Gunder Nielsdatter

Notater:

Fødsel:
Kirkebog Ho-Oksby 1700 FVD - 1756 FVD(Eneste.bog), AOL-22
1707, d: 25 April Fer II Pachator døbt i Oxby Kircke Niels Sørensens Barn af Mosevraa N. Gunder Test ...

Død:
Kirkebog Ho-Oksby 1700 FVD - 1756 FVD(Eneste.bog), AOL-176
1729, d: 11 Julij Begrafv: i Hoe Kirchegrd Gunder Nielsdatter af Mosevraa som var hos Bache Bodsen i hendes Alders 22 aar 2 Maaneder og 11 Dage

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 9.119 (William Christensen)
• Skifte: 19 apr. 1721, Mosevrå, Ribe Hospitals godsarkiv

Notater:

Henning Jensen, Folketælling 1787 ifølge Ål sogns kirkebog

Børsmose Bye
Familie nr. 14
Hans Christensen Tudal 62 Gift 1. gang. Mand. bonde og gaardbeboer (død 1800)
Anne Nielsdatter 71 Gift 1. gang. hans kone (af Oxbye, død 1800)
(gift 13. nov. 1755 i Oxbye kirke)
Mette Hansdatter 27 Ugift deres datter (9. oct. 1757)

Skifte:
Ribe Hospital, Skifteprotokol 1719-1763
9 Niels Sørensen i Mosevrå [i Oksby sogn]. 19.4.1721, fol.14.
E: Anne Bakkensdatter. LV: far Bakken Boisen i Ho. B:
1) Gunder Nielsdatter 14
2) Niels Nielsen 12½
3) Mette Nielsdatter 11
4) Maren Nielsdatter 9
5) Karen Nielsdatter 8
6) Anne Nielsdatter 3
7) Kirsten Nielsdatter 1.

Død:
Kirkebog Ho-Oksby 1700 FVD - 1756 FVD(Eneste.bog), AOL-167
1721, d: 16 Januarij Jordet i Hoe Kirkegaard i Fÿrkiste Sl: Niels Sørens af Mosevraa

Niels blev gift med Anne Bachensdatter den 24 maj 1706 i Ho Kirke. Anne (datter af Bachen Boisen og Karen Hansdatter) blev født cirka 1685 i Vesterballe, Ho Sogn; døde i 1755 i Mosevrå, Oksby Sogn; blev begravet den 12 mar. 1755. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 9.120 (William Christensen)

Notater:

Død:
Kirkebog Ho-Oksby 1700 FVD - 1756 FVD(Eneste.bog), AOL-147
1706, d: 12 Martj begravet Mads Clausens Hustru af Mossevraae Anne Bachensdaatter 70 aar gl.

Notater:

Gift:
Kirkebog Ho-Oksby 1700 FVD - 1756 FVD(Eneste.bog), AOL-109
1706, d: 24 Maji Fes 2. Pentecost blev efter foregaaende trolovelse efter Kongl Allernaad. Tiladelse til Ægteskab i 3die consanguinit gradi ægteviede i Hoe Kirche Niels Sørensen og Anna Bakersdr af Vester Balle, som kom til Mosevraa att boe
(Jyske registre1699-1720:
Niels Sørensen fra Vester Balle i Ho sogn ægteskabs bevilling i tredie led.
Bevilger og tillader, at Niels Sørensen fra Vester Balle i Ho sogn i Riberhuus amt og Anne Bachensdatter må udi ægteskab sammenkomme, uanset at de hinanden udi tredie led skal være beslægtede. Hafnia 6 februar 1706.)

Notater:

Død:
6. aug. 1713 begravet i Hoe kirkegaard Søren Nielsen Vesterballe 69 år 11 md.

