Anne Madsdatter

Notater:

Fødsel:
Fest. Epiphan. (6.jan) 1714 Døbt @Mads Christensøns Datter *Anne Madsdatter af Børsmos,
Johans K. ibid b.b. Faddere: Simon Hansen ibid, Niels Hansen ibid, Anne Fris, .... ....dr ibid, Madz Kiærgaard, Hans Kiærgaard, N. Gardner ibid, Clausis K p Brich.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 10.187 (William Christensen)
• Ane-nr.: Ane 10.255 (William Christensen)

Notater:

Familien boede i Børsmose på Brichgård i 1664 og 1688.

Note(Fra Henning Jensens database)
https://el-vis.dk/aner/index.php?route=%2Faner%2Ftree%2Ftree1%2Findividual%2FI1248%2FMadz-christensen#tab-notes

Madz Christensen
Han var født i "Brichgaard" ved Børsmose, som søn af Christen Madsen Brich.
Brich nævnes i Riiberhus lens jordebøger og matriklerne 1662(9), 1664, 1681 og 1688 som et "boel", hvis hartkorn 1664 sattes ti l: 3-0-0-0 med en ydelse på: 1 tønde saltet fisk, 10 torsk, 1 svin og 3 mark i gæsteri penge. Ejer af bolet var velbårne Christen Lange til Hisselmed. Som fæster af bolet stod brødrene Mads og Hans Christensen

Ved Matriklen 1688 ses han som fæster sammen med broderen Hans Christensen af "Brich", som da deltes i to boel, hvoraf Madz Christensen bliver fæster af det største med et hartkorn på 2-0-0-0, der begge ejedes af sognepræsten Niels Nielsen i Ho.
Efter hans anden svigerfar arver de to huse i Nørreballe, Ho sogn, med et samlet hartkorn i 1718 på 0-1-1-0.
- Død i "Børsmose" og begravet på Aal Kirkegaard den 13.3.1729, uden alder.
– Gift 1.gang ca. 1690 med Mette Simonsdatter af Børsmose, og fik med hende deres 1.barn, datteren Leene døbt i Aal Kirke 9.10.1692 Mette Simonsdatter døde i Børsmose inden 1695.
Flere slægtssider og Bøger mener at datteren der blev født 7/10 1692 hed "Anne" det er ikke rigtig,- hun hed Leene.

Gift 2.gang i Ho Kirke ca. 1696 med pigen: Maren Nielsdatter
Hun er født i Nørreballe, Ho sogn ca. 1673, som datter af skipper Niels Nielsen kaldet "Sorte Niels" og Mette Jensdatter. Han er af Bredmose-slægten fra Sønderside! - Hun døde i Børsmose 90 år gammel og begravedes på Aal Kirkegaard den 29.5.1763

Død:
Dom Reminiscere 13. marts 1729 Mads Christensen af Børsmose.

Mads blev gift med Maren Nielsdatter cirka 1696 i Ho/Aal Kirke. Maren (datter af Niels Nielsen) blev født cirka 1673 i Nørballe, Ho Sogn; døde i 1763 i Børsmose, Aal Sogn; blev begravet den 24 jul. 1763. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
Dom Octara (8?) Trinit. 24. juli 1763 Niels Madsens moder af Børsmose 90 år.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 11.373 (William Christensen)
• Ane-nr.: Ane 11.377 (William Christensen)
• Ane-nr.: Ane 11.509 (William Christensen)

Notater:

Christen Madsen Brich
Under ham er de to gårdsdele af Brichgaard tilsyneladende igen blevet lagt sammen, og kommet til at høre under Hesselmed. - Han var gift med Karen Hansdatter, der døde før 16.5.1679, da der denne dag blev indført et skifte efter hende i Kjærgaard Birks Tingbog. Fra tingbøgerne gengives et udpluk af de mange sager, han var indblandet i, nemlig først i Kjærgaard Birks Tingbog 26.4.1622:

Se Henning Jensens database.

