Anebasen — Ole Thyge Plannthin

Hans Jørgensen Kofoed

Hans Jørgensen Kofoed

Mand 1704 - 1785  (80 år)

Generationer:      Standard    |    Lodret    |    Kompakt    |    Felt    |    Kun tekst    |    Anetavle    |    Viftediagram    |    Medie

Generation: 1

  1. 1.  Hans Jørgensen Kofoed blev født den 24 aug. 1704 i 23. sgd. Kofoedgård, Østermarie Sogn (søn af Jørgen Hansen Kofoed og Kirstine Christoffersdatter); døde i 1785 i Prgd. Simblegård, Klemensker Sogn.

    Hans blev gift med Anna Jørgensdatter Kofoed i 1731. Anna (datter af Jørgen Jensen Kofoed og Cathrine Jochumsdatter Thiesen) blev født den 29 maj 1703 i Christiansø; døde i 1772 i Prgd. Simblegård, Klemensker Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. Jørgen Hansen Kofoed blev født den 26 dec. 1731 i Prgd. Simblegård, Klemensker Sogn; døde den 27 mar. 1813 i Klemensker Sogn.
    2. Peder Hansen Kofoed blev født i 1734 i Prgd. Simblegård, Klemensker Sogn; døde i 1797 i 10. vgd. Lille Kannikegård, Bodilsker Sogn.
    3. Mads Hansen Kofoed blev født i 1742 i Prgd. Simblegård, Klemensker Sogn; døde i 1820 i Svaneke.

Generation: 2

  1. 2.  Jørgen Hansen Kofoed blev født cirka 1677 i 23. sgd. Kofoedgård, Østermarie Sogn (søn af Hans Madsen Kofoed og Karen Clausdatter Kjøller); døde i 1737 i 23. sgd. Kofoedgård, Østermarie Sogn; blev begravet den 19 jul. 1737.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Skifte: 25 jul. 1737, 23. sgd. Kofoedgård, Østermarie Sogn

    Notater:

    Fra Norman Lee Madsens database.

    Skifte:
    Nr. 56.
    Side 123b. 1737. 25. Juli.
    Jørgen Hansen Kofod, enkemand, Kofodgård, Østermarie.
    Afg. Kirstine Christophersdatter.
    6 søn. 2 døt.
    A: Christopher Jørgensen Kofod, f. 1703. Tilsynsv: Søsk.barn, Hans Poulsen Kofod, Rønne.
    B: Hans Jørgensen Kofod, egen værge, Simblegård, Klemensker.
    C: Peder Jørgensen Kofod, f. 1707, Kofodgård, Østermarie.
    D: Poul Jørgensen Kofod, f. 1708, udenlands sejler fra København. Tilsynsv: Søsk.barn, Sander Kofod, A Almegård, Knudsker.
    E: Mads Jørgensen Kofod, f. 1717. Værge: Bror, Peder Kofod.
    F: Jørgen Jørgensen Kofod, f. 1726. Værge: "Myndlingens ældste (?) bror, Hans Kofod, Simlegård.". Tilsynsv:
    Søsk.barn, Peder Kofod, Hasle.
    G: Karen Jørgensdatter Kofod, død, var gm. Philip Rask, Rønne. 1 søn. 2 døt.
    1: Philip Philipsen Rask, f. 1737. ( ½ år.).
    2: Kirstine Philipsdatter, f. 1731.
    3: Elsebeth Philipsdatter Rask, f. 1734.
    Værge: Far.
    H: Kirstine Jørgensdatter Kofod, f. 1722. Værge: Søsk.barn, ……………. …………..

    Jørgen blev gift med Kirstine Christoffersdatter cirka 1702. Kirstine (datter af Christopher Hansen og Barbara Andreasdatter Rosman) blev født i aug. 1684 i Rønne; døde den 14 okt. 1728 i 23. sgd. Kofoedgård, Østermarie Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 3.  Kirstine Christoffersdatter blev født i aug. 1684 i Rønne (datter af Christopher Hansen og Barbara Andreasdatter Rosman); døde den 14 okt. 1728 i 23. sgd. Kofoedgård, Østermarie Sogn.

    Notater:

    Fra Norman Lee Madsens database.

    Børn:
    1. 1. Hans Jørgensen Kofoed blev født den 24 aug. 1704 i 23. sgd. Kofoedgård, Østermarie Sogn; døde i 1785 i Prgd. Simblegård, Klemensker Sogn.


Generation: 3

  1. 4.  Hans Madsen Kofoed blev født den 24 dec. 1634 i 23. sgd. Kofoedgård, Østermarie Sogn (søn af Mads Pedersen Kofoed og Karine Hansdatter Kofoed); døde i 1704 i 23. sgd. Kofoedgård, Østermarie Sogn; blev begravet den 21 jan. 1704.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Skifte: 23 jan. 1704, 23. sgd. Kofoedgård, Østermarie Sogn

    Notater:

    Kure(23. sgd. Kofodsgård, Østermarie)
    Han var sandemand i Østerlars og Østermarie fra ca 1695-1704. Kaptajn, deltog i mødet med Frederik d. 3. da Bornholm igen blev afleveret til kongen. Køber nabogaarden 22 Slg. Sjælegard i 1682. Gifter sig for 2. gang i 1694 med Karen Hermansdatter Bohn. Hans far havde store økonomiske problemer, men takket være egen dygtighed og store medgifter fra sine 2 hustruer, endte han som en velhavende mand på sin fædrendegård, 23. Slg. i Østermarie. Der er skifte efter Karen Clausdatter Kjøller den 22.01.1694, og der er skifte efter Hans den 23.01.1704. (AaK) fra Sandemandsbogen.
    Karen Hermansdatter Bohn var først gift med Mads Wolfsen i Svaneke. (AaK) fra sandemandsbogen.

    Note(kopieret juli 2019 fra Norman Lee Madsens database)

    Hans Kofoed Madsen held the rank of Captain for the East District (Øster Herred) company, and the esteemed position of Reeve (Sandemand), also with the East District. He became a very wealthy man through his ownhard work, plus what his wife brought into the marriage with her. Karen Clausdatter Kjøller's probate hearing was held on January 22, 1694. For his second wife Karen Hermansdatter Bohn probate was held on February 15, 1702, no children in their marriage.

    From Bornholm's Jordebog of 1658, compiled during the Swedish occupation of the island:
    Öster Häradt, Östermarck Sochn, Skattehemman, Nr. 23: Hans Koofodt (Forpantet till Rasmus Hillekrands arfvinger i Kiöpenhampn). . . 19 Daler, 12 Öre, 4 Penningar.

    From the Hammershus Ekstraskattemandtaller, 1651-1659:
    Richtig forteignelse, paa huis til mig er ytt och leffuerit, aff Øster och Nørre Herridtz resstantz, som resterit och forfalden var udj de Suensches regerings tid som var før Anno 1658. . . . Østermarcher Sogen:. . . Den 23. Hans Kofod, penge - 2 Mk.

    From Bornholm's Jordebog of 1662:
    Øster Haridt, Østermarch Sogn, Bunde, Nr. 23: Mougns Christensen (Udlagt till Karen Hr. Rasmus Hellekrandis i Kiøbenhafn).

    Evidently Hans Madsen Kofoed alternated paying taxes on Koefoedgård, 23' Slg. Østermarie, with his step-mother Karine Hansdatter's second husband Mogens Christensen.

    From Bornholm's Militia register of 1678:
    Borringholm Østerherridt Anno 1678 den 3de April. Richtig rulla och mandtall ofuer Øster Herridtz mænd och bønder, som døchtige er till att berre gevhr, med ditz Officerer, nemblig: Captain Hans Koefoed Madzøn, Leutenant Mons Ibsønn, Fenrich Rasmus Køller, Munsterschriver Hans Zanderssøn, Captein de Armes Peder Hansøn, Sargiant Monns Køller, Sargiant Hans Pederssøn, Corporal Henrich Møller, Corporal Niels Hansøn, Corporal Isser Hanssøn, Corporal Lodvig Laursøn, Tambur Anders Rasmussøn, Tambur Peder Hansøn, Felt Piber Jens Filpessøn.

    From Bornholm's Jordebog of 1689:
    Øster herridt, Østermarie Sogen, Bunde, Nr. 23: Hans Koefod.
    Øster herridt, Ibscher Sogn, Bunde, Nr. 9: Karen sal. Dauid Woelsens.

    From Bornholm's Jordebog of 1691:
    Øster Herridt, Øster Marie Sogen, Nr. 23: Hans Koefoed, er SelfEjergaard.

    From the Østermarie kirkebog:
    May 19, 1693: Karen Hans Kofods begraved, 57 aar gl.

    Extracted from the probate record for Karen Clausdatter Kjøller, January 22, 1694, page 203:
    Anno 1694 den 22 Janvary, er berammet at holde endelig, schifte, og deehling, efter Erlig, og Mandhaste Capitain Hans Koefoed Madsens sal. hustru Karne Clausdaatter, som boede, og ved døde afgich paa Koefoedsgaard, beliggende udi Østermark Sogn. Imellen den sal. Matrones efterlatte hosbonde Capitain Hans Koefoed paa eene side, og paa anden side deris sammen auflede børn, som er 4 sønner, og 3 døttre. Som er, dend eldste søn Mads Koefoed paa Almegaard i Knudsker Sogn. Dend anden søn Fenrich Claus Koefoed paa Maglegaard i Østermaria Sogn. Dend tredje søn Pouel Koefoed ibidm, alle egen værge. Dend yngste søn Jørgen Koefoed paa 17 aar gammel, for hannem verger faderen. Dend eldste daatter Karne Koefoedsdaatter, i egteskab med Matthias Carlsen i Nexøe. Dend anden daatter Hanna Koefoedsdaatter i egteskab med Capit. Hans Koefoed paa Eskisgaard i Persker Sogn. Dend yngste daatter Kirstene Koefoedsdaatter, som og faderen self er verge for. . . Imod denne sal. quindes udfart tilkommer Capit. Hans Koefoed 50 Sldr. Imod de forhen udgifte børns hiemgift af boet til kommer de 3de ugifte børn som er Pouel og Jørgen Koefoed, sampt Kirstene Koefoedsdaatter ligesom de anden sødskende tilforne her af boeet bekommed hafuer. Huer søn, it half hunderede Sldr. og daatteren it hundrede Sldr. er 200 Sldr. . . Huis Jørgen Koefoed tilkommer efter sin sal. mormoder sal. Boehl Claus Kølleris i Østermariæ Sogn suarer og faderen til efter skiftebrefuets indhold. Kirstene Koefoedsdaatter annammed self huis hende efter hendes mormoder til kom. Huis jordegodsed angaar, som er Koefoedsgaard med gaard sins frihed, og dend 22 gaard i Østermark Sogn som sterfboet. . . (Probate witnessed by: Hans Kofoed Madsen - eg. hd., Mads Koefoed Hansen, Claus Koefoed, Jens Munk, Poul Hansøn Koefoed, Per P.L Larsen, Mattias Karlsøn, Hans Koefoed Madsen.)