Søren blev gift med Gunder Pedersdatter. Gunder døde i 1704 i Vesterballe, Ho Sogn; blev begravet den 9 jan. 1704. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
9. jan. 1704 blev begravet i Hoe Kirkegaard Søren Nielsens hustru i Vesterballe Gunder Pedersdatter

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 10.239 (William Christensen)
• Alias: Bachen Bodsen
• Fæste: 1730, Fæstebrev, gård i Vesterballe
• Skifte: 21 dec. 1745, Ho, Hesselmed Godsarkiv

Notater:

Note(Henning Jensen, database)

Bachen Bodsen:
Den 16.6.1745 begraves Bachen Bodsen af Vesterballe på Ho kirkegård. Han blev 88 år, 4 måneder og nogle dage gammel og må derfor være født i starten af 1658.
Han var gårdejer i Vesterballe i Ho sogn. I Hesselmed skifteprotokol findes dette skifte:

No.55 Bachen Bodsen Hoe.
Efter at Bachen Bodsen i Hoe ved døden er afgangen og da imellem hannem i live og Sønnen Boj Bachensen var opretted een afteigts Contracht da bemelte nu Salige Bachen Bodsen sin i fæste Havende Gaard for Sønnen oplod og afstaaed
Hvilche findes under Dato Dec. 1730. Hvor udi findes anført og Boi Bachensen sig forbunden, at naar Faderen Bachen Bodsen ved Døden afgich, Saa skulle hans efterladenskab som hand ved gaardens afstaaelse sig Reserverit, give da loulig Skifte og Deeling imellem børnene; Hvorefter i Dag haver indfunden sig Samptlig dend Salige mands arfvinger i Boi Bachensens Huus for at skee Vederlaug for dend arf de udi de Reserverede midler Kand tilfalde Nemdlig Jens Nielsen i Hoe paa sin Huustrues og myndtlig Hans Terchildsens veigne. Peder Bertelsen i Hoe paa sin Huustrues Veigne og Mads Clausen i Mossevraae paa sin Hustrue og myndtling Maren Terchildsdatters veigne, hvor da mellem dem og Boi Bachensen blef troffen mindelig afhaandling som ald arfve Rædt og Prætention efter meer bemelte Bachen Bodsen, at Boj Bachensen skal betaIle eenhver søster 5 Slette daller, som er til dem samptlig 20 Slette daller, Nemlig til Jens Nielsen for sin Huustrue 5 Slette daller, Peder Bertelsen for sin Huustrue 5 Slette daller Mads Clausen for sin Huustrue 5 Slette daller og til Salig Terchild Hansens børn 5 Slette daller som bliver for Jens Nielsens Myndtling Hans Terchildsen 3 Slette daller 1 mark 5 1/3 skilling og for Mads Clausens myndtling MarenTerchildsdatter 1 slett daller 2 mark 10 2/3 skilling Tilsammen for alle firre Søster loder tiuge Slette daller, Hvormed De i alle maader kierlig og Venlig var fornøyed, for alt hvis Bachen dennem efter sin Død Haver tillagt Saa De hermed tilstaaer At naar Boi Bachensen samme i Dag udlovede 20 Slette daller udbetaller til Samptlig og ovenmeldte sine medarfvinger, Skal hand af dend niude fuldkommen afkalds quitering Saa Hand fri for dem og Derris Arfvinger for sig og sine Arfvinger skal beholde alt hvis Salig Bachen Bodsen dem med ommelte afteigts contraet, Haver tillagt. Være sig det Stuk Eiendom Hartkorn 2 skiper 3 fjerdingkar 2 album sampt ald anden løsøre, Sølv og Kaaber, ingen deel undtagen i nogen maader da De som meldt for ald arfve Rættighed med andførte 20 Slette daller er fornøyed, og desuden Tacher deris Kiære Svoger Boi Bachensen for dend kierlige medfart, og Christelige behandling som Hand imod sin og Deris Salig afdøde fader udi levende og efter sin Død med skichelig og Sømmelig Jordefærd bevist haver; Dette vi Samptlige til vidne meere bekræftelse under voris hænder beviser, og Stadfæster, og Venlig om bedet Velagte Dannemænd Niels Lassen og Jens Espensen af Hoe dette som over=værende med os til vitterlighed at underskrive.
Datum Hoe d. 21.de Decembr 1745.
Boy Bachensen Jens nielsen
Peder Bertelsen Mads Clausen
som overværende til vitterlighed under skriver
Niels Lassen Jens Espensen.

