Anebasen — Ole Thyge Plannthin

Hans Hansen Kofoed

Hans Hansen Kofoed

Mand ca. 1684 - 1743  (59 år)

Generationer:      Standard    |    Lodret    |    Kompakt    |    Felt    |    Kun tekst    |    Anetavle    |    Viftediagram    |    Medie

Generation: 1

  1. 1.  Hans Hansen Kofoed blev født cirka 1684 i 50. sgd. Ladegård, Klemensker Sogn (søn af Hans Olufsen Kofoed og Maren Ibsdatter); døde i 1743 i Prgd. Store Myregård, Åker Sogn; blev begravet den 13 nov. 1743.

    Notater:

    Fra Norman Lee Madsens database.

    Hans blev gift med Barbara Ernstdatter Cantzler den 28 dec. 1714 i Nyker Kirke. Barbara blev født cirka 1673 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn; døde i 1718 i 18. sgd. Holmegård, Nyker Sogn; blev begravet den 8 mar. 1718 i Nyker. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Hans blev gift med Anne Gissel Frantzdatter Smit den 24 sep. 1719 i Knudsker Kirke. Anne (datter af Frantz Henrich Schmidt og Anne Sibylla Buggenhagen) blev født i 1691 i Nyker Sogn; døde i 1730 i Prgd. Store Myregård, Åker Sogn; blev begravet den 10 mar. 1730 i Åkirkeby. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. Hans Hansen Kofoed blev født i 1720 i Prgd. Store Myregård, Åker Sogn; blev døbt den 20 dec. 1720; døde i 1722 i Prgd. Store Myregård, Åker Sogn; blev begravet den 12 apr. 1722.
    2. Anne Marie Hansdatter Kofoed blev født i 1722 i Prgd. Store Myregård, Åker Sogn; blev døbt den 18 jan. 1722; døde i 1771 i 5. sgd. Gadegård, Egeby, Åker Sogn; blev begravet den 21 okt. 1771.
    3. Barbara Hansdatter Kofoed blev født i 1723 i Prgd. Store Myregård, Åker Sogn; blev døbt den 4 apr. 1723; døde i 1739 i Prgd. Store Myregård, Åker Sogn; blev begravet den 22 feb. 1739.
    4. Maren Hansdatter Kofoed blev født i 1724 i Prgd. Store Myregård, Åker Sogn; blev døbt den 30 apr. 1724; døde i 1789 i Pedersker Sogn; blev begravet den 25 feb. 1789.
    5. Anne Sibylla Hansdatter Kofoed blev født i 1725 i Prgd. Store Myregård, Åker Sogn; døde i 1727 i Prgd. Store Myregård, Åker Sogn; blev begravet den 29 jun. 1727 i Åkirkeby.
    6. Karen Hansdatter Kofoed blev født i 1726 i Prgd. Store Myregård, Åker Sogn; blev døbt den 15 sep. 1726; døde i 1798 i Åker Sogn (Åkirkeby); blev begravet den 25 maj 1798.
    7. Hans Hansen Kofoed blev født i 1728 i Prgd. Store Myregård, Åker Sogn; døde den 26 feb. 1802 i Søndre Skrubbegård, Klemensker Sogn.

    Hans blev gift med Margrethe Pedersdatter cirka 1730 i Bornholm. Margrethe blev født cirka 1688 i Bedegade-gårde, Klemensker Sogn; døde i 1758 i Prgd. Store Myregård, Åker Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]


Generation: 2

  1. 2.  Hans Olufsen Kofoed blev født cirka 1625 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn (søn af Oluf Hansen Kofoed og Elline Jørgensdatter); døde den 16 nov. 1694 i 50. sgd. Ladegård, Klemensker Sogn.

    Notater:

    Arvede Frigård i Vestermarie efter faderen

    Hans blev gift med Maren Ibsdatter den 9 mar. 1662 i Aa Kirke. Maren (datter af Jep Pedersen og Karen Jensdatter) døde efter 1694. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 3.  Maren Ibsdatter (datter af Jep Pedersen og Karen Jensdatter); døde efter 1694.

    Notater:

    Fra Norman Lee Madsens database.

    Børn:
    1. Oluf Hansen Kofoed blev født cirka 1662 i Klemensker Sogn; døde i 1706 i 15. sgd. Kuregård, Vestermarie Sogn.
    2. 1. Hans Hansen Kofoed blev født cirka 1684 i 50. sgd. Ladegård, Klemensker Sogn; døde i 1743 i Prgd. Store Myregård, Åker Sogn; blev begravet den 13 nov. 1743.


Generation: 3

  1. 4.  Oluf Hansen Kofoed blev født cirka 1593 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn (søn af Hans Madsen Kofoed og xxx Clausdatter Kjøller); døde i 1641 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Ane-nr.: Ane 11.1707 (Garde)

    Notater:

    Note (Norman Lee Madsen)
    Oluf Kofoed owned the freeman's estate-farm of Blykobbegård in Nykerparish from 1616, and also Frigård, 15 Vdg. in Vestermarie parish. Louise Skovgaard wrote "Af Oluf Koefoeds efterslægt" (Of Oluf Koefoed's Descendants).

    Blykobbegård is classified as a "friegård", later called a "proprietair" farm, the highest of the three classes of farms: Proprietair (Propr.), Selvejergård (Slg.) and Vornedegård (Vdg.). The surname "Blykop" is connected to this farm.

    From Bornholm's Jordebog of 1662:
    Sønder Herridt, Pollschier Sogn, Vaarneder: Peder Rasmussen - OlleKoefoeds bunde. (5 Vdg.)
    Sønder Herridt, Pollschier Sogn, Vaarneder: Anders Hansen, Olle Koefoedsbunde. (4 Vdg.)
    Sønder Herridt, Pollschier Sogn, Vaarneder: Arist Hansen, Olle Koefoedsbunde. (8 Vdg.)
    Vester Herridt, Vestermarck Sogn, Vaarneder: Laurids Madsen - OeleKoefods bunde. (15 Vdg.)
    Vester Herridt, Nykier Sogen, Vaarneder: Peder Mortensen - Oele Kofoedsbunde. (10 Vdg.)

    According to Evdard Skovgaard, in "1000 Aner til en Skovgårdsslægt", it is likely that Sidsel died circa 1670. This seems to be based on thefact that the youngest surviving son, Hans Olufsen Kofoed, sold Blykobbegård in January of 1671 to Ernst Canseler.

    Kure's farm-listing for Blykobbegård gives Oluf Kofoed's wife's name as Sidsel Hansdatter; while the listing for Frigård names her as Sidsel Madsdatter and gives her death as 1670.

    The November 3, 1700 probate for Niels Terchildsen, who was first married to Oluf Kofoed's daughter Kirstine Olufsdatter Kofoed (died 1683) mentions an item with the initials: O.K. - S.M.D.; it seems likely that this would be for Niels Terchildsen's deceased in-laws: Oluf Kofoed - Sidsel MadsDatter.

    From the Åker-Åkirkeby kirkebog:
    August 24, 1690: Liig, Nr. 2, 24 Aug. Mats Kofods qvinde Gertrud afBacchegaar.

    November 27, 1701: Liig, Nr. 4, 27 Nov. Matz Kofod Olssøn gl. 78 aar.

    Mention of sons Hans and Mads Kofoed Olufsen in the probate for Elsebeth Olufsdatter, April 25, 1753, pages 183b-186b:
    Anno 1753re dend 25de April. . . skifte og deeling it holde efter Sr. Povel Koefoeds ved døden afgangne hustru navnlig Elsebeth Olsdaatter som boede og døde paa Blykoppegaarden i Nyeker Sogn. . . paa denne gaard Blykoppegaarden kaldet de vilde fremvise der paa blev fremvist et kiøbebrev udgivet af Hans Koefoed Olsen paa Engne og broder Mads Kofoed Olsens vegne med videre til Erns Cansler fordum Capitain Lieutnant her paa Bornhollm. Hvorren de selger og fra skiøde til bemelte Cansler Blyekoppegaarden med dends til liggende ejendomb og herlighed med videre berørte brev indholdt som er datered 11de January og 1te February 1671. .. .