    From the Svaneke kirkebog:
    January 31, 1694: Nr. 3, Den 31 (Januarius) wiede jeg Capitain Hans Kofod, og Karen Hermansd.

    From Bornholm's Landstingbog 1693-1701:
    January 26, 1698, pages 199a-200a: Anno 1696 dend 8 Janvary hafuer ieg Hans Koefoed Madsen, Capitain ved it Provincial Compagnie her paa Borringholm, og boende udi Østermarie Sogen paa dend gunstige øffrighedz gode behag, indgaaed, indgaaed opretted og sluted een venlig contract og foreening med mine børn og arfuinger, om huorleedes her eftter skal forholdes med mit jordgoedz, som ieg beboer, som er een min self eyendoms gaard, beliggende i bemelte Østermarie Sogen, og er eftter jordebogen dend 23 udi tallet, efttersom samme gaard er falden i arf mellem mig og mine børn, eftter min sahl. hustrue Karen Clausdatter Kiøller, nemblig 4 sønner og 3 døttre. Dend elste søn Madz Kofod Hansen paa Almegaard. Dend anden søn, Claus Kofod Hansen paa Maglegaard, Fendrich ved det Andet National Compagnie her paa Landet. Dend thredie søn Pouel Koefod Hansen Borger og Handelsman i Rønne. Dend fierde søn, Jørgen Kofod Hansen, som er endnu er hiemme hos mig, Hans Koefod Madsen paa Eskesgaard, Capitain ved eet Provincial Compagnie her paa Landet, som hafuer till egte min daatter ved nafn Hanne Kofod Hansdaatter. Hans Kofod Jensen bestalter Lieutnant, ved it Mariniske Compagnie under Brigardier Gerdorfs Regimente, som hafuer min daatter Kirsten Kofod Hansdaatter til egte. Matthias Carlsen Raadmand og Fendrich udi Nexøe som hafde min daatter Karine Kofod Hansdaatter til egte, og er ved døden afgangen, hues part til falder hendes eftterlatte børn. Da hafuer vi indbiurdis testimeritofuen bemelte min i boende gaard med huus biugning, ager, eng, skouf, march, fiske vand, fægang lejlighed, og herlighed, sampt skatten som er fri kiøbt paa penge Eet Tusende Slettedaler, huor af ofuen melte mine børn skall hafue dend halue part till deeling, som er Fem Hundrede Slettedr., og skal det staa i min villie, at udløs, og gifue huer, af mine børn sin deel i mit lefuende lif, eftter advenant af gaarden. Mens som det skulle hende sig, at ieg iche, medens ieg lefuer, udløser huer af min børn. Da er det saaleedes af talt og sluted, at min yngste søn Jørgen Koefod Hansen, eftter min dødelige afgang skal hafue prioriteten, og dend rette tilgang, til bemelte min gaard, og hafue magt at gifue og udløs. Huor sit sødskend, baade saa vit huer end da kand hafue til rest i gaarden af møderne. Saa ogsaa at gifue huer sit sødskend sin lod af de 500 Slettedr. som ieg self i gaarden hafuer, som mine børn ogsaa eftter min død skal hafue og vere berettiged, eftter dend contract. Som ieg Hans Kofod Madsen, med min nu hafuende hustru Karen Hermandsdaatter, og hendes børn og arfuinger, og retted hafuer; og naar da min yngste søn Jørgen Kofod Hansen i saa maader een huer af sine sødskende baade for fæderne og møderne har for nøyelig udløs. Da skal hand niude og beholde, samme gaard grund; lejlighed og herlighed till evindelig arf og eye, liggsom ieg den self hafuer, u-paa anched, og u-paa kiert, af nogen de andre mine børn eller arfuinger i nogen eller aller ringeste til fælde. Saa og at beboe, bruge og beholde, og udi alt nyttdig giøre, som hand best ved, vil og kand. At vi saaleedes denne contract fri villigen med huer andre paa begge parter hafue indgaaed, og opretted, som og af os till sammen i alle sine ord og pungter fast og u-ryggelig holdes skall till ydermeeere bekrefttelse, skriffue vi vore nafn, med egne hender herneden under, og vore zigneter hos trøgt. Datum Kofodsgaard i Øster Marie Sogen, Anno A. Die ut Supra: Hans Kofod Madsen eg.hdr., Pouel Hansen Kofod, M.H. Kofoed, Hans Kofod Madsen, Claus Koefoed, H.J. Koefoed.

    From the Østermarie kirkebog:
    February 7, 1702: Den 7 Febr. Karne Capt. Hans Kofods begraved, 58 aargl.

    January 21, 1704: Den 21 Jan. Capt. Hans Kofod begraved, 69 aar gl.

    Extracted from the probate for Hans Kofoed Madsen, January 23, 1704, page420b:
    Anno 1704, dend 23 Janvary er efter advarsel til ded ved kommende holden registering, og vurdering sampt skifte og liqvidation efter Erlig, og mand Haste nu sahlig mand Hans Koefoed Madsen fordum bestalter Capitain ofuer Øster Herrets Compagnie som boede, og døde paa Koefoedsgaard belliggende udi Østermariæ Sogn. Imellem denne s. mands efterlefvende børn, som først er at reigne 4 sønner, og 3 døttre. Hvor af den eldste søn Mads Koefoed Hansen boende paa Almegaard i Knudsker Sogn sin egen værge. Den anden søn er Claus Koefoed Hansen bestalter Capitain ofuer Øster Herrds Compagnie. Dend 3de søn er Pouel Koefoed, handelsmand og borger boende i Rønne. Dend yngste søn er Jørgen Koefoed Hansen boende paa Koefoedsgaard i Østermark Sogn. Dend eldste daatter var afgangne Karne Hans Koefoeds daatter som var i echtskab med Mathias Carlsen boende i Nexøe og nu ved døden afgangne, efter hende igien lefuer 2 sønner, og 2 døttre: hvor af dend eldste søn er Carl Mathiasen som er sin værge; dend anden søn er Pouel Mathiasen nu paa 18 aar gammel, for ham er tilforn anordned at værge bemælte Capt. Claus Koefoed, og Capitain Hans Koefoed Madsen boende paa Eskesgaarden i Pedersker Sogn; dend eldste daatter er Elsebeth Mathiasdaatter nu paa 15de aar gl., for hende er Pouel Koefoed hendes moderbroder boende i Rønne værge; dend yngste daatter er Kirstene Mathiasdaatter nu paa 12 aar gl., for hende er forhen til værge anordned hendes moderbroder Mads Koefoed boende paa Allmegaard i Knudsker Sogn. Dend anden denne s. mands daatter er Johanna Hans Koefoeds daatter i echteskab med bemælte Capitain Hans Koefoed Madsen boende paa Eskisgaard i Pedersker Sogn. Dend yngste denne s. mands daatter var afgangne Kirstene Hans Koefoeds daatter som var i echteskab med Lieutenant Hans Koefoed Jensen boende i Østermark Sogn, efter hende igien lefuer 2 sønner, og 3 døttre: hvor af dend eldste søn er Jens Koefoed Hansen paa 7de aar gl.; dend anden søn er Hans Koefoed Hansen som under it aar gl.; den eldste daatter Margreta Elisabeth Hans Koefoeds daatter paa 9de aargl.; dend anden daatter Catrina Kirstina Hans Koefoeds daatter, paa 5te aar gl.; den yngste daatter Kirstina Hans Koefoeds daatter it aar; for dennem er faderen self værge efter louen. . . denne s. mands forhen efter sin sidste s. kieriste, Karne Herman Bohnis paa skifted efter skiftebrefuis indhold først datered den 15 Febr. Aar 1702. . . .

    Laurids de Thurah's writes in his "Omstændelig og tilforladelig Beskrivelse over Bornholm og Christiansøe", from 1756, page 61, that over the pulpit of the old Østermarie Church (which is now in ruins) hung a banner with the family's cow-foot emblem and the following inscription:

    "Herunder hviler velædle Herre Capitaine Hans Madsen Kofoed, fød 1634 Juleaften, død 1704 d. 1de Februarii." (Hereunder rests the noble Gentleman Captain, Hans Madsen Kofoed, born Christmas Eve 1634, died in 1704 on the 1st of February.)

    Note: The above given date of death seems to be in error - as the Østermarie parish register states that Hans Kofoed Madsen's burial was on January 21, 1704. His probate hearing was held only a couple of days later, on January 23, 1704.

    Mention of children Poul and Johanne in the probate for Edvard Olufsen Sonne, March 18, 1727, page 345b:
    Anno 1727 dend 18de Marty er effter lovlig giorde tillysning over det heele land for at holde registering og vurdering sampt skiffte og deeling effter Edle og Mandhastte nu salig Evert Olsen Sonne fordum Lieutnant over Cavaleriet ved Rytteriet, og det i mellem denne sl. mands eftterlevende kieriste Karen Hansdaatter Kofoed for hende eftter hendes begiering er til laug verge antagen Sr. Johan Holst i Rønne paa eene, og paa anden side denne sl. mands eftter levende børn som er først at regnehand haver aufled med sin forhen afdøde sl. hustru Karen Henningsdaatter Bohn. . . . Sr. Povl Hansen Kofod i Rønne paa sin søster Johanne sl. Capitain Hans Kofods producerede it pantebref af dato 26 Nouember 1710 udgiven af sl. Lieutnant Evert Olsen Sonne til salig Hr. Capit. Hans Kofoed Madsen, hans hustru, børn og arvinger lydende paa capital 100 Dr. og der fore er i pant satt den 28 gaard i Aakier sogen kaldes Lofttsgaarden som sl. Evert Olsen i boede med videre som samme pantebrefvit løfttigere udviiser og omfor melder som blef les og paa skreven og Sr. Poul Kofod igien levert Monsr. Hans Kofod Hansen i Persker sogen for skiftte retten producerede it til hannem af Karen sl. Evert Ols tilligemed hendes loug verge. . . .

    This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto,Ontario, Canada.