Boi Bachensens søstre er Anne Bachensdatter gift med Mads Clausen, Gunder Bachensdatter gift med Peder Bertelsen ?(hendes anden ægteskab)?, Gunder Bachensdatter gift med Jens Nielsen og Kiersten Bachensdatter gift med Terchild Hansen.

I Vester Horne herreds tingbog kan den 7.12.1688 læses
følgende afkald på side 71a: For retten fremkom Mads Boisen i Ho, Bertel Boedsen ibid. på deres egne vegne Niels Boiesen og på sin svogers Jes Jensens i Vejers og sin Hustru Gunder Bojesdatter's vegne efter skriftlig fuldmagt dateret Vejers d. 4.12.1688 som i dag blev læst og påskrevet og i agten skal indføres. Og tog de samtlige Bachen Bojesen ?(Bodsen)? i Ho udi Haand og gav ham en fuldkommen tryg uigenkaldende afkald for alt hvad de arveligen kan være tilfalden og berettiget efter deres forældre Boj Nielsen af Ho ·og deres salig moder, som ved døden er afgangen, det være sig udi sølv, rede penge osv.
Kilde: Karsten Hjort Sørensen

Fæste:
Note(Ole Thyge Plannthin)
Det fremgår af skiftet 21. december 1745 efter Bachen Bodsen, at sønnen Boy Bachensen har overtaget fæstet efter fadern i 1730.

Skifte:
Side 253B
21. dec. 1745.
Hoe Kirkebog: 16. juni 1745 Begravet Sl. Bachen Bodsen af Vesterballe 88 år 4 md. og nogle dage.
Afdød: Bachen Bodsen af Vesterballe, Hoe sogn.
Arvinger:
1. Boy Bachensen som havde overtaget fæstet i 1730 efter faderen.
2. Jens Nielsens hustru i Hoe (Gunder Bachensdatter)
3. Peder Bertelsens hustru i Hoe (Gunder Bachensdatter)
4. Mads Clausens hustru i Mosevraae (Anne Bachensdatter)
5. Sal. Terchel Hansens afdøde hustru (Kirsten Bachensdatter)
Deres børn:
a. Hans Terchelsen FM: Jens Nielsen
b. Maren Terchelsdatter: FM: Mads Clausen.
Vitterligheds og vurderingsmænd: Niels Lassen og Jens Espensen af Hoe

Død:
Kirkebog Ho-Oksby 1700 FVD - 1756 FVD(Eneste.bog), AOL-193
1746, d: 16 Junij begrafv Sl: Backen Bodsen af V: Balle 88 Aar 4 Maaneder og nogle Dage gl

Bachen blev gift med Karen Hansdatter. Karen blev født cirka 1657 i Ho, Aal Sogn; døde i 1727 i Ho, Aal Sogn; blev begravet den 19 mar. 1727 i Ho, Aal Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 10.240 (William Christensen)

Niels blev gift med Mette Nielsdatter. Mette blev født i Fredstoftegaard Aal sogn; døde i 1689 i Sønderside, Ho Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Note(Kopieret fra Henning Jensens database)
Mette Nielsdatter. Født i "Fredtoft" i Aal Sogn 16... Død som enke i Ho efter 1688 og før 23.8.1689.
Begravet inde i Ho Kirke. Ved Matriklen 1688 ses hun som enke i gården, hvis gamle hartkorn var 2-1-3-1/9 og ændredes til 3-3-3-1. Ejer af gården var Christopher Philip Cortz.