    The seal (segl) of Oluf Kofoed's son Hans Kofoed Olufsen (died 1694), of Blykobbegård in Nyker parish, combines both the chevron (sparre) image of the Rønne-branch of the Kofoed-family with the Bjergegaard-family's pike's jawbone (geddekæft) image. In his article "Over Hals og hoved" Sigvard Mahler Dam speculates that Hans Kofoed Olufsen's mother may have been a member of the Bjergegaard-family; and that in that period the daughter's of Jørgen Pedersen (died 1588) are the most probable candidates. Of Jørgen Pedersen's 3 daughters only one is a likely candidate: Elline Jørgensdatter, who is known to have been married to Esbern Kofoed, of Poulsker parish, in 1608 and 1618. Elline received 3 farms from her father's estate: Frigård, 12 Vdg. Poulsker parish; Tuegård i Egeby, 6 Vdg. Åker parish; and Mæbygård, 1 Vdg. Nykerparish. Sigvard notes that in Bornholm's Land-Tenancy Book for the period 1622-1625 there were 2 farms in Poulsker and 1 in Åker (possibly Julegård, 14 Vdg.?) held by an Oluf Kofoed. Sigvard speculates that Esbern Kofoed had died 1618-1622, and Oluf Kofoed had married his widow, namely Elline Jørgensdatter.

    From "På spor af de første Kofod'er" by Jørn Klindt, published 1979:
    On the 31st of May 1563 the war started up with a terrible sea battle off the Rønne shoreline. Later that same year the Danish-Lübeck fleet, under the command of Peder Skram, patrolled the sea between Bornholm and Øland- wherein, as was the custom, they went ashore and requesitioning heavy taxes. Amid all the skirmishes a small Bornholm fishing boat was trapped by the Swedes of Øland. The Swedish Admiral, Jacob Bagge, had also been taken prisoner by the Lübeck commander of Hammershus, Sweder Ketting; whourged his prisoner to write a letter to his superior officer at Kalmar Castle to suggest an exhange of the four Bornholmer fishermen with four Swedish prisoners on Bornholm. In another letter sent at the same time to the Swedish king, he writes: "We are treated well - but for God's sake give the Danish prisoners humane treatment - some are of the nobility and respected men." We find that one of the Bornholm fishermen (the ship's captain?) was named "Æsbiörnn Kofoth" (Esbern Kofod).

    The war was full of cruelties on all sides, from the Bornholm shore witnesses viewed the Swedes tie up their Lübeck prisoners on thier own ship and then set it on fire. Prisoners of war were slit open and thrown over board, and the Lübeck commander Sweder Ketting was horrified to find their remnants washed ashore the next day, writing: "God Almighty help us that we should not alow such horrible transgressions go unpunished." The Danish admiral, Herluf Trolle, was also shocked by the terrible cruelty committed by the Swedes against their prisoners, and together with Jacob Bagge formulated a request to the Swedish king: "Your Royal Majesty's navy has subjected its prisoners to a most cruel, inhumane treatment unheard of in any warring nation. Your Royal Majesty must know that Godwill surely render His punishment." However, the Swedish king was going insane at that time, so we do not know if the request was heeded.

    The cruelties of the war caused an uproar throughout Europe - especially since Lübeck, a free-city in the Hoy Roman Empire, was involved. It is not known if the request did any good; it is doubtful that the exchange of prisoners ever took place, nor is it known if "Æsbiörnn Kofoth" ever returned home. Although the researcher M.K. Zarthmann thought that he must be identical to the Esbern Kofod who was a customs officer and later mayor of Rønne until 1623. I have not been able to find any other justification for this hypothes is than the fact that they were both seamen; if Esbern, for example, was 20 years old when taken prisoner in 1563, he would still have been in the office of mayor at age 80 - which seems unlikely. Age-wise a more probable connection is that of the Esbern Kofod, who in 1569 lived at "Kofodgaard" (later known as Frigård, 15 Vdg.) in Vestermarie parish - we do not know anything about him, butat least we can allow ourselves the fantasy that he just could be "Æsbiörnn Kofoth", who survived cruel imprisonment and later on abandoned his life at sea to settle on a farm.

    This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto,Ontario, Canada, 12 Jun 2016.

    Oluf blev gift med Elline Jørgensdatter. Elline (datter af Jørgen Pedersen) blev født cirka 1575 i Prgd. Vellensgård, Nyker Sogn; døde cirka 1620 i 13. vgd. Frigårdby, Povlsker Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 5.  Elline Jørgensdatter blev født cirka 1575 i Prgd. Vellensgård, Nyker Sogn (datter af Jørgen Pedersen); døde cirka 1620 i 13. vgd. Frigårdby, Povlsker Sogn.

    Notater:

    Occupation: Farm-owner (Gårdejer)
    Elline Jørgensdatter was the owner of Frigård, 12. Vdg. in Poulsker
    parish, she inherited the farm from her father.

    Børn:
    1. Mads Olufsen Kofoed blev født cirka 1623 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn.
    2. 2. Hans Olufsen Kofoed blev født cirka 1625 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn; døde den 16 nov. 1694 i 50. sgd. Ladegård, Klemensker Sogn.

  3. 6.  Jep Pedersen blev født cirka 1592 i 28. sgd. Store Loftsgård, Åker Sogn (søn af Peder Ibsen); døde i 1676 i 28. sgd. Store Loftsgård, Åker Sogn; blev begravet den 21 aug. 1676 i Strandby, Jerne Sogn.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Ane-nr.: Ane 11.1705 (Garde)
    • Jordebog: 1624, 28. sgd. Store Loftsgård, Åker Sogn
    • Jordebog: 1646, 28. sgd. Store Loftsgård, Åker Sogn
    • Jordebog: 1651, 28. sgd. Store Loftsgård, Åker Sogn

    Notater:

    Note (Norman Lee Madsen)
    Jep Pedersen inherited the family farm Store Loftsgård, 28 Slg. Åker, from his father Peder Ibsen. Jep Pedersen is recorded as the taxpayerfor 28 Slg. Åker in Bornholm's Jordebøger in 1624, 1625, 1651, 1658 and 1662. The farm is in an area known as Strandby; which is a region along the parish's beach-front, it was relatively densely populated with farms-hense the name: strand=beach, by=town. His only surviving son, Peder Ibsen, took over the family farm after his father's death. Jep also held Lille Loftsgård, 25 Vdg. Åker, from circa 1667 until his death in 1676; after which his daughter Karen and her husband Didrich Pedersen took of that farm. Jep Pedersen held the office of Reeve (Sandemand) for the Southern district (Søndre Herred).

    Jep Pedersen's first wife (given name Maren?) was possibly the daughter of Peder Brand (died 1654), this is based on the her son Peder Ibsen'sconnection to Brandsgård, 7 Slg. Åker, as seen in his September 28, 1687probate, and on the fact that a grandson, Peder Ibsen's son, was namedPeder Pedersen Brand.

    From the Åker-Åkirkeby kirkebog:
    April 8, 1649: Daab, Nr. 14, 5 Qvad. Jep Pedersens søn Jens.

    From Bornholm's Jordebog of 1651:
    Aakier Sougn, Kongens oc Cronens Tiennere, Schatte Bönder med derisWdbyggere oc Gadehuuse, Nr. 28. Jep Pederssönn. Wdbyggere: Peder Jyde,Hendrich Madzön, Anders Jffuerssönn, Erich Anderssönn, Peder Poffuelssönn.

    From the Åker-Åkirkeby kirkebog:
    June 15, 1651: Daab, Nr. 28, 3 Trin. Jep Pedersens datter Boel.

    December 11, 1653: Daab, Nr. 44, 2 Advent. Jep Pedersens søn Rasmus.