    Skifte:
    Nr. 18.
    Side 50. 1704. 23. Jan.
    Hans Kofoed Madsen, enkemand, capitain, Kofodgård, Østermarie.
    4 søn. 3 døt.
    A: Mads Kofoed Hansen, egen værge, Almegård, Knudsker.
    B: Claus Kofoed Hansen, egen værge, capitain, Øster Herred.
    C: Poul Kofoed Hansen, handelsmand, Rønne.
    D: Jørgen Kofoed Hansen, Kofodgård, Østermarie.
    E: Karen Hans Kofoedsdatter, død, var gm. Mathias Carlsen, Nexø. 2 søn. 2 døt.
    1: Carl Mathiasen, egen værge.
    2: Poul Mathiasen, f. 1686. Værge: Morbror, Claus Kofoed og fastermand, Hans Kofoed Madsen.
    3: Elsebeth Mathiasdatter, f. 1689. Værge: Morbror, Poul Kofoed.
    4: Kirstene Mathiasdatter, f. 1692. Værge: Morbror, Mads Kofoed.
    F: Johanne Hans Kofoedsdatter, gm. Hans Kofoed Madsen, capitain, Eskegård, Pedersker.
    G: Kirstene Hansdatter, død, var gm. Hans Kofoed Jensen, løjtnant, Østermarie. 2 søn. 3 døt.
    1: Jens Kofoed Hansen, f. 1697.
    2: Hans Kofoed Hansen, f. 1703.
    3: Margrethe Elisabeth Hans Kofoedsdatter, f. 1695.
    4: Cathrine Kirstine Hans Kofoedsdatter, f. 1699.
    5: Kirstine, Hans Kofodsdatter, f. 1703.
    Værge: Far.

    Hans blev gift med Karen Clausdatter Kjøller cirka 1655. Karen (datter af Claus Hansen Kjøller og Boel Svendsdatter) blev født cirka 1636 i 13. sgd. Kølleregård, Ibsker Sogn; døde i 1693 i 23. sgd. Kofoedgård, Østermarie Sogn; blev begravet den 19 maj 1693. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 5.  Karen Clausdatter Kjøller blev født cirka 1636 i 13. sgd. Kølleregård, Ibsker Sogn (datter af Claus Hansen Kjøller og Boel Svendsdatter); døde i 1693 i 23. sgd. Kofoedgård, Østermarie Sogn; blev begravet den 19 maj 1693.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Skifte: 22 jan. 1694, 23. sgd. Kofoedgård, Østermarie Sogn

    Notater:

    Fra Norman Lee Madsens database.

    Skifte:
    Nr. 46.
    Side 203. 1694. 22. Jan.
    Karen Clausdatter, Kofodgård, Øster Sogn.
    Hans Koefoed Madsen, capitain.
    4 søn. 3 døt.
    A: Mads Koefoed, Almegård, Knudsker.
    B: Claus Koefoed, fendrich, Maglegård, Østermarie.
    C: Poul Koefoed, egen værge, Østermarie.
    D: Jørgen Koefoed, f. 1677. Værge: Far.
    E: Karen Koefoedsdatter, gm. Mathias Carlsen, Nexø.
    F: Hanna Koefoedsdatter, gm. Hans Koefoed, capitain, Eskegård, Pedersker.
    G: Kirstine Koefoedsdatter. Værge: Far.

    Børn:
    1. Mads Hansen Kofoed blev født den 13 dec. 1657 i 23. sgd. Kofoedgård, Østermarie Sogn; døde den 21 sep. 1735 i Prgd. Store Almegård, Knudsker Sogn; blev begravet den 28 sep. 1735.
    2. Karen Hansdatter Kofoed blev født cirka 1659 i 23. sgd. Kofoedgård, Østermarie Sogn; døde i 1695 i Nexø; blev begravet den 30 jan. 1695.
    3. Johanne Hansdatter Kofoed blev født cirka 1659 i 23. sgd. Kofoedgård, Østermarie Sogn; døde i 1738 i Prgd. Eskildsgård, Pedernsker Sogn; blev begravet den 13 aug. 1738 i Pedersker Churchyard, Bornholm.
    4. Claus Hansen Kofoed blev født den 7 jul. 1663 i 23. sgd. Kofoedgård, Østermarie Sogn; døde den 11 feb. 1743 i Maglegård, Østermarie, Bornholm, Danmark; blev begravet i feb. 1743 i Østermarie Churchyard, Bornholm.
    5. Kirstine Hansdatter Kofoed blev født cirka 1665 i 23. sgd. Kofoedgård, Østermarie Sogn; døde i 1703 i Sjælegård, Østermarie, Bornholm, Danmark; blev begravet den 3 dec. 1703 i Østermarie Churchyard, Bornholm.
    6. Poul Hansen Kofoed blev født den 12 sep. 1674 i 23. sgd. Kofoedgård, Østermarie Sogn; døde den 29 okt. 1734 i Rønne; blev begravet den 5 nov. 1734 i Rønne Churchyard, Bornholm.
    7. 2. Jørgen Hansen Kofoed blev født cirka 1677 i 23. sgd. Kofoedgård, Østermarie Sogn; døde i 1737 i 23. sgd. Kofoedgård, Østermarie Sogn; blev begravet den 19 jul. 1737.
    8. Poul Hansen Kofoed blev født i 1674 i 23. sgd. Kofoedgård, Østermarie Sogn; blev døbt den 12 sep. 1674; døde den 29 okt. 1734 i Rønne; blev begravet den 5 nov. 1734.

  3. 6.  Christopher Hansen (søn af Peder Hansen Kofoed og Elisabeth Madsdatter Ravn).

    Notater:

    Fra Norman Lee Madsens database.

    Christopher blev gift med Barbara Andreasdatter Rosman. [Gruppeskema] [Familietavle]


  4. 7.  Barbara Andreasdatter Rosman

    Notater:

    Fra Norman Lee Madsens database.

    Børn:
    1. 3. Kirstine Christoffersdatter blev født i aug. 1684 i Rønne; døde den 14 okt. 1728 i 23. sgd. Kofoedgård, Østermarie Sogn.


Generation: 4

  1. 8.  Mads Pedersen Kofoed blev født cirka 1600 i 23. sgd. Kofoedgård, Østermarie Sogn (søn af Peder Poulsen Kofoed og Inger Pedersdatter); døde i 1646 i 23. sgd. Kofoedgård, Østermarie Sogn.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Beskæftigelse: Proprietær
    • Skifte: 2 nov. 1646

    Notater:

    Note(kopieret juli 2019 fra Norman Lee Madsens database)

    Mads Kofoed inherited ownership rights to Koefoedgård, which he took over with a deed of conveyance dated July 10, 1630, from his brother Oluf Kofoed, who had managed the farm while his brother Mads was under-age. Mads Kofoed was continually plagued by financial difficulties; on March1 3, 1624, he had to sell part ownership of a farm in Østerlars parish which was his wife's property. After his wife Karine Kofoed Hansdatter died (sometime between 1637 and 1645) his debt grew again, as he was obliged to pay out to his children their maternal inheritance.

    Mads Kofoed must have remarried, as court records from after his death in 1646 inform us that he left behind a widow named "Karrine Hansdatter". According to the probate the farm's buildings were old and in poor repair; the house and adjascent buildings were only appraised at 700 silver Daler.

    After he died probate was held on November 2, 1646, and it tells us that the farm buildings were very run-down and the total value of the property was not more than 700 silver Daler. Those who have studied his judgements have come away with the impression that he, as far as possible, supported the lower-courts and was often swayed by them. Also, it is noted that many of the officials for the lower-court seemed to gradually become members of the Kofoed-family!

    The evidence that Mads Kofoed's first wife, Karine, was a member of the Kofoed-family can be found in the above mention document dating March 13, 1624, wherein "Mads Kofoed af Østermarie Sogn paa min hustrus vegner "(Mads Kofoed of Østermarie parish on his wife's behalf) sold, along with his brothers-in-law, a farm in Østerlars to " deres bror, Peder Kofoed, Raadmand i Rønne" (their brother, Peder Kofoed, Alderman in Rønne). There is no known evidence as to the coat-of-arms or seal used by Mads Kofoed; however, since both his father's gravestone and his son Poul Kofoed Madsen, of Svaneke, used the cow-foot image we can assume that this was used by Mads Kofoed as well.

    From the Hammershus Regnskaber, 1631-1641:
    Mandtal och Forklarings Register offuer Spindpennge Skatten aff Hammershus Lehn, for Ao. 1637 och Anno 1638. . . . Østermarck Sogn: . . .23. Madz Kofod.

    From the Hammershus Ekstraskattemandtaller, 1640-1645:
    Mandtall och Schatte Register paa den Amindelige pendinge Schatt som Miening Bønder och Alffmue offuer Boringholmb, vdgaff thill Martiny Anno 1640. . . . Østermarck Sogenn: . . . 23. Jens Andersen.

    Mandtall och Skatte Register paa de Almindelige Pendinge Schatt som Kongl. May. och Adelens Bønder och Thienere offuer Hammershuus Leen paa Boringholmb vdgaff thil Johannes Daug Anno 1640. . . . Østermarch Sogen:. . . 23. Madz Kofod.

    Mandtal och Forklarings Register offuer Baadsmens Skatten aff Hammershus Lehn for Ao. 1640 til S. Johanni Dag. . . . Østermarck Sogen: . . . 23. Madz Kofoed.

    Mandtall och Skatte Register paa den Almindelige Pendinge Schatt som Kong. May. och Adelenhe Thienere offuer Borringholmbs Leen vdgaff till Michely Anno 1641. . . . Østermarck Sogenn: . . . 23. Madz Kofod.

    Mandtall och Schatte Register paa Fastelauffns Kongschatt Anno 1641 somBønder och Meeninge Alffmue offuer Boringholmbs Leen, vdgaff: . . .Østermarch Sogen: . . . 23. Jens Andersen.

    Mandtall och forklaring offuer Goedzmends schatten aff Boringholmbs Leenoch kiøbstede till Johanj 1641. . . . Østermarck Sogen: . . . 23. Madz Koefoed.

    Mandtall och Schatte Register paa din Almindelige Pendinge Schatt, somKongl. May. och Adelens Bønder och Thienere paa Boringholmb, wdgaff, til Fastelauffuen och Johany Anno 1642. . . . Østermarck Sogenn: . . . 23. Madz Kofod.

    Mandtal och Skatte Register paa dend almindelige pendinge skatt, somKongl. Maytts. och Adelens Bønder och Thiennere offuer Hammershus Lehnpaa Borringholmb wdgaff till Martinj Anno 1642. . . . Østermarck Sogen: .. . 23. Matz Kofod. . . . Møller Vden Auffl: Matz Kofod.

    Mandtall och forclarings register, paa Boedtzmends Schatten offuerBoringholms Leen, till S. Johanj daugh Anno 1642. . . . Østermarck Sogen:. . . 23. Mads Koefoed.