Christen blev gift med Karen Hansdatter. Karen døde cirka 1679 i Brichgaard, Børsmose, Aal Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 11.374 (William Christensen)
• Ane-nr.: Ane 11.378 (William Christensen)
• Ane-nr.: Ane 11.510 (William Christensen)

Notater:

Karen Hansdatter. Hendes føde- og dødsdato kendes ikke, men hun er død før 16. maj 1679, hvor der på Kjærgaard Birketing er indført et skifte efter hende.
Kilder: "Slægtsbog for Niels Pedersen og Ingeborg Christensdatters aner i Janderup Sogn" bd.I s. 61-64

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Alias: sorte Niels

Notater:

Note(Kopieret fra Henning Jensens database)

Niels Nielsen kaldet "Sorte Niels" - vel på. gnund af hans mørke hudfarve? - Han er sandsynligvis født i Ho Sogn omkring 1640 og døde før 1700 hvor Ho Sogns KB begynder. -
Omkring 1668 har han giftet sig til afdøde Jens Jensens boel i Nørreballe, Ho By hvis hartkorn 1662-64 var: 1-6-2-2 og ejedes af Kgl. Mayst. I 1681 er Niels Nielsen her fortsat med samme hartkorn og ejer. Men ved matriklen 1688 ændres hartkornet til: 1-6-1-1.

Afdøde Jens Jensen havde været skipper, hvilken bestilling Niels Nielsen overtog. Af hans børn kendes kun tre børn:

1) Niels Nielsen Joncher født ca. 1669 og død i Sønderballe begravet i Ho den 16.10.1748, 79 å.r 2 mdr. og nogle dage gammel. Han var skipper og boede i Sønderballe. Gift i Ho Kirke ca. 1696 med Kirsten Lauritzdatter der døde i Sønderballe og begravedes i Ho (uden alder) den 19.5.1757.

2) Mette Nielsdatter er død i Sønderballe, Ho Sogn før 1700, hvor KB først begynder. - Hun var gift med: Bertel Pedersen,
der var født ca. 1655 og døde i Sønderballe, begravet i Ho den 24.6.1713, da 58 år og 4 mdr. gammel. Han var gift 2. gang ved kgl. bevilling af København den 4.12.1700 og i Ho Kirke den 23.1.1701 med Kirsten Madzdatter af Nørreballe født ca. 1670 og begravet i Ho den 16.11.1728, som enkekone 58 år ringere 7 uger. - I ægteskabet var der tre børn.

3) Maren Nielsdatter er født ca. 1673 og begravet i Aal "1763 Dominica Octava Trinitatis Niels Madsens Moder af Børsmose
90 Aar". - Hun var gift ca. 1698 med enkemand i Børsmose Madz Christensen, der døde der og begravedesi Aal den 13.3.1729. Han var gift 1. gangmed Mette Simonsdatter. (Hun er søster til Sidsel Simonsdatter i Mosevraa og Karen Simonsdatter i Børsmose , der begge ses som faddere ved dåben i Aal Kirke 7.10.1692. barnet var "Leene Madsdatter"

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 12.755 (William Christensen)
• Ane-nr.: Ane 13.1475 (William Christensen)
• Ane-nr.: Ane 13.1499 (William Christensen)
• Ane-nr.: Ane 13.2019 (William Christensen)
• Ane-nr.: Ane 13.2043 (William Christensen)

Notater:

Note(Fra Henning Jensens database)

Matz Christensøn
var fæster i "Brichgaard", hvor han ses sidste gang i tingbogen 30.8.1622. Han var gift med Sidsel Briex eller Sidsel Matzkoune.

Matz er nævnt i Lensregnskaberne 1581, hvor han fisker fra Vesterside (Vejers) fiskerleje med et skib, som tilhørte Mogens Jull til Juellingholm, hvis fæster han også var.

Den 3. april 1612 bliver Matz forligt med sin nabo Søren Jensøn, efter at de har tildelt hinanden eder i drukkenskab:
"Matz Christensøn Brick i Børstmose og Søren Jensen sammested, de stod i dag for tingdom og berettede, at eftersom de udi drukkenskab og hastmodighed er kommet nogle ord imellem, hvilket dog ikke har været deres ære eller lempe anliggende udi nogen måde. Så er de nu derom venlig og vel forligt, og ikke de på nogen sider vidste hverandre at beskylde uden ære og godt i alle måder. Og tilforpligtede forne Matz Christensøn og Søren Jensøn dem på begge sider efter denne dag at gøre og bevise hverandre godt naboskab og venskab, som det sig gode grander og naboer egner og bør ... ".
Sagen slutter med, at de lover hinanden, at hvis de igen kommer op at slås, så skal den der starter slagsmålet have sin "hals og liv forbrudt" (altså dødsdømmes).

