Anebasen — Ole Thyge Plannthin

Knud Valdemarsen

Knud Valdemarsen

Mand ca. 1211 - 1260  (49 år)

Generationer:      Standard    |    Lodret    |    Kompakt    |    Felt    |    Kun tekst    |    Anetavle    |    Viftediagram    |    Medie

Generation: 1

  1. 1.  Knud Valdemarsen blev født cirka 1211 i Danmark (søn af Valdemar II Sejr _____ og Helena Guttormsdatter); døde den 15 okt. 1260 i Danmark.

Generation: 2

  1. 2.  Valdemar II Sejr _____ blev født den 21 jun. 1170 i Danmark; døde den 28 mar. 1241 i Vordingborg, Sjælland, Danmark.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Ane-nr.: d-note*

    Notater:

    Valdemar II Sejr was born June 21, 1170. Had an out-of-wedlock son,named Niels, born circa 1192 to a mistress, name unknown. He became Kingof Denmark in 1202, and remains so until his death. Married to Dragomirof Bohemia in 1205 in Riberhus Castle, Ribe; Dragomir's name wasconsidered too foreign, so she was renamed Margrethe. They had a sonnamed Valdemar, who died before his father.

    Valdemar had an affair with Helena Guttormsdatter, the widow of EsbernSnare (Hvide), beginning circa 1208. They had a son, named Knud, bornout-of-wedlock. Helena died circa 1211. Dragomir/Margrethe died May 24,1212 in Ribe, and was buried in Ringsted Cathedral.

    Valdemar was married for a second time in 1214 to Berengaria (born circa1190) of Portugal. They had four children, their son Erik became theKing of Denmark after his father, thereafter known as Erik IVPlovpenning. Valdemar had a "Jordebog" (Land Book) issued in 1231, anddecreed the Jydske Lov (Jyllander Law) in 1241. Valdemar died March 28,1241 in Vordingborg, and was buried in Ringsted Cathedral.

    (Source: "Danmarks konger og droninger", by Kay Nielsen)

    * * * *
    Portugal, Berengaria av
    Dronning. Født ca. 1192. Død 27.03.1221.
    Berengaria var sin fars yngste datter. Da moren døde i 1198 etter 17 årsekteskap, og etter å ha brakt 9 barn til verden, er hun rimeligvis fødtca. 1192. Etter morens død ble hun oppdratt av sin eldste søster somhadde vært gift med kong Alfons av Leon. De portugisiske krøniker antarat hun døde ugift, men muligens har hun under søsterens stridigheter medderes eldre bror kong Alfons II av Portugal begitt seg til sin yngre brorFerdinand. Han hadde ved ekteskap blitt greve i Flandern, hvorfra hunlett kunne bli kjent i Danmark.
    Berengaria kom utvilsomt til Danmark fra Flandern. Hennes bryllup medkong Valdemar omtales av en nederlandsk kilde, Valdemars årbok kallerhenne uttrykkelig ved samme anledning "Grev Ferrand of Flanderns Søster".Ekteskapet hadde vistnok politiske motiv. Den portugisiske kongesønnFerrand ble ved Philip Augusts innflydelse i 1212 grev av Flandern, menviste seg snart som en urolig vasal. Han hadde nektet sin lensherrehærfølge og sluttet forbund med Frankrikes fiender, Johan av England ogOtto IV av Tyskland. At Berengaria ble ektet med Valdemar, synes å væreet drag i disse års diplomatiske spill, et forsøk til å binde Danmarkskonge til alliansen mot Philip August. Ved bryllupet skjenket kongValdemar etter samråd med rikets stormenn Berengaria en morgengave hvisslag og omfang er ukjent, men gavens betydning fremgår ved den merkeligeomstendighet, at man søkte pavelig stadfestelse. Såvel Innocens III somHonorius III har bekreftet den.

