Christen Gregersen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 10.101 (William Christensen)
• Fæste: 1688, Fæster halvdelen af Spangsberg
• Skifte: 11 apr. 1691, Spangsbjerg, Jerne Sogn
• Skifte: 7 jul. 1696, Spangsbjerg, Jerne Sogn

Notater:

Noter fra Per Kejlberg:
I 1657 fik Christen halvdelen af Spangsberggaard i fæste, formentlig gennem sit giftemål med Mette Madsdatter.
Gaarden Spangsbjærg der lå - hvor nu teknikerbyen er opstået i Esbjerg - nævnes i 1427. da væbner Lyder Espersen pantsatte " Spongsbiærgh gaard oc Spongsbiærgh Møllæ liggendis i Skas hæret i Jærnæ soghen meth alle synæ tilliggend skaw oc mark, ager oc æng oc fiskewan, woth oc thiur ( Tørt ) inctæ wdtageth " for 100 mark lybsk til en adelig kvinde i Varde. 1624 erhvervedes gården af kronen.
Iflg. ekstraskattemandtaller for Riberhus Len 1648-50 er Spangsbjerg fæstet af Søfren Jensen og Mads Michelsen og i en fortegnelse over tiendeydere fra 1651 er det stadig de 2. der står som fæstere på gården, der kaldes en helgård.
Men i Matriklen 1664 er de afløst af Christen Gregersen og Jens Sørensen og det samme er tilfældet i matriklerne 1681 og 1688, men da er gården tillagt sognepræstten i Ribe, magister Niels Seerup, hvis løn altså bl. a. bestod i afgiften af Spangsbjærggård. Gårdens samlede hartkorn var i 168814-4-0-0 tdr.
i 1657 får Christen Gregersen i Spangsbjærg et arveafkald, som Nis Nissen i Spangsbjærg giver efter salig bror (halvbror) Michel Madsen for arv efter stedfar salig Mads Michelsen af Spangsbjærg. Den sidstnævnte må være Mettes Madsdatters far.
På omtrent samme tid opsiger Christen Gregersen på egne og medsøskendes vegne arv og gæld efter deres salig bror Jens Gregersen i Allerup.
Allerede i 1661 omtales Christen Gregersen som sandemand. Sandemændene - eller de 8 mænd - var i Jylland en slags faste nævninger, der medvirkede ved domsafsigelse på herredstinget.
I skiftet efter faderen Gregers Clemmensen i Andrup den 6 marts 1660 hedder det , at sønnen Christen gregersen i Spangsberg tidligere i medgift har fået 539 sletdaler, og at han derfor ingen arv begærede.
Der var 2 børn i første ægtesakb. 1675 var der arveafkald fra sønnen Gregers Christensen til faderen for al arv efter hans sal. mor Mette Madsdatter af Spangsberg. Christen Gregersen blev derefter gift med Else Hansdatter.
I et ekstraskatteregnskab 1678 er opført Christen Gregersen og Hustru, 1 tjenestedreng, 1 tjenestepige, 2 heste, 4 køer, 2 plage, 6 ungnød, 14 får og lam, 1 svin og 1 bistok, hvoraf skulle betales 3 rdl. 2 mk. 10 sk.

Skifte:
Mortensen Sedler nr. LXXIV284
Skast herreds tingbog - nr. 28 - 1688 - 1692 - 5/5 1691 - side 173

Blev i dag af salige Christen Gregersens søn i Spangsberg Jens Christensen ibm. fremlagt en panteforskrivning udgiven af den salige mands 2 sønner nemlig Gregers Christensen i Tjæreborg og Mads Christensen i Sæden, hvorudi de vedkender at de begge med 40 sletdalerer betalt af deres halvbror Jens Christensen for al den arvepart de efter deres salige far kunne tilfælde, så de takkede ham for god og nøjagtig betaling, og må Jens holde skifte mellem sig og sine søskende når de behager. Spangsbjerg 11. april 1691

Skifte:
Den 7 . juli 1696 lod Jens Christensen læse efterskrevne arveafkald på tinge:
"Hans Christensen Spangsberg i Strandby på egne og søster
Kirsten Christensdatter d.ældre hendes vegne, Peder Christensen i
Spangsberg på egne, Jes Pedersen i Måde på sin hustru Mette Chri=
stensdatters vegne og Gregers Christensen i Tiereborg på egne veg=
ne bekender og hermed for alle vitterliggør gaf vores kiere bro=
der Jens Christensen, nu boende i vores salig fader Christen Gre=
gersens gård i Spangsberg, en evig afkald for al den arv og arve=
part, som kan tilfalde os efter vores salig broder Niels Christen=
sen, hvis fædrene og mødrene arv bemeldte vores broder Jens Chri=
stensen værgede".