Gårdmand Hans Tomisøn i Børsmose, der er gift med en datter af Matz Christensøn og Sidsel Briex, klager i 1622 på Kjærgaard Birketing over, at hans kone endnu ikke har fået udbetalt sin medgift på 8½ daler fra 1617, som hun havde krav på. Sagen lyder så ledes i tingbogen den 30.8.1622:
"Hans Hansen i Kjærgaard vidnede med oprakte fingre og helligånds ed, at for fem år siden var han til Matz Christensen på Briex, og der hørte og så det, Matz Christensen lovede at give Hans Tomisen i Børsmose 8½ daler slet penge med hans datter, og der foruden lovede han at give Hans Tomisen en hæderlig medgift med forne hans datter. Peder Christensen i Børsmose vidnede med oprakte fingre og helligånds ed, at ved fem år siden da hørte og så han det, Sidsel Matzkoune i Børsmose lovede Hans Tomisen 8½ daler med hendes datter, men Matz Christensen på Briex var ikke hos den tid, dog var det med Matz Christensens samtykke tilforn, at hvad Sidsel Matzkoune i de måder lovede ud , ville han fuldkomme.
Thøger Ericsen i Børsmose vidnede med oprakte fingre og helligånds ed, at han og forne tid hørte det, forne Sidsel Matzkoune lovede at give Hans Tomisen til medgift med hendes datter 8½ sletdaler. Fremdeles vidnede Thøger Ericsen og Peder Christensen, at forne Sidsel Matzkoune samme tid begærede af Peder Christensen, at han ville love til Hans Tomisen for forne penge.
Anders Nielsen i Grerup og Søren Bertelsen ibid. vidnede med oprakte fingre og helligånds ed, at de i dag 8 dage gav Matz Christensen på Bricx, Sidsel Matzkoune ibid. og hendes laugværge varsel for deres dør og bopæl for dette vidne i dag her til tinget at svare til.
Hans Tomisen tog vidnet, Matz Christensen genpart; og berettede med oprakte fingre, at han ikke lovede Hans Tomisen så mange penge med hans datter til medgift, som i dag er om vidner; og sagde han lovede Hans Tomisen, når han fæstede sig en væring, da vil han give ham penge efter Matz Christensens egen vilje og minde.
Stod Hans Tomisen, Hans Hansen i Kjærgaard, Peder Christensen og Thøger Ericxen i Børsmose til vedermålsting, der dette vidne blev taget.
Søren Jensen i Børsmose dommer. Matz Christensen tog vidnet".
I tingbøgerne ses flere sager, hvori Matz Christensen var indvolveret, hvilket vil fremgå af mine senere udgivne tingbogsekstrakter. I ægteskabet var der børn, men kun kendes i øjeblikket ovennævnte datter og en søn ved navn Christen, som efterfulgte faderen i Brichgaard.

Kilde: Gert Ravn "Brichgaard i Børsmose"

Mads blev gift med Sidsel Madzkone. Sidsel døde efter 1622 i Brichgaard, Børsmose, Aal Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 12.756 (William Christensen)
• Ane-nr.: Ane 13.1476 (William Christensen)
• Ane-nr.: Ane 13.1500 (William Christensen)
• Ane-nr.: Ane 13.2020 (William Christensen)
• Ane-nr.: Ane 13.2044 (William Christensen)

Niels blev gift med Mette Nielsdatter. Mette blev født i Fredstoftegaard Aal sogn; døde i 1689 i Sønderside, Ho Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Note(Kopieret fra Henning Jensens database)
Mette Nielsdatter. Født i "Fredtoft" i Aal Sogn 16... Død som enke i Ho efter 1688 og før 23.8.1689.
Begravet inde i Ho Kirke. Ved Matriklen 1688 ses hun som enke i gården, hvis gamle hartkorn var 2-1-3-1/9 og ændredes til 3-3-3-1. Ejer af gården var Christopher Philip Cortz.

Notater:

Christen Brich
Han boede i "Brichgaard" ved Børsmose i Aal Sogn i sidste halvdel af 1500'tallet, idet en søn Christen Christensen Brich nævnes i Riberhuus Toldregnskaber 1598-99, at lande fisk ved Sønderside i Ho Sogn. Men da Brichgaard ikke var krongods ses gården ikke lensregnskaberne, som er en afvores få bevarede kilder fra den tid.
Kilder:
Riberhus Toldregnskaber 1598-99, nu i Rigsarkivet, (kopier Lokalhistorisk Værksted).

Gert Ravn om Brichgaard ved Børsmose:

Notater:

Note(Kopieret fra Henning Jensens database)

Historien om Morten Nielsen kan høres på museet i Oksby:
http://vardemuseerne.dk/museum/tirpitz/

I bogen "Gamle sydvest jyske fiskerlejer" af H.K.Kristensen kan læses, at Morten Nielsen har været en af de mest omtalte
personer på fiskerlejet Sønderside i Ho sogn.
I 1581 og 1585 ejer hans fader Niels Mortensen ved Sønderside et skib. Da han døde, efterlod han en gæld til en Ribeborger, som Morten Nielsen betalte.

