Kirsten Christensdatter

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Skifte: 5 maj 1729, Skødstrup, Aal Sogn

Notater:

Skifte:
Hesselmed skifteprotokol Side 30B - 33
5/5 1729
Afdød: Kiersten Christensdatter af Schiødstrup.
Enkemand: Povel Clausen.
Deres børn:
a. Christen Povelsen 11 år.
b. Niels Povelsen 8 år.
c. Claus Povelsen 6 år.
d. Karen Povelsdatter 4 år.
e. Maren Povelsdatter 2 år.
Overværende: Niels Jørgensen af Schiødstrup, Jes Hansen af Markskel og Christen Andersen af Giedberg.

Død:
Dom Oculi 20. marts 1729 Povel Clausens hustru.

Familie/Ægtefælle/Partner: Povel Clausen. Povel (søn af Claus Christensen og Karen Madsdatter) blev født i 1792 i Brich, Børsmose, Aal Sogn; blev døbt den 10 aug. 1792; døde i 1754 i Skødstrup, Aal Sogn; blev begravet den 11 apr. 1754. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Trolovet:
6. nov. 1714 trolofvet Poul Clausen og Kiersten Christensdatter af Broeng.

1. Christen Poulsen blev født i 1716 i Skødstrup, Aal Sogn; blev døbt den 23 aug. 1716.
2. Niels Poulsen blev født i 1720 i Skødstrup, Aal Sogn; blev døbt den 3 mar. 1720; døde i 1776 i Skødstrupvad, Aal Sogn; blev begravet den 28 apr. 1776.
3. Claus Poulsen blev født i 1722 i Skødstrup, Aal Sogn; blev døbt den 6 sep. 1722.
4. Karen Poulsdatter blev født i 1724 i Skødstrup, Aal Sogn; blev døbt den 12 jul. 1724.
5. Maren Poulsdatter blev født i 1726 i Skødstrup, Aal Sogn; blev døbt den 1 dec. 1726.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 9.117 (William Christensen)
• Alias: Christen Christensen Broeng
• Alias: Christen Christensen junior

Christen blev gift med Karen Nielsdatter i 1693 i Janderup Kirke. Karen (datter af Niels Madsen Rasch og Maren Nielsdatter) blev født i 1666 i Bandsbjerg, Janderup Sogn; blev døbt den 28 jan. 1666; døde i 1749 i Broenggård, Aal Sogn; blev begravet den 7 dec. 1749. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 9.118 (William Christensen)

Notater:

Karen Nielsdatter er født i "Bandsbjerg", døbt i Janderup Kirke den 28.1.1666 (pag.74b næstnederst), som datter af Niels Madsen Rasch. Hun døde i Nørre Broenggaard og begravedes på Aal Kirkegaard den 30.11.1749

Kilder:
* "Proprietariernes Iordebogh 1718" i Rigsarkivet (kopi i mine samlinger) ses side 64 at denne gårdspart hører under Lydumgaard. – Se "Vardesyssel Aarbog 1985" side 64.
* "Jordebogh over Lüdumgaards Gods 1709" i Rigsarkivet (kopi i mine samlinger). –
* "Billum og Janderup Sogne" bind-3 side 13, (se nederst på siden om Bandsbjerg gårdmand Niels Madsen gift med Dorothe).

Karen blev gift i Janderup Kirke 1693 (jf. sølvske) Christen Christensen Broeng. Han ses ofte i Aal KB fra 1691 som "Junior"; han er født i "Nørre Broenggaard" i Aal sogn, som søn af (392) Christen Christensen "Senior" i Broeng. – Han overtog fæstet af Nørre Broenggaard, hvis hartkorn da var ansat til 4-0-3-1½ og som ejedes indtil ca. 1720 af Lydumgaard. Omkring 1725 købte Hesselmed gården. – I "Lydum-gaards Jordebog 1709" ses han ikke, men derimod "Christen Christensens Hustrue", som fæster af denne gårdspart (?).

