Inge Eriksdatter

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 24.xxx

Familie/Ægtefælle/Partner: Asser Skjalmsen Rig. Asser (søn af Skjalm Tokesen Hvide og Signe Asbjørnsdatter) blev født før 1084; døde cirka 1151 i Sorø, Sjælland. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Esbern Assersen Snarre blev født den 30 okt. 1128 i Fjenneslev, Sjælland; døde i 1204 i Søbygård.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 25.xxx

Notater:

Jarl af Falster 1131-1145

Erik blev gift med Cecilie Knudsdatter. Cecilie (datter af Knud 2. den Hellige og Adele af Flandern) blev født før 1086. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 25.xxx

Notater:

Date of residence: 1131
Place of residence: Florina
Efter Knuds drab, fulgte hun med hans bror Erik (senere Ejegod) til
Sverige, hvor hun blev gift med en svensk Erik, der senere blev jarl
af Falster.
(Kilde: Salmonsens Konversations Leksikon, 2' udg. 1915-1930)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Konge af Danmark
• Ane-nr.: Ane 26.xxx

Notater:

Date of residence: 1080
Place of residence: Konge af Danmark
Knud må antages at være født omkring 1042 som den næstældste af Svend
Estridsens (Ulfsøn) mange frillesønner, hvilket vil sige, at moderens
navn er ukendt. Efter sin ældre halvbroders, Harald Hens, død i 1080
bliver han valgt til konge i Danmark, efter i sine yngre år, bla i
1067 og 1075, at have deltaget i togter mod England, idet faderen
fastholdt sit krav på den engelske krone. Han søgte at styrke
kongemagten langt ud over det dengang normale, og desuden at give
kirken privillegier, bla ved at indfore tiende (10% høstskat til
kirken). Hermed kom han i konflikt med landets gamle love, og fik et
stort jysk oprør imod sig. Han var stærk i troen, fastede strengt og
lod sig piske. Hans gavebrev 1085 til domkirken i Lund, hvor han
skænker den mange gårde, er det første danske skrift (udover
runeteksterne). Her skriver han sig Knud den 4': 'ego Cnuto quartus'.
(Kilde: NC Skouvig: Hardeknud I og Hardsyssel. 1977)

Den 10 jul 1086 bliver han dræbt foran alteret i Albanikirken i
Odense, og han jordes i den gamle trækirkes lerstampede gulv. I
foråret 1095 bliver han løftet af graven og henlægges i en
stensarkofag, som bliver nedsat midlertidigt i krypten til den
kvaderstenskirke, som han selv havde taget initiativ til at lade
opføre. Den 19 apr 1100 bliver hans jordiske rester som relikvier, i
forbindelse med hans kanonisering som helgen, overflyttet fra
stenkisten til det nyfremstillede helgenskrin på højalteret i den nu
færdigbyggede kirke, der indvies til Vor Frue, sankt Alban og sankt
Knud. I 1095 var der i stenkisten blevet nedlagt en metalplade, som
blev overført til helgenskrinet, med en tekst der uden tvivl er
udarbejdet af en af de engelske munke, der i årene før
århundredeskiftet var indkaldt fra benediktinerklostret Evesham i
England, og som på moderne dansk lyder således:
"År 1086 efter herrens menneskevorden måtte i byen Odense de danskes
berømmelige konge og førstemartyr Knud for sin iver for den
kristelige religion og sine retfærdighedsgerninger i den kirke, der
var viet til den hellige martyr Albanus, som kort forud ved ham selv
var overført fra England til Danmark, da han efter bekendelsen af
sine synder var styrket med Herrens legemes sakrament og foran
alteret, med armene udbredt på jorden i form af et kors, var blevet
stunget i siden med en lanse, den 10. Juli og den sjette ugedag lide
døden for Kristus og gik til hvile i ham. Dræbte blev også sammesteds


med ham hans broder, efter sit sit navn og ved martyriets nåde
Benedictus og hans 17 medstridere, nemlig Asmund, Blakke, Svend,
Agge, Thurgot, Bernhard, Gudmer, Æskil, Toke, Palne, Atte, Sune,
Rosten, Milo, Radulf, en anden Thurgot og Vilgrip. Ligesom alle disse


ved Guds nåde har været fæller med deres konge og herre i martyriets
lidelser, således skal de efter fortjeneste blive delagtige med ham i


trøsten og lønnen." Knuds biografi blev skrevet i 1120'erne af den
engelskfødte munk Ælnod.
(Kilde: Dahl & Engelstoft: Dansk Biografisk Håndleksikon. 1920-26)
(Kilde: Salmonsens Konversations Leksikon, 2' udg. 1915-1930)
(Kilde: O.H. Toftegaards samling)
(Henv: Knudsbogen. 1986)
Fra Steen Thomsens database dec 1997