    Berengaria (portugisisk: Berenguela) fødte sin mann sønnene Erik, Abel ogChristoffer, og datteren Sophie. Hennes ekteskap faller sammen medValdemars største politiske maktutfoldelse, men hun nevnes aldri ved hansside. Kun en gang forekommer hun som vitne ved et brev utstedt ikongsgården på Samsø i 1216, og ingenting fremgår som forteller om hennespersonlighet og innflytelse. Overfallet på Lyø, kongens fangenskap ogrikets sammenbrudd opplevde hun ikke, men i løsesummen ved Valdemarsfrigivelse inngikk alt det guld som hadde tilhørt dronningens pryd.Unntatt er kun kronen og det hun før sin død hadde gitt til kirker ogklostre.

    Hun etterlot seg et rykte om stor skjønnhet, men også om hovmod ogstrenghet. Dette har fabeldiktningen benyttet til å gi henne navnet"Bengjærd". Da man i 1855 åpnet kongegravene i Ringsted, fant man iBerengarias grav rester av en kvinne av statelig høyde, vakkerlegemsbygning og fine trekk. Men den ufred som var tilføyet graven, viserogså hatet mot henne. Det bør bemerkes at ingen av hennes sønner oppkaltenoen av sine døtre etter henne.

    This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto,Ontario, copyright 2006.

    Valdemar blev gift med Helena Guttormsdatter cirka 1208 i Out-of-wedlock. Helena (datter af Guttorm Austmannsson og Ingrid Guttormsdatter, of Rein) blev født før 1175 i Sverige; døde cirka 1211 i Danmark; blev begravet i Vreta Abbey. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 3.  Helena Guttormsdatter blev født før 1175 i Sverige (datter af Guttorm Austmannsson og Ingrid Guttormsdatter, of Rein); døde cirka 1211 i Danmark; blev begravet i Vreta Abbey.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Ane-nr.: H1 d-note*

    Notater:

    Guttormsdatter, Helene
    Levde fra 1190 til 1205.
    Helene ble i ung alder gift med Esbern Snare som var en dansk stormann.
    Etter Esberns død i 1204 fikk hun sønnen Knud med kong Valdemar II Sejrav Danmark

    Far
    Austmannsson, Guttorm Jarl.
    Mor
    Rein, Ingrid Guttormsdatter på

    --------------------------------------------------------------------------------
    Snare, Esbern (Hvide) Dansk høvding. Født 1127. Død 1204.
    Hvide, Ingeborg Esbernsdatter Død 1262 i Hedeby.
    Utom äktenskap
    Danmark, Valdemar II Sejr av Konge. Født 28.06.1170. Død 28.03.1241 iVordingborg.
    Valdemarsen, Knud Hertug. Født ca. 1205. Død 1260.

    * * * * *
    Snare, Esbern (Hvide)
    Dansk høvding. Født 1127. Død 1204.
    Esberg var en berømt dansk høvding.
    Helene var Esberns tredje kone. Første gang var han gift med Holmfred ogannen gang med Ingeborg. Hvem disse var vites ikke, kun navnene er kjent.

    Børn:
    1. 1. Knud Valdemarsen blev født cirka 1211 i Danmark; døde den 15 okt. 1260 i Danmark.


Generation: 3

  1. 6.  Guttorm Austmannsson blev født cirka 1130 i Sverige (søn af Austmann _____); døde efter 1167.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Ane-nr.: H1 d-note*

    Notater:

    Austmannsson, Guttorm
    Jarl. Levde fra 1130 til 1167.
    Guttorm var jarl i Jämtland og senere i Svealand.

    I Afzelius: "Svenska Folkets Sago-Häfder" fortelles det endel om ham:
    Jämter og Hälsinger ga seg i de tider under Norges konger. Men da Sverigeigjen hadde fått en god og folkekjær konge, var det Guttorm som ga demrådet å vende tilbake til sitt gamle fedreland. Så ble Jämtland ogHälsingland igjen svensk under kong Erik, og Guttorm ble av ham gjort tiljarl over Svealand.
    I 1156 var han med Erik på korstog mot hedningene i Finland, hvorvedFinland ble kristnet. Guttorm deltok i slaget ved Fyrisvoll i 1161, hvorvoldskongen Magnus Henriksson falt. Det fortelles at Guttorm i kong KarlSverkerssons siste regjeringsår (død 1167) fîr med korshær til Estland.