Fødsel:
28. jan. 1666 døbes en datter af @Niels Bandsbjerg (@Niels Madsen Rasch FT87 nr. 46) *Karen Nielsdatter
Faddere: Anne Hansdatter, Maren Pedersdatter.
(Karen Nielsdatter blev gift med Christen Christensen i Broeng, Ål sogn hvor hun døde 1749)

Død:
Dom 1. adv. 7. dec. 1749 Karen Nielsdatter af Broeng. (Christen Christensens kone i Broeng. Hun er datter af Niels Madsen Rasch i Bandsberg og født der 1666. Se FT87 nr. 46 i Janderup)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 10.233

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 10.231 (William Christensen)
• Ane-nr.: Ane 10.235 (William Christensen)
• Beskæftigelse: Rytterbonde i Brandsbjerg, Janderup

Notater:

Notes for Niels Madsen Rasch fra Leif Sepstrup:
Niels nævnes i 1664, 1681, 1686 og 1688, som fæster på den ene halvgård af ryttergården Bandsbjerg. Den anden halvgård fæstes af Backen Jensen. I matriklen 1664 hedder det om Bandsbjerg: Udlagt til rytteri under ritmester Devitz kompagni, fæstere er Dorte salig Matz Nielsens og Niels Matzen, hartkorn 11 tdr. 4 skpr. , betaler 2 rte rug, 2 rte byg, 1/2 tønde smør. I matriklen 1681 kan man læse at ryttergodset er udlagt fra Riber Domkapitel, og nu nævnes også Bachen Jensen so
m fæster.
I 1686 er der syn på ryttergårdene. Om Bandsbjerg hedder det: Tilsammen hartkorn 11-4-0-0 (7-0-0-0). Niels Madsen: Kan så 4 td. rug, 1 1/2 td. byg, 2 skp. boghvede . Avl befundet: 16 trv. rug " 2 1/2 skp. , 10 trv. byg " 3 skp. , 10 læs hø. Har 2 bæster, 3 køer, 1 kalv, 5 får, 2 bistokke. Bygninger: stuehus 9 fag, ladehus 7 fag, hølade 7 fag, stald og fæhus 8 fag. Mangler 4 bjælker, 8 spær. 1685 bekommet lånekorn, som i år, formedelst kornets ringhed, ej kan betales 10 skp. rug , 1 td. byg, 10 skp. havre. Bruget temmelig, manden nogenledes.. Bandsbjerg er en ryttergård, dvs. fæsteren skal til at forsørge en rytter og hans hest. I de hårde tider i slutningen af 1600- tallet, hvor der er megen armod og misvækst, og man knapt nok er kommet sig oven på svenskekrigene, kan det være en stor belastning. Der har nok været mange bryderier, om hvor meget rytterne med rimelighed kunne kræve, og der er ligefrem lavet en forordning for, hvordan man kunne måle sig frem til den rigtige størrelse på et læs hø!
Trods de dårlige tider kræver hæren, hvad den har ret til, og den har midler til at straffe, hvis bønderne ikke efterkommer kravene. Den 26. juli 1687 kan man læse i regimentsskriverens regnskab: "Opsat en pæl i Hillerslev, Janderup sogn, til at straffe ulydige rytterbønder ved." Den kostede med træ, jernlænker og at opsætte 1 rdl. 1 mark. 1683 er datteren Karen, der senere bliver gift med Christen Christensen Broeng, noteret som hjemmeboende, fra '84 og frem er det mest Anna, som hjælper til, og til sidst, i '96 -97 bor både Anna, som i '97 flytter til Jegumgård med sin mand, nabosønnen Niels Bachensen, og Dorethe på gården.
3 august 1698 oplader Niels "formedelst svagheds skyld godvillig " sin halve part af Bandsbjerggård til datteren Dorethe og hendes mand Christen Eskesen.

Kilde: Holger Hertzum-Larsen, Niels Pedersen og Ingeborg Christensdsdatter i Janderup, Lemvig, 1989, s. 18.
Syn på ryttergods 1686. Ved Holger Hertzum-Larsen. Lemvig, 1985. s. 104.

Niels blev gift med Maren Nielsdatter i okt. 1662 i Janderup Kirke. Maren døde efter 1700 i Bandsbjerg, Janderup Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 10.232 (William Christensen)
• Ane-nr.: Ane 10.236 (William Christensen)

Notater:

Gift:
Kirkebog Janderup 1637 FKVD - 1767 FKVD(Eneste.bog), AOL-71
Kirkebog Janderup Henning Jensen afskrift
October 1662 indviet Niels Madsen og Anne Nielsdatter i det hellige ægteskab.
(Niels Madsen Rasch af Bandsberg? FT87 nr. 46?. Hvis det er rigtig døde Anne Nielsdatter hvorefter
Niels Madsen giftede sig med Maren Nielsdatter)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 11.459 (William Christensen)
• Ane-nr.: Ane 11.461 (William Christensen)
• Ane-nr.: Ane 11.469 (William Christensen)
• Skifte: 9 sep. 1664, Bandsbjerg, Janderup Sogn