Knud blev gift med Adele af Flandern i 1081. Adele blev født i 1065 i Flandern, Holland; døde i apr. 1115 i Apulien, Italien. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 26.xxx

Notater:

Fra Bjarne Kofoeds database:

Iflg. Knuds-bogen (Odense 1986) var Edel grevedatter fra Flandern.
Hendes fader var grev Robert i af Flandern. hun var for så vidt af
kejserlig æt, idet den Flanderske greve på mødrene side nedstammede
fra Karolingerne. Edel var opkaldt efter sin farmoder, en datter af
kong Robert I af Frankrig. Efter Knuds drab i 1086 rejser hun med
sønnen Karl til Flandern, hvor hun levede i 5 år, indtil hun i 1091
el 92 blev gift med hertug Roger af Apulien, en son af Robert
Guiscard, med hvem hun fik 3 sønner, hvoraf den ene, Vilhelm, i 1111
efterfulgte sin fader som hertug. Roger opnåede ikke så stor en
berømmelse blandt normannerne i syditalien som farbroderen Roger, der


erobrede Sicilien, og hvis søn 1130 blev konge af Syditalien som
Roger II. Edel dør i 1115. Da man ikke kender hendes alder ved døden,


kan det ikke udregnes, hvornår hun er født, men det er nok mellem
1062 og 1064.
(Kilde: O.H. Toftegaards samling)
(Kilde: Dahl & Engelstoft: Dansk Biografisk Håndleksikon. 1920-26)
Fra Steen Thomsens database dec 1997

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Konge af Danmark
• Ane-nr.: Ane 29.xxx

Notater:

Fra Bjarne Kofoeds database:

Date of residence: 1047
Place of residence: Konge af Danmark

Svend Estridsen er den eneste danske konge, der er opkaldt efter sin mor. Dette utvivlsomt fordi hun som søster til Knud den Store gav Svend arveret til den danske trone.
Blev født i England og fik som kristent dåbsnavn Magnus. Han voksede op i England, til trods for, at hans far Ulf i 1024 blev sendt til Danmark som kong Knuds jarl. I 1026 overvintrede Knud hos Ulf Jarl i Roskilde. Det kom til et opgør, og Knud lod sin svoger dræbe.
Ifølge Adam af Bremen skal Svend som ung have gjort tjeneste hos den svenske kong Arnund Jacob i samfulde 12 år. Det kan næppe være rigtigt i den forstand, at Svend var i Sverige så længe uden afbrydelser, da han ifølge andre kilder jævnligt var i kamp med Magnus den Gode fra 1042-47 og derefter med Harald Hårderåde frem til 1050. Under disse kampe kan Svend "så tit han blev besejret" have søgt tilflugt hos den svenske konge.
Om end med besvær, og stadig truet af Harald Hårderåde, blev Svend Estridsen
omsider konge over et rige, der omfattede Sønderjylland (i hvert fald til Slien), Nørrejylland, Fyn, Sjælland og øerne, samt Skåne, Halland og muligvis Bornholm.
Det sidste slag mellem Svend og Harald Hårderåde udkæmpedes til sos i 1062. De norrøne skjalde besang siden kong Haralds sejr; men den fulgtes et par år efter af en fredsslutning, som skulle blive varig. Begge konger skulle beholde de lande, de nu havde.
Dette kan have passet svenskerne godt, eftersom et samlet dansk-norsk rige kunne true svensk selvstændighed.
Fred i riget, men ikke fred på den private front. Tidligt blev Svend gift med en norsk jarledatter, Gunhild. Hun fødte en søn, som også blev kaldt Svend; men han døde som ung.
Om ægteskabet med Gunhild skriver Adam fra Bremen, at Svend i overmod tog en blodsbeslægtet til hustru. Dette var korrekt: Gunhild var oldebarn af Svends mormor, Svend Tveskægs dronning Gunhild, i dennes første ægteskab med den svenske kong Erik Sejrsæl. Et sådant ægteskab var ugyldigt efter kirkeretten. Følgelig kræver ærkebiskop Adalbert af Hamburg-Bremen ægteskabet opløst under trussel om bandlysning af kongen, som ifølge Adam bliver rasende og truer med at hærge Hamburg.
Pave Leo 9. intervenerede, og Svend Estridsen opgav sit ægteskab - indgik aldrig siden et nyt. Men fik med flere forskellige kvinder mange børn. Det fremgår af Adams værk, at han i vid udstrækning har ladet sig belære af kongen, såvel vedrørende danernes historie, som om tilstande og tildragelser blandt fjerntboende folkeslag. Svend roses for at have udbredt kristendommen, og har således været åndeligt veludrustet til sin rolle i det storpolitiske spil imellem de tre magtfaktorer: paven, kejseren og ærkebiskoppen af Hamburg-Bremen.
"Boglige kundskaber" kan meget vel betyde, at kong Svend har kunnet læse, hvad Sven Aggesen også synes at bekræfte. Det har nok været usædvanligt for datidens
verdslige, og dermed også konger; hvorfor det fremhæves af Adam, Sven Aggesen og paven. Svend Estridsens regering er kildemæssigt en dunkel periode. Adam af Bremens beretning og nogle pavebreve er stort set de eneste lyspunkter.
Svend var konge i Danmark fra 1047 til 1074. Han havde mange besværligheder i sin tidligste ungdom, idet Olav den Helliges son, Magnus den Gode, der 12 år gammel var blevet konge i Norge i 1036, efter kong Hardeknuds død i 1042 tog magten i Danmark.
Svend var opdraget først hos kong Anund Jacob i Sverige og siden i England, og efter tilbagekomst til Danmark blev han jarl under Hardeknud (1018-42) og Magnus den Gode (1024-1047). Han kæmpede en del mod den norske Magnus der havde erobret tronen, men blev ustandselig slået. Men så dør Magnus pludselig i 1047 kun 24 år gammel - det siges, at han styrter med sin hest - og Svend bliver nu valgt til konge.
Han hjalp kirken med at få et solidt fodfæste i landet. Han prøvede at få landet fri af Bremer-kirkens overhåjhed, men det lykkedes ikke, uanset en del af biskopperne var engelske.
Danmark blev hjemsøgt af den norske kong Harald, og ved slaget i Nisselven i Halland 1062 blev Svend slået, dog uden at Harald fik noget ud af det. I England prøvede Svend flere generobrings-togter, men uden større held.
Hans privatliv var var en saga for sig. S. Otto Brenner opregner i sit værk: 'Nachkommen Gorms des Alten' ialt 18 børn, såvel drenge som piger, og vi ved, at 5 af drengene bliver konger. Han dør i Søderup 'efter afholdt velbesøgt ting', antagelig sønderjysk landsting på det nærliggende Urnehoved. Han var en intelligent og vidende mand - at dømme efter Adam af Bremens interview omkring 1070.
(Kilde: Dahl & Engelstoft: Dansk Biografisk Håndleksikon. 1920-26)
(Kilde: Salmonsens Konversations Leksikon, 2' udg. 1915-1930)
(Kilde: H V Gregersen: Toldsted ved Hærvejen. 1978)
(Henv.: Gregersen -> Knytlingasaga)
(Henv.: Gregersen -> Saxo)
(Kilde: O.H. Toftegaards samling)
Fra Steen Thomsens database dec 1997