Notater:

Note(Henning Jensen, Varde, jf. kilde)
Boi Nielsen
I Vester Horne herreds tingbog for den 7.12.1688 kan på side 71a læses følgende:
For retten fremkom Mads Boiesen i Ho, Bertel Boedsen ibid. på deres egne vegne, Niels Boiesen og på sin svogers Jes Jensen i Vejers og sin hustru Gunder Bojesdatter's vegne efter skriftlig fuldmagt dateret Vejers den 4.12.1688 som i dag blev læst og påskrevet og i akten skal indføres. Og tog de samtlige Bakken Bojesen i Ho udi hånd og gav ham en fuldkommen tryg uigenkaldende afkald for alt hvad de arveligen kan være tilfalden og berettiget efter deres forældre Boi Nielsen af Ho og deres salig moder, som ved døden er afgangen det være sig udi sølv, rede penge osv.
I følgende afskrift at Kjærgaard Birketings tingbog for den 20.3.1646 kan Boi's forældre ses:
Backen Bodsen i Oxby på hans søsterdøtres Ane Nielsdatter og Karen Nielsdatter fødte i Ho deres vegne, Boye Nielsen ?(Boi Nielsen)? i Ho på sine egne, Peder Nielsen og Terchel Nielsen født ibid. på deres vegne, de stod idag for dom og tog Jes Andersen ibid. udi hånd, gjorde og gav ham en evig afkald for al den arv som de kan tilfalde efter deres salige forældre Niels Madsen og Gunder Boyesdatter af Ho, det være sig for bo og boskab.

Boi blev gift med Anne Bachensdatter. Anne (datter af Bachen Jensen og Ablone Bachens) blev født før 1642; døde efter 1658 i Ho Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Note(Henning Jensen, Varde, jf. kilde)
nne Bachensdatter.:
I tingbogen for Kjærgaard birketing kan den 10.3.1654 læses følgende om hendes familie:
Hans Bachensen i Ho på sin egen og Boi Nielsen ibidem på sin hustru Anne Bachensdatter født i Ho hendes vegne, de stod idag for tingdom og tog Jens Bachensen i Ho i hånd, gjorde og gav ham en fuldkommende tryg urykkelig afkald for al den arv, lod og del som de kan være arveligen tilfalden efter deres salige fader Bachen Jensen af Ho og deres moder Aplone Bachens der sammesteds ligervis som de begge to ved døden var afgangen osv.

Notater:

Note(Kopieret fra Henning Jensens database)

Historien om Morten Nielsen kan høres på museet i Oksby:
http://vardemuseerne.dk/museum/tirpitz/

I bogen "Gamle sydvest jyske fiskerlejer" af H.K.Kristensen kan læses, at Morten Nielsen har været en af de mest omtalte
personer på fiskerlejet Sønderside i Ho sogn.
I 1581 og 1585 ejer hans fader Niels Mortensen ved Sønderside et skib. Da han døde, efterlod han en gæld til en Ribeborger, som Morten Nielsen betalte.

I 1598 findes Morten selv i lensregnskabets lister. Han ejer da både et hvillingskib og 6 skullerskibe, så han var den største reder på lejet. Selv var han ikke styresmand, han drev handel, både med fisk, tømmer, hamp, tjære o.s.v. Han ejede endog tre huse i Sønderside. Han må have taget borgerskab i Varde, hvor han sagsøges af sin egen broder Mikkel Nielsen, Sønderside, først for 21 daler, Mikkel havde købt tømmer for i Norge til ham og ladet sit skib med; dernæst for en gæld på 18 daler, og for Mikkels tønde, som Morten havde slået i stykker i Mikkels eget hus, hvor han også havde taget en pung med penge og regnskabet "over samme skibshandel" og sluttelig jaget ham ud af sit eget hus. (Varde tingbog 1596)