Notater:

Notes for Mads Nielsen Rasch fra Leif Sepstrup:
Vi ved ikke hvornår Mads er født, men han er død før 1661, hvor hans kone nævnes som "Dorothe Sal. Madz Bandsverig's".
Mads er fæster på Bandsbjerg, der hører under Ribe Domkapitel . I 1669 er gårdens skyld og landgilde 2 ørte rug (10 skæpper , 1 skæppe=17.39 liter), 2 ørte byg (12 skæpper) og 1/2 tønde smør. Fra i hvert fald 1664 er den udlagt til ryttergods.
I 1635 udspiller der sig en kriminalsag i Janderup. Den er for Vester Horne herredsting den 1. august, og her vidner to mænd om at "de den 3. juli nu sidst forleden fandt Dynis Nielsen, som var til huse i Bandsbjerg, i Janderup , og så tog Jens Nielsen i Janderup og Niels Madsen ibid. før nævnte Dynis Nielsen af vandet , og lagde ham på brinken." Den døde så ikke godt ud. Manden på Bandsbjerg, Niels Rasch, Mads' far, kalder en mindre flok mænd sammen, og de kan bevidne, at han var "blå og blodig i hans ansigt, og somme steder var huden af hans krop, så at han var i ynkelig medfart." Niels Rasch og hans kone Bodil, som Dynis åbenbart har tjent hos, kan også fortælle, at de ikke har set ham i deres gård "siden den næste lørdag næst tilforn, førend han blev død fundet". Mens Ib Mathisen kan bevidne, "at forne Dynis Nielsen var i hans hus den næste søndag tilforn, førend han blev død fundet."
Sagen genoptages lørdagen efter, den 8. august. I mellemtiden er der faldet mistanke på Peder Knudsen i Hebo, Mads Nielsen i Bandsbjerg og Matis Søensen, tjenende i Janderup prætegrd. Det fremgå ikke hvorfor netop de skulle væe drabsmænd, og sognets folk er heller ikke enige: "Bøge Gregersen i Janderup, Søren Jensen, Niels Lassen, Jep Lassen, Niels Jensen , Christen Bertelsen, Christen Simensen, Hans Frandsen, Peder Jessen, Mads Hansen, Jørgen Pedersen, Boed Bennedsen, Niels Madsen , Mads Skræder, Ib Mathisen, Olle Bennedsen, Hans Nielsen ibid. , Sren Olesen i Strudvad, Tomis Hansen ibid., Peder Rasch i Sdr . Hebo, Christen Pedersen ibid., Niels Hansen i Nr. Hebo, Mads P edersen, Peder Hansen ibid., Jens Mickelsen i Hillerslev, Niel s Pedersen, Jens Lauridsen, Mads Madsen, Eske Christensen, Søren Hansen, Poul Skræder, Mads Jensen ibid., Niels Møller i Grydvad mølle, Niels Knudsen i Kærup, Hans Jepsen, Niels Hansen, Gde Hansen, Peder Jespersen, Jens Mickelsen ibid., Hans Rasch i Vige, Hans Lambertsen ibid., Søren Christensen i Janderup og Troels Bertelsen ibid. (alle mænd må være af huse!) de vidnede hver med oprakte fingre og helligåndsed, at Mads Nielsen i Bandsbjerg og Peder Knudsen i Hebo og Matis Sørensen i Janderup præstegård, at nogen af dem skulle være årsag i salig Dynis Nielsens død ; men noget løs rygte og kællingesnak har de hørt sige; først at den ene skulle være årsag i hans død, og den anden, og siden den tredie, men ikke de har hørt det sige af nogen, så at skulle være udi sandhed, at nogen af forne 3 personer skulle have været skyldig der udi."
Hvordan afgøres en sådan sag, uden vor tids tekniske hjælpemidler ? Det kan man også læse i tingbogen for samme dag:
"Peder Knudsen i Hebo, Mads Nielsen i Bandsbjerg og Matis Sørensen i Janderup præstegård de stod i dag for tingdom og begærede , at salig Dynis Nielsen måtte komme op af jorden, da ville de gerne lægge hånd på ham på deres uskyldighed; om Gud da ville gøre tegn om de var skyldig i hans død, og når det måtte ske.
Dertil svarede Las Christensen i Blaksmark på sin husbonds vegne : At have ladet advare sognefolk i Janderup sogn, at de i morgen når prædiken og gudstjeneste er med til Janderup kirke, de da ville møde der og lægge hånd på bemeldte salig Dynis Nielsen s lig, at bemeldte Peder Knudsen, Mads Nielsen og Matis Sørensen også da ville møde der, og samme deres begæring i den sag efterkomme.
Stod Peder Knudsen, Mads Nielsen og Matis Sørensen med Las Christensen til vedermålsting. Peder Knudsen, Mads Nielsen og Matis Sørensen og Las Christensen tog vidne."