    May 28, 1654: Liig Begrafne, Nr. 173, (Fer. 3 Pent.) og Jep Pedersenssøn Rasmus i Aaen.

    May 20, 1655: Daab, Nr. 21, Rogate, Jep Pedersens dat. Ane i Aaen.

    From Bornholm's Jordebog of 1658, compiled during the Swedish occupationof the island:
    Sönder Häradh, Åkier Sochn, Skattehemman Nr. 28: Jepp Pedersen. . . 19Daler, 8 Öre, 10 Penningar.

    From Bornholm's Jordebog of 1662:
    Sønder Herridt, Aakier Sogn, Bunde, Nr. 28: Jep Pedersen.

    From the Åker-Åkirkeby kirkebog:
    August 21, 1676: Døde, Nr. 40, 21 Avg., Jep Pedersen i Strandby, æt. 84a.

    Marriage record for daughter Boel Ibsdatter:
    April 11, 1675: Brude Par, 3 Judica, Hans Hansen, Boel Ibsdatter.

    Marriage record for daughter Anne Ibsdatter:
    December 10, 1676: Brude Par, Nr. 8, 1 Adv. Jep Hansen af Nexø, AneIbsdatter.

    From Bornholm's Landstingbog 1671-1683:
    October 16, 1678, page 136b: Peder Ibsen Sandemand i Aackier Sogen med contra stefning citerit de 12 mend paa den 28 gaard og det vaarnede, som hand med sine med arfuinger om tuister, fremblagde de 5 mænds dom som de vedstod. Noch fremlagde eet tingsvinde, daterit dend 16 Juli 1678 huilcken samptlig der udi indførde vidnesbiurd her forretten vedstod. Hues de til hiembting vundet haffer, at Landstings vindet ej andkom den 28 gaard. Veder parterne skal suare til neste Landsting, de 12 mend illigemaade. Hans Isachsen møtte eftter indstefning, og fremblagde skiftte breffuet eftter Per Ibsens moder, og 2de Peder Ibsens indlegger. Saa og de 12 mends conceptter, eller veder parterne forelagt til neste Landsting at fremskaffen de documenter som de ere indstefnt med. Saa og det pergementz skiøde, som Hans Isachsen er stefnt med.

    November 13, 1678, page 139b: Hans Kofoed Olsen med sine med følgerebegierede domen beskreffuen i mellem dennem og Peder Ibsen.

    November 13, 1678, pages 140a-141a: Dom. Efttersom een deel aff haffued sagen, bestaar at Peder Ibsen Sandemand i Aachersogen, fordrer sin møderne arff, udi dend 28 gaard i bemelte sogn. Huor om klarlig befindes, af eet Lands Tings vidne udsted den 12 9br 1651, at Peder Ibsen da boendis mand i Røe Sogn, inden Boringholms Landsting, har gifued sin sahl. fader, med sin hustru og deris børn, for sig, sine hustrue, børn og arffuinger, saa u-ryggelig, louglig, og u-igien kaldendis affkald, for alt hues hand kunde arffueligen vere tilfalden eftter hans sl. moder, det vere sig udi huus, gaard, jord, eyendom, sølff og penge, goedz og løsøre, rørendes og u-rørrendis, ved huad naffr, det helst haffuer, eller naffnes kand, aldeelis inted undertagen i nogen maader, og kiendes for sig, sin hustrue, børn og arffuinger at haffuer annammet, og oppebaaret reedepenge, fulvise og fuld verdz betahling, for forskreffne hans møderne arff. Huilched affkald eller Lands Tings vidne, er saa krafttigt, at ingen bag eller thuiffes-vidner det kand dempe. Heldst og fordi, at hans udgiffne skrifttlige foreening, til hans fader, med hans egen haand underskreffuet, den 31 Janvary 1651. Huilchen hand iche alleene udi allemaader, der nest eftter først dend 9 April fuldkommen inden Lands Tinghar vedstaaed, og bekreftted, men end og til ydermeere fuldkommelige reslutning og stadfestelse, haffuer der paa giffuen sin fader dend 12 9brudi samme aar, for omrørdte, fuldkommen affkald. Thi bør ded ved magt at stande, eftterdi der med fuldkommen findes passerit, som laug og rettens gemees med følger, og der fore Peder Ibsen, i dette fald ingen møderne arff eftter sin sl. moder med rette kand haffue at fordre. For det 2det denne 28 gaards og ald dends tilligelse i skouf og march sampt herlighed og dends til behør, som er taxerit og sat aff sambfrenderne for 252 Dr. 2Mk. 15 Sk. samme setning, kiendis billig at verre, og dens bemelte summa, at komme enchen, og samptlig arffuingerne imellem til richtig skiftte og deeling, eftter Jens Mogensen og hans med følgere til hobe 7 mendz udreigning og kiendelse, og sedet i gaarden, eftter deris kiendelse, at til høre Peder Ibsen, og sa uit udi disse thuende parter, deris forretning ved magt kiendt, for det, 3die vandmøllen, eet spind paneel i stuen og paa loftted, som er taxeret for 47 Dr., da som her udi rette for mig indleggis sl. Jep Pedersens contract, daterit Aachersogen dend 28 Aug. 1673 at haffue bortleyet, bemelte 28 gaard til sin daatter mand, Diderich Pedersen, som gaarden endnu beboer. Huor af befindes at bemelte Diderich Pedersen, formedelst møllens brøst dend haffde, da hand kom til gaarden, haffuer paa sin egen bekostning, opretted møllens biugning. Huilchen mølle med spind, og panellene, bliffuer eftter sambfrendernis deelling og udreigning, enchen og arffuingerne til skiftte som og i saa maade, samme deris forretning ved magt kiendes, og Diderich Pedersen forbliffue ved sin contract, indtil hans leje dage ere ude, huor da hand billig eftter møllens taxering, kand lade sig betalle, af samptlige arffuinger, angaaende ded udhuus, som pretenderis iche at vere sat, ved dend 28 gaard, haffuer Peder Ibsen eftter taxering at betahle, enchen sin part, og samptlige arffuinger huer sin anpart, for det 4de huad sig andgaaer vaarnede gaarden, som de 12 sambfrender haffuer sat og taxerit, lige som ded kunde vere bunde jord eyer goeds, da eftter som bevises, med richtig udi rettelagde kiøbe og skiøde breffue, at sl. Jep Pedersen, og hans eftterlatte hustrue, Karen Jep Pedersens, som samme vaarnede endnu beboer, haffuer udi fellig kiøbt ded sammen, og er kiøbegoedz, huor forhe[missing] iche kand eftter følge de 12 mendz taxering. Heldst fordienchen og de fle[missing]ste aff med arffuingerne er benøyet, samme vaarnede at skiftte og deelle, til børligen eftter gamel schich og sedvaane, eftter gaardens ve[missing] som den er kiøbt fore, som løbber høyere end sambfrendernis setning, huor fore kiendis billigt, at Karen sl. Jep Pedersens, og samptlige med arffuinger, bør dem der eftter saaleedis at forholde, skiftte og deelle dennem imellem, eftter kiøbe breffued, medens sedet, og gaardsens besiddelse til findes her med encken den at beboe, sin liffs thid. Siden eftter hendis død, da haffuer Peder Ibsen sin prætention saa vit sedet angaaer forbeholden at paa talle, om hand kand vide sig noget ved retten at vinde, i saa maader, eftter hans sahl. fader, og saa vit i denne post, er de 7 samfrenders forretning vedmagt kiendt, og eftter som de 5 aaf samfrender nemblig Christen Jensen og hans med følgere, som saa u-besindelig haffuer fra falden fromanden Jens Mogensen, og hans med følgere udi nogle poster, og udi saa maader, foraarsaged splid og støre omkostning, med sagen, end behøffuedes, for denne deris giorde eegensindige forretning, da skal samme 5 mend een huer aterstatte, Karen sl. Jep Pedersens og hendis suorger til sagens bekostning 2 Slette Dr. Hans Kofod Olsen beg. dommen beskrefuen, Pd. Ibsen ogsaa.