    Mandtal och Skatte Register paa dend Almindelige Pendinge Schatt somKongl. Maytt. och Adelens Bønder och Tiennere offuer Hammershuus Lehnnpaa Borringholmb, wdgaff till Johannj Anno 1643. . . . Østermarck Sogenn:. . . 23. Matz Kofod.

    Mandtall och Skatte Register paa den Almindelige Pendinge Schatt, somKongl. Maytt. och Adelens Bønder och Thienner offuer Hammershus Lehn paaBorringholm, vdgaff till Paasche Anno 1644. . . . Østermarch Sogen: . . .23. Matz Kofoed.

    From the Hammershus Ekstraskattemandtaller, 1646-1651:
    Mandtall och Schate Register paa dend Paabuene, Korn Schadt, som Ko. Maytts. och Adellens Bønder och tienere offuer Hammershuuszlehn paa Borringholmb, vdgaff til Santj Michels Daug Anno 1646. . . . Østermarck Sogen: . . . 23. Madz Koefoed.

    Mandtall och Schate Register, paa dend allmindelig kaaber schatt, som Ko. Ma. och Adelens Bønder och Tiennere offuer Hammerszhuusz Lehn paa Borringholmb, vdgaff til Sanctj Michels Dag Ao. 1646. . . . Østermark Sogen: . . . 23. Madz Koefoed.

    Mandtall och Schate Register paa dend Almindelige Pendinge Sckat, som Kong. Maytts. och Adelens Bønder och tienere offuer Hammerszhuusz Lehn paa Borigholmb, vdgaff till tuende terminer. Nemblig til Sanctj MichelsDaug och till Martinj Ao. 1646. . . . Østermark Sogen: . . . 23. Madz Koefoed.

    Mandtals register paa dend almindelig pendinge schatt; som Kongl. Maytts. och Adellens Bønder och tienere offuer Hammerszhuusz Lehn paa Boringholmb schulle vdgiffue dend halffue part till Michaelis och dend halffue part till Martini 1647. . . . Østermarck Sogen: . . . 23. Madz Koefoed.

    From the Hammershus Ekstraskattemandtaller, 1651-1659:
    Mandtal och forklaringh register offuer Baadzmend Schatten och Spindpenge aff Hammershus Lehn bereignet fra Philipi Jacobi 1658 til Phil. 1659. . .. Østermarch sogen: . . . 23. Madz Kofod.

    [Note: The above "mandtal og forklaring register over bådsmænd skatten og spindepenge" (census and register of the sailor's tax and spinning wages) appears to be based on taxpayers for the listed farms circa 1642, not 1658-59.]

    Richtig forteignelse, paa huis til mig er ytt och leffuerit, aff Østeroch Nørre Herridtz resstantz, som resterit och forfalden var udj de Suensches regerings tid som var før Anno 1658. . . . Østermarcher Sogen:. . . Den 23. Hans Kofod, penge - 2 Mk.

    From Bornholm's Jordebog, April 19, 1661:
    Suaneke: Peder Koefod. . . Tolff tønder. Pouel Koefod. . . Tiuge tønder.

    This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto,Ontario, Canada.

    Mads blev gift med Karine Hansdatter Kofoed cirka 1620. Karine (datter af Hans Madsen Kofoed og xxx Clausdatter Kjøller) blev født cirka 1602 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn; døde cirka 1640 i 23. sgd. Kofoedgård, Østermarie Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 9.  Karine Hansdatter Kofoed blev født cirka 1602 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn (datter af Hans Madsen Kofoed og xxx Clausdatter Kjøller); døde cirka 1640 i 23. sgd. Kofoedgård, Østermarie Sogn.

    Notater:

    Occupation: Land-owner (Proprietær)

    Børn:
    1. Peder Kofoed blev født cirka 1622 i Koefoedgård, Østermarie, Bornholm, Danmark; døde i 1687 i Svaneke, Bornholm, Danmark; blev begravet den 18 maj 1687 i Svaneke Churchyard, Bornholm.
    2. Johanne Madsdatter Kofoed blev født cirka 1625 i Koefoedgård, Østermarie, Bornholm, Danmark; døde i 1648-1691 i Kjøllergård, Østermarie, Bornholm, Danmark.
    3. Poul Madsen Kofoed blev født cirka 1630 i 23. sgd. Kofoedgård, Østermarie Sogn; døde i 1686 i Svaneke.
    4. 4. Hans Madsen Kofoed blev født den 24 dec. 1634 i 23. sgd. Kofoedgård, Østermarie Sogn; døde i 1704 i 23. sgd. Kofoedgård, Østermarie Sogn; blev begravet den 21 jan. 1704.
    5. Hans Kofoed Madsen blev født den 24 dec. 1634 i Koefoedgård, Østermarie, Bornholm, Danmark; døde i 1704 i Koefoedgård, Østermarie, Bornholm, Danmark; blev begravet den 21 jan. 1704 i Østermarie Churchyard, Bornholm.
    6. Elsebye Madsdatter Kofoed blev født cirka 1637 i Koefoedgård, Østermarie, Bornholm, Danmark; døde den 3 feb. 1672 i Svaneke, Bornholm, Danmark.

  3. 10.  Claus Hansen Kjøller blev født cirka 1595 i 13. sgd. Kølleregård, Ibsker Sogn; døde cirka 1666 i 22. sgd. Sjælegård, Østermarie Sogn.

    Claus blev gift med Boel Svendsdatter cirka 1635. Boel (datter af Svend Hansen) blev født cirka 1615 i 11. sgd. Døvregård, Bodilsker Sogn; døde i 1693 i 22. sgd. Sjælegård, Østermarie Sogn; blev begravet den 15 dec. 1693. [Gruppeskema] [Familietavle]


  4. 11.  Boel Svendsdatter blev født cirka 1615 i 11. sgd. Døvregård, Bodilsker Sogn (datter af Svend Hansen); døde i 1693 i 22. sgd. Sjælegård, Østermarie Sogn; blev begravet den 15 dec. 1693.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Skifte: 18 dec. 1693, 22. sgd. Sjælegård, Østermarie Sogn

    Notater:

    Skifte:
    Nr. 150.
    Side 257. 1693. 18 og 19. Dec.
    Boehl Svendsdatter, enke, 22. Sg. Øster Sogn.
    Afg.Claus Kjøller.
    3 søn. 4 døt.
    A: Jep Kjøller, Rø.
    B: Rasmus Kjøller, Bodilsker.
    C: Hans Kjøller, fenrich, Ibsker, død. 1 søn. 2 døt.
    1: Per Kjøller. Værge: Farbror, Jep Kjøller.
    2: Margrethe Hansdatter. Værge: Farbror, Rasmus Kjøller.
    3: Barta Hansdatter. Værge: Hans Kjøller, Klemensker.
    D: Anne Clausdatter, gm. Mogens Madsen, sognedegn, Poulsker.
    E: Karen ?, død, var gm. Hans Koefoed. 4 søn. 3 døt.
    1: Mads Koefoed, Almegård, Knudsker.
    2: Claus Koefoed, Maglegård, Øster Sogn.
    3: Poul Koefoed.
    4: Jørgen Koefoed. Værge: Far.
    5: Karen ?, gm. Mattias Carlsen, Nexø.
    6: Hanna ?, gm. Hans Koefoed, capitain, Eskegård, Pedersker.
    7: Kirstene Hans Koefodsdatter. Værge: Far.
    F: Elsebeth ?, enke, var gm. Afg. Niels Mogensen. Laugv: Hans Koefoed, capitain, Øster Sogn.
    G: Seigne ?, gm. Anders Thiesen, capitain, Svaneke.

    Børn:
    1. 5. Karen Clausdatter Kjøller blev født cirka 1636 i 13. sgd. Kølleregård, Ibsker Sogn; døde i 1693 i 23. sgd. Kofoedgård, Østermarie Sogn; blev begravet den 19 maj 1693.

  5. 12.  Peder Hansen Kofoed blev født den 15 jun. 1598 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn (søn af Hans Madsen Kofoed og xxx Clausdatter Kjøller); døde den 24 dec. 1648 i Lübeck, Tyskland.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Ane-nr.: Ane 11.1685 (Garde)

    Peder blev gift med Elisabeth Madsdatter Ravn den 17 jan. 1619. Elisabeth (datter af Mads Madsen Ravn og xxx Michelsdatter Hartwig) blev født cirka 1605 i Rønne; døde i sep. 1685 i Bornholm. [Gruppeskema] [Familietavle]


  6. 13.  Elisabeth Madsdatter Ravn blev født cirka 1605 i Rønne (datter af Mads Madsen Ravn og xxx Michelsdatter Hartwig); døde i sep. 1685 i Bornholm.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Ane-nr.: Ane 11.1686 (Garde)

    Notater:

    Reference: KG1

    Børn:
    1. Oluf Pedersen Kofoed blev født cirka 1624 i Rønne.
    2. Mads Pedersen Kofoed blev født i 1626 i Rønne; døde den 11 okt. 1677 i Rønne.
    3. Hans Pedersen Kofoed blev født cirka 1627 i Rønne; døde før 1681 i Rønne.
    4. Jens Pedersen Kofoed blev født den 3 nov. 1628 i Rønne; døde den 23 maj 1691 i 5. vgd. Maglegård, Østermarie Sogn.
    5. Claus Pedersen Kofoed blev født i 1630 i Rønne; døde efter 1650.
    6. Jørgen Pedersen Kofoed blev født i 1632 i Rønne.
    7. Maren Karrine Pedersdatter Kofoed blev født cirka 1634 i Rønne; døde i 1700.
    8. Boel Pedersdatter Kofoed blev født cirka 1635 i Rønne.
    9. Lisbeth Pedersdatter Kofoed blev født cirka 1637 i Rønne; døde i 1678 i 13. sgd. Fynegård, Knudsker Sogn.
    10. 6. Christopher Hansen


Generation: 5

  1. 16.  Peder Poulsen Kofoed blev født i 1548 i 23. sgd. Kofoedgård, Østermarie Sogn (søn af Poul Kofoed og nn Ibsdatter); døde i 1616 i 23. sgd. Kofoedgård, Østermarie Sogn.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Beskæftigelse: Proprietær

    Notater:

    Kure (23. sgd. Kofodsgård, Østermarie)