Som sagt så gjort. Den 15. august bogføres følgende:
"Mickel Jensen i Billum, Hans Madsen, Laurits Jepsen, ?? Pedersen, Niels Rasch og Jep Hansen i Billumgård de vidnede hver med op rakte fingre og ed, at de søndag nu sidst forleden var til syn på Janderup kirkegård den tid prædiken og gudstjeneste var endt , da så de salig Dynis Nielsens lig var optaget af graven på Janderup kirkegård. Så fremgik Mads Nielsen i Bandsbjerg, Peder Knudsen i Hebo, Matis Sørensen tjenende i Janderup præstegård, og lagde hænderne på forne salig Dynis Nielsens lig, efter deres egen begæring, såvel som menige sognemænd og ungkarle, som da tilstede var, og bad de alle, at Gud i Himlen ville give nogen tegn, om der var nogen af dem som var årsag i Salig Dynis Nielsens død, eftersom der var sket i Janderup kirke og Billum kirke derom tilforn. Da samme tid skete der ingen tegn enten på salig Dynis Nielsen eller nogen anden udi nogen møde.
Peder Rasch tog vidne, Las tog genpart."
Videre hedder det:
"Niels Jensen i Janderup, Christen Bertelsen ibid., Niels Rasch i Bandsbjerg, Oluf Bennedsen i Janderup, Christen Johansen ibi d., Søren Olesen i Strudvad, Mads Madsen i Hillerslev og Jacob Hansen i Janderup vidnede hver med oprakte fingre og helligånds ed, at de den 5. juli sidst forleden, da så de salig Dynis Nielsen af Bandsbjergs lig, da syntes de, at det blodighed forne salig Dynis Nielsen havde i hans ansigt, det rendte med blod og vand af hans næse og mund, ogs det hud som var af hans krop, det syntes de var slidt af hans klæder i vandet, og ikke de syntes han havde nogen hug, sting, slag eller skade på hans krop eller ansigt, at mennesker skulle have gjort ham."
Sagen kommer for landstinget i Viborg den 26 august 1635. Den ender med at sandemændene "udlagde Dynis Nielsen af våde og vanlykke udi en at være druknet og omkommet, og det ham til bane og liv lagt, eftersom de selv sandhed derom har udspurgt og forfaret ."
Mads' gård har været stor, han har måske været enefæster på Bandsbjerg. Besætningen, som den fremgår af skiftet fra 20. marts 1665, er ganske imponerende: 1 rødblisset gilding, 16 dlr., 1 brun unghoppe, 24 dlr., 1 gl. rød hoppe, 8 dlr., 1 lille brun plag , 7 dlr., 1 brun hesteføl, 6 dlr., 1 gl. sorthoved ko, 8 dlr. , 1 sorthoved ko, 9 dlr., nok 1 lille sorthoved ko, 8 1/2 dlr. , 1 gråhoved ko med kalv, 9 dlr., 1 rd stud, 10 dlr., 1 lille sort stud, 6 dlr., 1 lille blakhjelmet studekalv, 5 dlr., 1 sorth oved ko, 6 dlr., 1 gråstjernet ko, 5 dlr., 1 lille sorthoved k o 4 1/2 dlr., 1 lille sorthoved ko 4 dlr., 4 får og 1 ronvædder , 5 dlr., 3 lam 7 1/2 mk., 1 grå galtsvin, 2 dlr.1 mk., 1 hvid kalv, 2 dlr., 2 grise den ene 3 mk., den anden 3 1/2 mk. Der er to vogne og plov, og de sædvanlige mindre redskaber. Bryggerudstyret har været i orden med bl.a. en kobberkedel, vurderet til 3 d lr. Møblementet i storstuen har bestået i et bord og en bænk, et skab og et par kister, og i køkkenet har der været flere kopper og fade i tin . Efter at boet er gjort op og gælden og tienden fratrukket er der 203 dlr. 3 mk. 8 sk til deling mellem de fem brn, og det er slet ikke ringe. Simon og Niels den ældre, der har overtaget fæstet af gården, må love, at hans søskende Jens , Niels den yngre, Anne og Karen skal "have deres fri husværelse i forne halvgård, og alle til ild og varme med mig selv imedens de er enlige og ugifte, skikker dem ærlig og vel. Hvad Karen Madsdatter sig berlanger, som er i hendes 10. år, da har Simon Madsen hendes gods, efter lodseddels indhold, til sig taget, som er 40 sdr., og dertil lovet at svare hendes rette værge, skadesløs, og lovet at føde og klæde hende til hun bliver 15 år gl. med årlig og hæderlig føde og klæder, så og holde hende lære, og udi skole at lære og læse prent vel, som forsvarligt kan være.
Simon døde siden under krigen i Wismar. Det har formentlig været under besættelsen af byen i svensk Forpommern, i december 1673 .