    Note: the years 1683 through 1686 are missing from the parish register,so no burial record can be found for Karen Jensdatter.

    Extracted from probate record for Karen Jensdatter held on April 26,1684, page 23:
    Anno 1684 dend 26 Aprill er efter tillysning, holden rigistering, og vurdering, sampt skifte og deehling, efter sal. Karen Jensdatter, som var sal. Jep Persens hustru som boede, og døde paa dend 25 Vorned i Aaechier Sogn. Imellom hendis efterlatte børn som er 4 døttre og 2 døttre børn. Nemblig dend eldste daatter Marne Hans Koefoeds paa Laaegaarden i Clemmedsker Sogn. Dend anden daatter Else Olle Nielsens i Aaekier Sogn. Dend tredie daatter Karen Dirich Persens i Aaekier Sogn. Dend fierde daatter Boehl Hans Hansens i Perskier Sogn. Og dend 5te daatter var sal. Anne sal. Jep Hansens i Nexøe, efter hende igien lefuer en søn og en daatter: sønnen Hans Ibsen (space left blank) gammel, for hannem verge Dirich Persen i Aachier Sogn; daatteren Chirstene Ibsdaatter (space leftblank) gammel, for hende verge ogsaa forhen Dirich Persen. . . der imoder ald vitterlig og bortskyldig gield, nemblig Sandeman Peder Ibsen i Aaechier Sogn frembviste Vel Edele Hr. Landsdommer Mathias Raskis dom de datto 30 November Ao. 1681. . . Ellers fordred Peder Ibsen forhemb tingsdommen omksting. Huilken dom hand nu her paaskrifted ej kunde frembuise, der for det denne gang derved beroer, udi det 25 Vornede er her til boet at andførre hals deehlen af hus dend efter kiøb og skiøde fra Peder Koefoed i Suaniche er kiøbt af sal. Jep Persen, efter kiøbe og skiødebrefuens vieder for melding, og der paa er gangne Vel Edele Hr.Landsdommer Mathias Rasks dom den datto 2 October Anno 1678, til meening at samme gaard efter kiøb og skiøde kal skiftis og deehlis, som blef lest og paaskrefuen, kiøbebrefued datteret dend 9 September Anno 1647. Og skiødet dateret dend 8 Febr. Anno 1648. . . Ellers beretted arfuingerne,og der paa fremblagde Vel Edle Hr. Landsdommers Mathias Raskis dom de datto 13 November Anno 1678 som meldede at Karne sal. Jep Persens før hendis død, hafde gifued hendis daatterman Olle Nielsen fuldmagt at søg Sandeman Peder Ibsen i Aachier Sogn, for dend arf og loed hende til faldtefter hendis sal. mand Jep Persen af dend 28 gaard med vand mølle. . .som Peder Ibsen skal betale til Anne sal. Jep Hans børn i Nexøe. . . .

    This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto,Ontario, Canada, 12 Jun 2016.

    Jordebog:
    Jep Pederssønn. Wdbyggere: Peder Jyde, Hendrich Madtzøn, Anders Jffuerssønn, Erich Anderssønn, Peder Poffuelssønn. (28 Slg.)

    Begravet:
    84 år

    Jep blev gift med Karen Jensdatter. Karen døde i 1684 i Åker Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]


  4. 7.  Karen Jensdatter døde i 1684 i Åker Sogn.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Antal børn: 5 døtre, se skifte
    • Skifte: 23 apr. 1684, 25. vgd. Lille Loftsgård, Åker Sogn

    Notater:

    Fra Norman Lee Madsens database.

    Skifte:
    Nr. 11.
    Side 23. 1684. 23. April.
    Karen Jensdatter, enke, 25. Vg. Åker.
    Afg. Jep Persen.
    5 døt.
    A: Maren ?, gm. Hans Kofod, Klemensker.
    B: Else ?, gm. Olle Nielsen, Åker.
    C: Karen ?, gm. Dirich Persen, Åker.
    D: Boehl ?, gm. Hans Hansen, Pedersker.
    E: Anne ?, død, var gm. Jep Hansen, Nexø. 1 søn. 1 dat.
    1: Hans Ibsen.
    2: Chirstene Ibsdatter.
    Værge: Dirich Persen, Åker.

    Børn:
    1. 3. Maren Ibsdatter døde efter 1694.
    2. Else Ibsdatter blev født cirka 1646 i 28. sgd. Store Loftsgård, Åker Sogn; døde i 1726 i 26. sgd. Skovgård, Åker Sogn; blev begravet den 29 maj 1726.


Generation: 4

  1. 8.  Hans Madsen Kofoed blev født cirka 1550 i Rønne (søn af Mads Jensen Kofoed og Gunhild Uf); døde i 1623 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Beskæftigelse: Land-owner (Proprietær)
    • Ane-nr.: Ane 12.3369 (Garde)
    • Ane-nr.: Ane 12.3413 (Garde)
    • Ane-nr.: Ane 13.4485 (Sommer)

    Notater:

    Note(kopieret juli 2019 fra Norman Lee Madsens database9

    Hans Kofoed, as the owner of Heslegård, 21 Vdg. a "fri vornedegård" (freehold farm), and Knæbjerghus, both in Østerlars parish, participated in the Freeman status meeting in 1572. In 1586 he is recorded as living in Rønne, and in 1590 and 1608 as the owner of the Freeman's estate Blykobbegård in Nyker parish.

    Hans Kofoed is recorded in Bornholm's Jordebog as the taxpayer for Rosmannegård, 27' Slg. Knudsker, in 1611; and as the taxpayer for 26'Slg. Knudsker (part of the Store Almegård estate) in 1617, and in the Hammershus Regnskaber, 1617-1631 as being "Hans Koefoed aff Knudsker Sogen", one of the men presiding on February 14, 1625 over the division of the estate of Christopher Olsen's wife Seigne, who had been beheaded for witchcraft.

    Sigvard Mahler Dam states, in "Over Hals og hoved" (published in SAXO, 1991), that he discovered that in 1666 there was a case in court concerning the estate of the deceased widow Christine Kiøller (died 1665), in which Hans Olufsen Kofoed, the grandson of Hans (Madsen)Kofoed, states that he is as close an heir after Christine Kiøller as her guardian Claus Kames. Christine is the daughter of Christen Clausen Køller (died circa 1582) and Margrethe Mogensdatter Uf, of Store Hallegård in Olsker.

    Sigvard notes that Hans Kofoed named a son Claus, and another son Jacob, which up to that point had not been given names used by the Kofoed-family. Since Christen Clausen Køller had named a son Jacob, Sigvard speculates that Claus and Jacob are Køller family names. Sigvard also notes that Christine Kiøller's brother Christen Clausen Kiøller (junior) signed documents in 1624 and 1628, while he was Bornholm's chiefjustice, which concerned the Kofoed family. (This information was first published in Julius Bidstrup's book on Kofoed family A.)

    Based on the above, Sigvard suggests that Hans Kofoed's wife may have been the daughter of Christen Clausen Køller (senior) and Margrethe Mogensdatter Uf. (Or possibly it is Hans Olufsen Kofoed's mother Sidsele who is the relative of Christine Kiøller? - Norman Madsen)

    However, it seems just as possible that Hans Kofoed's wife was the half-sister of Christen Clausen Køller (died circa 1582, of Store Hallegård in Olsker). According to Edvard Skovgaard, in "1000 Aner til en Skovgårdsslægt" (pub. 1989), Christen Clausen Køller is the son of a Claus Köller (from Pomerania) and Margarete von Schinckel. Possibly "Margarete von Schinckel" is the same person as the wife of Claus Clausen Kames, namely "Margrethe" (died May 10, 1693) of Rønne? Claus Clausen Kames and Margrethe are said to be the grandparents of the Claus Kames mentioned in the 1666 court case. - Norman Lee Madsen, January 28, 2003.