    Peder Kofoed var den første der med sikkerhed vides at have boet på Kofodsgård i Østermarie. Se "På sporet af de første Kofod'er" side 77.
    Efter Elsebeth Gagges død arvede han hendes særeje, da der ikke var mandlige arvinger efter hende. Det var 14.- 16.- 17. og 25. Vornedegårde i Aaker sogn. Lod i 1604 støbe en ny klokke til kirken i Østermarie.
    Peder Kofoed betegnede sig selv som frimand fra 1608 og førte et bomærke i sit segl. Han deltog i adelens hyldning af Prins Christian i Lund. Da han havde fået de 4 gårde med Elsebeth Gagge, der var en "frij Quinse", måtte han efter hendes og børnenes død ansøge kongen om tilladelse til at beholde disse gårde, hvilket blev ham bevilget i kongeligt brev dateret den 3. Juli 1598. I 1606 fik han chancen til at erhverve sig en rigtig frimandsgård, nemlig den ofte nævnte sædegaard, Baggård i Klemensker, som han købte af Niels Bagge. Nu kunne Peder Kofoed mødes på lige fod med de andre frimænd.
    Han blev begravet inde i Østermarie kirke med sine to hustruer. Ved alteret i den nedrevne Østermarie Kirke har der ligget en gravsten med initialerne "P.K." (Peder Kofoed) og foden af en ko i våbnet, "E.H.G.D." (Elsebeth Henning Gagges Datter) med et våben, muligvis Gaggernes våben og IPHD og et ukendt våben, men antagelig en gedekæbe, også kaldet en "hummerklo", som brugtes af Myreslægten. Våbenskjoldene fandtes på 3 kobberplader, der var boltet i gravstenen, men disse er bortkomne og der er kun hullerne tilbage i gravstenen. (Se Bornholms Kirker side 484.) -
    Peders anden hustru Inger Pedersdatter var datter af Peder Hansen Myhre, adelsmand, født på 6. Vdg. i Ibsker. Ejede bl. andet Myhreslægtens sædegaard 4. Vdg. Store Myregård i Aaker, som gik i arv til hans søster Mette Hansdatter Myhre, samt Simlegård i Klemensker, fordi han ikke havde nogle sønner. Det var hende, der antagelig brugte en geddekæbe i sit våbenskjold i gravstenen i den gamle Østermarie Kirke. (AaK)

    Note (Overført juli 2019 fra Norman Lee Madsens database)

    From the earliest records on Peder Kofoed we see that he was a "Selvejerbonde" (tax-paying freehold farm-owner) without the "Frimand" (freeman) privileges his cousins around Rønne enjoyed. Peder Kofoed fathered five children in his first marriage, to Elsebeth Gagge: one son and four daughters; she and all of their children died in 1585. After Elsebeth Gagge died he inherited her property, as she left no male child to inherit her property. The properties were the 14', 16', 17' and 25'Vornedegårde (Vdg.) in Åker parish (and as well he owned a mill). As Elsebeth Gagge's status was that of a "frij Quinse" (= fri Kvinde, a free woman) it was necessary to obtain Royal permission to keep the farms. This was granted to him by Royal decree on July 3, 1598; however, this did not make Peder a Freeman, but he did obtain something equally as good: The king's decree of July 3, 1598 (see below) gave him the right to own those farms "as free as anyone else on Bornholm owned his farm".

    From the "Urkunden zur Geschichte der Insel Bornholm 1327-1621: 1566 -1621", by Jens Rasmussen Hübertz, Volume 2, page 532:
    Nr. 377. 1598 3 Juli. Peder Koefod skal have sit Gods frit. Chr. IV etc. Peder Koefoed har ladet andrage, at han havde ægtet en fri Quinde, og med hende faaet noget Jordegods, og efter hendes Død arvet samme med hans Børn, og siden efter deres Død arvet disse; men hans Hustrues Broder, som er en Riddermands Mand, har gjort Fordring paa samme Gods. Da der imidlertid er giort dem en Contract imellem, at han maa beholde bemeldte Gods, om Kongen vil unde ham det, saa bevilges ham dette "och hand och hands Arffuinger dett saa friit att beholde, som andre der paa Landet der frie Folch ere", etc. (Langeb. og en anden Affkr. i Diplom. i Geh. Arch. Conf. Skaanske Reg. Nr. 3 fol. 70. a.)

    Christian IV's brother-in-law, the Holstein Duke Johan Adolf, a well educated and enlightened nobleman, visited Koefoedgård in 1602 together with five squires and their entourage: "as many as could be seated around four long tables". Although the affair totalled a hefty 22 Rigsdaler, Peder Kofoed could not but praise God for his good fortune in making the aquaintance of such an important and influential man. To do this he shared the cost of manufacturing a magnificient new bell dedicated to the church in Østermarie in 1604. It is one of two bells that ring for the people in Østermarie to this very day.

    It was unthinkable to have Koefoedgård converted to "frigård" (free-farm) status; however, as it was now established that Peder had the right to own Freeman's property, it was possible to obtain land already designated as such. Finally in 1606 he got the opportunity to buy the Freeman's estate of Baggegård in Klemensker parish. Now "Peder Kofoed af Baggaard" could met on equal footing with the other Freemen of Bornholm.

    In 1572 a meeting was held by Bornholm's Parliament to establish who had the right to the status of "frimand" on Bornholm. Of course, that meeting had a broader purpose: a war in which Lübeck and Denmark had fought side-by-side had ended two years previously, and there was another three years before the Lübeck 50 year claim to Bornholm was to expire; although Lübeck claimed that it had been given a further 50 years. In this predicament it was wise for the King to establish locally situated allies; and Bornholm's influential freemen, who normally would have been snubbed by the king and the true nobility, were now in a position to receive benevolent treatment from the Danish crown.

    At the "Frimandsmødet" held on September 6, 1572 there were 17 men namedas being in attendance: 1. Jacob Iversen, Landsdommer; 2. Mester Peder W(= Peder [Mogensen] Uf); the brothers 3. Peder Hansen; and 4. BentHansen; 5. Jørgen Pedersen; 6. Peder (Madsen) Kofoed; 7. Oluf Madsen; 8.Oluf Bagge; 9. Hans Mogensen, as he was away at the king's court he wasrepresented by his father Mogens Hansen; 10. Peder (Hansen) Myre; 11.Jørgen Gagge; 12. Berent Hansen (= Berild Hansen); 13. Laurids Pedersen;14. Jens (Madsen) Kofoed; 15. Christen (Clausen) Kiøller; 16. PederHansen (Uf); and 17. Hans (Madsen) Kofoed. Three advisers to the DanishParliment (Rigsråder) had been sent to preside over the meeting, namely:Biørn Kaas of Starupgaard, Biørn Andersen of Stenholt, and Jørgen Marsvinof Dybæk. The group expressed heartfelt and solemn words about faithfulservice to the crown; and it seems they had an inkling of things to come,and therefore begged the King not to let himself be "seduced" by Lübeck'srepresentative Sveder Ketting, "because you might expect that Lübeck onlyplotted to keep our island under their yoke." This was during the periodin which Bornholm was strongly under the influence (and rulership) of theHanseatic League free-city of Lübeck; the Bornholmers felt greatly putupon by the high taxes, unfair rules, and high-handedness of theLübeckers. Contrary to the opinion of latter historians they must haveconvinced the envoys, as on the 9th of September the freemen were grantedthe right to gather shipwrecks from the beaches, hunt in the woods, aswell as given full authority over their servants - a great victory forthe freemen.

    This is the first record in which we find the Kofoeds being mentioned as "frimænd". We know that they were related to Oluf Bagge and Peder Uf, and probably to several of the others. The question remains: did they already have claim to freeman status, or did they take advantage of the King's need for loyal followers - seeking acknowledgement of that status from their peers on Bornholm? It seems that they had to make certain commitments to the King in exchange for the full rights to freeman status.

    Peder Kofoed, named as a "Frimand", was one of the delegates who on May 6, 1608, in København, selected and confirmed Prince Christian as the future King of Denmark. He, along with four other Bornholmers, took part in the following festivities in Lund, Skåne province (now part of Sverige/Sweden), where the nobility swore their allegiance to Prince Christian in the year 1610.

    Their written authorization to attend reads as follows:
    "We, the hereafter stated signatories: Jens Kofoedt of Kyndegaard, Hanns Kofoedt of Blykobbegaard, Peder Koefoedt of Bagisgaard, Matz Koefoedt of Eskiilsgaard, and Niels Beriildsen of Gadebygaard, all Freemen of Borringholm, and present here together hereby declare. . . The honest and noble man: Hanns Lindenow, Commander of Hammershus Fortress, has according to our consent, requested these two persons: the honourable Hans and Poffuill Koefoedt to travel to Kiöbenhaffn with our authorized document and be our representatives (at Prince Christian's election). . .as further documentation we have in our own handwriting signed and sealed this our open-letter."

    The above letter is dated: "Borringholm, 6 Maij, Anno 1608" With the signatures of: Jenns Koefoedt, Hans Kofod, Peder Koefoedt, Matz Koefoedt, Jacob Køller, Hans Berillsenn, Niels Berendtzen.

    From the Hammershus Regnskaber, 1580-1617:
    Indtegtt och wdgifftt paa Hammershus Slott paa Borneholm paa Kong. May. wegne, thett aar fra Philippj Jacobj dag Ao. 1602 till Phillippj Jacobjdag Ao. 1603. . . . Penninge giffued for fremmede herrers fartering: Thend 24 December er giffuen Peder Koefoed for høgbaarne Hertug Johan Adolffs, och hans med haffuendis folckis fartering, wdj hans hus effter hans beuisis lydelse - 22 Rigs Daller.

    The above entry translated to English:
    Revenue and disbursements for Hammershus Castle on Bornholm on behalf of His Royal Majesty, in the year from May 1, 1602 until May 1, 1603. . . .Money given for foreign gentlemen's travel: On 24 December [1602] given by Peder Koefoed for high-born Duke Johan Adolf and his companion's travel, in his house after his proven testimony - 22 Rigsdaler.

    Indtegt och wdgifft paa Hammershus Slott paa Bornholmb paa Kong. Maiitz. wegne fra Philippi dag Anno 1607 och till Philippi Jacobi dag Anno 1608.. . . Indtegt Kong. Maiitz. och Kronens sagfaldt: . . . Opborridt aff Peder Koefoedtz dreng Peder Mogensen i Østermarck sogn for hand sloug Morten Staffensen - 1-1/2 Dr.

    The above entry translated to English:
    Revenue and disbursements for Hammershus Castle on Bornholm on behalf of His Royal Majesty from May 1, 1607 until May 1, 1608. . . . His Royal Mayesty and the Crown's revenue for transgressions: . . . Received from Peder Kofoed's servant Peder Mogensen of Østermarie parish because he struck Morten Staffensen - 1-1/2 Rigsdaler.