I 1598 findes Morten selv i lensregnskabets lister. Han ejer da både et hvillingskib og 6 skullerskibe, så han var den største reder på lejet. Selv var han ikke styresmand, han drev handel, både med fisk, tømmer, hamp, tjære o.s.v. Han ejede endog tre huse i Sønderside. Han må have taget borgerskab i Varde, hvor han sagsøges af sin egen broder Mikkel Nielsen, Sønderside, først for 21 daler, Mikkel havde købt tømmer for i Norge til ham og ladet sit skib med; dernæst for en gæld på 18 daler, og for Mikkels tønde, som Morten havde slået i stykker i Mikkels eget hus, hvor han også havde taget en pung med penge og regnskabet "over samme skibshandel" og sluttelig jaget ham ud af sit eget hus. (Varde tingbog 1596)

I 1605 måtte Morten, Svend og Niels Nielsen bøde for forprang.
I 1607 har Morten endnu 6 skibe, hvillingskibet nævnes ikke, måske bruges det udelukkende til handel. Senere fik han endnu en stor mulkt (bøde på 80 daler) for forprang, så han har ikke stoppet den åbenbart givtige forretning. (Forprang = opkøb af varer med salg for øje.)
Begribelig var han. Engang købte han fisk af to fiskere, der i forvejen havde solgt til Anders Nielsen, Hebo, hvilket denne havde kvitteringer for. (Kærgård tingbog 1599)

At han jævnlig inddriver tilgodehavender ved rettens hjælp er der næppe noget at sige til; det gjorde så mange, og det var nok nødvendigt. Værre var det, at hans kniv sad temmelig løs i skeden. 1599 brugte han den mod J. Jessen i Rejsby og fik en mulkt på 5 rigsdaler. Kort efter stak han præsten hr. Knud i Ho. Fornøjelsen kostede ham en mulkt på 30 daler. Hr. Knud led forresten mere overlast; en mand fra Bredmose både slog og huggede ham på hans ben, men han slap med 5 rigsdaler til lensmanden - han har næppe ejet flere. Præsten kunne i øvrigt nok slå fra sig. 1605 måtte han "tinge" 25 rigsdaler, fordi han slog Th. Jørgensen ved Sønderside.

En langvarig sag havde Morten om bordag med Hans Munks bonde Jep Pedersens bonde på "kongens fiskerleje". sandemændene gjorde "tov" to gange, det ene tvært imod det andet, og da det sidste frikendte Morten og det andet var forældet, måtte lensmanden Albret Skeel til kongen om et oprejsningsbrev, og så endte det da med, at Morten dømtes, og lenet kunne indkassere en bøde. (Kancelliets Brevbøger)

I 1611 brugte Morten atter kniv, nu mod Jep Jensen fra Bredmose, og han rykkede Mads Jensens krave i sønder.
Selv når han på sine handelstogter kom til Hamborg, kunne han ikke dy sig. Engang rykkede han noget skæg af en Vardeborger, som også var dernede. (Kærgård tingbog 18.12.1612)

På et tidspunkt sker der det frygtelige, at Maren Sørens i Oxby, der var dømt som troldkvinde, udlagde ham som medskyldig, og kort efter gjorde den stakkels Bodil Harchis i Ribe det samme. Da staklen slap løs, tilbagekaldte hun ganske vist udlæggelserne, men da hun atter kom under bødlens tortur, måtte hun gentage dem. Flere andre pinte udlagde ham også. Der rejstes sag mod ham, der afsagdes nogle "uendelige" domme, som udsatte eller frikendte ham.
Da udlægges han 7. gang, og lensmanden rejser sagen påny.
Forinden lykkedes det Morten at flygte, hvorpå nævningene 3. februar 1615 svor ham som skyldig. (Kjærgård tingbog 1615)

Senere gør hans broder i Ribe et mislykket forsøg på at få dommen omstødt.
Kunne man ikke få fat i Morten selv, kastede man sig over godset, hvoraf konen dog måtte beholde en part. Mads diønesen ved Sønderside stævnes, fordi han ved mikkelsdagstid havde indskibet 13 tønder sild til Hamborg på en krogbåd, og af dem var 7 tønder borte. Ligeledes gøres han ansvarlig for noget hør og hamp, der ligeledes var indskibet i Hamborg. Albret Skeel mente, han som Mortens betroede mand måtte føre det tilstede eller stande til rette. Mads Diønesen
mødte ikke. Et halvt års tid efter måtte han på tinget love at oplyse forholdet.