    At the "Frimandsmødet" held on September 6, 1572 there were 17 men named as being in attendance: 1. Jacob Iversen, Landsdommer; 2. Mester Peder W(= Peder [Mogensen] Uf); the brothers 3. Peder Hansen; and 4. Bent Hansen; 5. Jørgen Pedersen; 6. Peder (Madsen) Kofoed; 7. Oluf Madsen; 8.Oluf Bagge; 9. Hans Mogensen, as he was away at the king's court he was represented by his father Mogens Hansen; 10. Peder (Hansen) Myre; 11. Jørgen Gagge; 12. Berent Hansen (= Berild Hansen); 13. Laurids Pedersen; 14. Jens (Madsen) Kofoed; 15. Christen (Clausen) Kiøller; 16. Peder Hansen (Uf); and 17. Hans (Madsen) Kofoed. Three advisers to the Danish Parliment (Rigsråder) had been sent to preside over the meeting, namely: Biørn Kaas of Starupgaard, Biørn Andersen of Stenholt, and Jørgen Marsvin of Dybæk. The group expressed heartfelt and solemn words about faithful service to the crown; and it seems they had an inkling of things to come, and therefore begged the King not to let himself be "seduced" by Lübeck's representative Sveder Ketting, "because you might expect that Lübeck only plotted to keep our island under their yoke." This was during the period in which Bornholm was strongly under the influence (and rulership) of the Hanseatic League free-city of Lübeck; the Bornholmers felt greatly put upon by the high taxes, unfair rules, and high-handedness of the Lübeckers. Contrary to the opinion of latter historians they must have convinced the envoys, as on the 9th of September the freemen were granted the right to gather shipwrecks from the beaches, hunt in the woods, as well as given full authority over their servants - a great victory for the freemen.

    Hans Kofoed is known to have been living in Rønne in 1586, and to have been to owner of Heslegård, 21' Vdg. Østerlars parish. Hans Kofoed, named as a "Frimand", was one of the delegates who on May 6, 1608, in København, selected and confirmed Prince Christian as the future King of Denmark. He also, along with Peder (Poulsen) Kofoed (1548-1616), took part in the following festivities in Lund, Skåne (now part of Sverige/Sweden), where the nobility swore their allegiance to Prince Christian in the year 1610.

    Their written authorization to attend is stated as follows:
    "We, the hereafter stated signatories: Jens Kofoedt of Kyndegaard, Hanns Kofoedt of Blykobbegaard, Peder Koefoedt of Bagisgaard, Matz Koefoedt of Eskiilsgaard, and Niels Beriildsen of Gadebygaard, all Freemen of Borringholm, and present here together hereby declare. . . The honest and noble man: Hanns Lindenow, Commander of Hammershus Fortress, has according to our consent, requested these two persons: the honourable Hans and Poffuill Koefoedt to travel to Kiöbenhaffn with our authorized document and be our representatives (at Prince Christian's election). . .as further documentation we have in our own handwriting signed and sealed this our open-letter."

    The above letter is dated: "Borringholm, 6 Maij, Anno 1608" With the signatures of: Jenns Koefoedt, Hans Kofod, Peder Koefoedt, Matz Koefoedt, Jacob Køller, Hans Berillsenn, Niels Berendtzen. (Jørn Klindt notes that Hans Kofoed's signature is not like that of his brother the Judge Jens Kofoed - the Judge was experienced and fluent at handwritting – while Hans Kofoed, being a farmer, was unaccustomed to feather and ink, which easily made blotches!)

    From the seven seals affixed we can see that Jens Kofoed and Hans Kofoed, and Hans Kofoed's son Mads, used the "Sparre" (Chevron) image in their seals, but Peder Kofoed did not -- his seal was simply marked "P.K." Also, note that "Borringholm" and "Kiöbenhaffn" are the old style spellings of Bornholm and København (Copenhagen).

    In 1595 Hans Kofoed had incorporated the image of a chevron (gavlsparren) in his seal; this later became the most widely incorporated image in later Kofoed seals. The "sparre" was the symbol used by his mother Gunhild's family in their coat of arms. His eldest son Mads Kofoed used this image from 1608, and his descendants (the "Rønne family" or "branch B" as this line of the family was referred to by Julius Bidstrup) used it as well.

    Hans Kofoed at one point held the position of churchwarden (kirkeværge) for Nyker parish. He lived long enough to see his children prosper; they were privileged to have been born as freemen and have wealthy and influential relations. Through marriages they further built up their family position.

    The "Danish Coat of Arms" registry includes no less than 18 familie scarrying the "sparre" (chevron) as part of their coat of arms. The image of the chevron used by the Rønne branch of the Kofoed-family seems to have come to it via the Uf-family of Skåne province. Noblemen of the Uf-family settled on Bornholm around the year 1400, and when the Mads Kofoed married into that family it seems that his descendants adopted the Uf's coat of arms with its depiction of a "sparre" (chevron). Later, as the "Rønne family" and the "Østermarie family" began to inter-marry the image of the chevron can be seen together with the cow-foot image of the Østermarie line descended from Poul Kofoed (-1549-1572-) of Kofoedgård in Østermarie parish.

    From the book "Danske adelsvåbener, en heraldisk nøgle", Politikens Forlag, 1973, København:
    Kofod. Et koben. Farver og eventuel hjelmfigur kendes ikke. Markvard Kofod, væbner, 1378; afkom ukendt. NDA side 151.

    (Translated to english:)
    Kofod. On the shield a cow-foot. Colours and eventual helmet-design unknown. Markvard Kofod, arms carrier in 1378; no known descendants. NDA page 151.

    According to Sigvard Mahler Dam's article "De bornholmske væbnerslægter Uf og Splid - noget nyt om deres våbener", (Heraldisk Tidsskrift, 1982), the Kofoed-family's arms carried a blue chevron on a red background, with 2 white vesselhorns on the helmet, and that "Danmarks Kirker", volume 7, Bornholm, tells the same, but incorrectly lists the arms as the belonging to the Gagge-family.

    From the Hammershus Regnskaber, 1580-1617:
    Hendrick Brahes Regenschaff aff Hammershus paa Borringholm fran Philippi Jacobj dag 1585 thill Philippi Jacobj dag âo. 1586. . . . Inndtegttpennge før sagefaldt: . . . Anndamit ieg aff Hans Sabell ibidem [Rønde]før hand slo Hanns Kuofoedh ibidem [Rønde] - 1-1/2 Daller.

    The above entry translated to English:
    Henrik Brahe's financial accounting for Hammershus on Bornholm from May1, 1585 until May 1, 1586. . . . Accounts Receivable for transgressions:. . . I received from Hans Sabell of Rønne because he struck Hans Kofoedof Rønne - 1-1/2 Rigsdaler.

    From the Hammershus Regnskaber, 1617-1631:
    Wy effterskreffne Peder Andersøen, aff Nelausker Sogen, Herridtsfogitt paa Borrenholm Peder Andersøen, Mads Jensøen, Hans Koefoed aff Knudsker Sogen, bekiender och witterligtt gør for alle, och aff Knud Jensøen Kongl. May. Ridefogitt her sammestedts, att werre tikriste och befallid att verre tilstede paa skifftte som bemeltte Knud Jensøen, paa Kongl.May. och sin gunstige horris wegne loid holde, med Cristoffer Olsøen aff Knudsker Sogen efftter sin hustru som wdj troldomb wor kyndige, och derforre bleff dømbtt och heden rett. Huor ouffuer hindis houffuedloid komb wdj Kongens werge, saa ere wj bemeltte mend wdj Jens Søffrensøn Borgemester wdj Rønde, Fock Saffraff Raadmand ibid., samme fleregottfolck derris neruerilse den 14 February neruerende aar 1625 i forhne Cristoffer Olsøns gaard, forsamblede fornhe ørinde, och vereff attwdrotte. - Och for dett første ør wdj worris neruerilse oprognitt huiswitterlig gield och børnegoeds som med rette aff fellidsboe kundefordris. Huilkid er wdj tre ware korn och en partt fæ, forloddiswdtagitt, och siden er boed mitt; the skifft, och Kongl. May. part straxpersileris andteginde och aff os worderrid, som følger: . . . . Naar affforhne summa penge fratagis huis som paa Seyne Cristoffers er bekostidoch anvoret for hun først bleff behofftid, och indtil hun bleff hedenrettid, saa och fogdens penninge: . . . Erlige och welarte mend, Jens Søfrensøn Borgemester och Fock Saffraff Raadmand i Rønde, som och hoisworre, medois till witterlighed att beseylle, Datum Rønde den 15 FebruaryAnno 1625.