Død:
Kirkebog Jerne 1640 FVD - 1747 FVD(Eneste.bog), AOL-57
Henning Jensen afskrift
1691-30
2. d 21 mar døde Christen Gregersen, Spangsberg

Christen blev gift med Mette Madsdatter cirka 1657. Mette (datter af Mads Michelsen og Dorethe Jesdatter) blev født cirka 1635 i Spangsbjerg, Jerne Sogn; døde før 1664 i Spangsbjerg, Jerne Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Gregers Christensen blev født cirka 1657 i Spangsbjerg, Jerne Sogn; døde efter 1696 i Tjæreborg By og Sogn.
2. Mads Christensen blev født cirka 1660 i Spangsbjerg, Jerne Sogn; døde før 1696 i Sæden, Guldager Sogn.

Christen blev gift med Else Hansdatter cirka 1663. Else (datter af Hans Christensen og Kirsten Hansdatter) blev født cirka 1640; døde i 1694 i Spangsbjerg, Jerne Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Mette Christensdatter blev født cirka 1664 i Spangsbjerg, Jerne Sogn; døde i 1739 i Maade, Jerne Sogn; blev begravet den 1 nov. 1739.
2. Hans Christensen Spangsberg blev født i 1667 i Strandby, Jerne Sogn; døde den 24 jul. 1737 i Strandby, Jerne Sogn; blev begravet den 28 jul. 1737.
3. Jens Christensen Spangsberg blev født cirka 1670 i Spangsbjerg, Jerne Sogn; døde den 24 nov. 1738 i Spangsbjerg, Jerne Sogn.
4. Peder Christensen Spangsberg blev født i 1671 i Jerne Sogn; døde i 1742 i Strandby, Jerne Sogn; blev begravet den 11 feb. 1742 i Jerne Sogn.
5. Kirsten Christensdatter blev født i aug. 1673 i Spangsbjerg, Jerne Sogn; døde den 24 nov. 1729 i Veldbæk, Jerne Sogn; blev begravet den 30 nov. 1729.
6. Niels Christensen Spangsberg blev født i 1676 i Spangsbjerg, Jerne Sogn; blev døbt den 4 jun. 1676; døde i 1696 i Spangsbjerg, Jerne Sogn; blev begravet den 21 maj 1696.
7. Maren Christensdatter blev født i 1679 i Spangsbjerg, Jerne Sogn; blev døbt den 2 apr. 1679.
8. Kirsten Christensdatter blev født i 1681 i Spangsbjerg, Jerne Sogn; blev døbt den 26 nov. 1681; døde i 1715 i Agervig, Næsbjerg Sogn.

Notater:

Noter fra Per Kejlberg:
Kilde:Bogen Familien Spangsberg af 14 Juli 1835 af Ole Wulff og En Sydvestjysk Slægt gennem mere end 300 Aar.
Starten på Spangsbergnavnet, starter med Gregers Clemendsen som må siges at være stamfader til Spangsberg slægten.
Gregers var fæster under herregaarden Krogsgaard i Tjæreborg Sogn. Omkring 1640 blev han foged eller fuldmægtig for godset. Det var mens den hårde holstenske herremand Jørgen Ratlow havde gården. Han var ikke afholdt af sine undergivne. I 1640 var Jørgen Ratlow i strid med en af sine fæstere. En af dem påstod, " at siden Gregers Clemend blev foged på Krogsgaard, da kunne der hverken være fogede eller tjenere tilhobe ". Han har måske været mere nidkær i tjemesten, end bønderne brød sig om.
Under en retssag, der fandt sted på samme tid, mod en fæster i Skads ved navn Jens Steffensen, blev Gregers Clemendsen overfaldet af Lene Jenskone, der slog ham i hoved og på hånden med en kæp. I munden på hinanden råbte Jens Steffensen og hans kone til fuldmægtigen: " Du har altid lagt os for had og været aarsag til denne trætte ". Og Lene Jenskone føjede til for egen regning: " Jeg skal love dig, at du skal få en djævels færd, din skælm ", en meget farlig bemærkning i en tid, hvor man mente, at enhver kvind var en lantent heks.
Jens Steffensen var flyttet fra sin fæstegaard i Skads til Rovst i Grimstrup Sogn, og han havde taget med sig en del nagelfastte ting, som godsejeren mente hørte gaarden til.
Gregers Clemendsen var blandt de 24 dannemænd i det stokkenævn, der i 1637 udtalte sig om Marin Tomisdatter ( Maren Splids) vandel. Hun var født i Grimstrup " af erlige, gudfrychtige oc fromme forældre oc hafde altid fra sin barndom, oc al den stund hun hafuer werit udi herett, sogn, by oc omgenggelse hos denom, hafde hun shicket oc forholdt sig erligen, christeligen oc vel, saa ingen kunde andet end gifue hinde et godt windesbiurd "
Det hjalp som bekendt ikke, idet Christian den 4. efter 5 års rettergang krævede hende henrettet, hvorefter hun i 1641 blev brændt mellem galgebakkerne uden for Ribe på et bål med 22 læs brænde.
Den 4. April 1637 fremlagde Chr. Saderup i Varde et tingsvidende angående 7 skp. korn, som Gregers Clemendsen skulle have lovet Chr. Saderups far.Gregers Clemendsen påstod, at vidnet var falsk. Herredsfogeden gav Jens Hansen I Maade og Peder Christensen i Strandby skriftet ( efterdi de var af de 8 mænd og kunne læse og skrive). De syntes, at et ciffer var forandret. og fogedens segl på skrivelsen var ikke rigtig, og skriverens segl var ikke " undertrykt". Mens Peder Christensen sad og læste i skriftet, tog Chr. Saderup det ud af hans haand " uden forlov og holdt den hos sig og ville den ikke fremlægge ". Fogeden forbød ham på kgl. majestæts vegne " at gange fra tinget, førend han lagde den fra sig, fordi den var erklæret for falsk ".Sagen omtaltes ikke siden, så parterne er nok indgået forlig.
I 1642 solgte Jørgen Ratlow Krogsgaard til Wentzel Rothkirch, Christian den 4.`s redningsmand i slaget ved Lutter am Barenberg 1626. Han opførte en ny kostbar hovedgaard med 4 fløje i 2 etager, omgivet af volde og grave.
Efter Riberhus lensregnskab 1654-1655 får Gregers Clemendsen sammen med flere andre en bøde, fordi de ikke pågreb "Tommes Terp udi Varde , der han dræbte Peder Nielsen i Forumlund". Hver skulle betale 18 daler curant.
Det var en urolig tid, Gregers Clemendsen levede i - 4 krige oplevede han: Kalmarkrigen 1611 - 13, Kejserkrigen 1625 - 29, Torstensonkrigen 1643 - 45, og endelig Karl Gustavkrigene 1657 - 60. Under de 3 sidste var Jylland besat, med alt havd dette indebar af vold. plyndring, afbrænding og pest. Alligevel ser det ud til, at han klare sig nogenlunde helskindet gennem de svære tider, for han efterlod sig det rigeste dødsbo i hele herredet under svenskekrigene.
Der blev holdt skifte efter ham den 6 marts 1660, men på grund af de uorlige tider blev skiftet føst tinglæst et år senere. Formuen var på 2269 sletdaler plus uvisse gældsbreve på 440 sldl. - Gælden var på 526 aldl., så nettofformuen blev 2183 sldl. - Deril kommer, at 2 sønner i medgift havde fået 539 og 511 sldl., så der var tale om en betydelig formue efter den tids målestok.
Gregers Clemendsen er nævnt talrige gange i Skads herreds tingbøger i forbindelse med retssager. Han er stamfader til den udbredte Spangsbergslægt, der havde en fremtrædende stilling i Jerne Sogn i 1700-tallet.
Kilde:bogen " Fra Ribe Amt bind 18".
Det rigeste dødsbo i Puglund var Gregers Clemmensens i Andrup, hvor skiftet holdtes 6 marts 1660, men først blev tinglæst næsten et aar senere. Her var formuen 2-269 sdl. plus uvisse gældsbreve på 440 sdl. Gælden var 526 sdl., så nettoformuen blev 2.183 sdl.

Gregers blev gift med Maren Christensdatter. Maren blev født i 1595; døde i 1661 i Andrup, Skads Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]