Kilde: 35. Jydske domme og dokumenter 1440-1700. Ved Holger Hertzum-Larsen. Hertzums forlag, 1999. s. 270.
Holger Hertzum-Larsen, Niels Pedersen og Ingeborg Christensdsdatter i Janderup, Lemvig, 1989, bilag s. 88- 89-90

Skifte:
Vester Horne herreds tingbog, nu i Landsarkivet for Nørrejylland, Viborg, arkivsignatur B82B-23 side 93b til 96a.

Registrering af boet efter ane nr. 84 Mads Nielsen i Bandsbjerg. Afskrift udarbejdet af Holger Hertzum-Larsen i bogen "NIELS PEDERSEN og INGEBORG CHRISTENSDATTER i Janderup". Side 89 i bilag.

20.marts 1665.
For tingdom stod Simon Madsen i Bandsbjerg og i retten fremlagde en skriftlig og underskrevet registrering, og lyder som følger:
Anno 1664 den 9.september var efterskrevne dannemænd nemlig Jørgen Pedersen i Janderup, Bennet Hansen borger i Varde, Mathis Nielsen ibid., og Søren Bandsbjerg i Hillerslev, i Bandsbjerg og der registreret og vurderet salig Mads Nielsen i Bandsbjerg hans efterladte "goed" og gods udi herredsfogden, skriveren og medarvingers overværelse, og blev sat som efterfølger:
...
Hvad skyld og landgilde sig belanger, som resteres kunne være , eller blive fordret, skal alle børn Simon Madsen, Jens Madsen, Niels Madsen den yngre, Anne og Karen Madsdøtre enhver deraf at svare til "proquato". Nok skal jeg ? ? måder holde fornævnte børn og arvinger aldeles kvit og fri for alt hvad
anden gæld, som kan fordres og kræves, som ret er, såvel og for hvad som er udsat. Hige måde lover jeg Simon Madsen, at Jens Madsen (Niels tilføjet i margenen) skal have et fri herbergsrum her i fornævnte halvgård, som de kan have deres tilflugt og husværelse udi, som jeg skal holde dem ved magt med
træ, tag og ler. Item Anne og Karen Madsdøtre skal ilige måde og have deres fri husværelse i forne halvgård, og alle til ild og varme med mig selv imedens de er enlige og ugifte, skikker dem ærlig og vel. Hvad Karen Madsdatter sig belanger, som er i hendes 10.år, da har Simon Madsen hendes gods,
efter lodseddels indhold, til sig taget, som er 40 sdr., og dertil lovet at svare, som hendes rette værge, skadesløs, og lovet at føde og klæde hende til hun bliver 15 år gi. med ærlig og hæderlig føde og klæder, så og holde hende til ære og lære, og udi skole at lære og læse prent vel, som forsvarligt
kan være. Og imidlertid skal hendes penge stå renteløs, og dersom hun ikke lyster at blive hos ham til hun er 15 år, da skal han give rente af hendes penge, og alt holde hende skadesløs. Nok tog Niels Madsen Anne Madsdatters "goed" til sig, efter lodseddel, og derfor at værge og svare hende til, som
forsvarligt og ret bør. Ilige måde lovede og at have indseende med lille Niels Madsen sin "goed" og ham derudi behjælpelig være, som han vil forsvare; dog ham selv brev at tage på sine penge, og rente deraf selv at annamme.

Død:
Kirkebog Janderup Henning Jensen afskrift
August 1655 begraves ærlige og hæderlige mand Mads Rask, delfoged i Vester Herred paa det 45 år. 70 år
gammel.