    This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada.

    Hans blev gift med xxx Clausdatter Kjøller før 1585. xxx (datter af Claus Köller og Margrethe von Schinckel) blev født før 1566 i Prgd. Skovsholm, Ibsker Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 9.  xxx Clausdatter Kjøller blev født før 1566 i Prgd. Skovsholm, Ibsker Sogn (datter af Claus Köller og Margrethe von Schinckel).

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Ane-nr.: Ane 12.3370 (Garde)
    • Ane-nr.: Ane 12.3414 (Garde)
    • Ane-nr.: Ane 13.4486 (Sommer)

    Børn:
    1. Jacob Hansen Kofoed blev født før 1585 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn; døde i 1646 i Prgd. Kyndegård, Nyker Sogn.
    2. Mads Hansen Kofoed blev født cirka 1588 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn; døde den 2 nov. 1646 i Prgd. Vellensgård, Nyker Sogn.
    3. Claus Hansen Kofoed blev født cirka 1582 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn; døde cirka 1658 i 50. sgd. Ladegård, Klemensker Sogn.
    4. 4. Oluf Hansen Kofoed blev født cirka 1593 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn; døde i 1641 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn.
    5. Peder Hansen Kofoed blev født den 15 jun. 1598 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn; døde den 24 dec. 1648 i Lübeck, Tyskland.
    6. Karine Hansdatter Kofoed blev født cirka 1602 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn; døde cirka 1640 i 23. sgd. Kofoedgård, Østermarie Sogn.
    7. Karine Hansdatter Kofoed blev født cirka 1602 i Blykobbegård, Nyker, Bornholm, Danmark; døde cirka 1640 i 23. sgd. Kofoedgård, Østermarie Sogn.

  3. 10.  Jørgen Pedersen blev født i 1545 i Prgd. Vellensgård, Nyker Sogn (søn af Peder Hansen); døde i 1588 i Prgd. Vellensgård, Nyker Sogn.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Ane-nr.: Ane 13.4488 (Sommer)
    • Ane-nr.: Ane 13.6683 (Garde)

    Notater:

    Note (kopieret juli 2019 fra Norman Lee Madsens database)

    Jørgen Pedersen was a freeman (frimand) and land-owner (proprietær); he owned a large amount of land on Bornholm. These properties included: Frigård, 12' Vdg. Poulsker parish, and Eskesgård, in Pedersker parish, and Vellensgård, in Nyker; these last two farms are classified as "friegårds", later called "proprietair" farms, the highest of the three classes of farms: Proprietairgård (Propr.), Selvejergård (Slg.) and Vornedegård (Vdg.).

    Jørgen Pedersen's probate was held February 20, 1588, his three daughters were his inheritors. Kirsten received Båstedgård, 1' Vdg. (afri vornedegård) in Rø parish; the two youngest daughters Elline and Karen inherited rights to the two farms: Vellensgård proprietairgård in Nyker parish, and Eskesgård proprietairgård in Pedersker parish. On January 30, 1608, Elline's husband Esbern Kofoed, of Poulsker parish, sold his wife's portion in Vellensgård and Eskesgård to her brother-in-law Mads Hansen Kofoed; in exchange Esbern Kofoed received the deeds for 3 farms: Frigård, 12' Vdg. (a fri vornedegård) in Poulsker parish, Tuegård (in Egeby), 6' Vdg. Åker, and Frostegård (in Mæby), 1' Vdg. Nyker.

    This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada.

    Børn:
    1. Kirsten Jørgensdatter blev født cirka 1570 i Prgd. Vellensgård, Nyker Sogn; døde efter 1600 i 1. vgd. Bådstedgård, Rø Sogn.
    2. 5. Elline Jørgensdatter blev født cirka 1575 i Prgd. Vellensgård, Nyker Sogn; døde cirka 1620 i 13. vgd. Frigårdby, Povlsker Sogn.
    3. Karen Jørgensdatter blev født cirka 1585 i Prgd. Vellensgård, Nyker Sogn; døde den 20 sep. 1650 i Prgd. Vellensgård, Nyker Sogn.

  4. 12.  Peder Ibsen døde efter 1617 i 28. sgd. Store Loftsgård, Åker Sogn.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Jordebog: 1598/99, 28. sgd. Store Loftsgård, Åker Sogn
    • Jordebog: 1617, 28. sgd. Store Loftsgård, Åker Sogn

    Børn:
    1. 6. Jep Pedersen blev født cirka 1592 i 28. sgd. Store Loftsgård, Åker Sogn; døde i 1676 i 28. sgd. Store Loftsgård, Åker Sogn; blev begravet den 21 aug. 1676 i Strandby, Jerne Sogn.


Generation: 5

  1. 16.  Mads Jensen Kofoed blev født i 1513 i Lund, Skåne, Malmöhus Län (søn af Jens Madsen Kofoed og Johanne Thygesdatter); døde i 1552.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Ane-nr.: Ane 13.6737 (Garde)
    • Ane-nr.: Ane 13.6825 (Garde)
    • Ane-nr.: Ane 14.8969 (Sommer)

    Notater:

    Occupation: Mayor (Borgmester) of Rønne.
    Drowned on a seavoyage to Copenhagen.
    It is not known with certainty who Mads Jensen Kofoed's (born
    possibly 1513? or 1517?- died before 1573, possibly 1552?) parents
    were: The historian Giessing, in 1786, states that Mads Jensen
    Kofoed was the son of Jens Madsen Kofoed and grandson of
    Mads Jensen Kofoed of Hasle. According to Julius Bidstrup's
    "Familien Koefoed A og B" (published in 1887) his parents might be
    Jens Madsen Kofoed and Johanne Thygesdatter, but he is not certain.
    Also, Jørn Klindt in his book "På sporet af de første Kofod'er"
    (published in 1979) has his doubts on this matter, and can not state
    for a fact that any of this is true. Current evidence suggests that
    it is likely that Mads Jensen Kofoed was born 1513 in Lund, Skåne
    province; however, his parentage is still far from certain. In 1572 a
    meeting was held by Bornholm's Parliament to establish who had the
    right to the status of "Frimand" (Free-man) on Bornholm: Mads Jensen