    Far
    ???, Austmann Født mellom 1080 og 1090.

    Gift omtrent 1150
    Rein, Ingrid Guttormsdatter på
    Guttormsdatter, Helene

    * * * * *
    Rein, Ingrid Guttormsdatter på
    Levde fra 1135 til 1150.

    Far
    Rein, Guttorm Åsolvsson på Lendmann.
    Mor
    Blindheim, Eldrid Jonsdatter av

    --------------------------------------------------------------------------------

    Gift omtrent 1150
    Austmannsson, Guttorm Jarl.
    Guttormsdatter, Helene

    * * * *


    --------------------------------------------------------------------------------

    Blindheim, Eldrid Jonsdatter av
    Rein, Ingrid Guttormsdatter på
    Gift omtrent 1150
    Torkelsdatter, Sigrid
    Rein, Baard Guttormsson på Lendmann. Født ca. 1150. Død 03.04.1194 iFlorvåg ved Askøya.

    * * * *
    Rein, Åsolv Skulesson på
    Lendermann.
    Åsolv har utvilsom vært lendermann.

    Far
    Kongs-fostre, Skule Tostesson Født ca. 1052.
    Mor
    Nevsteinsdatter, Gudrun

    --------------------------------------------------------------------------------

    Giske, Tora Skoftesdatter fra Født ca. 1015.
    Rein, Guttorm Åsolvsson på Lendmann.

    * * * * *
    Giske, Tora Skoftesdatter fra
    Født ca. 1015.

    Far
    Giske, Skofte Ogmundsson på Lendmann. Død 1103.
    Mor
    Tordsdatter, Gudrun Født før 1031.

    * * * * *
    Kongs-fostre, Skule Tostesson
    Født ca. 1052.
    Skule var sønn til Toste Jarl som var bror til kong Harald Gudinesson iEngland. Skule var med den norske flåte som etter Harald Hardrådes fall islaget ved Stanford Bro i 1066 vendte fra England tilbake til Norge. Hanregnes som Reinsættens stamfar.
    Fra Snorre Sturlasson: Harald Hardrådes saga:
    "98. Olav, sønn til kong Harald, styrte bort fra England med hæren sin.De seilte ut fra Ravnsør (Ravenseer) og kom om høsten til Orknøyene. Derfikk de høre at Maria, datter til kong Harald Sigurdsson, hadde fåttbrådød samme dag og samme stund som hennes far kong Harald falt. Olav bleder om vinteren. Men sommeren etter fór kong Olav øst til Norge, der blehan så tatt til konge sammen med Magnus, sin bror. Dronning Ellisiv droøstover sammen med Olav, sin stesønn, og Ingegjerd hennes datter fulgteogså med. Da kom også Skule sammen med Olav vestfra over havet, han somsiden ble kalt Kongs-fostre, og Kjetil Krok, hans bror. De var beggegjeve og ættstore menn fra England, og begge var uvanlig kloke, og kjærevenner til kongen. Kjetil Krok fór nord til Hålogaland; kong Olav fikk etgodt giftermål i stand for ham, og fra ham er det kommet mye storfolk.Skule Kongs-fostre var en klok og kraftig mann og så vakker som noen. Hanble styresmann i hirden til kong Olav og talte på tingene; sammen medkongen greidde han med hele landsstyringen.
    Kong Olav ville gi Skule et fylke i Norge, det som han syntes var best,med alle de inntekter og skylder som kongen hadde rett til. Skule takketham for tilbudet, men sa at han heller ville be om noe annet, fordi - "omdet blir kongsskifte, da kan det være at gaven blir tatt tilbake. Jeg vilheller," sa han, "ta mot noen eiendommer, som ligger nær de kjøpstederhvor De, herre, er vant til å sitte og ta juleveitsler." Kongen sa ja tildette og skjøtet til ham jordeiendommer øst ved Konghelle og ved Oslo,ved Tønsberg, ved Borg, ved Bergen og nord ved Nidaros. De var nesten debeste eiendommene på hvert sted, og de eiendommene har siden ligget underættmenn som er kommet av Skules ætt.
    Kong Olav giftet ham med sin frenke, Gudrun Nevsteinsdatter; hennes morvar Ingerid, datter til kong Sigurd Syr og Åsta; hun var søster til kongOlav den hellige og kong Harald. Sønn til Skule og Gudrun var Åsolv påRein (i Rissa, Sør-Trøndelag). Han var gift med Tora, datter til SkofteOgmundsson. Hennes og Åsolvs sønn var Gutttorm på Rein, far til Bård, somvar far til kong Inge (Bårdsson) og hertug Skule."
    Han fikk også godset Rein (nå Reinskloster) på Fosen i Sør-Trøndelag.