Mads blev gift med Dorothe Simensdatter før 1630 i Janderup Kirke. Dorothe (datter af Simen Hansen og Ane Simenskone) blev født cirka 1610 i Jegum, Janderup Sogn; døde efter 1665 i Bandsbjerg, Janderup Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 11.460 (William Christensen)
• Ane-nr.: Ane 11.462 (William Christensen)
• Ane-nr.: Ane 11.470 (William Christensen)

Notater:

Note(kopieret fra Henning Jensens database)
Dorothe Simensdatter (måske født i Jegum gaard, Janderup - døde efter 1665 i Bandsbjerg, Janderup)
Om hun er datter af Simen Hansen i Jægum er usikker, men hun er under alle omstændigheder slægtning til ham.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 12.917 (William Christensen)
• Ane-nr.: Ane 12.921 (William Christensen)
• Ane-nr.: Ane 12.937 (William Christensen)
• Alias: Niels Madsen Rask

Notater:

Note(Kopieret fra Henning Jensens slægtsdatabase)

Niels Madzsen Rasch (den ældre) (søn af Mads Rasch den ældre og Anne ?) Født ca 1557 og død 25 Feb 1658 i Brandsbjerg, Janderup over 100 år gl.
Begravet 28/2 1658
http://nygaards-sedler.dk/viewpage.php?page_id=15&sort=s&ret=14&vis=2&nr=364355

Han blev gift med Maren Bertelsdatter, datter af Bertel Christensen og Dorrett Bertels.

Nævnes i 1588 som fæster i "Bandsberig" i Janderup i et mageskifte fra Frederick Munk til Oxvang af 26.11.1588 til "Prlater, Canicher oc Menige i Capitel udi Riber Dommkirche". Gården var altså "Kapitelsgods", men blev dog senere udlagt som ryttergård. Det fremgår af samme dokument, at Niels Rask årligt i landgilde betaler 1/2 tønde smør, 2 ørte rug, 2 ørte byg og et svin.

1613 må Niels for V. Horne ting, fordi han har truet Eske Christensen i Hyllerslev med et spyd. Det var sket ved herredstinget, hvor de var blevet uenige. Vidner havde hørt Niels sige at spyddet "den skulle smage". Mens han selv "beretter med oprakte fingre, at han ikke truede eller undsagde Eske Christensen, hverken med ond hu eller ond hånd."
Samme år er Niels Rasch vidne i en sag om trolddom. Kirsten Poulsdatter er mistænkt, og Niels kan fortælle, at han har været i skænderi med hende om et medlem af hendes slægt, der skulle være blevet forlokket af hans kones bror, og "siden havde han mistet meget af hans fæmon". Flere andre kan også huske beretninger om hendes misgerninger, og helt galt bliver det nok, da Ane Niels kone (gift med en anden beboer på Bandsbjerg?) kan aflægge følgende vidneudsagn den 20. november:
"Ane Nielskone i Bandsbjerg vidnede med oprakte fingre og helligånds ed, at hun imod jul nu en to år, da kom Kirsten Poulsdatter ind til deres og spurgte, om Ane Nielskone levede endnu den gamle djævel.
Da svarede Ane Nielskone og sagde: Ja, hvi skulle hun ikke leve ; og da sad Maren Nielskone på køllen og rørte noget malt.Der hu n kom ned af køllen, da sagde hun til Kirsten Poulsdatter: Du "tørste" ikke kalde mig en gammel djævel, du est selv en gammel troldkone, du får skam, gjorde jeg din ret jeg fulgte dig ud af døren med en tyr.
Da svarede Kirsten Poulsdatter og sagde til Maren Nielskone: Der for skal du få en djævels færd.
Og lidet derefter, mellem jul og kyndelmisse, gik Maren Nielskone ud en søndag aften, sund og karsk, efter noget trøv til hendes ild, og da faldt nogle tørv på hende og slog hende, så hun levede ikke længere, end de bar hende derfra og i hendes eget hus."

Den omtalte Maren Nielskone er Niels Rasch' kone, der altså tidligt dør fra en stor børneflok. Niels gifter sig derefter med Bodil, som vi kun kender som Nielskone. Det er dog ikke uden problemer at gifte sig igen. En svigersøn, Niels Nielsen Giedberg borg er i Varde stævner den 26. januar 1622 Niels Rasch for 20 dlr. , som er hans kone, Anne Nielsdatters mødrene arv. Han finder det rimeligt at arven bliver udbetalt, mens Rasch hævder, at han som fader og rette værge har ret til at beholde disse penge. Tinget er ikke enig med ham; han bliver dømt til at udbetale dem.