Morten Nielsens bo var forlængst forseglet, og i oktober blev det vurderet. Der var 3 store egetræer, 102 egefjælde,
nogle fyrreballinger. Hans hus, 6 fag, på Storlejet sattes til 9 rigsdaler, det vesterste hus på Føinæring med 2 nagelfaste senge 50 rigsdaler, et på Sønderside, som hans kone beboede, var 8 fag og havde 5 fag kvist 64 rigsdaler, endvidere en fiskerevert, Jak Madsen i Hjerting førte, der var også garn og tilbehør, men værdien anføres ikke, "en liden afsat skude" lå på landet og sattes til 9 rigsdaler, en gammel båd med tov, anker og årer, Knud Jensen i Ho førte, 5 rigsdaler, endnu en evert, Mikkel Adsersen i Ho førte, 20 rigsdaler, 1 liden kreger på 23 læster med 2 ankere, tov og sejl 24 rigsdaler, "deraf udi kgl.Majestæts lod 7 snese rigsdaler". så var der fiskegarn, vod og kroqe, tønder oa kabler. en hel del indbo og desuden en tjærekedel, skethamp og 4 tønder "ebelle" (æbler?), "som udi forgangen år kom fra Hamborg", 1 rigsdaler, en ko og en kalv. Desuden blev der udlagt til fogedpenge (svarende til 1/10 af værdien), bl.a. 4 stk. kroget egetræ, 28 vrange og endnu 12 egetræer, 4 lange årer 6 mark, 24 små 2 1/2 daler, 10 fyrresparrer m.m., tømmer, 3 tønder år gammel, forgemt sild, dog sat for 4 1/2 daler, 2 tønder tjære, 10 alen farvet klæde og 3 1/2 kvarter rødt klæde samt 450 favne gamle liner.(Kærgård tingbog 1615)

Sidste gang Morten Nielsen nævnes, er i Riiberhuus lensregnskaber 1622-23, hvor der under rubrikken: Annammet oc Opboridt for forbrøtt oc Rømnings Guods aff Kiergaards Birk:
Morten Nielsen ved Sønderside hans hovedlod var forfalden til kgl. majst. for trolddomskunster, som han havde brugt.
Siden er hans bo registreret, hvorudaf er annammet holdt, og derfor opbåret, som jeg her fører til indtægt 200 daler.
Hvad videre af forne bo er at bekomme, skal udi næste efterfølgende års regnskab blive ført til indtægt, og tingsvidne, om behov gøres, såfremt senere penge ellers kunne komme imidlertid.

Hvad blev der af Morten, hvor opholdt han sig efter 1615? Tog han ved lære af den beskyldning, der blev rettet mod ham? Hans kone fortsatte forretningen, og hun nævnes i Riiberhuus lens toldregnskaber med et eller flere skibe, der fisker fra Sønderside. Hun har sikkert sendt ham forsyninger hvor han opholdt sig.

Kilde: Karsten Hjort Sørensen

Morten blev gift med Kirsten Mortens. Kirsten døde efter 1637 i Sønderside, Ho Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Note(Kopieret fra Henning Jensens database)
Kirsten Mortens (Kone)
Om hende står der at læse i samme bog som ved hendes mand: Kirsten Mortens var "snar på hånden", således slog hun Maren Trogelsdatter, og en anden kone slog hun i hovedet med et mangeltræ og rykkede i håret. (Kærgård tingbog 17.4. 1612)

Efter at hendes mand var blevet dødsdømt 3.2.1615 og var flygtet, måtte hun til at klare sig selv. Det er åbenbart
handelen med fisk, tømmer, hør, hamp og tjære, der havde bragt den velstand, han så brat måtte forlade. I den følgende
tid har hans energiske hustru en enkelt båd på fiskeri.
Hun arbejder atter forretningen op og ejede på et tidspunkt 4 skibe på søen.
Senere træder sønnen Niels Mortensen til og fortsætter virksomheden, men det varer meget længe, inden kronens part fra boopgørelsen i 1615 er fuldt realiseret. 1622 fører lensmanden som ovenfor omtalt 200 daler som indtægt, men både hus og en liden kreger var "af guds vederlag, storm og vand" meget fordærvet (Lensregnskabet 1622)

Hendes forældre kendes ikke.
Kilde: Karsten Hjort Sørensen