    Kofoed's sons Jens and Hans Kofoed were in attendance at that
    meeting. Of course, that meeting had a broader purpose: a war in
    which Lübeck and Danmark had fought side-by-side had ended two years
    previously, and there was another three years before the Lübeck 50
    year claim to Bornholm was to expire; although Lübeck claimed that it
    had been given a further 50 years. In this predicament it was wise
    for the King to establish locally situated allies; and Bornholm's
    influential free-men, who normally would have been snubbed by the
    King and the true nobility, were now in a position to receive
    benevolent treatment from the Danish government. At the
    "Frimandsmødet" held on September 6, 1572 there were 17 men named as
    being in attendance: the brothers Jens and Hans Madsen Kofoed, Peder
    Poulsen Kofoed, Oluf Bagge, Peder Uf, Peder Myre, Jørgen Gagge, also
    ten other men only listed by their father's name; and at which
    occassion three Danish Parlimentary advisers (Rigsråder) had been
    sent to preside over the meeting. The Kofoeds had no written proof
    of their free-men status; they were only able to give heartfelt and
    solemn words about faithful service. It seems they had an inkling of
    things to come, and therefore begged the King not to let himself be
    "seduced" by Lübeck's representative Sweder Ketting, "because you
    might expect that Lübeck only plotted to keep our island under their
    yoke." This is the first record in which we find the Kofoeds being
    mentioned as "frimænd". We know that they were related to Oluf Bagge
    and Peder Uf, and probably to several of the others. The question
    remains: did they already have claim to free-man status, or did they
    take advantage of the King's need for loyal followers - seeking
    acknowledgement of that status from their peers on Bornholm? It
    seems that they had to make certain commitments to the King in
    exchange for the full rights to free-man status. Two of the newly
    appointed free-men had an important mission to Lübeck the following
    year. On September 6, 1573 King Frederik 2. wrote a letter to Lübeck
    stating: "Our citizens, the brothers Peter and Jens Kofoth" have
    applied to Lübeck's government for verification of their vital
    statistics, so as, among other things, they are free to serve their
    King - who then requests the Lübeck council to give sympathetic
    consideration to their case and verify their births in Lübeck's
    records. We often find such vital statistics proofs attached to the
    documents in probate court cases, they were actually signed by the
    parish "Elders" before the church parish registers (kirkebøger) came
    into use. They were especially essential if disagreement arose among
    the heirs. In the Lübeck family registry for 1573 we find the
    following entry: Kofoedt, Matthias, dead before 1573 on Bornholm,
    his wife: Johanna; their children: Peter, Jens, Boel - married to
    Oluf Bagge; Anneke - married to Michael Abraham. The reason that the
    family is registered in Lübeck exactly in 1573 is of course the
    application the brothers made that same year for their vital
    statistics. According to Jørn Klindt's "På sporet af de første
    Kofod'er" it appears that Gunhild Uf and Mads Kofoed were already
    married by 1547. The Lübeck legal-registry of 1573 states that a
    woman named Johanne was Mads Kofoed's wife and mother to four of his
    children; so accordingly it is not absolutely certain who was the
    mother of which of Mads Kofoed's children. The fact that in 1573
    Johanne was stated as the mother of Mads Kofoed's children may be a
    reflection of their legal relationship, rather than blood ties. Nor
    is it known for a fact which wife came first: Gunhild Uf or Johanne
    Jensdatter Myre? The exact birth years of his children are not
    known, but they are all thought to have been born between 1540-50.
    Jørn Klindt further writes that more information about Mads Kofoed is
    surely there to be found in the archives of København, or in Gottorp
    and Potsdam - where the remnants of Lübeck's archives are now held.
    As mayor for Rønne township Mads Kofoed was an influential man on
    Bornholm, so it would be rather peculiar if there weren't more traces
    of him to be found. It could be that he is the same person as the
    Mads Kofoed known to have died during a sea-voyage to København in
    1552. Part of the difficulty in answering this question lies in the
    fact that one Lübeck entry states he died "before 1573" and another
    states "in 1573"; which is correct and which in error? Mr. Klindt
    asks the following questions: What was the case of the vital
    statistics about? Why was it that Hans Kofoed, who on Bornholm was
    considered to be Jens Kofoed's brother, did not appear on the 1573
    Lübeck registry as part of the family? But, of course, who will
    research this? Who has the ability, resources, inclination, and
    time? His son Jens Kofoed is known to have died in 1625, an old man
    around 80 years old. The same is said of Hans Kofoed who died in
    1623, and he is with greater certainty considered to be the son of
    Gunhild Uf, as he is not mentioned in the Lübeck registry of 1573 as
    a son of Johanna and Mads Kofoed. Hans Kofoed has been listed by
    Bornholm's first historian Rasmus Ravn (who lived from 1603-77) to be
    the brother of the Judge Jens Madsen Kofoed; that he was not listed
    in the Lübeck family registry of 1573 makes for a stronger case that
    he was in fact half-brother to Jens Madsen Kofoed. Further proof that
    the two men were brothers can be seen by the fact that Hans Kofoed's
    sons were made the heirs to Jens Madsen Kofoed's property. Chief
    Justice Jens Kofoed had no direct heirs at the time of his death, so
    the four sons of his brother Hans Kofoed, and a certain Albert Hansen
    - on account of his wife Karina Mikkelsdatter, were made heirs to his
    reportedly large fortune. For who else was there left in 1625 to
    inherit? His brother Peder had long since died, as well as his
    children. His sister Boel's children with Oluf Bagge had left the
    island. His sister Anneke had married a Michael/Mikkel Abraham, a
    common Bornholm name, and so a daughter from their marriage would
    have been known as "Mikkelsdatter", which leads us to Karina being
    Jens Kofoed's niece. Working from the facts as I know them leads me
    to the following two possible senarios: 1) That Johanne Jensdatter
    Myre was Mads Jensen Kofoed's first wife, they probably married
    around 1540; they had four children and before 1547 Johanne dies.
    Around 1547 Mads Kofoed marries Gunhild Uf - they have a son, Hans,
    born around 1547-50. 2) That Gunhild Uf was Mads Jensen Kofoed's
    first wife, they probably married around 1540; within a year of
    giving birth to Hans, around1542, Gunhild Uf died. Mads Kofoed then,
    around 1543, marries Johanne - with whom he had at least four
    children who lived to adulthood. The first senario is generally
    thought to be the most likely, but that is just a guess. The key to
    this question is: Were Gunhild Uf and Mads Jensen Kofoed married
    before or in 1547? In the land-registry testimony of Bornholm's Land-
    Register, dated May 22, 1522, is mentioned a P. Kofod as mayor of
    Rønne; but whether or not he was related to "Familien Koefoed A or B"
    is not known. (Høbertz, Documentation of Bornholm's History, p. 63)

    Mads blev gift med Gunhild Uf cirka 1547 i Bornholm. Gunhild (datter af Hans Olufsen Uf) blev født cirka 1525 i Simblegård, Klemensker Sogn; døde efter 1552 i Bornholm. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 17.  Gunhild Uf blev født cirka 1525 i Simblegård, Klemensker Sogn (datter af Hans Olufsen Uf); døde efter 1552 i Bornholm.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Ane-nr.: Ane 13.6738 (Garde)
    • Ane-nr.: Ane 13.6826 (Garde)
    • Ane-nr.: Ane 14.8970 (Sommer)

    Notater:

    The parentage of Gunhild Uf is uncertain and disputed. She must have
    been born between 1500 and 1532. What seems to be agreed is that she is
    the descendant of Otte Pedersen Uf, the owner of Skovsholm in Ibsker
    parish. Some say she is his daughter's daughter (datterdatter). Other's
    that she is the daughter of his son Anders Uf, from Otte's first marriage
    to Kirsten Galen. It has also been suggested by Sigvard Mahler Dam that
    she is the daughter of Otte Pedersen Uf's grandson Hans Olufsen Uf
    (1510-1574); possibly because she gave her son with Mads Jensen Kofoed
    the name Hans - after her father?

    It is known that in 1547 Gunhild's husband Mads Jensen Kofoed represented
    her in a legal dispute with Mogens Uf (died 1565) concerning inherited
    property from the estate of the deceased Oluf Tuesen. This implies that
    there is a close relationship with Mogens Uf; some have suggested they
    are brother and sister, others that they are cousins. Considering that
    Oluf Tuesen died in 1500, it seems unlikely that Gunhild is his daughter
    - as she would have been approaching 50 at the time of the birth of her
    son, Hans Madsen Kofoed. Possibly she is the daughter of Oluf Tuesen's
    brother-in-law Oluf Ottesen Uf? Or, as Sigvard Mahler Dam has suggested,
    the daughter of Oluf's son Hans?