Mads er i den tids "menighedsråd". I 1626 skal sognet have ny præst, og Mads og tre andre (bl.a. hans svigerfar) er med til at kalde ham. Deres segl ses på kaldsbrevet, og som den eneste har Mads også forsynet det med sin egenhændige underskrift.

1600-rene er urolige, præget af krige med især svenskerne. I januar 1644 trænger general Lennart Torstensson fra hertugdømmerne Slesvig-Holsten op i Jylland og besætter i løbet af kort tid hele landsdelen. Mens han venter på at den svenske flåde skal nå frem og hjælpe ham videre til øerne, huserer tropperne i Jylland. To svenske ryttere, som ligger i Varde, møder op hos Niels Rasch, som man kan læse i V. Horne herreds tingbog den 19. september 1646:

"Thomis Hansen i Strudvad og Peder Rasch i Hieboe vidnede med oprakte fingre og ed, at de nærvrende hos var ved en 14 dages tid for Sct.Hansdag midsommer 1644 og da så, at der kom to af svenskens ryttere, som lå i Varde, op til Bandsbjerg, og da med vold og magt tog en sort gilding hos Niels Rasch i forne Bandsbjerg , imod hans vilje og minde; og gav ham da ingen betaling for den . Og samme tid drog forne ryttere fra Bandsbjerg med alle de heste og hopper de havde med sig, såvel som forne sorte gilding, som de tog fra forne Niels Rasch.
Ydermere vidnede forne Thomis Hansen og Peder Rasch, at de den næste fredag for Vor Fruedag sidst forleden da så de, at forne sorte gilding kom selv ene drivende hjem i forne Niels Rasches gård. Hjemlede Christen Nielsen i Bandsbjerg og Christen Christensen tjenende i Strudvad med oprakte fingre og ed, at de i dag 8 dage gav Oluf Nielsen borger udi Varde og Tomis Jensen der sammesteds, varsel for Jens Nielsen Borgmesters dør, for dette vidne forne Niels Rasch i dag her til forne ting agtede at tage beskrevet.
Mads Nielsen på sin faders vegne tog vidne."
Ugen efter bliver det afklaret at hesten blev brugt til ægt (fæstebøndernes pligtkørsel med hest og vogn):
"Jacob Hansen i Janderup vidnede med oprakte fingre og ed, at den tid han var heden med svenskens folk år 1644 i den lange ægt , da blev der en hest taget fra Niels Rasch i Bandsbjerg, og en fra Mads Pedersen i Nørhebo, som heden var i forne ægt for en vogn for deres fælles lægdsgårde, og da samme tid havde Mads Pedersen i Nørhebo en hest heden i forne ægt for samme vogn.
Udi lige måde vidnede Jørgen Christensen i Nørhebo, at det var ham vitterligt udi sandhed, at forne Mads Pedersens hest var heden i forne ægt for forne vogn for deres fælles lægdsgårde; og da den kom hjem igen var den fordærvet, og døde en otte dages ti d derefter."