    Kong. Mayttz. Regenschaff, aff Hammershuus Slott och Lehn, fraa Philippi Jacobi Dag Anno 1610 och thill Aarsdagen Ao. 1611. . . . Annammidt thillsagefald: . . . Sønder Herridt: . . . Jep Buck i Boelsker sogen aff tingget for slagsmaaell med Peder Koefoedtzs bundesøehn, gaff der for - 2 RixDr., 1 Ortt.

    The above entry translated to English:
    His Royal Majesty's finanicial accounting, for Hammershus Castle and entailed estate, from May 1, 1610 until May 1, 1611. . . . Revenue fortransgressions: . . . Sønder District: . . . Jep Buck of Bodilsker parish fined for fighting with Peder Kofoed's tenant farmer's son, gave therefore - 2 Rigsdaler, 1 Ort.

    According to Julius Bidstrup's book on the "Family B" by the altar of the now demolished Østermarie Church there was a gravestone with three copperplates, the first with the initials "P.K.", for Peder Kofoed, which depicted his emblem: the hoof or "foot" of a cow ("foden af en kue" or"et koben"). The name Kofoed comes from the older name of "KoFod" (meaning "CowFoot"). The second plate was engraved "E.H.G.D." for: Elsebeth Henning Gagge's Daughter; her vertically divided emblem depicted a half mill-wheel (halv kaggehjul) and a chevron (sparre). The third was engraved "I.P.H.D." for: Inger Peder Hansen's Daughter; her emblem depicted what looked like a cheekbone (kindben), which has otherwise been described as a half lobster claw (halv hummerklo); Sigvard Mahler Dam has identified it as a pike's jawbone (geddekæft), stating that the "geddekæft" was a symbol of speed - as knights used to fasten the jawbone into the nostrils of their horses, so that they would run fast and wild. It seems that the old Bornholm Kofoed families used the cow-foot as their emblem; from obvious association with their name, rather than through their connection to the Duchy of Holstein. Besides the gravestone of Peder Kofoed, it can be seen in the seal of his brother the Mayor Esbern Kofoed used in 1595. From then on the cow-foot was used repeatedly by this branch of the Kofoed-family; among them his grandson Poul, the mayor of Svaneke, who in 1673 used a seal with the cow-foot image in the arms, above which sat a tiny, not too martial-looking helmet sprouting three flowers, and the initials "P.K.F.M." for: Poul KoeFoed Madsen.

    In May 6, 1608 he used a "lille kvist med kløveret" (small twig with a clover) as the image on his seal. It is curious that he did not make use of the cow-foot coat of arms, which was later placed upon his gravestone.

    In the old Østermarie Church there was an epitaph with the inscription:
    "Denne Tavle er opsat til ærlig og velagte Mands Peder Kofods Ihukommelse, som blev fød Aar efter Guds Byrd 1548 og døde 1616. Hands første Hustru ærlig og gudfrygtig Jomfru Elsebeth Henning Gagges Datter, med hvilcken hand levede i Ægteskab 10 Aar, avlede 5 Børn, 1 Søn og 4 Døttre. Hvilcke samt Moderen heden sove salig i Herren Anno 1585". (This Tablet is raised to the honest and respected man Peder Kofod's Memory, who was born in the year 1548 and died 1616. His first Wife honest and God fearing Miss Elsebeth Henning Gagge's Daughter, with whom he lived in Matrimony for 10 years, bearing 5 Children, 1 Son and 4Daughters. This same mother died in the Year of Our Lord 1585.)

    On Koefoedgård's church pew in Østermarie Church was carved a "P K" with a coat-of-arms with the "kofod" image and the year "1637" - the year suggests that this was carved for a son of the same name (who died in 1637 in Malmö). Upon the women's pew was carved "I P H D" and her coat-of-arms; the inscription on the pew informs us that the elderly "Inger Peder Hansens Datter" was still alive in 1637.

    In 1595 Hans Kofoed (c.1550-1623), of the "Rønne family" (Bidstrup's "Family A"), incorporated the emblem of a "gavlsparren" (a truss, otherwise known in heraldry as a chevron) in his seal; this later became the most widely incorporated image in later Kofoed seals and emblems. And that Hans Kofoed's eldest son Mads used this image in 1608.

    The "Danish Coat of Arms" registry shows that 18 families carry the truss as part of their coats of arms. The image of the truss seems to have come from the Uf family of Skåne. Noblemen of the Uf family settled on Bornholm around the year 1400, and quite a few of the native Bornholmer Kofoeds married into that family, and it seems that they adopted the Uf's coat of arms with its depiction of a "sparre". Later, as the "Rønne family" and the "Østermarie family" began to inter-marry the image of the chevron can be seen together with that of the "cow-foot".

    Reference: In "Familien Koefoed A og B" Julius Bidstrup (published 1886), Peder Kofoed's father was a Mads Kofoed, however according to later research done by Jørn Klindt it is proven that he was the son of Poul Kofoed; see "På spore af de første Kofod'er", by Jørn Klindt, published 1979 , page 77.

    This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada.

    Peder blev gift med Inger Pedersdatter cirka 1585 i Bornholm. Inger (datter af Peder Hansen) blev født cirka 1560 i Prgd. Vellensgård, Nyker Sogn; døde efter 1600 i Bornholm. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 17.  Inger Pedersdatter blev født cirka 1560 i Prgd. Vellensgård, Nyker Sogn (datter af Peder Hansen); døde efter 1600 i Bornholm.
    Børn:
    1. Poul Pedersen Kofoed blev født cirka 1586 i 23. sgd. Kofoedgård, Østermarie Sogn; døde efter 1620.
    2. Oluf Pedersen Kofoed blev født den 5 jun. 1588 i 23. sgd. Kofoedgård, Østermarie Sogn; døde den 24 feb. 1636 i Ystad.
    3. Peder Pedersen Kofoed blev født cirka 1589 i 23. sgd. Kofoedgård, Østermarie Sogn; døde i 1637 i Malmöhus Län, Skåne.
    4. Jacob Pedersen Kofoed blev født cirka 1591 i 23. sgd. Kofoedgård, Østermarie Sogn.
    5. Jørgen Pedersen Kofoed blev født cirka 1592 i 23. sgd. Kofoedgård, Østermarie Sogn; døde cirka 1641 i Slagelse.
    6. Boel Pedersdatter Kofoed blev født cirka 1594 i 23. sgd. Kofoedgård, Østermarie Sogn; døde efter 1662 i Bornholm.
    7. Elsebye Pedersdatter Kofoed blev født cirka 1596 i 23. sgd. Kofoedgård, Østermarie Sogn; døde cirka 1630 i Prgd. Gadebygård, Østermarie Sogn.
    8. Anne Pedersdatter Kofoed blev født cirka 1598 i 23. sgd. Kofoedgård, Østermarie Sogn; døde i UNKNOWN.
    9. 8. Mads Pedersen Kofoed blev født cirka 1600 i 23. sgd. Kofoedgård, Østermarie Sogn; døde i 1646 i 23. sgd. Kofoedgård, Østermarie Sogn.

  3. 18.  Hans Madsen Kofoed blev født cirka 1550 i Rønne (søn af Mads Jensen Kofoed og Gunhild Uf); døde i 1623 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Beskæftigelse: Land-owner (Proprietær)
    • Ane-nr.: Ane 12.3369 (Garde)
    • Ane-nr.: Ane 12.3413 (Garde)
    • Ane-nr.: Ane 13.4485 (Sommer)

    Notater:

    Note(kopieret juli 2019 fra Norman Lee Madsens database9

    Hans Kofoed, as the owner of Heslegård, 21 Vdg. a "fri vornedegård" (freehold farm), and Knæbjerghus, both in Østerlars parish, participated in the Freeman status meeting in 1572. In 1586 he is recorded as living in Rønne, and in 1590 and 1608 as the owner of the Freeman's estate Blykobbegård in Nyker parish.

    Hans Kofoed is recorded in Bornholm's Jordebog as the taxpayer for Rosmannegård, 27' Slg. Knudsker, in 1611; and as the taxpayer for 26'Slg. Knudsker (part of the Store Almegård estate) in 1617, and in the Hammershus Regnskaber, 1617-1631 as being "Hans Koefoed aff Knudsker Sogen", one of the men presiding on February 14, 1625 over the division of the estate of Christopher Olsen's wife Seigne, who had been beheaded for witchcraft.

    Sigvard Mahler Dam states, in "Over Hals og hoved" (published in SAXO, 1991), that he discovered that in 1666 there was a case in court concerning the estate of the deceased widow Christine Kiøller (died 1665), in which Hans Olufsen Kofoed, the grandson of Hans (Madsen)Kofoed, states that he is as close an heir after Christine Kiøller as her guardian Claus Kames. Christine is the daughter of Christen Clausen Køller (died circa 1582) and Margrethe Mogensdatter Uf, of Store Hallegård in Olsker.

    Sigvard notes that Hans Kofoed named a son Claus, and another son Jacob, which up to that point had not been given names used by the Kofoed-family. Since Christen Clausen Køller had named a son Jacob, Sigvard speculates that Claus and Jacob are Køller family names. Sigvard also notes that Christine Kiøller's brother Christen Clausen Kiøller (junior) signed documents in 1624 and 1628, while he was Bornholm's chiefjustice, which concerned the Kofoed family. (This information was first published in Julius Bidstrup's book on Kofoed family A.)

    Based on the above, Sigvard suggests that Hans Kofoed's wife may have been the daughter of Christen Clausen Køller (senior) and Margrethe Mogensdatter Uf. (Or possibly it is Hans Olufsen Kofoed's mother Sidsele who is the relative of Christine Kiøller? - Norman Madsen)

    However, it seems just as possible that Hans Kofoed's wife was the half-sister of Christen Clausen Køller (died circa 1582, of Store Hallegård in Olsker). According to Edvard Skovgaard, in "1000 Aner til en Skovgårdsslægt" (pub. 1989), Christen Clausen Køller is the son of a Claus Köller (from Pomerania) and Margarete von Schinckel. Possibly "Margarete von Schinckel" is the same person as the wife of Claus Clausen Kames, namely "Margrethe" (died May 10, 1693) of Rønne? Claus Clausen Kames and Margrethe are said to be the grandparents of the Claus Kames mentioned in the 1666 court case. - Norman Lee Madsen, January 28, 2003.