    Far
    Gudinesson, Toste Jarl Jarl. Død 25.09.1066 ved Stanford Bro.
    Mor
    Flandern, Judith av Grevinne av Flandern. Født fra 1028 til 1033. Død05.03.1094.

    --------------------------------------------------------------------------------

    Nevsteinsdatter, Gudrun
    Rein, Åsolv Skulesson på Lendermann.

    * * * * *
    Nevsteinsdatter, Gudrun

    Fra Snorre Sturlasson: Harald Hardrådes saga:
    "98. ... Kong Olav giftet ham med sin frenke, Gudrun Nevsteinsdatter;hennes mor var Ingerid, datter til kong Sigurd Syr og Åsta; hun varsøster til kong Olav den hellige og kong Harald".

    Far
    Stallare, Nevstein
    Mor
    Sigurdsdatter, Ingerid

    * * * * *
    Stallare, Nevstein
    Levde 1018.

    * * * * *
    Sigurdsdatter, Ingerid
    Levde 1018.
    Ingerid var datter til Sigurd Syr.

    Far
    Syr, Sigurd Småkonge. Født ca. 960. Død 1018.
    Mor
    Gudbrandsdatter, Åsta Født ca. 970. Død ca. 1020.

    * * * *
    Sigurdsdatter, Ingerid
    Levde 1018.
    Ingerid var datter til Sigurd Syr.

    Far
    Syr, Sigurd Småkonge. Født ca. 960. Død 1018.
    Mor
    Gudbrandsdatter, Åsta Født ca. 970. Død ca. 1020.

    * * * * *

    Guttorm blev gift med Ingrid Guttormsdatter, of Rein cirka 1150. Ingrid (datter af Guttorm Aasolvsson, of Rein og Eldrid Jonsdatter, of Blindheim) blev født i 1135; døde efter 1150. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 7.  Ingrid Guttormsdatter, of Rein blev født i 1135 (datter af Guttorm Aasolvsson, of Rein og Eldrid Jonsdatter, of Blindheim); døde efter 1150.
    Børn:
    1. 3. Helena Guttormsdatter blev født før 1175 i Sverige; døde cirka 1211 i Danmark; blev begravet i Vreta Abbey.


Generation: 4

  1. 12.  Austmann _____ blev født cirka 1085; døde i UNKNOWN.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Ane-nr.: n-note*

    Notater:

    Austmann. Født mellom 1080 og 1090. Austmann (Gustafsson?) var
    sannsynligvis sønnesønn til den Austmann eller Östmader, Gudfastes sønn,
    som en bautasten i Frösjö i Jämtland vitner om. Denne Austmann hadde
    etter den hellige Stefans død kristet Jämtland. Dette må ha funnet sted
    omkring 1060. Han må ha vært Jämtlands fremste høvding.

    Børn:
    1. 6. Guttorm Austmannsson blev født cirka 1130 i Sverige; døde efter 1167.

  2. 14.  Guttorm Aasolvsson, of Rein blev født før 1120; døde i 1183.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Beskæftigelse: (Lendmann)

    Notater:

    Austmannsson, Guttorm
    Jarl. Levde fra 1130 til 1167.
    Guttorm var jarl i Jämtland og senere i Svealand.

