database dec 1997

    Undertvang sig Jylland omkring 880

    Kong blev gift med Dronning Thyra Danebod af Danmark før 933. Dronning blev født før 914; døde cirka 935. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 3.  Dronning Thyra Danebod af Danmark blev født før 914; døde cirka 935.

    Notater:

    måske datter af den engelsk konge Aethelred I af England -871 - Saxo
    Håbner har datter af Edward the Elder - det må være af hans første
    ægteskab

    Børn:
    1. Toke Gormsen blev født før 934; døde i 985 i Fyrisvall, Uppsala, Sverige.
    2. 1. Kong Harald 1. Blåtand af Danmark blev født før 935; døde den 1 nov. 986 i Jomsborg, Polen.