    At the "Frimandsmødet" held on September 6, 1572 there were 17 men named as being in attendance: 1. Jacob Iversen, Landsdommer; 2. Mester Peder W(= Peder [Mogensen] Uf); the brothers 3. Peder Hansen; and 4. Bent Hansen; 5. Jørgen Pedersen; 6. Peder (Madsen) Kofoed; 7. Oluf Madsen; 8.Oluf Bagge; 9. Hans Mogensen, as he was away at the king's court he was represented by his father Mogens Hansen; 10. Peder (Hansen) Myre; 11. Jørgen Gagge; 12. Berent Hansen (= Berild Hansen); 13. Laurids Pedersen; 14. Jens (Madsen) Kofoed; 15. Christen (Clausen) Kiøller; 16. Peder Hansen (Uf); and 17. Hans (Madsen) Kofoed. Three advisers to the Danish Parliment (Rigsråder) had been sent to preside over the meeting, namely: Biørn Kaas of Starupgaard, Biørn Andersen of Stenholt, and Jørgen Marsvin of Dybæk. The group expressed heartfelt and solemn words about faithful service to the crown; and it seems they had an inkling of things to come, and therefore begged the King not to let himself be "seduced" by Lübeck's representative Sveder Ketting, "because you might expect that Lübeck only plotted to keep our island under their yoke." This was during the period in which Bornholm was strongly under the influence (and rulership) of the Hanseatic League free-city of Lübeck; the Bornholmers felt greatly put upon by the high taxes, unfair rules, and high-handedness of the Lübeckers. Contrary to the opinion of latter historians they must have convinced the envoys, as on the 9th of September the freemen were granted the right to gather shipwrecks from the beaches, hunt in the woods, as well as given full authority over their servants - a great victory for the freemen.

    Hans Kofoed is known to have been living in Rønne in 1586, and to have been to owner of Heslegård, 21' Vdg. Østerlars parish. Hans Kofoed, named as a "Frimand", was one of the delegates who on May 6, 1608, in København, selected and confirmed Prince Christian as the future King of Denmark. He also, along with Peder (Poulsen) Kofoed (1548-1616), took part in the following festivities in Lund, Skåne (now part of Sverige/Sweden), where the nobility swore their allegiance to Prince Christian in the year 1610.

    Their written authorization to attend is stated as follows:
    "We, the hereafter stated signatories: Jens Kofoedt of Kyndegaard, Hanns Kofoedt of Blykobbegaard, Peder Koefoedt of Bagisgaard, Matz Koefoedt of Eskiilsgaard, and Niels Beriildsen of Gadebygaard, all Freemen of Borringholm, and present here together hereby declare. . . The honest and noble man: Hanns Lindenow, Commander of Hammershus Fortress, has according to our consent, requested these two persons: the honourable Hans and Poffuill Koefoedt to travel to Kiöbenhaffn with our authorized document and be our representatives (at Prince Christian's election). . .as further documentation we have in our own handwriting signed and sealed this our open-letter."

    The above letter is dated: "Borringholm, 6 Maij, Anno 1608" With the signatures of: Jenns Koefoedt, Hans Kofod, Peder Koefoedt, Matz Koefoedt, Jacob Køller, Hans Berillsenn, Niels Berendtzen. (Jørn Klindt notes that Hans Kofoed's signature is not like that of his brother the Judge Jens Kofoed - the Judge was experienced and fluent at handwritting – while Hans Kofoed, being a farmer, was unaccustomed to feather and ink, which easily made blotches!)

    From the seven seals affixed we can see that Jens Kofoed and Hans Kofoed, and Hans Kofoed's son Mads, used the "Sparre" (Chevron) image in their seals, but Peder Kofoed did not -- his seal was simply marked "P.K." Also, note that "Borringholm" and "Kiöbenhaffn" are the old style spellings of Bornholm and København (Copenhagen).

    In 1595 Hans Kofoed had incorporated the image of a chevron (gavlsparren) in his seal; this later became the most widely incorporated image in later Kofoed seals. The "sparre" was the symbol used by his mother Gunhild's family in their coat of arms. His eldest son Mads Kofoed used this image from 1608, and his descendants (the "Rønne family" or "branch B" as this line of the family was referred to by Julius Bidstrup) used it as well.

    Hans Kofoed at one point held the position of churchwarden (kirkeværge) for Nyker parish. He lived long enough to see his children prosper; they were privileged to have been born as freemen and have wealthy and influential relations. Through marriages they further built up their family position.

    The "Danish Coat of Arms" registry includes no less than 18 familie scarrying the "sparre" (chevron) as part of their coat of arms. The image of the chevron used by the Rønne branch of the Kofoed-family seems to have come to it via the Uf-family of Skåne province. Noblemen of the Uf-family settled on Bornholm around the year 1400, and when the Mads Kofoed married into that family it seems that his descendants adopted the Uf's coat of arms with its depiction of a "sparre" (chevron). Later, as the "Rønne family" and the "Østermarie family" began to inter-marry the image of the chevron can be seen together with the cow-foot image of the Østermarie line descended from Poul Kofoed (-1549-1572-) of Kofoedgård in Østermarie parish.

    From the book "Danske adelsvåbener, en heraldisk nøgle", Politikens Forlag, 1973, København:
    Kofod. Et koben. Farver og eventuel hjelmfigur kendes ikke. Markvard Kofod, væbner, 1378; afkom ukendt. NDA side 151.

    (Translated to english:)
    Kofod. On the shield a cow-foot. Colours and eventual helmet-design unknown. Markvard Kofod, arms carrier in 1378; no known descendants. NDA page 151.

    According to Sigvard Mahler Dam's article "De bornholmske væbnerslægter Uf og Splid - noget nyt om deres våbener", (Heraldisk Tidsskrift, 1982), the Kofoed-family's arms carried a blue chevron on a red background, with 2 white vesselhorns on the helmet, and that "Danmarks Kirker", volume 7, Bornholm, tells the same, but incorrectly lists the arms as the belonging to the Gagge-family.

    From the Hammershus Regnskaber, 1580-1617:
    Hendrick Brahes Regenschaff aff Hammershus paa Borringholm fran Philippi Jacobj dag 1585 thill Philippi Jacobj dag âo. 1586. . . . Inndtegttpennge før sagefaldt: . . . Anndamit ieg aff Hans Sabell ibidem [Rønde]før hand slo Hanns Kuofoedh ibidem [Rønde] - 1-1/2 Daller.

    The above entry translated to English:
    Henrik Brahe's financial accounting for Hammershus on Bornholm from May1, 1585 until May 1, 1586. . . . Accounts Receivable for transgressions:. . . I received from Hans Sabell of Rønne because he struck Hans Kofoedof Rønne - 1-1/2 Rigsdaler.

    From the Hammershus Regnskaber, 1617-1631:
    Wy effterskreffne Peder Andersøen, aff Nelausker Sogen, Herridtsfogitt paa Borrenholm Peder Andersøen, Mads Jensøen, Hans Koefoed aff Knudsker Sogen, bekiender och witterligtt gør for alle, och aff Knud Jensøen Kongl. May. Ridefogitt her sammestedts, att werre tikriste och befallid att verre tilstede paa skifftte som bemeltte Knud Jensøen, paa Kongl.May. och sin gunstige horris wegne loid holde, med Cristoffer Olsøen aff Knudsker Sogen efftter sin hustru som wdj troldomb wor kyndige, och derforre bleff dømbtt och heden rett. Huor ouffuer hindis houffuedloid komb wdj Kongens werge, saa ere wj bemeltte mend wdj Jens Søffrensøn Borgemester wdj Rønde, Fock Saffraff Raadmand ibid., samme fleregottfolck derris neruerilse den 14 February neruerende aar 1625 i forhne Cristoffer Olsøns gaard, forsamblede fornhe ørinde, och vereff attwdrotte. - Och for dett første ør wdj worris neruerilse oprognitt huiswitterlig gield och børnegoeds som med rette aff fellidsboe kundefordris. Huilkid er wdj tre ware korn och en partt fæ, forloddiswdtagitt, och siden er boed mitt; the skifft, och Kongl. May. part straxpersileris andteginde och aff os worderrid, som følger: . . . . Naar affforhne summa penge fratagis huis som paa Seyne Cristoffers er bekostidoch anvoret for hun først bleff behofftid, och indtil hun bleff hedenrettid, saa och fogdens penninge: . . . Erlige och welarte mend, Jens Søfrensøn Borgemester och Fock Saffraff Raadmand i Rønde, som och hoisworre, medois till witterlighed att beseylle, Datum Rønde den 15 FebruaryAnno 1625.

    This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada.

    Hans blev gift med xxx Clausdatter Kjøller før 1585. xxx (datter af Claus Köller og Margrethe von Schinckel) blev født før 1566 i Prgd. Skovsholm, Ibsker Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]


  4. 19.  xxx Clausdatter Kjøller blev født før 1566 i Prgd. Skovsholm, Ibsker Sogn (datter af Claus Köller og Margrethe von Schinckel).

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Ane-nr.: Ane 12.3370 (Garde)
    • Ane-nr.: Ane 12.3414 (Garde)
    • Ane-nr.: Ane 13.4486 (Sommer)

    Børn:
    1. Jacob Hansen Kofoed blev født før 1585 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn; døde i 1646 i Prgd. Kyndegård, Nyker Sogn.
    2. Mads Hansen Kofoed blev født cirka 1588 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn; døde den 2 nov. 1646 i Prgd. Vellensgård, Nyker Sogn.
    3. Claus Hansen Kofoed blev født cirka 1582 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn; døde cirka 1658 i 50. sgd. Ladegård, Klemensker Sogn.
    4. Oluf Hansen Kofoed blev født cirka 1593 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn; døde i 1641 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn.
    5. 12. Peder Hansen Kofoed blev født den 15 jun. 1598 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn; døde den 24 dec. 1648 i Lübeck, Tyskland.
    6. 9. Karine Hansdatter Kofoed blev født cirka 1602 i Prgd. Blykobbegård, Nyker Sogn; døde cirka 1640 i 23. sgd. Kofoedgård, Østermarie Sogn.
    7. Karine Hansdatter Kofoed blev født cirka 1602 i Blykobbegård, Nyker, Bornholm, Danmark; døde cirka 1640 i 23. sgd. Kofoedgård, Østermarie Sogn.

  5. 22.  Svend Hansen blev født cirka 1570 i Bornholm; døde efter 1647 i 11. sgd. Døvregård, Bodilsker Sogn.