    I Afzelius: "Svenska Folkets Sago-Häfder" fortelles det endel om ham:
    Jämter og Hälsinger ga seg i de tider under Norges konger. Men da Sverigeigjen hadde fått en god og folkekjær konge, var det Guttorm som ga demrådet å vende tilbake til sitt gamle fedreland. Så ble Jämtland ogHälsingland igjen svensk under kong Erik, og Guttorm ble av ham gjort tiljarl over Svealand.
    I 1156 var han med Erik på korstog mot hedningene i Finland, hvorvedFinland ble kristnet. Guttorm deltok i slaget ved Fyrisvoll i 1161, hvorvoldskongen Magnus Henriksson falt. Det fortelles at Guttorm i kong KarlSverkerssons siste regjeringsår (død 1167) fîr med korshær til Estland.

    Far
    ???, Austmann Født mellom 1080 og 1090.

    Gift omtrent 1150
    Rein, Ingrid Guttormsdatter på
    Guttormsdatter, Helene

    * * * * *
    Rein, Ingrid Guttormsdatter på
    Levde fra 1135 til 1150.

    Far
    Rein, Guttorm Åsolvsson på Lendmann.
    Mor
    Blindheim, Eldrid Jonsdatter av

    --------------------------------------------------------------------------------

    Gift omtrent 1150
    Austmannsson, Guttorm Jarl.
    Guttormsdatter, Helene

    * * * *


    --------------------------------------------------------------------------------

    Blindheim, Eldrid Jonsdatter av
    Rein, Ingrid Guttormsdatter på
    Gift omtrent 1150
    Torkelsdatter, Sigrid
    Rein, Baard Guttormsson på Lendmann. Født ca. 1150. Død 03.04.1194 iFlorvåg ved Askøya.

    * * * *
    Rein, Åsolv Skulesson på
    Lendermann.
    Åsolv har utvilsom vært lendermann.

    Far
    Kongs-fostre, Skule Tostesson Født ca. 1052.
    Mor
    Nevsteinsdatter, Gudrun

    --------------------------------------------------------------------------------

    Giske, Tora Skoftesdatter fra Født ca. 1015.
    Rein, Guttorm Åsolvsson på Lendmann.

    * * * * *
    Giske, Tora Skoftesdatter fra
    Født ca. 1015.

    Far
    Giske, Skofte Ogmundsson på Lendmann. Død 1103.
    Mor
    Tordsdatter, Gudrun Født før 1031.

    * * * * *
    Kongs-fostre, Skule Tostesson
    Født ca. 1052.
    Skule var sønn til Toste Jarl som var bror til kong Harald Gudinesson iEngland. Skule var med den norske flåte som etter Harald Hardrådes fall islaget ved Stanford Bro i 1066 vendte fra England tilbake til Norge. Hanregnes som Reinsættens stamfar.
    Fra Snorre Sturlasson: Harald Hardrådes saga:
    "98. Olav, sønn til kong Harald, styrte bort fra England med hæren sin.De seilte ut fra Ravnsør (Ravenseer) og kom om høsten til Orknøyene. Derfikk de høre at Maria, datter til kong Harald Sigurdsson, hadde fåttbrådød samme dag og samme stund som hennes far kong Harald falt. Olav bleder om vinteren. Men sommeren etter fór kong Olav øst til Norge, der blehan så tatt til konge sammen med Magnus, sin bror. Dronning Ellisiv droøstover sammen med Olav, sin stesønn, og Ingegjerd hennes datter fulgteogså med. Da kom også Skule sammen med Olav vestfra over havet, han somsiden ble kalt Kongs-fostre, og Kjetil Krok, hans bror. De var beggegjeve og ættstore menn fra England, og begge var uvanlig kloke, og kjærevenner til kongen. Kjetil Krok fór nord til Hålogaland; kong Olav fikk etgodt giftermål i stand for ham, og fra ham er det kommet mye storfolk.Skule Kongs-fostre var en klok og kraftig mann og så vakker som noen. Hanble styresmann i hirden til kong Olav og talte på tingene; sammen medkongen greidde han med hele landsstyringen.
    Kong Olav ville gi Skule et fylke i Norge, det som han syntes var best,med alle de inntekter og skylder som kongen hadde rett til. Skule takketham for tilbudet, men sa at han heller ville be om noe annet, fordi - "omdet blir kongsskifte, da kan det være at gaven blir tatt tilbake. Jeg vilheller," sa han, "ta mot noen eiendommer, som ligger nær de kjøpstederhvor De, herre, er vant til å sitte og ta juleveitsler." Kongen sa ja tildette og skjøtet til ham jordeiendommer øst ved Konghelle og ved Oslo,ved Tønsberg, ved Borg, ved Bergen og nord ved Nidaros. De var nesten debeste eiendommene på hvert sted, og de eiendommene har siden ligget underættmenn som er kommet av Skules ætt.
    Kong Olav giftet ham med sin frenke, Gudrun Nevsteinsdatter; hennes morvar Ingerid, datter til kong Sigurd Syr og Åsta; hun var søster til kongOlav den hellige og kong Harald. Sønn til Skule og Gudrun var Åsolv påRein (i Rissa, Sør-Trøndelag). Han var gift med Tora, datter til SkofteOgmundsson. Hennes og Åsolvs sønn var Gutttorm på Rein, far til Bård, somvar far til kong Inge (Bårdsson) og hertug Skule."
    Han fikk også godset Rein (nå Reinskloster) på Fosen i Sør-Trøndelag.