I 1605 måtte Morten, Svend og Niels Nielsen bøde for forprang.
I 1607 har Morten endnu 6 skibe, hvillingskibet nævnes ikke, måske bruges det udelukkende til handel. Senere fik han endnu en stor mulkt (bøde på 80 daler) for forprang, så han har ikke stoppet den åbenbart givtige forretning. (Forprang = opkøb af varer med salg for øje.)
Begribelig var han. Engang købte han fisk af to fiskere, der i forvejen havde solgt til Anders Nielsen, Hebo, hvilket denne havde kvitteringer for. (Kærgård tingbog 1599)

At han jævnlig inddriver tilgodehavender ved rettens hjælp er der næppe noget at sige til; det gjorde så mange, og det var nok nødvendigt. Værre var det, at hans kniv sad temmelig løs i skeden. 1599 brugte han den mod J. Jessen i Rejsby og fik en mulkt på 5 rigsdaler. Kort efter stak han præsten hr. Knud i Ho. Fornøjelsen kostede ham en mulkt på 30 daler. Hr. Knud led forresten mere overlast; en mand fra Bredmose både slog og huggede ham på hans ben, men han slap med 5 rigsdaler til lensmanden - han har næppe ejet flere. Præsten kunne i øvrigt nok slå fra sig. 1605 måtte han "tinge" 25 rigsdaler, fordi han slog Th. Jørgensen ved Sønderside.

En langvarig sag havde Morten om bordag med Hans Munks bonde Jep Pedersens bonde på "kongens fiskerleje". sandemændene gjorde "tov" to gange, det ene tvært imod det andet, og da det sidste frikendte Morten og det andet var forældet, måtte lensmanden Albret Skeel til kongen om et oprejsningsbrev, og så endte det da med, at Morten dømtes, og lenet kunne indkassere en bøde. (Kancelliets Brevbøger)

I 1611 brugte Morten atter kniv, nu mod Jep Jensen fra Bredmose, og han rykkede Mads Jensens krave i sønder.
Selv når han på sine handelstogter kom til Hamborg, kunne han ikke dy sig. Engang rykkede han noget skæg af en Vardeborger, som også var dernede. (Kærgård tingbog 18.12.1612)

På et tidspunkt sker der det frygtelige, at Maren Sørens i Oxby, der var dømt som troldkvinde, udlagde ham som medskyldig, og kort efter gjorde den stakkels Bodil Harchis i Ribe det samme. Da staklen slap løs, tilbagekaldte hun ganske vist udlæggelserne, men da hun atter kom under bødlens tortur, måtte hun gentage dem. Flere andre pinte udlagde ham også. Der rejstes sag mod ham, der afsagdes nogle "uendelige" domme, som udsatte eller frikendte ham.
Da udlægges han 7. gang, og lensmanden rejser sagen påny.
Forinden lykkedes det Morten at flygte, hvorpå nævningene 3. februar 1615 svor ham som skyldig. (Kjærgård tingbog 1615)

Senere gør hans broder i Ribe et mislykket forsøg på at få dommen omstødt.
Kunne man ikke få fat i Morten selv, kastede man sig over godset, hvoraf konen dog måtte beholde en part. Mads diønesen ved Sønderside stævnes, fordi han ved mikkelsdagstid havde indskibet 13 tønder sild til Hamborg på en krogbåd, og af dem var 7 tønder borte. Ligeledes gøres han ansvarlig for noget hør og hamp, der ligeledes var indskibet i Hamborg. Albret Skeel mente, han som Mortens betroede mand måtte føre det tilstede eller stande til rette. Mads Diønesen
mødte ikke. Et halvt års tid efter måtte han på tinget love at oplyse forholdet.