    Notater:

    The Østre Herred Tingbog informs us that Boel Svendsdatter, wife of ClausKjøller, after a verdict in 1676 by 12 "Samfrænder" (kinsmen) got hershare in 11' Slg Bodilsker: ". . . Boel sl. Claus Kiøllers. . .Jordepenge som hun arfuede efter sin sal. fader Suend Hansen. . . PerJensen søn af Jens Suendsen. . .". This tells us that Boel Svendsdatteris the daughter of Svend Hansen of Døvregård, 11' Slg. Bodilsker. Thetaxation lists in Bornholm's "Lensregnskaberne" (estate account books)lists a Svend Hansen as the taxpayer at 11' Slg. Bodilsker for the period1598-99, 1617, 1623, 1624 and 1629. The Hammershus Regnskaber lists himas the taxpayer in 1637-38. And that the previous taxpayer for the farmwas a Hans Lauridsen (possibly the father of Svend Hansen?), and thatafter Svend Hansen a Jens Svendsen was the tax-payer in 1648. The 1662land-book (Jordebog) shows Jens Svendsen as the taxpayer for the farm.

    From the Hammershus Regnskaber, 1631-1641:
    Vij effterschreffnne 8 mend, som ehr Siffuer Hansenn, Suend Hansenn, HansRasmusenn, Knud Olluffsønn, Mickell Hansenn, Lauridz Arristsønn, HansOlluffsønn, Olluff Jensenn, alle boendes mend her i Sønder Herritt herpaa Borringholmb. Kiendes och giørre vitterligtt att aar effter gudzbyrd1631 den 26 Jullii indenn Sønder Herridz ting erre vii formelte 8 mend ogkraffde aff Chrestoffer Madtzenn Herridzfugett effter Ærlig och VelagttKnud Christensens Konig. Maayst. Ridefugett befalling. Belanende attschulle grandske och besigtte en øde gords grund i Boelscher Sogenligendes som ehr den 12 udi tallett. Huelken øde och for fallenne gord.. . Dattum ut Supra.

    Mandtal och Forklarings Register offuer Spindpennge Skatten affHammershus Lehn, for Ao. 1637 och Anno 1638. . . . Boelschier Sogen: . .. 11. Suend Hansen.

    From the Hammershus Ekstraskattemandtaller, 1640-1645:
    Mandtall och Schatte Register paa den Amindelige pendinge Schatt somMiening Bønder och Alffmue offuer Boringholmb, vdgaff thill Martiny Anno1640. . . . Boelschier Sogen: . . . 11. Suend Hansen.

    Mandtall och Skatte Register paa de Almindelige Pendinge Schatt somKongl. May. och Adelens Bønder och Thienere offuer Hammershuus Leen paaBoringholmb vdgaff thil Johannes Daug Anno 1640. . . . Boelschier Sogen:. . . 11. Suend Hansen.

    Mandtal och Forklarings Register offuer Baadsmens Skatten aff HammershusLehn for Ao. 1640 til S. Johanni Dag. . . . Boelschier Sogen: . . . 11.Suend Hansen.

    Mandtall och Skatte Register paa den Almindelige Pendinge Schatt somKong. May. och Adelenhe Thienere offuer Borringholmbs Leen vdgaff tillMichely Anno 1641. . . . Boelschier Sogenn: . . . 11. Suend Hansen.

    Mandtall och Schatte Register paa Fastelauffns Kongschatt Anno 1641 somBønder och Meeninge Alffmue offuer Boringholmbs Leen, vdgaff: . . .Boelschier Sogen: . . . 11. Suend Hansen.

    Mandtall och forklaring offuer Goedzmends schatten aff Boringholmbs Leenoch kiøbstede till Johanj 1641. . . . Boelschier Sogen: . . . 11. SuendHansen.

    Mandtall och Schatte Register paa din Almindelige Pendinge Schatt, somKongl. May. och Adelens Bønder och Thienere paa Boringholmb, wdgaff, tilFastelauffuen och Johany Anno 1642. . . . Boelschier Sogen: . . . 11.Suend Hansen.

    Mandtal och Skatte Register paa dend almindelige pendinge skatt, somKongl. Maytts. och Adelens Bønder och Thiennere offuer Hammershus Lehnpaa Borringholmb wdgaff till Martinj Anno 1642. . . . Boelschier Sogen: .. . 11. Suend Hansen.

    Mandtall och forclarings register, paa Boedtzmends Schatten offuerBoringholms Leen, till S. Johanj daugh Anno 1642. . . . BoelschierSogenn: . . . 11. Suend Hansen.

    Mandtal och Skatte Register paa dend Almindelige Pendinge Schatt somKongl. Maytt. och Adelens Bønder och Tiennere offuer Hammershuus Lehnnpaa Borringholmb, wdgaff till Johannj Anno 1643. . . . Boelschier Sogen:. . . 11. Suend Hansen.

    Mandtall och Skatte Register paa den Almindelige Pendinge Schatt, somKongl. Maytt. och Adelens Bønder och Thienner offuer Hammershus Lehn paaBorringholm, vdgaff till Paasche Anno 1644. . . . Boelscher Sogen: . . .11. Suend Hansen.

    From the Hammershus Ekstraskattemandtaller, 1646-1651:
    Mandtall och Schate Register paa dend Paabuene, Korn Schadt, som Ko.Maytts. och Adellens Bønder och tienere offuer Hammershuuszlehn paaBorringholmb, vdgaff til Santj Michels Daug Anno 1646. . . . BoelschierSogenn: . . . 11. Suend Hansen.

    Mandtall och Schate Register, paa dend allmindelig kaaber schatt, som Ko.Ma. och Adelens Bønder och Tiennere offuer Hammerszhuusz Lehn paaBorringholmb, vdgaff til Sanctj Michels Dag Ao. 1646. . . . BoelschierSogen: . . . 11. Suend Hansen.

    Mandtall och Schate Register paa dend Almindelige Pendinge Sckat, somKong. Maytts. och Adelens Bønder och tienere offuer Hammerszhuusz Lehnpaa Borigholmb, vdgaff till tuende terminer. Nemblig til Sanctj MichelsDaug och till Martinj Ao. 1646. . . . Boelschier Sogen: . . . 11. SuendHansen.

    Mandtals register paa dend almindelig pendinge schatt; som Kongl. Maytts.och Adellens Bønder och tienere offuer Hammerszhuusz Lehn paa Boringholmbschulle vdgiffue dend halffue part till Michaelis och dend halffue parttill Martini 1647. . . . Boelschier Sogen: . . . 11. Suend Hansen.

    From Bornholm's Jordebog of 1658, compiled during the Swedish occupationof the island:
    Sönder Häradh, Boelschier Sochn, Skattehemman, Nr. 11: Esbiörn Hansen. .. 18 Daler, 11 Öre, 18 Penningar.

    From the Hammershus Ekstraskattemandtaller, 1651-1659:
    Mandtal och forklaringh register offuer Baadzmend Schatten och Spindpengeaff Hammershus Lehn bereignet fra Philipi Jacobi 1658 til Phil. 1659. . .. Boelschier sogn: . . . 11. Suend Hansen.

    [Note: The above "mandtal og forklaring register over bådsmænd skatten ogspindepenge" (census and register of the sailor's tax and spinning wages)appears to be based on taxpayers for the listed farms circa 1642, not1658-59.]

    From Bornholm's Jordebog of 1662:
    Sønder Herridt, Boelschier Sogn, Bunde, Nr. 11: Jens Svendsen.

    From the Øster Herred Tingbog 1674-1681:
    September 4, 1676, page 66b: Niels Hansen i Bolskiersogen beuiste medHans Laursen og Jep Andersen begge boende ibid. at haffue i rette stefntPer Jensen, Jens Suendtz søn som tien till Villem Clausen i Rønne tillvidnes biurd at paa hørre eftter Velb. Landtz Dommers domb og tings vindeder eftter at for huer. Ilige maade Hans Jensen og Madtz Hansen at hafuei rette stefnt Boel sl. Claus Køllers i Østermarksogn saauelsom hindeslaug verge Captein Hans Koefoed ibid. at vedstaae deres sandhed om dijorde penge som hun arffuede eftter sin sl. fader Suend Hansen huisarffue part Mons Hansen paa Jens Suendtzens vegne hafde betalt da fremkom Søfren Monsen i Østermarksogn paa Hans Koefoedtz vegne eftter HansKofodtz egen begiering og paa hans vegne suared at hans hustru moder BoelClaus Køllers hafde annamet sin anpart eftter en 12 sambfrenders domb afden 11 gaard i Bolskiersogen som Mons Hansen haffre udlagt. JensMortensen i Ibskiersogen i rettelagde ett skiftte bref dat. den 8 Marti1658 lest og paaskreffuet. Noch i rette lagde i handskreftt dat. 1654den 20 Febr. lest og paaskrefuet og rester endnu forhen 12 Dr. af enbroder part som Jens Mortensen verger forre till hører sl. NielsChrestensens søn som var hans moders jorde penge, det andet haffr MonsHansen betalt saa ner som 18 Dr. som handskreffen om formelder. Huoreftter Niels Hansen var et u-villigt tings vinde begierendes. Hans Ibsenblef endnu anden gang forrelagt at clarere eller af betalle till nesteting eller da lide domb.

    This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto,Ontario, Canada.

    Bopæl:
    Døvregård, 11' Slg. Bodilsker, Bornholm

    Børn:
    1. Jens Svendsen blev født cirka 1600 i 11. sgd. Døvregård, Bodilsker Sogn; døde i 1654-1676 i 11. sgd. Døvregård, Bodilsker Sogn.
    2. 11. Boel Svendsdatter blev født cirka 1615 i 11. sgd. Døvregård, Bodilsker Sogn; døde i 1693 i 22. sgd. Sjælegård, Østermarie Sogn; blev begravet den 15 dec. 1693.

  6. 26.  Mads Madsen Ravn blev født cirka 1575 i Præstegården, Povlsker Sogn (søn af Mads Ravn); døde efter 1605 i Bornholm.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Ane-nr.: Ane 12.3371 (Garde)

    Notater:

    Occupation: Mayor (Borgmester) of Rønne.
    Reference: KG1 note
    In 1598/99 Mads Ravn is recorded as being a merchant and skipper in
    Rønne. In 1608 he was Mayor for Rønne township.

    Mads blev gift med xxx Michelsdatter Hartwig cirka 1600 i Bornholm. xxx (datter af Michel Michelsen Hartwig) blev født cirka 1582 i Rønne; døde efter 1605 i Bornholm. [Gruppeskema] [Familietavle]


  7. 27.  xxx Michelsdatter Hartwig blev født cirka 1582 i Rønne (datter af Michel Michelsen Hartwig); døde efter 1605 i Bornholm.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Ane-nr.: Ane 12.3372 (Garde)

    Notater:

    Reference: KG1

    Børn:
    1. Mads Madsen Ravn blev født cirka 1600 i Rønne.
    2. Michel Madsen Ravn blev født cirka 1603 i Rønne.
    3. 13. Elisabeth Madsdatter Ravn blev født cirka 1605 i Rønne; døde i sep. 1685 i Bornholm.