    Far
    Gudinesson, Toste Jarl Jarl. Død 25.09.1066 ved Stanford Bro.
    Mor
    Flandern, Judith av Grevinne av Flandern. Født fra 1028 til 1033. Død05.03.1094.

    --------------------------------------------------------------------------------

    Nevsteinsdatter, Gudrun
    Rein, Åsolv Skulesson på Lendermann.

    * * * * *
    Nevsteinsdatter, Gudrun

    Fra Snorre Sturlasson: Harald Hardrådes saga:
    "98. ... Kong Olav giftet ham med sin frenke, Gudrun Nevsteinsdatter;hennes mor var Ingerid, datter til kong Sigurd Syr og Åsta; hun varsøster til kong Olav den hellige og kong Harald".

    Far
    Stallare, Nevstein
    Mor
    Sigurdsdatter, Ingerid

    * * * * *
    Stallare, Nevstein
    Levde 1018.

    * * * * *
    Sigurdsdatter, Ingerid
    Levde 1018.
    Ingerid var datter til Sigurd Syr.

    Far
    Syr, Sigurd Småkonge. Født ca. 960. Død 1018.
    Mor
    Gudbrandsdatter, Åsta Født ca. 970. Død ca. 1020.

    * * * *
    Sigurdsdatter, Ingerid
    Levde 1018.
    Ingerid var datter til Sigurd Syr.

    Far
    Syr, Sigurd Småkonge. Født ca. 960. Død 1018.
    Mor
    Gudbrandsdatter, Åsta Født ca. 970. Død ca. 1020.

    * * * * *

    Guttorm blev gift med Eldrid Jonsdatter, of Blindheim. Eldrid (datter af Jon Smjørbalte) blev født før 1120; døde efter 1135. [Gruppeskema] [Familietavle]


  3. 15.  Eldrid Jonsdatter, of Blindheim blev født før 1120 (datter af Jon Smjørbalte); døde efter 1135.
    Børn:
    1. 7. Ingrid Guttormsdatter, of Rein blev født i 1135; døde efter 1150.


Generation: 5

  1. 30.  Jon Smjørbalte blev født før 1100; døde efter 1150.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Ane-nr.: n-note*

    Notater:

    Smjørbalte, Jon. Levde ca. 1150. Jon kan ha levet omkring 1100. Han
    nedstammet sannsynligvis i direkte linje fra Fridgeir, Arinbjørn herses
    søstersønn, i hvis sted Egil Skallagrimsson kjempet mot berserken Ljot
    den Bleke.

    Børn:
    1. 15. Eldrid Jonsdatter, of Blindheim blev født før 1120; døde efter 1135.