Morten Nielsens bo var forlængst forseglet, og i oktober blev det vurderet. Der var 3 store egetræer, 102 egefjælde,
nogle fyrreballinger. Hans hus, 6 fag, på Storlejet sattes til 9 rigsdaler, det vesterste hus på Føinæring med 2 nagelfaste senge 50 rigsdaler, et på Sønderside, som hans kone beboede, var 8 fag og havde 5 fag kvist 64 rigsdaler, endvidere en fiskerevert, Jak Madsen i Hjerting førte, der var også garn og tilbehør, men værdien anføres ikke, "en liden afsat skude" lå på landet og sattes til 9 rigsdaler, en gammel båd med tov, anker og årer, Knud Jensen i Ho førte, 5 rigsdaler, endnu en evert, Mikkel Adsersen i Ho førte, 20 rigsdaler, 1 liden kreger på 23 læster med 2 ankere, tov og sejl 24 rigsdaler, "deraf udi kgl.Majestæts lod 7 snese rigsdaler". så var der fiskegarn, vod og kroqe, tønder oa kabler. en hel del indbo og desuden en tjærekedel, skethamp og 4 tønder "ebelle" (æbler?), "som udi forgangen år kom fra Hamborg", 1 rigsdaler, en ko og en kalv. Desuden blev der udlagt til fogedpenge (svarende til 1/10 af værdien), bl.a. 4 stk. kroget egetræ, 28 vrange og endnu 12 egetræer, 4 lange årer 6 mark, 24 små 2 1/2 daler, 10 fyrresparrer m.m., tømmer, 3 tønder år gammel, forgemt sild, dog sat for 4 1/2 daler, 2 tønder tjære, 10 alen farvet klæde og 3 1/2 kvarter rødt klæde samt 450 favne gamle liner.(Kærgård tingbog 1615)

Sidste gang Morten Nielsen nævnes, er i Riiberhuus lensregnskaber 1622-23, hvor der under rubrikken: Annammet oc Opboridt for forbrøtt oc Rømnings Guods aff Kiergaards Birk:
Morten Nielsen ved Sønderside hans hovedlod var forfalden til kgl. majst. for trolddomskunster, som han havde brugt.
Siden er hans bo registreret, hvorudaf er annammet holdt, og derfor opbåret, som jeg her fører til indtægt 200 daler.
Hvad videre af forne bo er at bekomme, skal udi næste efterfølgende års regnskab blive ført til indtægt, og tingsvidne, om behov gøres, såfremt senere penge ellers kunne komme imidlertid.

Hvad blev der af Morten, hvor opholdt han sig efter 1615? Tog han ved lære af den beskyldning, der blev rettet mod ham? Hans kone fortsatte forretningen, og hun nævnes i Riiberhuus lens toldregnskaber med et eller flere skibe, der fisker fra Sønderside. Hun har sikkert sendt ham forsyninger hvor han opholdt sig.

Kilde: Karsten Hjort Sørensen

Morten blev gift med Kirsten Mortens. Kirsten døde efter 1637 i Sønderside, Ho Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Note(Kopieret fra Henning Jensens database)
Kirsten Mortens (Kone)
Om hende står der at læse i samme bog som ved hendes mand: Kirsten Mortens var "snar på hånden", således slog hun Maren Trogelsdatter, og en anden kone slog hun i hovedet med et mangeltræ og rykkede i håret. (Kærgård tingbog 17.4. 1612)

Efter at hendes mand var blevet dødsdømt 3.2.1615 og var flygtet, måtte hun til at klare sig selv. Det er åbenbart
handelen med fisk, tømmer, hør, hamp og tjære, der havde bragt den velstand, han så brat måtte forlade. I den følgende
tid har hans energiske hustru en enkelt båd på fiskeri.
Hun arbejder atter forretningen op og ejede på et tidspunkt 4 skibe på søen.
Senere træder sønnen Niels Mortensen til og fortsætter virksomheden, men det varer meget længe, inden kronens part fra boopgørelsen i 1615 er fuldt realiseret. 1622 fører lensmanden som ovenfor omtalt 200 daler som indtægt, men både hus og en liden kreger var "af guds vederlag, storm og vand" meget fordærvet (Lensregnskabet 1622)

Hendes forældre kendes ikke.
Kilde: Karsten Hjort Sørensen

Bachen blev gift med Ablone Bachens. Ablone døde cirka 1654 i Ho Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]