    * * * * *
    The following has been extracted from a translation of the article
    "Landet Borringholm: Bornholmsk-skånske slægtskredse", by Sigvard Mahler
    Dam, published in SAXO, 1986:

    After the murder of Mogens Ufs' father Oluf Tuesen, his widow
    (Margrethe?) went through hard times, but her brothers helped her prove
    to Commander van Haffn which of the farms were her own inheritance, and
    these were eventually given back to her. Her brothers helped with the
    management, but then a pivotal event took place, which later caused a
    devastating family feud over inheritance. Apparently Oluf Ottesen
    purchased some property from the widow, and in the later court case some
    letters and documents supposedly were proof thereof, but her son, Mogens
    Uf, maintained that the family had unlawfully confiscated said property.

    In 1547 Mogens Uf, still exiled from Bornholm, came to blows with his own
    family and took them to the highest court in the land:

    (In the original old Danish)
    "Mogens W til Odersbiergh citat hustru Gunildt, Mattis Kofoedt paa
    Bornholm med deres medarvinger for noget jordegods som de gør dem
    forhindring paa smst. efter Oluf Tuesens død smst."

    The case concerns Mogens Uf's inheritance from his mother, against
    Gunhild Uf, who must be a descendant of his mother's brother, Oluf
    Ottesen. Gunhild's husband, Mads Jensen Kofoed, sailed to København on
    behalf of his wife and her co-heirs (who were under-aged). Mads won the
    case and returned home able to keep the deeds to the farms contested by
    Mogens Uf. But in 1552 Mogens Uf is back again to haunt Gunhild's family
    (78):

    (In the original old Danish)
    "Oluff Hansz paa sine egne og metarfvingers Otte Persz arfvinger vegne,
    beretter at Mogens W forfølger dem for noget jordegods og skifte, og de
    have forfulgt sagen og bragt den for Rigets Kantsker, og til den ende
    afsendt Mads Kofoedt med deres breve og beviser, men han er drunknet paa
    veien og Brevskaberne forkomne, hvorfor det paalægges landsdommeren Hans
    Reymer, at han er dem behjælpelig til endnu engang at faa beskrevet hvad
    der er gaaet for sig i sagen."

    "Mogens W" had sued Oluf Hansen and Otte Pedersen's heirs for some
    property and Mads Kofoed had again been sent to København with
    documents. Sadly, Mads drowned underway and the documents were lost.

    That same day the king sent a letter to his bailiff on Bornholm, Henning
    Gagge, requesting that he quickly settle the case between Mogens Uf and
    Otte Pedersen's heirs. It had become bothersome to the king, the very
    men he depended upon to resist the Lübeckers were about to destroy
    everything with their family feuding. How the court case ended is not
    known, but it seems that Mogens Uf lost again.

    This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto,
    Ontario, copyright 1990-2002.

    Børn:
    1. 8. Hans Madsen Kofoed blev født cirka 1550 i Rønne; døde i 1623 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn.

  3. 18.  Claus Köller blev født cirka 1525 i Pommern, Tyskland (søn af Hans von Köller); døde efter 1586 i Bornholm.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Ane-nr.: Ane 13.6739 (Garde)
    • Ane-nr.: Ane 13.6827 (Garde)

    Claus blev gift med Margrethe von Schinckel. Margrethe blev født cirka 1535 i Tyskland; døde i 1598 i Bornholm. [Gruppeskema] [Familietavle]


  4. 19.  Margrethe von Schinckel blev født cirka 1535 i Tyskland; døde i 1598 i Bornholm.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Ane-nr.: Ane 13.6682 (Garde)
    • Ane-nr.: Ane 13.6740 (Garde)

    Notater:

    Skovsholm

    Børn:
    1. Christen Clausen Kjøller blev født cirka 1555 i Bornholm; døde cirka 1628 i Prgd. Skovsholm, Ibsker Sogn.
    2. Hans Clausen Kjøller blev født cirka 1560 i Bornholm; døde i 13. sgd. Kølleregård, Ibsker Sogn.
    3. Jacob Clausen Kjøller blev født cirka 1565 i Bornholm; døde i 1632 i Prgd. Skovsholm, Ibsker Sogn.
    4. 9. xxx Clausdatter Kjøller blev født før 1566 i Prgd. Skovsholm, Ibsker Sogn.
    5. Kirsten Clausdatter Kjøller blev født i 1583 i Bornholm; døde i 1665 i Prgd. Store Myregård, Åker Sogn.

  5. 20.  Peder Hansen blev født cirka 1525 i 9. vgd. Store Bjergegård, Vestermarie Sogn (søn af Hans Pedersen Myhre og NN Poulsdatter); døde efter 1581 i Prgd. Vellensgård, Nyker Sogn.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Ane-nr.: Ane 14.13365 (Garde)
    • Ane-nr.: Ane 14.8975 (Sommer)
    • Alias: Peder Hansen

    Notater:

    Kure (Prgd. Vellensgård i Nyker)
    Proprietærgårdn Vellensgård var een af de oprindelig 18 unummererede gårde som var sædegårde for frimandsslægter, og derfor havde de gårdene med tilhørende fæstegårde samt skattefrihed. Peder Hansen ejede Proprietærgården Vellensgård i Nyker. Han var broder til Bent Hansen på Proprietærgården Eskildsgård i Pedersker. Første gang vi hører om dem var da de sammen med de andre frimænd på øen var til møde med rigsrådets repræsentanter den 06.09.1572. Her omtales de som Peder Hansen og Bendt Hansen til "Vællingsgaard" og "Eskesgaard", Peder Hansen fik to sønner Jørgen Pedersen og Lavrids Pedersen. Det var Jørgen Pedersen der overtog Vellensgård.

    Note(kopieret juli 2019 fra Norman Lee Madsens database)

    According to Kure's farm-list the first known owner of Vellensgård is Peder Hansen, whose sister Mette Hansdatter was married to Peder Hansen Uf of Simlegård. Peder Hansen also owned Eskesgård in Pedersker.

    Vellensgård and Eskesgård are classified as "friegård", later called a "proprietair" farm, the highest of the three classes of farms. On Bornholm the farms (in Danish "gård", or old style "gaard") had longstanding official names and numbers, and they were divided into three classifications, in descending order:

    1) Proprietairgård (Propr.): a freehold estate (thus also called a Frigård), which could only be owned by a freeman (frimand) or a member of the nobility (adelsmand).

    2) Selvejergård (Slg.): meaning a freehold farm owned independently, free of obligations to an estate owner - it could be occupied by its owner or leased to a peasant farmer (bonde). A peasant who owned this type of farm was known as a "selvejerbonde".

    3) Vornedegård (Vdg.), two types: a) the first type was part of an estate (i.e. connected to a proprietairgård), the peasants who lived on them were tenants and were obliged to provide labor, known as the "Herlighedsright" (Glory-right), to the owner of the estate; b) the other type was referred to as a "Fri Vornedegård", this type of farm was not connected to an estate and was free of the labor obligation - could beo wned by a freeman and leased to a peasant. A peasant who lived on this class of farms was known as a "fæstebonde" (copyhold peasant).

    A map drawn in 1851 shows 17 estate-farms classified as Proprietair: 3 in each of Åker, Ibsker and Nyker parishes; 2 each in Østermarie and Klemensker; and 1 each in Pedersker, Bodilsker, Østerlars, and Olsker. There were hundreds of farms comprising the other two classifications. The typical farm is arranged in a joined U shape, with the farmhouse, barn, pig-stall, and utility-shed all built around a cobble-stone courtyard.

    This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada.

    Børn:
    1. 10. Jørgen Pedersen blev født i 1545 i Prgd. Vellensgård, Nyker Sogn; døde i 1588 i Prgd. Vellensgård, Nyker Sogn.
    2. Laurids Pedersen blev født cirka 1550 i Prgd. Vellensgård, Nyker Sogn; døde cirka 1585 i Prgd. Eskildsgård, Pedernsker Sogn.
    3. Inger Pedersdatter blev født cirka 1560 i Prgd. Vellensgård, Nyker Sogn; døde efter 1600 i Bornholm.