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Jarl af Danmark
• Ane-nr.: Ane 27/28/30

Notater:

Fra Bjarne Kofoeds database:

Place of residence: Jarl i England

Statholder i Danmark fra ca. 1025 efter Torkil den høje, medens Knud
den Store opholdt sig i England.
Under kongens vinterophold i
Roskilde 1026 kom det til et skænderi over et skakspil mellem denne og Ulf Jarl (vedrørende ansvaret for den uheldige kamp ved Helgeø), og kongen gav næste dag en af sine mænd ordre til at dræbe Ulf, ligegyldigt hvor han fandt ham. Det skete i Hellige Trefoldighedskirkens kor. (Roskilde Domkirke)
Ulf nævnes først som jarl i England. I 1022 var Thorkild den Høje af kong Knud den Store gjort til statholder i Danmark, men han døde allerede ca 1024, hvorefter Knud gjorde Ulf til statholder med bopæl i Roskilde.
I slaget ved Helgeø tidligt i 1026 med Olav den Hellige af Norge og Anund Jacob af Sverige var det ved at gå galt for Knud, men han fik bragt orden i sin flåde, da Ulf jarl kom til med sine skibe.
Knud overvintrede derefter i Roskilde hos Ulf og halvsøsteren, men de kom op at skændes, og Knud lod ham dræbe i hellig trefoldighedskirkens kor. Knud måtte senere sone mordet med mandebod til sin søster - og selvfølgelig også til kirken, der var blevet vanhelliget ved denne udåd.
(Kilde: Dahl & Engelstoft: Dansk Biografisk Håndleksikon. 1920-26)
(Kilde: Salmonsens Konversations Leksikon, 2' udg. 1915-1930)
(Kilde: O.H. Toftegaards samling)
Fra Steen Thomsens database dec 1997

Ulf blev gift med Estrid Svendsdatter i 1018. Estrid (datter af Svend 1. Tveskæg og Sigrid Storråde) døde den 9 maj 1074. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ane-nr.: Ane 27/28/30

Notater:

Estrid Svendsdatter lod den første danske stenkirke bygge. Det var i
Roskilde, hvor kirken opførtes i frådsten omkring 1030. Hun opførte
kirken
til minde om sin myrdede gemal Ulf Jarl. Kirken afløste den trækirke
hendes far, Svend Tveskæg, havde opført øst for kongsgården i
Roskilde, der hvor Roskilde Domkirke nu ligger. formentlig kun gift
med en af de to første m2nd