Niels' kone nr. 2, Bodil (eller Bould, som det hedder på egnen) , dør i august 1654, og så skal der skiftes. "Først kvæg og køret er udi gården: En lille grå gilding for 19 sdl., en lille grå plag for 11 sdl., en sort gl. anget hoppe 11 sdl., en gl. brun hoppe for 9 sdl., en gråsort ko for 10 dlr., nok en gråsort for 9 d lr., en sorthoved ko for 6 dlr., en gl. rød ko 5 sdl., en sortstjernet stud for 12 1/2 dlr., en sortkoldet stud 11 1/2 dlr., en gråkoldet kvie 3 1/2 dlr., en kviekalv for 2 dlr. 1 mk., en galtsvin for 1 1/2 dlr. 1 mk., en sosvin for 1 1/2 dlr. 1 mk., otte gl. får stk. sat for 2 1/2 mk. er 5 dlr., 2 lam for 3 mk., 5 g s 14 sk. er 1dlr. 6 sk. Vognredskab: En vogn med sin tilbehøring, leier, hammel, kabel, puder og tømme for 4 dlr., nok en vogn med hauffer, hammel, puder, kabel og tømme og sin behøring for 2 dlr., en bagplov med jernhjul, stel, drette og al sin behring og en harve 3 dlr., fire møjfjæl 2 mk., et par plovhammel 1 2 sk.", osv. I salshuset finder man de uundværlige redskaber: kærne, øltønder, spande, brændevinskedel (beskrives som ubrugelig og bråden) og en gruekedel. Desuden fade, krus og tallerkener . Møbler har det været sparsomt med; der opregnes et par borde og tre stole, foruden senge. I laden er der avlen, rug, byg, hvede og i pæne mængder. Ialt vurderes boet til 281 dlr. 2 mk . 8 sk., men herfra skal trækkes en del gæld - det ser bl.a. ud til at børnene fra første ægteskab ikke i alle tilflæde har få et udbetalt deres mødrene arv. En tjenestedreng har hele 6 dlr . af sin løn til gode, og til begravelsen er udlagt sølle 2 mk . Rytteren på gården skal have løn (1 mk.) og "kong. majsts. skat" udgør 7 mk. 2 sk. Når alt er gjort op, er der 96 sdl. 10 sk . tilbage til deling mellen Niels og hans børn af andet ægteskab , heraf får far halvdelen, og resten deles mellem børnene, så sønnen Christen får 32 sdl. 3 sk. og datteren Anne må tage til takke med 16 sdl. 2 sk. Dog får hun uden for skifte bevilget sin mors klæder og kiste, mens "derimod skal Niels Rasch selv beholde hans "liffschorne" klæder, hans seng og en ark uden skifte"

Kilde: Katrine Tobiasen

Død:
Kirkebog Janderup Henning Jensen afskrift
28. februar 1658 Jordes Niels Rask gammel over hundrede år. (Niels Madsen Rasch)

Niels blev gift med Maren Bertelsdatter cirka 1585 i Janderup Kirke. Maren (datter af Bertel Christensen og Dorett Bertels) blev født cirka 1563 i Janderup Sogn; døde i dec. 1613 i Bandsbjerg, Janderup Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 12.918 (William Christensen)
• Ane-nr.: Ane 12.922 (William Christensen)
• Ane-nr.: Ane 12.938 (William Christensen)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 12.919 (William Christensen)
• Ane-nr.: Ane 12.923 (William Christensen)
• Ane-nr.: Ane 12.939 (William Christensen)

Simen blev gift med Ane Simenskone. Ane døde efter 1634 i Jegum, Janderup Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 12.920 (William Christensen)
• Ane-nr.: Ane 12.924 (William Christensen)
• Ane-nr.: Ane 12.940 (William Christensen)

Notater:

Notes for Simen Hansen fra Leif Sepstrup:
Simon er den ene af to fæstere på Jegumgård, der i 1600-tallet er den største gård i Janderup sogn. Den menes endda tidligere at have været en mindre herregård. Stedet l dengang meget afsondret, omslynget af to vige fra Fiilsø, og kun med en vej mod øst , der tilmed ofte ikke var farbar om vinteren. Først i forbindelse med Nebel-banen blev der lavet en god vej til Vrøgum, hvilket bevirkede at Jegum blev tættere knyttet til Ål sogn. I 1950 blev det reelt en del af Ål.
Simen nævnes som fæster allerede i 1598. Han er en mand af en vis betydning og i 1617 optræder han som fuldmægtig for sin husbond, fru Anne Grubbe til Juellingsholm. Sagen drejer sig om, at en gård i Vigtoft har indhegnet en del hede- og forte-arealer, ureglementeret, så Simen kræver syn over tofterne.
Han er død i sidst i august/begyndelsen af september 1634, hvor hans enke den 6. september beder de 12 arvinger om "at de møder på 30. dag og annammer skifte og jævning hvis de kan tilkomme efter ham med rette, og siden derefter at gøre hende en rigtig afkald som det sig bør".
En datter Maren og hendes mand Troels Bertelsen overtager fæstet efter ham.
Troels optræder fra tid til anden som fuldmægtig for Hesselmed , og han fører en sag om et lejermål under skærpede omstændighed er mod Laurids Bakkensen og Mette Jensdatter.
I 1655 ser der ud til at være tre fæstere på Jegumgård - Søren Christensen, Troels Bertelsen og Søren Nielsen. Troels' part bliver ved hans død i 1659 overtaget af fru Margrete Worm til Hesselmed, der er ude i så stort økonomisk uføre, at hun ikke har råd til at side på herregården.

Kilde: Janderup og Billum sogne, Knud Jensen og Chr. Simonsen, Janderup Lokalhistoriske Arkiv, 3, 1983, s. 67-70.